Voldsomme, nogle gange direkte traumatiserende hændelser er dagligdag i visse erhverv. Det er en del af jobbet for politi- og fængselsbetjente, brandfolk og ambulancereddere. Undersøgelser viser, at op mod hver tiende udviser symptomer på PTSD. Og at mange flere er i farezonen.
Det får nu fire fagforbund til at tage affære. FOA, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Politiforbundet og Fængselsforbundet ønsker at sætte yderligere fokus på arbejdsbetinget PTSD og andre belastningsreaktioner for mennesker ansat i højrisikojobs.
Udvid veteranaftalen
I november 2024 indgik regeringen den såkaldte veteranaftale. Aftalen er et led i forsvarsforliget og indeholder forbedring af forhold for forsvarsveteraner, bl.a. den såkaldte formodningsregel, hvor udgangspunktet er, at det formodes, at der er sammenhæng mellem hændelser under veteranens udsendelse og diagnosen PTSD.
I foråret blev beslutningsforslag om sidestilling af andre offentlige ansatte med veteraner fra Forsvaret behandlet i Folketinget. Behandlingen mundede ud i, at det nu skal afklares, hvem der arbejder i såkaldte højrisikojobs.
”Vi er slet ikke ude på at tage noget fra Forsvaret og er glade for, at de har fået en veteranaftale, men vi er nødt til at kigge på, at der skal tages et langt større ansvar fra staten og arbejdsgiverne, end der sker for vores faggrupper i dag”, siger Flemming Bjørn Overgaard, forhandlingssekretær i 3F Transport og formand for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F.
Etablerer en erfagruppe for PTSD
For at sætte yderligere fokus på de særlige udfordringer, som ansatte i ambulance, politi, brand- og fængselsvæsen står over for i forhold til arbejdsbetinget PTSD og andre psykiske belastninger, etablerer de fire forbund nu en fælles erfagruppe.
Erfagruppen skal udveksle erfaringer, enes om strategier for bedre arbejdsvilkår og påvirke politikerne på Christiansborg. Beslutninger på PTSD-området skal træffes på et oplyst og erfaringsbaseret grundlag, for at skabe mere opmærksomhed omkring PTSD og andre psykiske belastninger. Der skal sættes flere politiske initiativer ind på området, og samarbejdet skal blandt andet resultere i en høring på Christiansborg til efteråret.
Hver dag skal tusindvis af rejsende igennem Københavns Lufthavn. Mere end 18.000 mennesker har deres daglige job i lufthavnen. En del af dem er falckredderne på det, der kunne kaldes Danmarks største og mindste Falck-station. Egentlig er det ikke en station i traditionel forstand, men et specialiseret team af PTR- og ST-reddere, der står klar til at hjælpe de rejsende med at komme om- eller fra borde.
Størst fordi det er her, der er flest ansatte, i højsæsonen godt 250 kollegaer. Mindste fordi opholdsfaciliteterne er mindre end omklædningsrummet på en ganske almindelig Falck-station. ”Jeg tror vores opholdsfaciliteter er mindre end køkkenet på de fleste Falck-stationer,” siger Finn Juul Nielsen, der har været med siden begyndelsen på Falcks engagement i Københavns Lufthavn også kaldet CPH.
Tilbage til start
I 2008 beslutter EU, at alle skal have lige mulighed for at rejse, og derfor er lufthavnene i EU forpligtet til at hjælpe de passagerer, der ikke kan klare sig selv. Opgaven tilfalder Falck. Finn begynder 1. juli 2008 i Lufthavnen og den 26. juli slår Falck dørene op til de første assistancer i lufthavnen. ”De første år var alt vores skyld, hvis der var noget galt i Lufthavnen,” fortæller Finn Juul Nielsen og fortsætter: ”Vi var ikke så velkomne. Det er selvfølgelig noget helt andet i dag, hvor vi er integreret og værdsat.”
I 2008 var man omkring 85 reddere og havde ca. 90.000 assistancer det første år. I dag når man op omkring 250 reddere, der løser 250.000 assistancer årligt, mens der snildt kan være mere end 800 assistancer på et enkelt døgn. ”Her tæller hver kunde jo kun en gang. Hvis kunden skal have ophold i lufthavnen et stykke tid i forbindelse med flyskifte, så skal vi hente kunden i den pågældende lounge og hjælpe vedkommende op i flyet, men det tæller stadig kun som én assistance den pågældende dag, selvom vi rykker ud tre gange,” forklarer Finn Juul Nielsen.
En anderledes arbejdsplads
At være ansat i lufthavnen er meget anderledes end at være ansat andre steder. For eksempel er parkering noget specielt. Førhen var det billigere og i begyndelsen gratis, men i dag koster parkeringen det samme som for alle andre. Efter parkeringen skal man igennem security for at komme ind på sin arbejdsplads. Med andre ord så tager det ret lang tid, inden man kan møde på arbejde.
Og hver gang man har været uden for lufthavnen, skal man igennem sikkerheden igen, så hvis man har kørt nogle kunder ud til kollegerne, som skal transportere de pågældende videre – det kunne være færinger, bornholmere eller grønlændere, der skal videre til Rigshospitalet – så skal man hele møllen igennem igen. Alt handler om sikkerhed.
Vidste du… At hvis du skal bruge en ambulance akut i lufthavnen, så skal du ikke ringe 1-1-2 – da selv en ambulance med udrykning ikke bare kan kommer ind i lufthavnen.
Flyvning kan give blodpropper i benet – derfor er der jævnligt brug for en ambulance.
Kunden definerer sine egne behov
”Folk har skyklapper på, når de er her. De er optaget af at nå deres fly, derfor skal man passe lidt på,” forklarer Finn, mens vi roligt køre igennem terminalerne i den lille elbil, der bruges til at fragte kunder rundt i lufthavnen. ”Det er kunderne selv, der definerer deres behov. Det stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, vi hjælper dem med det, de har bedt om,” siger Finn Juul Nielsen.
Mandag og fredag er de travleste dage i Kastrup, og det er på grund af forretningsfolkene, rejsende der skal på arbejde. De tager typisk afsted mandag morgen og kommer tilbage fredag.
Døgnet rundt er man bemandet, og der kan være op til 50 eller 60 kolleger på vagt ad gangen. På de travleste dage er der op imod 115.000 rejsende i døgnet.
Vi går ind i den lille vagtcentral, her sidder Lone og styrer dagens opgaver. Lige nu er der 50 åbne kort den næste time. Et kort kan være flere personer ”Hvis der for eksempel er en fire, fem stykker, som har brug for hjælp, så sender vi kun en redder ud med en elbil,” siger Lone.
Der er 29 på vagt lige nu, mens der er 452 planlagte assistancer, og vagtlederen forventer yderligere 100 i løbet af denne torsdag. I løbet af dagen eller døgnet vil der være 51 på job. På skærmen kan vi se, at der ankommer et fly fra Madrid om en times tid, hvor der er syv kunder, som har behov for hjælp. De syv tæller som en assistance.
50 åbne kort – en tur med ambuliften
Vi kører med minibussen fra terminalbygningen ud mod flyene. Minibussen køres også af en lufthavnsredder.
Et ældre britisk ægtepar, der begge er dårligt gående, kan ikke komme ned ad trappen ved egen hånd. Derfor skal Finn ud at hjælpe dem med ambuliften. Det er en stor lift, og der skal to reddere til at betjene den. Det britiske ægtepar bliver hjulpet fra minibussen over i liften og herefter løftet op til flyets bagindgang. Så hjælpes de fra liften ind i flyet, hvor kabinepersonalet tager over og hjælper ægteparret på plads.
På ambuliften er man altid to mand i bilen. Konstruktionen gør, at det er svært at holde sig orienteret. Ambuliften har forstærket hjørner, derfor er de brede og kan skjule en hel jumbojet i den rigtige vinkel og afstand.
Et andet par venter i bussen, de skal med et andet fly. Det er en mor og en datter. Ambuliften må vente lidt, inden den hæves op igen – flyet skal være klar til at boarde.
Når Finn og kollegaerne bevæger sig rundt i lufthavnen, bliver de ofte mødt med spørgsmål fra de rejsende. Hver gang det sker, giver Finn sig tid til at svare høfligt, korrekt og kortfattet. ”De rejsende opfatter os jo som en del af lufthavnen, og vi har uniform på, så man skal være flink og imødekommende,” siger Finn Juul Nielsen.
På trods af de trange rammer og det særlige arbejdsmiljø, er én ting tydeligt: Redderne i Københavns Lufthavn spiller en afgørende rolle i at sikre, at alle – uanset behov – kan komme trygt og værdigt afsted. Her tæller ikke antallet af kvadratmeter, men antallet af mennesker, der får hjælp. Og det gør de hver eneste dag, døgnet rundt.
Fra torsdag den 12. juni til lørdag den 14. juni 2025 samles tusindvis af engagerede borgere, politikere og fagfolk i Allinge på Bornholm til årets Folkemøde. Her sætter Reddernes Udviklingssekretariat fokus på ambulancereddernes rolle i det nære sundhedsvæsen – og du er inviteret med til debatten hos A4 Medier:
Fra akut til nær: Ambulancepersonalet nye rolle
Tid og sted: Torsdag den 12. juni 2025, kl. 15:00-15:45 i A4 Mediers telt, plads J5, ved Kæmpestranden ned mod havnen.
Ambulanceberedskabet i Danmark har gennemgået en markant udvikling de seneste år. Med en styrket uddannelse, autorisation og adgang til avanceret udstyr starter behandlingen allerede i ambulancen. Men potentialet rækker endnu længere.
Hvordan kan vi i højere grad integrere ambulancepersonalet i det samlede sundhedsvæsen og sikre en mere sammenhængende og effektiv indsats – tættere på borgerne?
Debatten stiller skarpt på:
Hvordan sundhedsreformen kan styrke samarbejdet mellem det præhospitale beredskab og det nære sundhedsvæsen.
Behovet for, at ambulancepersonale får adgang til relevante sundhedsdata for at kunne yde den bedst mulige behandling.
Mød deltagerne i panelet:
Lea Wermelin, sundhedsordfører, Socialdemokratiet
Mark Vitterup Søgaard, regionrådsmedlem, Region Syddanmark, Socialdemokratiet
Annette Wandel, vicedirektør, Danske Patienter
Lars Dam Jensen, Head of Falck Western Europe, Udviklingsdirektør
Stefan Fyhn, formand, Reddernes Landsklub, Reddernes Udviklingssekretariat
Mette Walsted Vestergaard, ordstyrer
Vi glæder os til at se dig til en vigtig og aktuel debat om fremtidens sundhedsvæsen!
En risiko kan være distanceblænding, som betyder, at vi ikke opdager vores egne signaler. Vi er på en måde fanget i lygternes lyskegle og kan ikke komme ud, fordi vi ikke er klar over, at vi er fanget.
Det var et af budskaberne, da knapt 20 PTR-reddere brugte en time i selskab med belastningspsykolog Lars Andersen, og det foregik mandag den 5. maj i Glostrup, hvor PTR-redderne fik flere gode og håndgribelige værktøjer med sig:
Simple værktøjer kan faktisk hjælpe med at holde os mentale stabile i et følelsesmæssigt og mentalt krævende job, som redder-jobbene er. ”Den mentale vedligeholdelse er en holdsport, som løbende kræver, at man som kollegaer er opmærksomme på hinanden,” var blandt andet et af budskaberne fra Lars Andersen.
Med sin redderbaggrund kom han med relevante eksempler på, hvordan forskellige situationer kan påvirke en i løbet af arbejdsdagen:
”Der kan være stor forskel på, hvem man kører med. Med nogle føles turen lang og man er helt flad bagefter, og med andre tænker man, vi kunne køre hele dagen, og man får bare mere energi.
Noget andet kan være små hændelser som påvirker os – og det er forskelligt, hvad der påvirker os hver især.
Vær opmærksomme på de pludselige skift
”Særligt pludselige skift i den daglige adfærd. Det er ikke problematisk, at man for eksempel træner meget, men hvis man pludselig begynder at træne rigtig meget, så er det måske et tegn på, at der er noget galt,” sagde Lars Andersen, Institut for Belastningspsykologi.
De pludselige skift kan være mange ting. Det kan være, at man er mere træt, men trætheden kommer snigende og bliver langsomt mere omfattende.
De deltagende PTR-reddere delte flittigt deres erfaringer og egne reaktioner. Og det er ret godt, for ofte får vi ikke set vores egne reaktioner. ”Man opdager ganske enkelt ikke sine egne signaler,” understregede psykologen og fortsætte: ”Vi kan blive bedre til at opdage signalerne hos hinanden. Desuden skal man huske, at man ikke skal ”føle med”, men som passageren har det.”
Der er lettelse i Nordjylland, hvor redderne hos PreMed frygtede at blive hjemtaget uden en udbudsrunde. Ambulanceudbuddet skal igen sendes ud, så private kan byde på opgaven. ”Det er kollegaerne glade for, og det er jeg også,” siger Fællestillidsrepræsentant Torkild Hedehus. Frygten var stor for at blive hjemtaget. En intern undersøgelse viste, at flere ville søge væk, ikke bare fra området, men også fra branchen for at undgå at ende under de forhold, der er i regionens ambulancer.
I stedet skal de nu igennem en ny udbudsrunde. Udbudsrunder er ikke sjove, men en hjemtagelse havde også været et skrækscenarie for de fleste reddere, næsten dem alle, når man ser på en undersøgelse foretaget af arbejdsmiljøorganisationen i PreMed.
Arbejdsmiljøet i regionen halter, og der har været problemer med nedetid. Sagt på en anden måde, man har ikke været i stand til at levere det, man havde beregnet sig frem til, da man hjemtog opgaven med virkning fra 2022. Hjemtagelsen skete ved en kontrolberegning og ikke ved et kontrolbud. Reddernes Udviklingssekretariat undersøgte udbudsprocessen og udbudsrunden, hvor man besluttede at hjemtage store dele af ambulancedriften i flere regioner. ”Vi advarede jo mod den model, man valgte – altså det de kalder en kontrolberegning, siger Flemming Bjørn Overgaard.
”Region Nordjylland forsikrede, at de kunne løse opgaven med ambulancedrift. De behøver ikke engang at komme med et kontrolbud på opgaven, en kontrolberegning var nok. Det var vi meget skeptiske over for dengang,” siger Flemming Bjørn Overgaard. Sidenhen har man af flere omgange tilført penge til ambulancedriften, bl.a. for at fastholde, tiltrække reddere og til at uddanne flere reddere.
Ambulancedriften har været plaget af en række problemer. I efteråret 2024 meldte man ud, at der skulle tilføres ni millioner kroner i 2025, bl.a. til at forbedre arbejdsmiljøet, som har været under hårdt pres. Desuden er der stadig ingen boder til regionens egen drift, når man ikke lever op til kravene, og det kommer der heller ikke, da regionen ikke kan give bod til sig selv.
Der var tre muligheder
Regionsrådet i Nordjylland havde tre muligheder at vælge imellem:
1) Et udbud af driften i Thy, Mors, Himmerland og Han Herred, det vil sige den del PreMed indtil nu har drevet, i øvrigt med meget stor medarbejdertilfredshed, og hvor man har været i stand til at hjælpe, når regionen selv havde meget nedetid. I Vendsyssel og Aalborg fortsætter man med regional drift
2) En udbud af ambulancedriften i hele regionen
3) Og endelig kunne man hjemtage den del som PreMed stod for
Måske lidt overraskende, så vælger man model 1. Overraskende fordi et udbud er dyrt at sætte i gang, men et udbud bliver ikke væsentligt dyrere at gennemføre af, at det er et større område.
”Man kunne måske godt forestille sig, at det på sigt havde givet en mere stabil ambulancedrift og en større medarbejdertilfredshed, hvis man havde sendt hele ambulancetjenesten i udbud, og så var kommet med et kontrolbud fra egne rækker,” siger Flemming Bjørn Overgaard og fortsætter:
”Nu har man besluttet, at man igen ikke foretager et kontrolbud, men benytter den selvopfundne kategori en kontrolberegning.”
Hvad er forskellen på et kontrolbud og en kontrolberegning?
Regionen kan, og nogle vil sige bør, foretage et kontrolbud, når der er udbud. Det betyder, at man byder på lige fod med andre leverandører. På den måde sikrer man, at det ikke bliver for dyrt, og kan man gøre det billigere selv, så tager man selvfølgelig også opgaven selv.
I sidste udbudsrunde dukkede begrebet kontrolberegning op. Egentlig findes der noget, der hedder en kontrolberegning, det er en funktion eller metode, hvor man foretager en udregning, så man ved, hvor meget buddet minimum vil være, og hvornår det vil være for dyrt. En række udgifter er nemlig allerede kendt på forhånd. På den måde kan man for eksempel afgøre om et bud reelt er for billigt, så der ikke vil være råd til at indfri den forventede standard.
”Flere regioner besluttede i sidste udbudsrunde at bruge deres egen lommeregner-metode. Og de fleste kender det måske nok fra sig selv. Man vil gerne købe en bil eller et sommerhus. Med hovedregning er det ret let at få det hele til at hænge sammen, men når man sidder i banken og alle mellemregninger og forventede udgifter kommer med, så bliver det ofte dyrere, end man havde beregnet sig frem til,” forklarer Fleming Bjørn Overgaard.
Et kontrolbud skal nemlig leve op til nøjagtig det samme, som et bud fra en hver anden leverandør. Det skal være et reelt bud, og helt reelt kan kontrolbuddet vinde, hvis det er bedre eller billigere end de andre bud.
”Det handler om at få en forståelse for, at vi som mennesker reagerer på det, der sker omkring os. At vi reagerer på det, vi bliver udsat for. Og at vi reagerer forskelligt,” forklarer Lars Andersen, der er psykolog og tidligere redder. Han kommer fra Institut for Belastningspsykologi, hvor man arbejder målrettet med det psykiske arbejdsmiljø for fagpersoner med psykisk krævende job. Eller sagt på en anden måde, man passer på dem, der passer på os alle.
Den 5. maj giver Lars Andersen et oplæg ved et gå-hjem-møde i Glostrup for PTR-redderne for at gøre dem lidt klogere på sig selv og egne reaktioner, når man kører patienter i krise til eller fra hospitalet.
PTR-redderne i den siddende sygetransport er nogle gange blandt de første til at møde mennesker i en svær situation, når de henter og bringer patienter, der skal til undersøgelse eller i behandling. De har måske lige fået en alvorlig diagnose, været igennem en hård behandling eller prognosen ser måske ikke ud, som patienten havde håber. Den nærmeste og måske eneste at tale med i situationen er nogle gange PTR-redderen. Og det kan være svære samtaler.
”Det er helt normalt, at vi reagerer på det, der sker omkring os. Vi kan også få mental slagside og det er okay! Det er okay, at vi som mennesker reagerer. Det, der kan drille lidt er, hvis man ikke opdager det, så kan det blive et problem professionelt – fordi man tager det med sig på næste opgave,” siger Lars Andersen.
Lars Andersen kørte ambulance i knapt ti år i Hillerød og Helsingør, inden han uddannede sig til psykolog, fordi han blev mere optaget af og nysgerrig på, hvorfor folk reagerer forskelligt: ”Det så jeg jo tit, når vi kom ud som redder til en alvorlig hændelse. Folk reagerer forskelligt, når der sker noget voldsomt,” uddyber Lars Andersen, der så rykkede de blå blink med over i psykologtjenesten, hvor han i dag arbejder med traumer, kriser og belastningspsykologi.
Hvad kan du forvente?
Indblik i belastningspsykologien og viden om, hvad der gør særligt indtryk og dermed potentielt belaster
Blik for både egne og kollegers faresignaler
Inspiration til forebyggelse
Og endelig og nærmest vigtigst: Et fælles sprog, der gør det lettere at være afstemt og i kontakt
Vi håber, at du med dette oplæg bliver lidt klogere på dig selv og dine egne reaktioner, når du skal køre patienter i krise til eller fra hospitalet.
Praktisk information
Tidspunkt: mandag den 5. maj 2025, kl. 18:00-19:00
Sted: Naverland 11, 2600 Glostrup
Pris: Gratis, og der vil være noget at spise samt lidt at drikke
Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport
Tilmelding: Send en mail til TR Bente Baastrup på bente_strand@LIVE.DK , hvor du skriver dit navn og mail
Fordommene mellem generationerne kan der være mange af: De gamle er forstokkede, de unge er for følsomme for blot at nævne et par stykker. Vi går mod et mere og mere mangfoldigt arbejdsmarked – derfor skal vi finde nye måder at gøre tingene på.
Mangfoldighed, lighed og inklusion – på engelsk kaldes det DEI (Diversity, Equity, Inclusion) – men er det nu ikke bare noget krænkelsesparthed pakket ind i pæne ord?
Faktisk ikke! Det handler om fremtidens arbejdspladser, og der skal være plads til alle. Det handler om at bryde nogle forældede og gammeldags mønstre, i den måde vi omgås hinanden og samarbejder på. Simpelthen fordi det virker ekskluderende – og det er det sidste, vi har brug for. Vi har brug for at alle bidrager, og et af de steder, hvor man er foran og tilsyneladende har løst udfordringen, er på brandstationen i Esbjerg.
”Det er helt bevidst, den måde vi gør det på. Før januar 2025 havde vi ingen kvinder ansat, og vi havde få unge – nu har vi seks kvinder og samtidig en del flere unge fra Generation Z,” siger Benne Rodkjær, der er daglig leder for Falck i Esbjerg med overordnet ansvar for drift og personale. Han er ansvarlig for otte operative ledere og cirka 50 brandmænd på døgnvagt med et aldersspænd fra 21 til 60 år.
Diversitet i dagligdagen
Der er stor forskel på generationerne, i hvert fald set fra ledelsens side: De unge kræver noget andet, de skal undervises på en anden måde, de skal ledes på en anden måde: ”Helt grundlæggende så betyder fællesskabet alt for dem. De vil være med i beslutninger, de vil forstå, hvorfor de skal gøre, som vi beder dem om, og der er også forskel på den måde, man gerne vil lære på. Groft sagt, så vil de ældre have det stoppet ned i halsen, helst lidt hurtigt. De yngre vil gerne tale om det og være en del af processen. Så det er vigtigt, at vi tilpasser både undervisning og ledelse,” siger Benne Rodkjær.
De unge vil gerne inddrages og forstå, og når de først er med, så leverer de fuldt ud. ”Baselinen er, at alle kan det hele, og selvfølgelig er der noget, man er bedre til andet, så man må gerne sige – det er jeg ikke tryg ved, så kan man støtte sig til en kollega, der ved det,” forklarer Benne Rodkjær.
For redderne går det begge veje mellem generationerne, og det er de unge opmærksomme på: ”Lige som de gamle skal acceptere, at der kommer nye til, så skal de nye også acceptere, at de gamle har noget erfaring – sådan er det bare. Det går begge veje, alt går begge veje,” siger Bianca Putri. Hun er 25 år og en af de seks kvinder, der nu er en del af Esbjerg Brandstation. På 3frus.dk kan du finde en artikel, hvor Bianca Putri sammen med sine kvindelige kollegaer fortæller om at være brandmand.
”God ledelse er at lede forskelligt. Man kan ikke lede alle på samme måde – situationsbestemt og diversitet i vores ledelse. Det betyder også, at vi prøver nogle ting, og det er ikke altid, at det virker. Nogle ting virker, andre gør ikke,” forklarer Benne Rodkjær.
Generationsforskelle
For Generation Z er fællesskabsfølelsen altså vigtig. Sociologer og samfundsforskere deler ofte befolkningen op i generationsbetegnelser, der beskriver særlige kendetegn ved den pågældende generation. Sådanne beskrivelser gælder aldrig for 100% af en generation, det er mønstre og strømninger. På samme måde er alderen ikke altafgørende for om, man tilhøret den ene eller den anden generation.
”Fællesskabsfølelsen er det vigtigste for Z’erne,”siger Benne Rodkjær, der bl.a. fik inspiration og hjælp fra ambulancerøret, hvor man har erfaring med at inkludere de yngre generationer. Kønsfordelingen i ambulancerne er under tydelig forandring, hvor flere og flere kvinder kommer til. Det samme er ved at ske inden for brand.
”Da vi startede, skulle man skrive sig på, hvis man spiser med til aftensmaden. Nu er det sådan, at man skal skrive sig på, hvis man ikke vil spise med. Det siger næsten alt om fællesskabet,” slutter Benne Rodkjær.
Planen for det “nye” set-up er udarbejdet af arbejdsgrupper, hvor medarbejderne har haft stor indflydelse på, hvordan hverdagen skal fungere. Bl.a. andet har en dagligdagsgruppe været med til at beslutte fordelingen af opgaver.
Eksempelvis:
Mandskabet på anden sprøjten står for aftensmad
Mandskabet på tankvognen tømmer skraldespande, vasker håndklæder osv.
”Vi har prøvet af lave god ledelse ved at lede forskelligt uden af lave forskelsbehandling. Så har vi prøvet at have fokus på ordentlighed og ærlighed igennem hele processen,” siger Benne Rodkjær.
Der er gjort en ekstra indsats for, at alle – både nye og erfarne – kan besidde alle pladser. Dette gør det muligt at rotere fra vagt til vagt og komme omkring forskellige roller, såsom chauffør på drejestige, chauffør på sprøjten eller røgdykker. Når medarbejderne bytter pladser på brandbilerne, bytter de samtidig også dagligdagsopgaver. Dette sikrer en retfærdig fordeling og skaber en rigtig god synergi i hverdagen.
Man sørger også for, at medarbejderne i løbet af dagen kommer rundt om forskellige opgaver, så det ikke altid er de samme personer, der løser de samme opgaver. ”I hele forandringsprocessen har vi været åbne om, at vi er nødt til at prøve os frem. Nogle tiltag vil måske ikke fungere optimalt, men i så fald justerer vi og prøver noget andet,” siger Benne Rodkjær.
Brandmændene har skemalagt en times fysisk træning på hver vagt. I første omgang med stor fokus på social træning og aktiviteter, så holdene kunne rystes bedst muligt sammen. ”Derudover har vi brugt meget tid på at sammensætte holdene strategisk, ud fra erfaring, alder, personlighedstyper osv. Indtil videre har vi seks meget velfungerende hold, hvilket lover rigtig godt for fremtiden!” siger Benne Rodkjær.
Patientens behandlingsforløb starter allerede under transporten til hospitalet. Redderne i den siddende sygetransport kan også være den første person, patienterne taler med efter at have modtaget en diagnose eller måske en dårlig prognose.
I den siddende sygetransport kører man alene med patienterne og deres svære historier. Nogle gange opstår der vanskelige samtaler, og derfor skal en sygetransportredder have en god portion “lommepsykolog” med sig og være klar til at bruge meget af sig selv i arbejdet.
På dette gå-hjem-møde sætter vi fokus på, hvordan du bliver mentalt klar til en arbejdsdag, hvor du ikke ved, hvad der vil ske.
Hvad kan du forvente?
Indblik i belastningspsykologien og viden om, hvad der gør særligt indtryk og dermed potentielt belaster
Blik for både egne og kollegers faresignaler
Inspiration til forebyggelse
Og endelig og nærmest vigtigst: Et fælles sprog, der gør det lettere at være afstemt og i kontakt
Vi håber, at du med dette oplæg bliver lidt klogere på dig selv og dine egne reaktioner, når du skal køre patienter i krise til eller fra hospitalet.
Praktisk information
Tidspunkt: Mandag den 5. maj 2025, kl. 18:00-19:00
Sted: Naverland 11, 2600 Glostrup
Pris: Gratis, og der vil være noget at spise samt lidt at drikke
Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport
Tilmelding: Send en mail til TR Bente Baastrup på bente_strand@LIVE.DK , hvor du skriver dit navn og mail
”Kollegerne er meget berørte. Det er en rigtig god arbejdsplads vi har fået skabt her,” siger Torkild Hedehus, der er Fællestillidsrepræsentant i PreMed, og medlem af referencegruppen for ambulance i Reddernes Udviklingssekretariat.
”Det har bare kørt godt, og selvfølgelig havde vi nogle småproblemer i starten, men dem fik vi løst, og kollegaerne er glade for at arbejde her. Det viser de interne undersøgelser også,” siger fællestillidsrepræsentanten.
Udbudsrunder er som bekendt hård kost for medarbejderne. ”Det giver usikkerhed, nu vi har to år, hvad skal der så ske?” spørger Torkild Hedehus.
PreMeds direktør Anders Vikke er også ærgerlig over, at det ikke går længere:
Vilkårene afspejler ikke den reelle driftsvirkelighed
”Vi har behov for at få ændret de vilkår, som vi drifter på, ellers kan vi ikke få en forretning ud af det. Jeg er utrolig stolt af den ambulancetjeneste, vi har opbygget de seneste tre år. Men vi må samtidig erkende, at vi under de nuværende vilkår ikke kan sikre en forretning, der er langtidsholdbar og levedygtig,” siger Anders Vikke, administrerende direktør hos PreMed, der forventer, at PreMed vil byde, hvis der kommer en ny udbudsrunde på ambulancedriften i Region Nordjylland.
Reelt kunne kontrakten køre i årtier, den kan forlænges hvert femte år.
”Vi er meget stolte af, at vi som en ny privat aktør i et udfordrende marked har opretholdt en høj medarbejdertrivsel og et lavt sygefravær. Det har sikret, at langt de fleste af vores ambulancer har været på gaden for at hjælpe borgerne, hvilket har bidraget direkte til at opretholde Region Nordjyllands servicemål. Dette vil fortsat være vores primære fokus i de kommende to år,” understreger Anders Vikke.
Dansk Erhverv bekymret siden 2023
Dansk Erhverv meldte ud i november 2023, at de ikke mente, der var lige konkurrence på ambulancemarkedet, og erhvervsorganisationen frygtede, at private virksomheder ville ende med at trække sig. Den gang sagde markedschef Morten Jung følgende: “Som det er i dag, er der ikke fair og lige konkurrence mellem regionen og de private leverandører.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Region Nordjylland, men til TV2 Nord siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V), at han er ærgerlig over, PreMed siger op: “Vi har haft et godt samarbejde, som vi har været meget tilfredse med. Når det er sagt, så er der sket rigtig meget i verden de seneste fire år, så der er fuld forståelse for, at PreMed vælger at sige op,” lyder det fra regionsrådsformanden.
