Jeg er tørstig på mere

Efter to og et halvt år i den siddende sygetransport, skiftede Alexander Steen Lund Hansen til den liggende sygetransport for halvandet år siden. Det krævede, at han tog AMU-kurset Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring. Reddernes Udviklingssekretariat har mødt Alexander til en refleksion over den personlige udvikling, som blev mulig igennem Reddernes Uddannelses- og Kompetencefond. For måske er der noget at lære af hans erfaringer:

”Jeg møder jo mange fra den siddende sygetransport i løbet af arbejdsdagen i frokoststuerne, på vejen og på sygehusene. De spørger tit: er du glad for det? Jeg svarer altid ja og siger, at jeg synes, de også skal tage det, ikke nødvendigvis fordi de skal skifte job, men fordi det er meget nyttigt, når man arbejder med syge mennesker.”

”Min motivation var helt klart, at jeg ville udfordre mig selv. Særligt i forhold til patienterne,” indleder Alexander Steen Lund Hansen. ”Forskellen på patienterne i den siddende og den liggende sygetransport kan være ret store. Patienterne har brug for en del mere hjælp end i den siddende sygetransport.”

Løn fyldte ikke ret meget i Alexanders overvejelser – det giver lidt mere, og der en lille smule bedre muligheder for at tage ekstravagter, men det var ikke det, slet ikke” siger Alexander og tilføjer: ”Men arbejdet kræver også mere. Man bruger sig selv meget mere i den liggende end i den siddende. Kroppen bruges mere, fordi patienterne er mere syge eller kræver mere støtte i forbindelse med transporten. Man bruger faktisk sin krop en del mere, og mentalt kan udfordringerne være større, når man sidder ved siden af patienten under transporten,” siger Alexander.

Tag kurset selv om du ikke vil skifte

Det at køre SS eller ST er meget learning by doing, man skal lære det på vejen, plejer jeg at sige. 20-dages kurset er en grundsten, man kan træde på, og det ville være meget nyttigt også i den siddende del af sygetransporterne,” siger Alexander. I december 2021 tog Alexander 20-dages kurset – Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring, der kræves for at køre ST. Derefter gik der ca. et halvt år inden det passede med, at han skiftede til ST-tjenesten på stationen i Tårnby. Kurset er finansieret igennem Udviklings- og Kompetencefonden, som er en overenskomstgode. Det betyder, at man får fuld løn under uddannelsen. ”Det havde jo ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke jeg fik min løn undervejs, så det er virkelig godt, at vi har Kompetencefonden.”

Det at køre SS eller ST er meget learning by doing, man skal lære det på vejen, plejer jeg at sige. 20-dages kurset er en grundsten, man kan træde på, og det ville være meget nyttigt også i den siddende del af sygetransporterne,” siger Alexander.

Som et eksempel på brugbare ting i den siddende, nævner Alexander sygdomslære – ”det har man overhovedet ikke noget af, når man kører siddende sygetransporter, men det burde der være. Så kurset til ST har givet meget, også i dagligdagen som PTR-redder.”

”Mange, der ikke vil eller ikke har lyst til at køre ST – kunne bruge kurset i den siddende sygetransport. Det hjælper med at forstå de forskellige typer af patienter, sygdomslæren, og hvordan man omgås patienter, alt efter hvad de fejler, hvis det fx er en person med demens, så skal man gøre det på en måde. Faktiske er der meget af det, som jeg godt kunne have brugt, da jeg selv kørte i den siddende sygetransport. Jeg nåede jo at bruge det i et halvt års tid, inden jeg skiftede til ST,” siger Alexander Steen Lund Hansen.

Spring ud i det, det er ikke så svært – her er opskriften

”Jeg søgte større udfordringer, jeg havde haft mange gode udfordringer i den siddende, men var ved at være igennem, så derfor fandt jeg nye udfordringer i den liggende sygetransport. Nu må vi se om et stykke tid, måske skal jeg søge ind i ambulancetjenesten – motivationen er flere kompetencer, flere udforinger i hverdagen.”

Dermed er Alexander på vej op ad en trappestige, som Reddernes Udviklingssekretariat gerne ser formaliseret: Vi hæver uddannelsesniveauet i både den siddende og den liggende sygetransport. I den liggende ønsker vi en erhvervsuddannelse, som kan give merit på ambulancebehandler uddannelsen.

”Jeg overvejer det, jeg er tørstig på mere eller flere udfordringer. Det at kunne gøre mere. Sådan tror jeg faktisk mange af de unge i ST har det,” siger Alexander.

”Det tog lang tid for mig at finde ud af, hvad jeg ville bruge mit liv på.”

”Vi har jo to ugers selvvalgt uddannelse om året. Man kan spare op i tre år, så har man seks uger uddannelse. Kurset til ST tager kun fire uger. Jeg er selv i en situation igen, hvor jeg har sparret seks uger op, og de skal bruges for ellers forsvinder de igen, da ugerne til selvvalgt uddannelse kun kan gemmes i tre år,” forklarer Alexander Steen Lund Hansen.

”Jeg møder jo mange fra den siddende sygetransport i løbet af arbejdsdagen i frokoststuerne, på vejen og på sygehusene. De spørger tit: er du glad for det? Jeg svarer altid ja og siger, at jeg synes, de også skal tage det, ikke nødvendigvis fordi de skal skifte job, men fordi det er meget nyttigt, når man arbejder med syge mennesker. Mange ved bare ikke, hvor man skal søge.

Det er faktisk ikke så svært. Du skal gå ind på denne hjemmeside og udfylde ansøgningen. Vil I læse mere om, hvad kompetencefonden er og kan så klik her.

Portræt: 50 år på sprøjten

”Om 14 dage er det tid til den næste test for at forblive brandmand. Det er nok den sidste jeg tager,” siger den 68-årige brandmand. ”Nu kører jeg lige vinterhalvåret igennem, så må vi se. Man kan jo sige, at havde jeg været utilfreds med jobbet, så havde jeg jo nok fundet noget andet at lave,” siger brandmanden, der startede som 18-årige i Stenløse.

Brandfolkene i Stenløse, oktober 1973

Det gælder om at holde sig i form for at kunne blive ved i så mange år: ”Jeg spillede fodbold i mange år – det blev for hårdt for knæene. Vi træner jo som en del af jobbet med øvelserne, men jeg spiller også noget badminton, og her de senere år styrketræning – det er rigtig godt, når man kommer lidt op i årene, så er man nødt til at holde ens form mere ved lige. Jeg kan også godt li’ at cykle og tager gerne et par spinningtimer i løbet af ugen,” forklarer Jan Michael Olsen og fortsætter: ”Når man bliver 68, så kan man da godt mærke, at man ikke er 28 længere, bliver lidt hurtigere træt og har brug for lidt mere tid til at restituere.” Men lad os hoppe 50 år tilbage i tiden:

Fra begyndelsen i 1973

”Da jeg blev 18 kom jeg til at køre brand i Stenløse, men så var der jo værnepligten, hvor jeg kom i søværnet, det gav mulighed for at være brandmand i de perioder, hvor vi ikke sejlede,” indleder Jan Michael Olsen.

I 70’erne blev Jan uddannet på Søværnets Brandskole på Margretheholm i den nordlige ende af Amager. Han tilbragte nogle år i søværnet, hvor han samtidig var brandmand i de måneder, hvor der var landorlov. ”Vi kunne jo være hjemme to til tre måneder ad gange,” siger Jan Michael Olsen, der også var brandmand ombord i Søværnet. Da han gik i land, fortsatte han som falckredder.

16 udrykninger på et døgn

I 1980 blev Jan ansat som redder på brandstationen i Greve og kom med i det daværende SiD, som mange år senere blev til 3F. ”I 80’erne kørte vi 800 brandrykninger om året. Mange flere end i dag. Der var mange gårdbrande og markbrande, på det tidspunkt måtte de jo brande markerne af. Rekorden kom i 1983 eller 84 – der havde vi 16 udrykninger på et døgn,” husker Jan Michael Olsen.

Senere – i 90’erne – trængte det faglige arbejde sig på: ”Vores forhold var ikke ret gode dengang, så jeg blev TR for at gøre noget ved det. Vi havde en dårlig løn og vi havde mange vagter, men det fik vi gjort noget ved, så vi i det mindste fik en ordentlig løn, når de misbrugte os.”

Senere blev Jan Michael Olsen Arbejdsmiljørepræsentant for at forbedre arbejdsforholdene, men denne stafet blev givet videre i 2022. ”Nu har vi jo dygtige folk, der kan afløse, så det skal nok gå,” slår den tidligere arbejdsmiljørepræsentanten fast.

Til lands og til vands og næsten i luften 

Fortiden i søværnet blev relevant i 2010, da Jan blev brandmand i brandslukningsberedskabet til søs: ”Vi skulle flyve ud i helikopter fra Tune ved Roskilde, men jeg nåede jeg at være i beredskab, kom aldrig ud at flyve. En af brandene vi var i beredskab på, var i november 2010, hvor der var brand på Oslo-færgen Pearl of Scandinavia. Det var en bilbrand og sprinkleranlægget havde slukket ilden inden vi nåede at lette,” husker Jan Michael Olsen.

En af de andre gode historier kommer fra ambulancen, hvor han nåede niveau 2 behandler, inden han valgte at fokusere på branddelen: ”Vi blev kaldt ud til en tvillingefødsel engang i begyndelsen af det nye årtusinde. Det skulle gå stærkt og vi fik at vide, at vandet var gået. Da vi nåede frem, var den første født og den anden på vej. Det var jo ikke som i dag, hvor ambulancebehandlere og paramedicinere har lært noget konkret, der kan bruges i situationen. Vores opgave var at få borgerne frem til et sygehus, hurtigst muligt, men det blev lidt svært, når fødslen allerede var i gang. Men vi fik bragt både mor og tvillinger til sygehuset. Den nybagte far sejlede i søværnet, så jeg trak på min erfaring og vi fik kaldt op igennem Lyngby Radio og kunne lykønskede ham samt fortælle, at alt var gået godt,” siger Jan Michael Olsen. Der bliver et øjebliks pause i talestrømmen, så siger han: ”Den gang havde vi jo almindelige radioer, der var hverken mobiltelefonener eller noget af alt det vi har i dag.”

Specialisering af reddernes opgaver

I 2010 stoppede han med at køre ambulance og flyttede til stationen i Lellinge. I 2010’erne kom Jan Michael Olsen også med i Reddernes Udviklingssekretariat i referencegruppen for brand. ”Det var jo for at påvirke den politiske udvikling. Der er sket rigtig meget de sidste 12 – 13 år, en enorm specialisering inden for alle redder-områderne. Da jeg startede, skulle man dårligt nok have et førstehjælpskursus, hvis man fik en tur i ambulancen, men i dag har man forskellige uddannelser alt efter om man kører ambulance, autohjælp eller brand. Førhen kørte vi det hele alt efter hvad der lige var behov for på dagen,” slutter Jan Michael Olsen. Han håber, at det bliver muligt at få nogle timer, når han på et tidspunkt hopper af sprøjten. ”Måske er der noget, jeg kan hjælpe med, bare det ikke er så mange timer og lange vagter, hvor man er væk hjemmefra.”

Jan Michael Olsen var med til at lave denne film om brandfolkenes arbejde, hvor brandmanden hedder Jan:

Fit for fire for første gang i Skandinavien

Martin Rasmussen er fuldtidsbrandmand i Lellinge og samtidig deltidsbrandmand i Lolland-Falsters beredskab, der også drives af Falck. Onsdag og torsdag, det vil sige den 30. og 31. august 2023, deltog han i FireFit-konkurrencen.

”Jeg har fulgt de her konkurrencer på Instagram, og da jeg opdagede, at de kommer til Danmark, tænkte jeg, det skal jeg være med til,” fortalte Martin Rasmussen. Sammen med en kammerat fra deltidsberedskabet i Nykøbing Falster, meldte Martin Rasmussen sig til dysten, hvor deltagerne skal igennem fem forhindringer på tid.

En bane, fem forhindringer – på tid

Deltagerne skal igennem en bane med fem stationer, hvor de udfordres fysisk i typiske situationer, en brandmand kan komme ud for.

Station 1: Brandslange skal bæres til toppen af et 12 meter højt HAIX Tower.

Station 2: I toppen af HAIX Tower skal slangen hives op over en forhindring.

Station 3: Ned igen og slå med en mukkert, så en kasse flytter sig mindst 25 centimer, og så skal der løbes

Station 4: Deltageren skal løbe igennem en 42 meter lang slalombane, tage en brandslange og ’skyde’ til måls med strålen.

Station 5: Til sidst skal deltagerne evakuere en dukke på 75 kg over 30 meter til målstregen.

Det hele gennemføres selvfølgelig i fuld mundering.

To gange igennem

Første omgang klarede Martin Rasmussen i 2 minutter og 42 sekunder. Det er under de tre minutter, som var hans personlige mål. ”Det var fedt at prøve, men jeg var lidt nervøs, min makker og jeg skulle løbe som nummer et og to. Det vidste vi ikke, før vi klædte om. Vi havde haft en lille forventning om at kigge på, inden vi selv skulle i aktion. Men pludselig var vi de første, der skulle løbe. I morgen skal vi prøve igen, så er der måske lidt mere ro på,” sagde Martin Rasmussen efter første dagen.

På anden-dagen gik det lidt bedre. Danske Beredskaber havde udnyttet muligheden, nu hvor FireFit havde sat banen op, så 19 beredskaber konkurrerede med hinanden. Martin Rasmussen var tilmeldt i den individuelle konkurrence og klarede anden omgang i tiden 2.29.

”Det er sjovt at deltage, mange beredskaber fra hele landet – sjovt at se, hvor man selv ligger henne i forhold til de andre. Det er en personlig udfordring, for vi skal jo sørge for at holde os i god form, når vi nu kører som brandmand,” siger Martin Rasmussen, der også nåede at se messen, som foregår i forbindelse med årsmødet i Danske Beredskaber.

”Fagligt er det lidt at se på, på messen. Fx nye branddragter, ny teknologi. Det er meget spændende at følge med,” siger Martin Rasmussen.

Hurtigste mand klarede i øvrigt banen mere end et minut hurtigere end Martin.

Martin Rasmussen gennemførte anden omgang 13 sekunder hurtigere end første omgang, men der er stadig mere end et minut ned til de hurtigste.

 

Ny guide til journalføring

På de rene transportture skal man ikke føre journal. De klassificeres normalt som D-ture og køres ofte af den liggende sygetransport. Foretages der nogen form for behandling i løbet af turen, så har du pligt til at føre journal.

Journalføring opfylder flere formål: Dels er det et kommunikationsværkstøj, der sikrer at alle nødvendige informationer følger den enkelte patient. Der er desuden en funktion i forhold til, hvis en patient klager over behandlingen, så kan man gå tilbage i journalen for at få klarhed over, hvad der er foregået. Endelig fungerer journalen som et læringsværktøj.

Alle autoriserede sundhedspersoner har pligt til at føre patientjournaler, herunder ambulancebehandlere og paramedicinere.

Læs mere her

Mød os på Folkemødet

Folkemødet er stedet hvor man kan skabe netværk, som gør en forskel. Det kræver at man engagerer sig og kommer med aktiviteter, der kan bringe relevante aktører i spil. Det gør Reddernes Udviklingssekretariat i høj grad. Søger man i programmet for Folkemødet findes der for eksempel 10 arrangementer, hvori ambulance er et nøgle mord. Vi er arrangør eller med i de seks. Søger man på ordet sygetransport, så er der kun tre arrangementer – de er alle tre arrangeret af Reddernes Udviklingssekretariat.

Vi er altså alene om at sætte den politiske dagsorden, når det gælder udviklingen af sygetransporten i Danmark.

Åbningsdebat i Det Fælles Sundhedstelt

Reddernes Udviklingssekretariat åbner Det Fælles Sundhedstelt med debatten Akuthjælp til ambulancetjenesten med et stærkt panel bestående af blandt andre Louise Brown fra Liberal Alliance, Mike Fonseca fra Moderaterne og Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Der mangler ambulancereddere, samtidig bliver der færre akutmodtagelser, afstanden mellem hospitaler bliver større, specialiseringen stiger, der kommer flere opkald til 112 og antallet af komplekse, kronisk syge patienter bliver større og større. Det sætter alt sammen den præhospitale indsats under pres. Behovet for sygetransporter vokser og transporten af patienter kommer til at fylde mere. Hvad gør vi nu? Hvordan løser vi både nutidens og fremtidens udfordringer? Mød et velforberedt panel, og få en indsigt i området, som pt mangler i den offentlige debat, for hvad gør vi med den voldsomme stigning i sygetransporter?

Debatten foregår i Det Fælles Sundhedstelt, der er et stort telt på Kæmpestranden (J-45)

Mød redderne face-to-face

Fredag og lørdag formiddag er vi en del af Det fælles Sundhedstelts store præsentation, hvor 12 sundhedsfaglige organisationer har hver sin stand med mulighed for at møde virkelighedens sundhedsfaglige medarbejdere. Udover redderne, kan man møde ergoterapeuter, sygeplejersker og osteopater for blot at nævne et par stykker. Kig forbi og få en snak med os.

De 11 organisationer vi deler telt med er: Dansk Sygepleje Råd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, Komiteen for Sundhedsoplysning, Patienterstatningen, Forum for mænds sundhed, Dansk Psykoterapeutforening, Danske tandplejere, Medicon Valley Alliance og sundhed.dk

Fortællinger lørdag eftermiddagen

Lørdag eftermiddag er Reddernes Udviklingssekretariat vært for sessionen: Fortællinger fra forsædet, hvor vi skal høre historier fra virkeligheden. Formålet med fortællingerne er at sætte fokus på hvilke op

De fire reddere viser og forklarer om genoplivning til Folkemødets deltagere

gaver brand- og ambulancereddere løser og hvordan arbejdsforholdene er.

Fortællingerne kan man opleve i Det Fælles Sundhedstelt lørdag den 17. juni fra kl. 15 – 16.

Ambulanceredderne deltager også i Styrelsen for patientsikkerheds event: Mød hverdagens sundhedshelte, hvor der er en skattejagt med et redder-element: Det foregår torsdag eftermiddag.

Her finder du os på Folkemødet

Siddende Sygetransport: Fokus på ergonomi og trivsel

Referencegruppen gjorde status på deres arbejde de seneste år. I løbet af omkring 2½ år har Referencegruppen været meget aktiv. Listen over gennemførte aktiviteter indeholder blandt andet:

  • 7 Ergonomi-videoer – dem kan man se her.
  • Gå-hjem-møder, hvor der var workshops i ergonomi.
  • Forarbejdet til de kommende branchevejledninger, som forventes at være klar i løbet 2024.
  • Uddannelsesguide til 3frus.dk, som kan læses her.
  • TUR arbejdsgruppe om uddannelse i forhold til patientbefordring, her fik man beskrevet et nødvendigt kompetenceløft.
  • En fælles henvendelse sammen med blandt andet Ældre Sagen om, at patientbefordring skal tænkes med som en del af behandlingsforløbet, som kan læses her.

Fremadrettede vil referencegruppen gerne arbejde videre med ergonomi. Dels er der kommet en ny type busser på Sjælland og i dele af Jylland er der problemer med sædet, som ikke kan indstilles i nogle af de nye biler.

Et andet emne er ensomhedsfølelsen for dem, der kører ud hjemme fra, det er særligt et problem i Jylland, hvor der er meget langt imellem stationerne. Det gør det svært at få et kollegialt, socialt samvær.

Gruppens medlemmer var igennem en idéudvikling for at få flere arrangementer på benene i de kommende år.

Overvågning i arbejdslivet

Derudover diskuterede referencegruppen overvågning, der er et nyere og tilsyneladende voksende problem. Får man udleveret en telefon og tager den med, det kunne være med ind på hospitalet sammen med en kunde, så kan vagtcentralen se meget detaljeret, hvor man opholder sig. Det kan føles meget intimiderende. Det samme gælder opkald fra vagtcentralen med spørgsmålet: Hvorfor er du ikke kørt endnu?

Der vil blive arbejdet videre med emnet i referencegruppen.

Referencegruppens mål

Politisk er uddannelse, arbejdsmiljø og udbud de tre områder, som Referencegruppen for Siddende Sygetransport arbejder med. Konkret har referencegruppen tre målsætninger:

  • Sygetransport skal ses om en integreret del af behandlingen
  • Et tydeligt regelsæt, der sikrer transport af svækkede patienter
  • Ensartede krav om relevant uddannelse

Fokus på licens og certificering

Referencegruppe Assistance mødtes på den nye Falck Station i Glostrup, den første onsdag i maj 2023.

Stationen har omkring 100 reddere tilknyttet i det daglige. Det er sygetransport, autohjælp og Falck Teknik, der har til huse i de nyistandsatte faciliteter på Naverland 10 i Glostrup, hvor der tidligere har været en stålvirksomhed.

Tre nye medlemmer

Referencegruppen bød velkommen til tre nye medlemmer, nemlig Gert Agertoft fra Ringsted, Jan Steenberg, Sydjylland og Claus W. Hansen fra Aarhus Syd. Derudover består gruppen af Brian Østergaard fra stationen i Dalum, Jan Bang Jensen, Falck Teknik og Bjarne Eriksen, Glostrup.

Efterårets fælleskonference i Reddernes Udviklingssekretariat blev drøftet grundigt. Fælleskonferencen finder sted i oktober, hvor de fem referencegrupper i Reddernes Udviklingssekretariat mødes til en dag med fælles udvikling.

Fokus på tre områder

Referencegruppen fokuserer på tre områder: Licens og certificering, der handler om sikkerhed på vejene. Referencegruppen arbejder med et certificeringsforløb i fem trin. Et andet vigtigt område for referencegruppen er uddannelse, herunder autohjælper-uddannelsen. Det tredje fokusområde er hvordan man håndterer el- og hybridbiler, når de havarerer på de danske veje?

Derudover har referencegruppen fokus på parkeringsproblemer i de store byer. Et problem sygetransporten også kender til. Bøderegn har det med at ramme både Falck Teknik, ST-reddere og PTR-reddere.

Sikkerhed når brandmanden arbejder på motor- og landeveje

Referencegruppe Brand fokuserer på tre områder i 2023. Det drejer sig om en ændring af udrykningsbekendtgørelsen, Vejen som arbejdsplads og livet efter den sidste ildebrand.

Der er ingen regler for, hvad der kræves for at køre udrykningskørsel. Et slukningskøretøj vejer mindst 18 tons, som ved brand suser afsted med blå blink og hurtigst muligt for at nå frem.

Historisk set var brand det sidste område, man kom til som redder, dermed havde man allerede erfaring med udrykningskørsel, hvilket er anderledes i dag, hvor du kan blive brandmand med et stort kørekort, uden nogen egentlig erfaring med at køre lastbil eller udrykningskørsel, hvorefter man kan blive sendt afsted med et 18 – 26 tons tungt udrykningskøretøj, der drøner igennem byen med blå blink, sirene og topfart.

En ændring af udrykningsbekendtgørelsen

Udrykningskørsel stiller store krav til føreren af brand- og redningskøretøjer. Både på ambulancebehandleruddannelsen og på politiskolen bliver eleverne undervist i udrykningskørsel. For brand- og assistancetjenesten er det op til de enkelte operatører og beredskaber, hvorvidt de ønsker at uddanne deres medarbejder i udrykningskørsel. Reddernes Udviklingssekretariat arbejder på en ændring af udrykningsbekendtgørelse, så alle førere af udrykningskøretøjer får et brugbart udrykningskursus i et køretøj af den rette tyngde.

Vejen som arbejdsplads

Det handler meget om sikkerhed, når man arbejder på statsvejnettet. Brandfolk er ofte de første, når der sker uheld og ulykker på vejnettet. Desuden bliver brandfolkene ofte sat til at rydde op på vejnettet efter ulykker eller ved forurening. Derfor arbejder Referencegruppe Brand for, at brandfolk får kurset ”Vejen som arbejdsplads”, som en obligatorisk del af deres uddannelse. Kurset skal desuden vedligeholdes minimum hvert femte år.

Hvad skal man, når man ikke længere skal køre til ildebrande?

Efteruddannelsesmulighederne er gode, men det kræver, at man gør brug af dem og måske har en plan for, hvad man gerne vil. På et tidspunkt kan det blive for svært at leve op til de fysiske krav, der stilles til brandmænd. Heldigvis er der rigtig gode muligheder for at kvalificere sig selv til livet efter brandtjenesten. Referencegruppe Brand sætter i løbet af 2023 fokus på brandfolks efteruddannelsesmuligheder.

Du kan læse mere om uddannelsesmulighederne her:

Klik for Beredskabsstyrelsens kurser

Klik for AMU-kurser

Klik for kompetence fond