Ambulancer bemandes måske med elever

Et par uger inden dispensationen til at anvende 3. mands elever i den daglige ambulancedrift udløb, henvendte Flemming Overgaard sig til Sundhedsministeriet for at opfordre dem til ikke at forlænge dispensationen (læs her).

”Det er jo vigtigt, at eleverne får tid til at opbygge nok praksiserfaring, inden de kommer til at stå med ansvaret alene,” understreger Flemming Overgaard, som er meget bedrøvet over udsigten til, at ordningen sandsynligvis fortsætter men nu med en anden begrundelse – nemlig almindelige rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet. Brevet fra ministeriet kan læses her: Svar til 3F vedr. dispensation fra ambulancebekendtgørelsen.

”Meningen er jo, at eleven skal være 3. mand i en periode for at opbygge nok praksiserfaring til selv at stå med ansvaret. Når man pludselig står med ansvaret ved en akut ulykke, hvor der både kan være lemlæstelse og død, så er man alene sammen med sin makker. Andre steder i sundhedssystemet har man kollegaer på stuen ved siden af, sådan er det ikke, når man kører udrykning. Derfor er det så vigtigt, at redderne er klædt på til opgaven. Det betyder, at man har brug for en periode, hvor man er med som tredjemand i ambulance,” forklarer Flemming Overgaard, der selv har kørt ambulance i en del år.

Tidligere dispensation flittig brugt

Under covid-19 blev ordningen flittigt brug. Det viste en undersøgelse, som Reddernes Udviklingssekretariat gennemførte i samarbejde med analyseinstituttet Analyse Danmark. Undersøgelsen viste, at 25% af de adspurgte reddere på landsplan havde kørt med en elev som 2. mand på baggrund af dispensationen.

Efterfølgende gik regionerne ud med fejlagtige oplysninger i Beredskabsinfo (læs artiklen her), hvor det, at der slet ikke er brugt 3. mands elever i Region Syddanmark. Måske glemte man, at en del af ambulanceberedskabet i Region Syddanmark varetages af Responce, og her har man anvendt 3. mands elever.

Reddernes Udviklingssekretariat har ikke undersøgt de fejlbehæftede oplysninger fra regionerne yderligere. Dog vækker det undren, at man umiddelbart ikke kan stole på oplysningerne fra regionerne, da der intet forkert er i at køre med elever under en godkendt dispensation.

Fakta om undersøgelsen: Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 9. – 23. maj 2022 gennemført denne undersøgelse for Reddernes Udviklingssekretariat. Undersøgelsen er gennemført ved at invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail, som er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail til at besvare et online-spørgeskema. Undersøgelsens resultater består af svar fra 497 / 442 respondenter.

Stop dispensation, der gør det muligt at bruge elever i stedet for uddannede ambulancereddere

Regionerne har en dispensation til at køre med 3. mands elever frem til 20. juni 2022. Reddernes Udviklingssekretariat og 3F opfordre til, at ordningen ikke forlænges. Dispensationen blev givet i forbindelse med Covid-19, det er ikke længere et problem for ambulancetjenesten, derfor bør dispensationen falde bort, lyder det.

”Meningen er jo, at eleven skal være tredje mand i en periode for at opbygge nok praksiserfaring til selv at stå med ansvaret. Når man pludselig står med ansvaret ved en akut ulykke, hvor der både kan være lemlæstelse og død, så er man alene sammen med sin makker. Andre steder i sundhedssystemet har man kollegaer på stuen ved siden af, sådan er det ikke, når man kører udrykning. Derfor er det så vigtigt, at redderne er klædt på til opgaven. Og det betyder, at man har brug en periode, hvor man er med som tredjemand i ambulance,” forklarer Flemming Overgaard, der selv har kørt ambulance i en del år.

”Eleverne vil naturligvis gerne vokse med opgaven, og det gør de også, når de følger uddannelsesplanen, men går man for tidligt i gang eller får et for stort ansvar for hurtigt, så risikerer vi, at de brænder ud eller bliver skræmt væk, derfor er det vigtigt, at dispensationen ikke forlænges,” understreger Flemming Overgaard. Og af samme grund har Flemming Overgaard skrevet til ministeriet for at opfordre dem til, ikke at forlænge dispensationen.

Flittigt brugt

Reddernes Udviklingssekretariat har netop gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark. Tallene viser, at 25 % på landsplan har kørt med en 3. mands elev.

Når man dykker ned i tallene, så er der regionale forskelle. Ordningen er ifølge undersøgelsen mest brugt i Region Nordjylland, hvor 35% angiver, at de har kørt med en elev på dispensationsordningen. I Region Hovedstaden angiver 19%, at de har kørt med en 3. mands elev som 2. mand.

Andel af reddere, der har kørt med 3. mands elever som 2. mand:

  • Region Nordjylland 35,4%
  • Region Midtjylland 30,2%
  • Region Syddanmark 27,1%
  • Region Sjælland 22,8%
  • Region Hovedstaden 19,7%

Om undersøgelsen: Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 9. maj – 23. maj 2022 gennemført denne undersøgelse for Reddernes Udviklingssekretariat. Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail til at besvare et online-spørgeskema. Undersøgelsens resultater består af svar fra 497 / 442 respondenter.

Siddende Sygetransport får besøg af ergoterapeut på stationen i Aarhus Syd

Workshop om ergonomi kommer til Aarhus den mandag den 13. juni. Workshoppen er gratis at deltage i for medlemmer af 3F.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt, og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Workshoppen holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål.

Tilmeldingsfrist: Hurtigst muligt, senest torsdag den 9. juni 2022

Man kan deltage i workshoppen uden deltage i stationsmødet. Derfor særskilt tilmelding til workshoppen, som vil være åben for alle PT’s ansatte i det jyske.

Til dem, der deltager i stationsmødet, vil der være forplejning som vanligt.

Til de personer, der kun deltager i workshoppen, vil der være mulighed for at få en sandwich, inden arrangementet slutter.

PRAKTISK INFORMATION

Workshoppen arrangeres af Reddernes Udviklingssekretariat i samarbejde med Falck Stationen Aarhus Syd

Tidspunkt: Mandag den 13. juni 2022, kl. 17-19

Sted: Falck Aarhus Syd, Michael Drewsens Vej 5 A, 8270 Højbjerg

Pris: Gratis og der vil være sandwich samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport

Tilmelding til Workshop på mail senest torsdag den 9. juni 2022

Send en mail til: Ole Kjøge på ole.kjoege@gmail.com eller Bent Bundgaard på Bentbundgaard@outlook.dk

 

 

Elbiler presser autoassistancen

”Flyt lige den der skadet elbil. Smid et par stropper under og træk den væk.” Det er en sætning som minder om det, en del autoreddere lægger øre til, når der sker uheld. For i takt med at elbilerne fortrænger de benzin- og dieseldrevne biler fra de danske veje, vokser frustrationen blandt de reddere, der skal rydde op, når et uheld rammer vejnettet. ”En elbil er noget helt andet end en gammeldags benzinbil. Der er strøm i, og det kan være farligt, når bilen er smadret sammen med en anden. Man skal vide, hvordan man arbejder med det her,” siger Brian Østergaard.

Igennem referencegruppen for autohjælp i Reddernes Udviklingssekretariat melder autoreddere fra samtlige fem regioner om, at elbilerne er et voksende problem og en kime til frustration. ”En elbil skal håndteres væsentligt anderledes end en almindelig bil, en hybridbil kræver en tredje tilgang og der kan være forskel på, hvordan vi skal håndtere de forskellige mærker,” siger Brian Østergaard, og fortsætter:

”Vi skal arbejde på, at man har nogle flere værnemidler, når vi arbejder med de her opgaver. Der findes for eksempel et armbånd, der kan måle statisk elektricitet. Slår armbåndet ud, så betyder der er strøm i stellet og så skal vi holde snitterne fra det, for så er der højspænding. Det er jo ikke 220 volt vi taler om, får du stød, så er det ca 50.000 volt,” siger arbejdsmiljørepræsentanten og medlem af referencegruppen for autohjælp i Reddernes Udviklingssekretariat. Referencegruppen har netop opprioriteret arbejdet med el- og hybridbiler.

Herunder kan du læse referencegruppen mærkesager for den kommende tid:

Styrket uddannelse i el- og hybridbiler

Antallet af el- og hybridbiler på vejene er steget de sidste år, og det betyder, at antallet af ulykker med el- og hybridbiler også er steget. Derfor er der behov for efteruddannelse i håndtering og sikring af trafikskadede el- og hybridbiler.

Mærkesager for autohjælp

Referencegruppen har flere mærkesager end, hvordan man håndterer el-biler. Det drejer sig om:

Indførelse af licens og certifikat

Der bør indføres krav om licens til virksomhederne og certifikat til autoredderne. Der bør stilles krav til synlighed, minimums oppakning af køretøj, brug af tavlevogn. Samt krav om at det personale, der udfører arbejdet, er specielt uddannet til at løse opgaverne.

Faglærte autohjælpere

Autohjælp bør genetableres som erhvervsuddannelse. Som faglært autohjælper skal man kunne varetage alle funktioner indenfor autohjælp, bugsering og bjærgning, ligesom man skal kunne assistere ved redningsarbejde og udføre grundlæggende brandslukning.

3. mands elever – hvad nu?

3. mands elever er et af fokusområderne Referencegruppen for ambulance i Reddernes Udviklingssekretariat vil arbejde med i den kommende tid. Det er vigtigt at sidemandsoplæringen foregår i et trygt rum, for det har stor betydning for arbejdsmiljøet, både for eleven og for de uddannede kollegaer. Konkret betyder dispensationen, at 3. mands elever kan køre som 2. mand m/k på ambulancen i særlige situationer. Det er vigtigt for fagets udvikling, at eleverne får den nødvendige tid til at udvikle sig til fuldbårne reddere, inden de kastes ud i et for stort ansvar.

Politisk indflydelse for at forbedre arbejdsforholdene 

Referencegruppen koncentrer sig også om at trænge igennem til det politiske lag for at skabe større politisk bevågenhed om arbejdsforholdene i ambulancerne. Dette vil blandt andet ske på Folkemødet på Bornholm i juni, hvor spørgsmålet om ambulancetjenesten har brug for førstehjælp, rejses overfor relevante politikere.

Referencegruppen er med til at præge den faglige udvikling på den præhospitale indsats. Referencegruppen for ambulance giver sparring og input til Reddernes Udviklingssekretariat, så ambulancepersonalets arbejdsopgaver, uddannelse og kompetencer fremtidssikres. Referencegruppens funktion er at være rådgivende vedrørende relevante tematikker.

Branchevejledning, adgang til FMK og en ny paramedicineruddannelse

I løbet af 2022 vil Reddernes Udviklingssekretariat samle input til at opdatere branchevejledninger for ambulance og sygetransport. Det er for eksempel 11 år siden, at branchevejledningen for Forflytningsteknik i ambulance og sygetransport sidst blev opdateret. Der er sket en omfattende udvikling af både ambulancetjenesten og sygetransporten siden 2011. Derfor er det ved at være tid til at få opdateret de relevante branchevejledninger for området.

Adgang til FMK og en ny paramedicineruddannelse er stadig fokusområder i referencegruppen for ambulance.

Du kan læse mere om Branchearbejdsmiljøudvalget transport og engros her

Sygetransport skal ses som en integreret del af behandlingen

Den siddende sygetransport bliver i højere og højere grad en del af den præhospitale indsats. I takt med, at ambulancetjenesten bliver mere belastet, flyttes det der tidligere typisk var ambulance-opgaver, i højere grad til den liggende og den siddende sygetransport.

Sideløbende bliver vi som befolkning ældre og ældre, det er muligt at behandle mere og bedre, med kortere indlæggelsestider, hvilket alt sammen øger behovet for sygetransporter.

Referencegruppen for den siddende sygetransport arbejder på den baggrund, i den kommende tid med følgende tre mærkesager, med det formål at udvikle den siddende sygetransport fagligt:

 

  1. Sygetransport skal ses som en integreret del af behandlingen

Der er behov for et samlet blik på befordringsområdet, så kvaliteten og ligheden i tilbuddene øges. Det kræver, at transport til og fra behandling for svækkede patienter med nedsat funktionsevne og handicap ses som en integreret del af deres behandling.

 

  1. Et tydeligt regelsæt, der sikrer transport af svækkede personer

Der er behov for en gennemgribende revision af befordringsreglerne, så patienter, der ikke kan transportere sig selv, får samme adgang til sundhedsydelser som andre. Der bør på den baggrund etableres et tydeligt regelsæt, der sikrer transport af svækkede patienter.

 

  1. Ensartede krav om relevant uddannelse

Der er behov for bedre uddannelse målrettet de kompetencer, det kræver at køre siddende sygetransport. Derfor skal de nuværende kurser styrkes i forhold til blandt andet sygdomslære, kommunikation, konflikthåndtering og tekniske færdigheder som for eksempel at kunne betjene en trappelift.

 

 

Tre nye mærkesager i fokus

På sit møde onsdag den 16. marts besluttede Referencegruppe Brand at fokusere sin indsats på følgende tre mærkesager:

Har du sele og hjelm på?

Selen SKAL du have på, hjelmen må du IKKE have på, når du sidder i brandbilen under udrykning!

Men når brandalarmen går, og minut-brandvæsenet rykker ud, så sker det, at man sidder i bilen med hjelm på under kørslen. En hjelm kan veje op imod et kg. Det giver en kraftig forøgelse af hovedets vægt. Dermed risikerer man et skadeligt ryk i nakken, hvis noget uventet sker under transporten.

Man kunne også forestille sig, at nogle sad med hjelmen på knæet, men det betyder, at hjelmen er løs, hvis der sker en pludselig opbremsning. Ideen kunne være, som det er i nogle brandkørertøjer, en fastspænding af hjelmen, hvor den er let tilgængelig, når man skal have den på.

Det kan også ske, at man bruger tiden i bilen til at iføre sig røgdykkerapparatet under kørslen. Men det betyder, at man ikke er spændt fast, så en hård opbremsning eller andre utilsigtede hændelser under udrykning kan have fatale konsekvenser. Hvis man har nået at iføre sig røgdykkerapparatet inden afgang, så kan selen ikke nå. Derfor skal det undersøges, om man kan få godkendte forlængere til sikkerhedsselerne. Man bør overveje, om det er bedre, at udstyret først iføres, når bilen er fremme ved skadesstedet og holder stille.

Sikkerhed når vejen er din arbejdsplads

Det gælder på statsvejene, det vi kalder motorveje, og på motortrafikveje. Der skal en tavlevogn med! Reddere fortæller igennem Reddernes Udviklingssekretariat om flere eksempler, hvor tavlevognen afvises. Målet er, at tavlevognen/TMA altid bliver afsendt samtidig med øvrige redningskøretøjer til at sikre al redningspersonel ved indsatsen.

Fuld implementering af Ren Brandmand

Den tredje mærkesag handler om Ren Brandmand. Kampagnen har efterhånden kørt i en del år. Det betyder, at løsningerne nu er der. Næste skridt er, at løsningerne bliver taget i brug i fuld skala.

”Vi skal huske på, at det er lidt op til os selv,” siger et af referencegruppens medlemmer og fortsætter: ”Nu gælder det om at få implementeret Ren Brandmand fuldt ud. Løsningerne er der, men nogle steder kniber det med at få løsningerne til at være en del af hverdagen. Det handler både om, at vi får adgang til de relevante løsninger, for eksempel transportable badefaciliteter, men det handler også om, at vi tillægger os nye vaner, bliver bedre til at passe på os selv og på den måde sikre et bedre arbejdsmiljø,” siger Tommy Johansen, der er konsulent i RUS for Referencegruppe Brand.

30 ambulancer til Ukraine, Moldova og Polen

I et interview bragt den 8. marts 2022 i TV-avisen kl. 21 holder en af de danske ambulancer i baggrunden med blå blink, i nærheden af Irpin, udkanten af Kiev.

Tommy Johansen, der er konsulent i Reddernes Udviklingssekretariat, kørte som co-driver, en af de ambulancer, Falck donerede for en uge siden. I en af de øvrige 30 ambulancer sad bl.a. Jacob Guldberg, der udover at være formand Reddernes Landsklub også er bestyrelsesmedlem i RUS, og som har taget billederne til denne artikel.

 

Pres fra omgivelser og kolleger

For formanden for Redernes Landsklub, Jacob Guldberg kom presset både fra kolleger over hele landet og fra den lokale sognepræst, hvor han bor. ”Sognepræsten i Glyngøre henvendte sig fordi hun vidste, at jeg var i Falck, så hun håbede virksomheden kunne donere noget, for eksempel førstehjælpskasser. Samtidig kommer der mange henvendelser fra kolleger over hele landet, kan vi ikke gøre noget i Falck. Jeg sendte selvfølgelig henvendelserne videre i systemet,” siger Jacob Guldberg. Og otte dage efter invasionen begyndte, var ambulancerne på vej.

 

To hårde døgn

Fredag morgen drak Tommy Johansen sin morgenkaffe derhjemme, som han plejer. Næste gang han fik en kop kaffe var 48 timer senere på færgen på vej hjem fra Rostock:

”Vi hentede en ambulance i Sorø kl 13 fredag eftermiddag. Klokken 16 kørte vi fra Ringsted, færgen kl 18 i Gedser og ved ca 13-tiden lørdag, nåede vi frem til Lublin,” forklarer Tommy Johansen, der bl.a. tager sig af Referencegrupperne Brand og Autohjælp. Og netop autohjælp blev der brug for, da en af ambulancerne brød sammen på vejen.

 

”Heldigvis fik vi gang i den igen med hjælp fra en lokalkranvogn, så alle ambulancer nåede frem til deres bestemmelsessteder,” siger Tommy Johansen. På vejen til Lublin havde kortegen afleveret fem ambulancer syd for Warszawa, hvor Falck også har aktiviteter. Hver ambulance var pakket med udstyr, ”så det var ikke muligt at lægge sig om på bårelejet for at sove på vejen derned. Det måtte foregå på passagersædet foran,” siger Tommy Johansen. I hver ambulance var der to mand, som kunne skiftes til at køre. Vikingbus havde stillet en bus til rådighed med chauffør, som kørte redderne hjem igen.

Tre timer i Lublin

”I Lublin kom vi til at vente i tre timer, inden det stod klart, at vi skulle videre med ambulancerne. De 25 ambulancer skulle køres op på togvogne, tæt på grænsen til Ukraine. Da de stod på toget, blev de camoufleret for at undgå russiske luftangreb, under transporten ind igennem det krigshærgede land. Vi måtte ikke offentliggøre billeder og andet, der kunne afsløre, hvor toget med ambulancen var, før der var gået 24 timer, for at undgå, at russiske angreb,” fortæller Tommy Johansen.

”Da vi havde kørt ambulancerne op på togvognene, blev vi samlet op af bussen, også gik det mod Danmark igen,” siger Tommy Johansen. Søndag morgen kl. 6, sad de 67 frivillige reddere på færgen fra Rostock. ”Vi var trætte på det tidspunkt. Det var første gang jeg fik kaffe igen, siden vi forlod hjemmet,” siger Tommy Johansen.

 

Mange reddere ville gerne hjælpe

Mere end 500 medarbejdere i Falck meldte sig til den frivillige opgave. Der skulle bruges 67 frivillige og en gruppe blev sammensat, så de forskellige rør i Falck var repræsenterede. Virksomheden donerede de 30 ambulancer og Vikingbus bød ind med hjemtransporten af de frivillige reddere.

 

7 ambulancer til Moldova

7 af ambulancerne skulle til Moldova, der er et af Europas fattigste lande, klemt indimellem Ukraine og Rumænien, men hverken medlem af EU eller NATO. Til gengæld huser landet den 14. sovjetiske arme, som blev efterladt ved Sovjetunionens sammenbrud i regionen Transnistrien.

Over 200 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten

”Der er jo ingen tvivl om, at der mangler reddere over hele landet, og som Magnus Heunicke noterer sig i svaret til Folketingets Sundhedsudvalg, så er det positivt, at der er skruet op for optaget på ambulancebehandleruddannelsen, for det er en af de måder kollegerne i ambulancerne kan blive lidt mindre presset på i de kommende år,” siger Flemming Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat og ansvarlig for overenskomsterne for de privatansatte reddere.

”Det er blandt andet på den baggrund, at vi i Reddernes Udviklingssekretariat foreslår, at man opkvalificerer ST-redderne, så den liggende sygetransport kan aflaste ambulancepersonalet noget mere. Der bør stilles nationale minimumskrav til uddannelse i en bekendtgørelse for den liggende sygetransport,” fastslår Flemming Overgaard.

Når det kommer til sygefraværet, så kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes på tværs af de fem regioner, men alligevel underbygger tallene nogle tendenser, som i forvejen skaber panderynker i Reddernes Udviklingssekretariat:

”Vi ved, at redderne mange steder er under pres. Det skyldes dels mandskabsmangel, men det er også forbundet med den store usikkerhed redderne oplever, når deres job med jævne mellemrum sendes i udbud. Den struktur som redderne arbejder i, har samtidig været igennem en stor forandring med skiftet fra responstidsmodel til beredskabsmodel. Det viser sig at have ret store konsekvenser for dagligdagen som redder,” forklarer Flemming Overgaard og fortsætter:

”Regionernes skifte af leverandører eller hjemtagning af ambulancedrift og sygetransport er med til at gøre reddermanglen tydeligere og lægger et yderligere pres på redderne,” siger Flemming Overgaard, der samtidig gør opmærksom på, at corona-situationen presser de ansatte i ambulancetjenesten ekstraordinært.

 

Ledige stillinger i de fem regioner

Regionerne har indhentet data internt og hos de eksterne leverandører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres opmærksom på, at opgørelserne ikke er sket på samme dato, og at der ikke er data med fra to mindre eksterne leverandører. Der gøres opmærksom på, at antallet af vakante stillinger skal ses i sammenhæng med antallet af fuldtidsstillinger.

Region Hovedstaden

  • 70 ubesatte stillinger som ambulanceredder/paramediciner hos de to eksterne leverandører, samt fem vakante stillinger i ambulancerne i Region Hovedstadens eget akutberedskab.

Region Sjælland

  • 36 vakante stillinger hos den eksterne leverandør, og der er i skrivende stund ingen vakante stillinger i Præhospital Center Region Sjælland, hvor paramedicinere er ansat til andre opgaver end ambulanceberedskab.

Region Syddanmark

  • 20 ubesatte stillinger som ambulanceredder eller paramediciner i regionens egen ambulancetjeneste. Det er ikke oplyst, hvor mange ubesatte stillinger der hos den eksterne leverandør.

Region Midtjylland

  • 12 vakante stillinger som ambulanceredder/paramediciner pr. 1. december hos deres eksterne leverandør, mens regionen egen ambulancetjeneste havde 38 vakante stillinger.

Region Nordjylland

  • 21 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten hos den eksterne leverandører i skrivende stund. Ingen vakante stillinger som ambulanceredder/paramediciner i driften af øvrige præhospitale enheder, som varetages af regionen.

Kilde: Spørgsmål 116 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Sygefravær i de fem regioner

Regionerne har indhentet data omkring sygefravær internt og hos de eksterne leverandører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres opmærksom på, at opgørelserne fra regionerne ikke kan sammenlignes.

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden udgør langtidssyge ambulancereddere/paramedicinere på årsbasis hos den ene eksterne leverandør 2,4 % og hos den anden eksterne leverandør 3,95 %. Langtidssygdom blandt ambulancepersonalet ansat direkte i Region Hovedstadens Akutberedskab udgør på årsbasis 1,87 %.

Region Sjælland

I Region Sjælland har der ikke været langtidssygemeldinger hos Præhospitalt Center Region

Sjælland, mens der hos den eksterne leverandør har i år til dato 5,68% i sygefravær.

Region Syddanmark

I Region Syddanmarks egen ambulancetjeneste er den gennemsnitlige fraværsprocent for ambulancepersonale i perioden fra januar 2021 til september 2021 5,12 %. Tallet inkluderer ikke barselsrelateret sygdom.

Region Midtjylland

I Region Midtjylland har sygefraværet blandt ambulancepersonale ansat i regionens ambulancetjeneste i gennemsnit udgjort 3,64 % i perioden fra januar 2021 til september 2021. Hos de eksterne leverandører er sygefraværet på hhv. 4,77 % og 7,44 %.

Region Nordjylland

I Region Nordjylland har den eksterne leverandør, der varetager ambulancedriften, et sygefravær på 5,22 % inkl. langtidsfravær.

Kilde: Spørgsmål 117 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Pit Crew: Ny metode til hjertestop bliver introduceret i 2022

Dansk Råd for Genoplivning er i gang med at introducere Pit Crew modellen. Det sker som et sæt nationale anbefalinger for teamsamarbejde under hjertestop uden for hospitalerne.

Kort sagt handler Pit Crew om at forbedre overlevelsesraten ved hjertestop og stroke ved at gribe den akutte indsats an på en måde, så man udnytter ressourcer og kompetencer mere effektivt i situationen. Der er derfor ingen nye tricks i Pit Crew.

Modellen er uafhængig af, hvem der kommer først. Nogle gange er ambulance først med tre mand, hvor den ene er elev. Andre gange er paramedicineren første mand eller en akutlæge eller måske en hjerteløber.

Hvordan fungerer Pit Crew

Begrebet Pit Crew er hentet fra motorsporten. Når eksempelvis en Formel-racerbil kører i pit under et løb, så har crewet meget veldefinerede roller. Man bruger den samme fremgangsmåde, forløbet er koreograferet ned til mindste detalje. Det går hurtigt og det er effektivt. Netop hvad der er brug ved hjertestop.

”Det er vigtigt, at det er en simpel model. Er modellen for kompleks vil den ikke blive brugt. Modellen kan beskrives på en A4-side. Den dækker kun omkring 90% af de hjertestop og stroke som redderne kommer ud til, men når man er forberedt og har en metode, så er det at man kan sætte sin faglighed i spil, når situationen afviger fra modellen. Det er her redderne trækker på deres erfaring og viden,” siger Rasmus Lyngby, der har været med til at udvikle Pit Crew modellen i Danmark. Herefter er det DRG og de fem præhospitale organisationer, som arbejder videre med implementering af Pit Crew modellen.

Redderne skal ikke til at lære en masse nyt: “Vi italesætter det, vi allerede gør og tilfører nogle små, men væsentlige detaljer. Særligt justeringer af logistikken og måden vi organiserer os på i situationen. Lige som crewet gør, når racerbilen kommer i pit. Det går ud på at optimere og koreografere samarbejdet om patienten og skabe den mest effektive måde at gribe situationen an på, når redderne når ud til et hjertestop,” forklarer Rasmus Lyngby, paramediciner og ph.d.-studerende i Region Hovedstaden.

4 x 4 x 4

Der er fire zoner, der er fire opgaver, og der er fire personer. Det er ikke ny viden, ikke nye greb eller nye behandlingsmetoder. Det handler alene om, hvordan man tilgår situationen og får alle ressourcer i spil.

”Koreografien er vigtig. Vi træner et setup, som skal kunne virke på mange forskellige scener. Hver hændelse er en ny scene, hvor koreografien skal virke instinktivt. Derfor skal hver enkelt redder kende 4 x 4 x 4, så det i situationen bliver muligt at indtage alle fire positioner,” siger Rasmus Lyngby.

Zone1: Brystkassen – kompressioner 

  • Opgave 1: Kompression
  • Opgave 2: Kompression
  • Opgave 3: Kompression
  • Opgave 4: Kompression

Zone 2: Hovedregionen – Airway / Defi

  • Opgave 1: Betjening af defibrillator
  • Opgave 2: Luftvejshåndtering og ventilation
  • Opgave 3: Tidsstyring
  • Opgave 4: Rytme og pulscheck

Zone 3: Fodende IV og medicin

  • Opgave 1: IV/IO anlæggelse
  • Opgave 2: Administration af medicin
  • Opgave 3: Teamledelse ved tre tilstedeværende
  • Opgave 4: Betjening af mekanisk brystkompressionsmaskine / klargøring til transport

Zone 4: Fri placering – Teamledelse

  • Opgave 1: Teamledelse ved fire tilstedeværende
  • Opgave 2: Anamnese
  • Opgave 3: Beslutningstagning
  • Opgave 4: Transportovervejelse og visitation

Handlinger der kun udføres en eller få gange, og som oftest kræver, men ikke altid, PM eller lægelige kompetencer (der er regionale forskelle). Fokuser på intervention og procedure og ikke hvem der laver dem. Pit Crew kræver træning, man kan ikke læse sig til det.

Det videre forløb

I Region Nordjylland og i Falck har man testet modellen. Erfaringerne viser, at modellen virker. Pit Crew modellen er godkendt af de fem præhospitale organisationer, som er i gang med at implementere Pit Crew modellen. Som en del af implementeringen optages der i starten af 2022 uddannelsesfilm, hvor modellen gennemgås. ”I Dansk Råd for Genoplivning er vi glade for, at der nu er et fælles, nationalt princip for samarbejde ved hjertestop udenfor hospital i Danmark, som alle regionerne bakker op om. Det er med til at forbedre danskernes overlevelse efter hjertestop,” siger Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Reddernes Udviklingssekretariat understreger, at man altid skal følge instrukser fra arbejdsgiveren, og Pit Crew er endnu ikke implementeret.

Vigtige pointer

  • Zonerne er bygget op omkring patienten. Zone numrene angiver i hvilken rækkefølge zonerne besættes. På samme måde er opgaverne prioriteret i rækkefølge.
  • Anbefalingen gælder ikke ved traumatisk hjertestop.
  • Zonerne besættes i prioriteret rækkefølge og i takt med, at flere ressourcer ankommer til hændelsen.
  • En person, der besætter en given zone, er ansvarlig for at ALLE opgaver tilhørende den respektive zone udføres enten ved selv at udføre opgaverne eller ved at uddelegere opgaven. Når en person forlader en zone, bortfalder ansvaret for opgaven. Ansvaret overtages af den person, der bevæger sig ind i zonen for at overtage pladsen.
  • Man kan ikke varetage opgaver eller zoner, som man ikke bestrider kompetencer til at løse.
  • Uanset hvor mange ressourcer der bliver til rådighed under forløbet, det vil sige reddere, vedbliver opgaverne og ansvaret i de fastlagt zoner.
  • Hjerteløbere, akuthjælpere og nødbehandlere anvendes som ressourcer efter de kompetencer den enkelte besidder. Det er til enhver tid ambulancepersonalets ansvar at opgaver tildelt hjælpere løses jævn før gældende retningslinjer (ERC og lokale instrukser), er af tilfredsstillende kvalitet og at det sker patientsikkert.