30 ambulancer til Ukraine, Moldova og Polen

I et interview bragt den 8. marts 2022 i TV-avisen kl. 21 holder en af de danske ambulancer i baggrunden med blå blink, i nærheden af Irpin, udkanten af Kiev.

Tommy Johansen, der er konsulent i Reddernes Udviklingssekretariat, kørte som co-driver, en af de ambulancer, Falck donerede for en uge siden. I en af de øvrige 30 ambulancer sad bl.a. Jacob Guldberg, der udover at være formand Reddernes Landsklub også er bestyrelsesmedlem i RUS, og som har taget billederne til denne artikel.

 

Pres fra omgivelser og kolleger

For formanden for Redernes Landsklub, Jacob Guldberg kom presset både fra kolleger over hele landet og fra den lokale sognepræst, hvor han bor. ”Sognepræsten i Glyngøre henvendte sig fordi hun vidste, at jeg var i Falck, så hun håbede virksomheden kunne donere noget, for eksempel førstehjælpskasser. Samtidig kommer der mange henvendelser fra kolleger over hele landet, kan vi ikke gøre noget i Falck. Jeg sendte selvfølgelig henvendelserne videre i systemet,” siger Jacob Guldberg. Og otte dage efter invasionen begyndte, var ambulancerne på vej.

 

To hårde døgn

Fredag morgen drak Tommy Johansen sin morgenkaffe derhjemme, som han plejer. Næste gang han fik en kop kaffe var 48 timer senere på færgen på vej hjem fra Rostock:

”Vi hentede en ambulance i Sorø kl 13 fredag eftermiddag. Klokken 16 kørte vi fra Ringsted, færgen kl 18 i Gedser og ved ca 13-tiden lørdag, nåede vi frem til Lublin,” forklarer Tommy Johansen, der bl.a. tager sig af Referencegrupperne Brand og Autohjælp. Og netop autohjælp blev der brug for, da en af ambulancerne brød sammen på vejen.

 

”Heldigvis fik vi gang i den igen med hjælp fra en lokalkranvogn, så alle ambulancer nåede frem til deres bestemmelsessteder,” siger Tommy Johansen. På vejen til Lublin havde kortegen afleveret fem ambulancer syd for Warszawa, hvor Falck også har aktiviteter. Hver ambulance var pakket med udstyr, ”så det var ikke muligt at lægge sig om på bårelejet for at sove på vejen derned. Det måtte foregå på passagersædet foran,” siger Tommy Johansen. I hver ambulance var der to mand, som kunne skiftes til at køre. Vikingbus havde stillet en bus til rådighed med chauffør, som kørte redderne hjem igen.

Tre timer i Lublin

”I Lublin kom vi til at vente i tre timer, inden det stod klart, at vi skulle videre med ambulancerne. De 25 ambulancer skulle køres op på togvogne, tæt på grænsen til Ukraine. Da de stod på toget, blev de camoufleret for at undgå russiske luftangreb, under transporten ind igennem det krigshærgede land. Vi måtte ikke offentliggøre billeder og andet, der kunne afsløre, hvor toget med ambulancen var, før der var gået 24 timer, for at undgå, at russiske angreb,” fortæller Tommy Johansen.

”Da vi havde kørt ambulancerne op på togvognene, blev vi samlet op af bussen, også gik det mod Danmark igen,” siger Tommy Johansen. Søndag morgen kl. 6, sad de 67 frivillige reddere på færgen fra Rostock. ”Vi var trætte på det tidspunkt. Det var første gang jeg fik kaffe igen, siden vi forlod hjemmet,” siger Tommy Johansen.

 

Mange reddere ville gerne hjælpe

Mere end 500 medarbejdere i Falck meldte sig til den frivillige opgave. Der skulle bruges 67 frivillige og en gruppe blev sammensat, så de forskellige rør i Falck var repræsenterede. Virksomheden donerede de 30 ambulancer og Vikingbus bød ind med hjemtransporten af de frivillige reddere.

 

7 ambulancer til Moldova

7 af ambulancerne skulle til Moldova, der er et af Europas fattigste lande, klemt indimellem Ukraine og Rumænien, men hverken medlem af EU eller NATO. Til gengæld huser landet den 14. sovjetiske arme, som blev efterladt ved Sovjetunionens sammenbrud i regionen Transnistrien.

Over 200 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten

”Der er jo ingen tvivl om, at der mangler reddere over hele landet, og som Magnus Heunicke noterer sig i svaret til Folketingets Sundhedsudvalg, så er det positivt, at der er skruet op for optaget på ambulancebehandleruddannelsen, for det er en af de måder kollegerne i ambulancerne kan blive lidt mindre presset på i de kommende år,” siger Flemming Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat og ansvarlig for overenskomsterne for de privatansatte reddere.

”Det er blandt andet på den baggrund, at vi i Reddernes Udviklingssekretariat foreslår, at man opkvalificerer ST-redderne, så den liggende sygetransport kan aflaste ambulancepersonalet noget mere. Der bør stilles nationale minimumskrav til uddannelse i en bekendtgørelse for den liggende sygetransport,” fastslår Flemming Overgaard.

Når det kommer til sygefraværet, så kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes på tværs af de fem regioner, men alligevel underbygger tallene nogle tendenser, som i forvejen skaber panderynker i Reddernes Udviklingssekretariat:

”Vi ved, at redderne mange steder er under pres. Det skyldes dels mandskabsmangel, men det er også forbundet med den store usikkerhed redderne oplever, når deres job med jævne mellemrum sendes i udbud. Den struktur som redderne arbejder i, har samtidig været igennem en stor forandring med skiftet fra responstidsmodel til beredskabsmodel. Det viser sig at have ret store konsekvenser for dagligdagen som redder,” forklarer Flemming Overgaard og fortsætter:

”Regionernes skifte af leverandører eller hjemtagning af ambulancedrift og sygetransport er med til at gøre reddermanglen tydeligere og lægger et yderligere pres på redderne,” siger Flemming Overgaard, der samtidig gør opmærksom på, at corona-situationen presser de ansatte i ambulancetjenesten ekstraordinært.

 

Ledige stillinger i de fem regioner

Regionerne har indhentet data internt og hos de eksterne leverandører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres opmærksom på, at opgørelserne ikke er sket på samme dato, og at der ikke er data med fra to mindre eksterne leverandører. Der gøres opmærksom på, at antallet af vakante stillinger skal ses i sammenhæng med antallet af fuldtidsstillinger.

Region Hovedstaden

  • 70 ubesatte stillinger som ambulanceredder/paramediciner hos de to eksterne leverandører, samt fem vakante stillinger i ambulancerne i Region Hovedstadens eget akutberedskab.

Region Sjælland

  • 36 vakante stillinger hos den eksterne leverandør, og der er i skrivende stund ingen vakante stillinger i Præhospital Center Region Sjælland, hvor paramedicinere er ansat til andre opgaver end ambulanceberedskab.

Region Syddanmark

  • 20 ubesatte stillinger som ambulanceredder eller paramediciner i regionens egen ambulancetjeneste. Det er ikke oplyst, hvor mange ubesatte stillinger der hos den eksterne leverandør.

Region Midtjylland

  • 12 vakante stillinger som ambulanceredder/paramediciner pr. 1. december hos deres eksterne leverandør, mens regionen egen ambulancetjeneste havde 38 vakante stillinger.

Region Nordjylland

  • 21 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten hos den eksterne leverandører i skrivende stund. Ingen vakante stillinger som ambulanceredder/paramediciner i driften af øvrige præhospitale enheder, som varetages af regionen.

Kilde: Spørgsmål 116 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Sygefravær i de fem regioner

Regionerne har indhentet data omkring sygefravær internt og hos de eksterne leverandører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres opmærksom på, at opgørelserne fra regionerne ikke kan sammenlignes.

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden udgør langtidssyge ambulancereddere/paramedicinere på årsbasis hos den ene eksterne leverandør 2,4 % og hos den anden eksterne leverandør 3,95 %. Langtidssygdom blandt ambulancepersonalet ansat direkte i Region Hovedstadens Akutberedskab udgør på årsbasis 1,87 %.

Region Sjælland

I Region Sjælland har der ikke været langtidssygemeldinger hos Præhospitalt Center Region

Sjælland, mens der hos den eksterne leverandør har i år til dato 5,68% i sygefravær.

Region Syddanmark

I Region Syddanmarks egen ambulancetjeneste er den gennemsnitlige fraværsprocent for ambulancepersonale i perioden fra januar 2021 til september 2021 5,12 %. Tallet inkluderer ikke barselsrelateret sygdom.

Region Midtjylland

I Region Midtjylland har sygefraværet blandt ambulancepersonale ansat i regionens ambulancetjeneste i gennemsnit udgjort 3,64 % i perioden fra januar 2021 til september 2021. Hos de eksterne leverandører er sygefraværet på hhv. 4,77 % og 7,44 %.

Region Nordjylland

I Region Nordjylland har den eksterne leverandør, der varetager ambulancedriften, et sygefravær på 5,22 % inkl. langtidsfravær.

Kilde: Spørgsmål 117 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Pit Crew: Ny metode til hjertestop bliver introduceret i 2022

Dansk Råd for Genoplivning er i gang med at introducere Pit Crew modellen. Det sker som et sæt nationale anbefalinger for teamsamarbejde under hjertestop uden for hospitalerne.

Kort sagt handler Pit Crew om at forbedre overlevelsesraten ved hjertestop og stroke ved at gribe den akutte indsats an på en måde, så man udnytter ressourcer og kompetencer mere effektivt i situationen. Der er derfor ingen nye tricks i Pit Crew.

Modellen er uafhængig af, hvem der kommer først. Nogle gange er ambulance først med tre mand, hvor den ene er elev. Andre gange er paramedicineren første mand eller en akutlæge eller måske en hjerteløber.

Hvordan fungerer Pit Crew

Begrebet Pit Crew er hentet fra motorsporten. Når eksempelvis en Formel-racerbil kører i pit under et løb, så har crewet meget veldefinerede roller. Man bruger den samme fremgangsmåde, forløbet er koreograferet ned til mindste detalje. Det går hurtigt og det er effektivt. Netop hvad der er brug ved hjertestop.

”Det er vigtigt, at det er en simpel model. Er modellen for kompleks vil den ikke blive brugt. Modellen kan beskrives på en A4-side. Den dækker kun omkring 90% af de hjertestop og stroke som redderne kommer ud til, men når man er forberedt og har en metode, så er det at man kan sætte sin faglighed i spil, når situationen afviger fra modellen. Det er her redderne trækker på deres erfaring og viden,” siger Rasmus Lyngby, der har været med til at udvikle Pit Crew modellen i Danmark. Herefter er det DRG og de fem præhospitale organisationer, som arbejder videre med implementering af Pit Crew modellen.

Redderne skal ikke til at lære en masse nyt: “Vi italesætter det, vi allerede gør og tilfører nogle små, men væsentlige detaljer. Særligt justeringer af logistikken og måden vi organiserer os på i situationen. Lige som crewet gør, når racerbilen kommer i pit. Det går ud på at optimere og koreografere samarbejdet om patienten og skabe den mest effektive måde at gribe situationen an på, når redderne når ud til et hjertestop,” forklarer Rasmus Lyngby, paramediciner og ph.d.-studerende i Region Hovedstaden.

4 x 4 x 4

Der er fire zoner, der er fire opgaver, og der er fire personer. Det er ikke ny viden, ikke nye greb eller nye behandlingsmetoder. Det handler alene om, hvordan man tilgår situationen og får alle ressourcer i spil.

”Koreografien er vigtig. Vi træner et setup, som skal kunne virke på mange forskellige scener. Hver hændelse er en ny scene, hvor koreografien skal virke instinktivt. Derfor skal hver enkelt redder kende 4 x 4 x 4, så det i situationen bliver muligt at indtage alle fire positioner,” siger Rasmus Lyngby.

Zone1: Brystkassen – kompressioner 

  • Opgave 1: Kompression
  • Opgave 2: Kompression
  • Opgave 3: Kompression
  • Opgave 4: Kompression

Zone 2: Hovedregionen – Airway / Defi

  • Opgave 1: Betjening af defibrillator
  • Opgave 2: Luftvejshåndtering og ventilation
  • Opgave 3: Tidsstyring
  • Opgave 4: Rytme og pulscheck

Zone 3: Fodende IV og medicin

  • Opgave 1: IV/IO anlæggelse
  • Opgave 2: Administration af medicin
  • Opgave 3: Teamledelse ved tre tilstedeværende
  • Opgave 4: Betjening af mekanisk brystkompressionsmaskine / klargøring til transport

Zone 4: Fri placering – Teamledelse

  • Opgave 1: Teamledelse ved fire tilstedeværende
  • Opgave 2: Anamnese
  • Opgave 3: Beslutningstagning
  • Opgave 4: Transportovervejelse og visitation

Handlinger der kun udføres en eller få gange, og som oftest kræver, men ikke altid, PM eller lægelige kompetencer (der er regionale forskelle). Fokuser på intervention og procedure og ikke hvem der laver dem. Pit Crew kræver træning, man kan ikke læse sig til det.

Det videre forløb

I Region Nordjylland og i Falck har man testet modellen. Erfaringerne viser, at modellen virker. Pit Crew modellen er godkendt af de fem præhospitale organisationer, som er i gang med at implementere Pit Crew modellen. Som en del af implementeringen optages der i starten af 2022 uddannelsesfilm, hvor modellen gennemgås. ”I Dansk Råd for Genoplivning er vi glade for, at der nu er et fælles, nationalt princip for samarbejde ved hjertestop udenfor hospital i Danmark, som alle regionerne bakker op om. Det er med til at forbedre danskernes overlevelse efter hjertestop,” siger Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Reddernes Udviklingssekretariat understreger, at man altid skal følge instrukser fra arbejdsgiveren, og Pit Crew er endnu ikke implementeret.

Vigtige pointer

  • Zonerne er bygget op omkring patienten. Zone numrene angiver i hvilken rækkefølge zonerne besættes. På samme måde er opgaverne prioriteret i rækkefølge.
  • Anbefalingen gælder ikke ved traumatisk hjertestop.
  • Zonerne besættes i prioriteret rækkefølge og i takt med, at flere ressourcer ankommer til hændelsen.
  • En person, der besætter en given zone, er ansvarlig for at ALLE opgaver tilhørende den respektive zone udføres enten ved selv at udføre opgaverne eller ved at uddelegere opgaven. Når en person forlader en zone, bortfalder ansvaret for opgaven. Ansvaret overtages af den person, der bevæger sig ind i zonen for at overtage pladsen.
  • Man kan ikke varetage opgaver eller zoner, som man ikke bestrider kompetencer til at løse.
  • Uanset hvor mange ressourcer der bliver til rådighed under forløbet, det vil sige reddere, vedbliver opgaverne og ansvaret i de fastlagt zoner.
  • Hjerteløbere, akuthjælpere og nødbehandlere anvendes som ressourcer efter de kompetencer den enkelte besidder. Det er til enhver tid ambulancepersonalets ansvar at opgaver tildelt hjælpere løses jævn før gældende retningslinjer (ERC og lokale instrukser), er af tilfredsstillende kvalitet og at det sker patientsikkert.

Sidder du rigtigt?

Efter den første af to workshop om ergonomi, er der noget at øve sig på for deltagerne. Det handler om at beskytte sin krop mod overbelastning: ”Jeg fandt ud af, at man skal sidde meget oprejst. Mere end jeg gør. Og jeg får også ondt i lænden og i skulderne, når jeg sidder for tilbagelænet i bilen. En anden ting, jeg ikke har været opmærksom på er, at når jeg går ned på knæ for at spænde en kørestol fast, så bliver jeg i den samme position, selvom jeg skal læne mig til siden for at spænde den anden side. Så kommer jeg til at lave nogle uhensigtsmæssige vrid i kroppen. Det skal jeg tænke over og det bliver svært at ændre, men man bliver nødt til det for at skåne kroppen,” siger Søren Kroll, der deltog i den første workshop.

Nåede du ikke med, så får du chancen igen på torsdag den 2. december kl 16 – 18 på Falck Stationen i Hvidovre.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Workshoppen holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål.

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig til AMR Linda Firlings. Udover ergonomioplæg bydes der også på en sandwich og noget at drikke.

PRAKTISK INFORMATION

Gå-hjem-møde: Torsdag den 2. december 2021 kl. 16-18

Sted: Falck Hvidovre, Avedøre Havnevej 35, 2650 Hvidovre

Pris: Gratis og der vil være sandwich samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport

Tilmelding: Send en mail til AMR Linda Firlings, hvor du skriver, navn og email

Tilmeldingsfrist: Hurtigst muligt, senest onsdag den 1. december

Redder på valg: Anders Vaagan (A) i Horsens Kommune

”Jeg er ambulanceinstruktør, det som førhen hed supervisor og stationsassistent, og så er jeg instruktør i førstehjælp. Men jeg er ved at udskifte fuldtidsjobbet i ambulancen, fordi jeg skal stå for omskoling til nyt materiel og uddannelse af ST-redderne i Aarhus og resten af regionen. Jeg ville gerne blive hos Falck og ikke over til regionen,” forklarer Anders Vaagan, der har været ved Falck i 18 år.

Fakta om Anders Vaagan

  • Ambulanceinstruktør og Førstehjælpsinstruktør
  • Stiller op for Socialdemokratiet til Horsens byråd
  • Bliver resortansvarlig for ST i Aarhus på fuld tid fra 1/12-2021, når ambulancekontrakten med Falck ophører på bl.a. Djursland
  • Uddannet behandler, har været ved Falck i 18 år.
  • Førstehjælps instruktør siden 2011

Den liggende sygetransport (ST) i Aarhus får snart nye køretøjer og nye elektriske bårer: ”Det er et løft materialemæssigt. 320 kg kan den nye båre tage, og den kan køre helt ned til jorden, så patienten bare lige kan sætte sig,” siger Anders Vaagan og fortsætter: ”Den liggende sygetransport kører ofte de tunge ture, så det er nødvendigt med godt grej. ST-redderne er lige så vigtige som os andre! Og så ved vi jo også, at deres patienter er syge. Det er de ikke altid i ambulancen,” understreger Anders Vaagan.

TRE MÆRKESAGER

Sundhed og velfærd

”Sundhedsvæsnet er en af mine mærkesager. Vi kan alle blive syge og få behov for hjælp. Det kan være et langsomt forløb, som er slidsomt eller det kan være det akutte, som sker her og nu, når en ulykke rammer os,” siger Anders Vaagan, der arbejdede otte år som portør og kapelassistent på sygehuset i Horsens, inden han som 25-årig kom ind hos Falck.

Den tredje alder

”De ældre står mig nært, for de har bygget alt det vi har i dag! De er ikke en byrde – det er grimt at sige sådan. Det er de ældre, som har skabt det velfærdssamfund, som vi andre nyder godt af i dag. Det skal vi respektere og huske på, og derfor skal det være en god og værdig stund, når man når den tredje alder,” slår kandidaten fast.

Børn, skole og uddannelse

”Min tredje mærkesag er børn, skole og uddannelse. Vi har et godt system til at håndtere uddannelse. Det er vigtigt at vi støtter de unge i at få en uddannelse! Livet bliver virkelig svært, hvis man ikke har nogen uddannelse,” siger Anders Vaagan.

Men boliger er også vigtigt: ”Vi har vækst i Horsens. Hvis vi skal holde gang i uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, så vi skal have boliger nok til de mennesker, der er behov for. Og det skal være til en pris, der er til at betale. For eksempel for de unge på uddannelserne, de skal have mulighed for at få studiebolig, som de kan betale.”

”Sundhed og velfærd og de gamle i byen har det godt. Det er det vigtigste. Kunst og kultur kan komme ved siden af. Måske er en del af mit fokusområde meget regionalt, men det er vigtigt for mig, at det er lokalt funderet,” slutter Anders Vaagan.

Redder på valg: Arne Nielsen (A) i Region Nordjylland

”Den udbudspolitik vi har i Region Nordjylland, er ikke blevet justeret siden 2013. Kun datoerne i dokumenterne er ændret. Og det er som om, at Socialdemokratiet ikke har opdaget, at fagbevægelsen har brugt rigtig, rigtig mange lønkroner på at sikre lønmodtagerne ret, frihed og løn under efteruddannelse. Så kan det ikke hjælpe noget, at fokus i et udbud er pris, pris, pris! Så er det i hvert fald sådan, at Socialdemokratiet ikke har forstået fagbevægelsens ønske om, at hele tiden opkvalificere sine medlemmer. Når de så bliver dyrere, så bliver de fravalgt. I forbindelse med udbud er tillid godt, men kontrol er en anelse bedre,” slår den tidligere redder og nuværende socialdemokrat, Arne Nielsen, fast.

Fakta om Arne Nielsen

  • Redder i Falck fra 1976 og frem til 1993, hvorefter han varetog reddernes faglige interesser i Nordjylland
  • Oprindelig uddannet mekaniker
  • Valgt første gang til Region Nordjylland ved valget i 2013
  • Sluttede sin faglige karriere i 2017, hvorefter han i et par år var taxavognmand
  • Tidligere formand for SiD Chaufførerne i Aalborg og senere i Transportgruppen i 3F Aalborg igennem 24 år

Han har kørt både starthjælp, dyr i nød, autotransport, brand, patienttransport og ambulancekørsel inden det faglige arbejde fik lov til at fylde hele arbejdslivet fra 1993 til 2017. Herefter et par år som taxavognmand sideløbende med det politiske arbejde, der begyndte efter regionsrådsvalget i 2013.

TRE MÆRKESAGER

Lighed i sundhed

”Alle snakker om lighed i sundhed, og har snakket om det i mange år. Men mange gange har det været et projekt, hvor man afsatte midler til at gøre et eller andet konkret, når så midlerne løb ud, så løb projekt også ud,” siger Arne Nielsen og fortsætter: ”Vi ved, at folk der tjener mindst, er mere syge. Vi ved, at folk der tjener mindst bliver lettere ramt af cancer og folk der tjener mindst oftest, har overvægtproblemer, de lever markant kortere end dem der tjener mere. Hvis vi skal gøre noget ved det, så skal vi starte umiddelbart efter fødslen og være behjælpelige med forebyggende foranstaltninger og følge dem hele vejen igennem livet. Der er tale om nogen, der skal holdes i hånden,” forklarer Arne Nielsen.

Ret til uddannelse gennem hele livet

”Uanset om man har kloge hænder eller kloge hoveder, så skal man have ret til uddannelse gennem hele livet,” siger Arne Nielsen.

Bedre kollektiv trafik

Kollektivtrafik er en tredje mærkesag: ”Det er en betingelse med gode busforbindelser, hvis vi skal holde liv i vores uddannelsesinstitutioner i de tyndt befolkede områder. Samtidig give gode busforbindelser mulighed for at man kan komme ind til de større byer til både indkøb og kulturelle arrangementer,” slutter Arne Nielsen, der bor i nordenfjords i Aalborg.

Udover de tre nævnte mærkesager, har Arne Nielsen også fokus på klima og miljø, herunder vandforsyningen, det vil sige rent drikkevand.

 

Redder på valg: Vagn Flink (A) i Region Nordjylland

”Jeg har selv været på arbejdsmarkedet i næsten 50 år, så jeg kan selv mærke på min egen krop, hvad arbejdsmiljøet betyder. I regionen er vi arbejdsgiver for 14.000 ansatte plus underleverandører. Det er vigtigt, at vi har fokus på arbejdsmiljø,” indleder Vagn Flink, der begyndte i Falck i 1981 og undervejs har været både fællestillidsrepræsentant og Landsklubformand.

Han går meget ind for ordentlighed i tingene. ”For eksempel med hjemtagelsen af ambulancekørslen i Nordjylland, hvor Falckredderne kan se ind i en lønnedgang på 30-50.000 årligt. Det skal ikke være på ryggen af lønmodtagerne, at regionen sparer penge, det har aldrig og bliver aldrig min politik, ” slår Vagn Flink fast.

Vagn Flink pointerer, at inden næste valg, skal det næste præhospitale udbud forberedes, samtidig med at der løbende er udbud på persontransport og byggeri etc. i regionen. ”Jeg vil og kan være med til at sikre, at de kommende udbud bliver på ordentlige vilkår.”

TRE MÆRKESAGER

Sundhed

For Vagn Flink er det meget vigtigt at få udbygget de nære sundhedstilbud: ”Det der ikke er svært, skal være nært! Jeg kan se, at de kortuddannede frekventere sygehusene meget oftere end dem med lange uddannelser. Og de kortuddannede venter længere end dem med lange uddannelser på behandling. Det er ikke i orden, at de ufaglærte på den måde står bagerst i sygehuskøen. Jeg har et forslag om at etablere en sundhedstillidsmand, der kan hjælpe patienter gennem systemet,” siger Vagn Flink.

Miljø

En anden mærkesag er miljøet: ”Vi skal hele tiden have fokus på miljøet. For eksempel tænker man altid parkeringspladser ind i nybyggeri, men aldrig miljøet. Det gælder for eksempel det nye sygehusbyggeri, der er ikke tænkt særlig meget grønt miljø ind. Det samme gælder omkring trafikken og alt omkring personbefordringer. Der skal være en vægtning til fordel for dem, der vil udføre opgaven mest korrekt,” siger Vagn Flink og fortsætter: ”Vi har jo lange afstande i Nordjylland. Jeg vil også gerne kigge på, hvis vi har ti patienter, så er det måske bedre at flytte lægen ud til patienterne, for så sparer vi ni transporter.”

Erhverv

”Omkring erhvervslivet – det er jo det der giver os grundlaget for skatteudskrivningen. Regionen kan jo ikke give økonomisk støtte, men vi kan hjælpe med at finde samarbejdspartnere og understøtte samarbejde med for eksempel Norge og Sverige. Oslo og Göteborg ligger faktisk tættere på vores regionen end København. Og endelig skal vi hjælpe erhvervslivet med at skaffe gode kontakter i EU,” slutter Vagn Flink, der en gang tidligere har siddet i regionsråddet.

STILLER DU OP?

Er du redder og stiller du op til valget, så kontakt journalist i Reddernes Udviklingssekretariat – Morten Hansen – hvis du ikke allerede er blevet kontaktet.

E-mail: morten.hansen@3f.dk eller mobil: 2448 0023

Redder på valg: Finn Thranum (V) i Odder Kommune

For den tidligere redningsdykker, brandmand og ambulancebehandler, Finn Thranum, har politik været en vigtig bibeskæftigelse ved siden af redderlivet. Han har siddet i Folketinget og sidder i dag i regionsråddet i Region Midtjylland og i Odder Kommunes byråd. Men efter valget er der kun plads til én politisk post i form af det kommunale arbejde.

Fakta om Finn Thranum

  • Tidligere ambulancebehandler, brandmand og redningsdykker
  • Redder siden 1974 i Falck, men også ambulancechef i Responce
  • Har siddet i både Folketinget, Regionsrådet og byrådet for Venstre
  • Stiller op for Venstre i Odder Kommune, bor i Hou

”I de to år jeg sad i Folketinget kørte jeg kvart tid for at holde min kompetencer ved lige, og efter jeg røg ud af Folketinget, kørte jeg som behandler i Odder,” siger Finn Thranum.

TRE MÆRKESAGER

Sundhedsfremme

”Sundhedsfremme handler om at forbedre livskvalitet ved målrettet fokus på – sundhedsadfærd igennem hele livet. Det hænger tæt sammen med forebyggelse, der er et målrettet fokus på at forbedre livskvaliteten og forhindre eller begrænse opståen og udvikling af sygdom,” siger Finn Thranum.

Behandling

”Der skal være meget større fokus på sundhedsfremme og forebyggelse – vi skal have meget mere fokus på at undgå livstilssygdomme. Vi kan ikke undgå dem helt, men forebyggelse hjælper. Vi har et sundhedsvæsen, hvor 99% går til at lappe huller og 1 % til forebyggelse. Jeg ville prioritere forebyggelse langt højere. Men når det handler om behandlingen, så skal man forstå Behandlingstrekanten, som er et samarbejde imellem sygehus, praktiserende læge og kommunen,” forklarer Finn Thranum og fortsætter:

”Rehabiliteringen foregår jo hjemme i kommunen. I fremtiden vil belastningen stige. Det vil kræve mere af samspillet i behandlingstrekanten, fordi vi bliver ældre som befolkning. Det giver et ændret sygdomsmønster. Det betyder, at en praktiserende læge vil gå fra at være en landsbylæge til at være en katalysator for sundhedsvæsenet. Derfor har vi i Odder Kommune oprettet 18 akut- og korttidspladser i et spritnyt sundhedshus. Vi får også samlet alle kommunens praktiserende læger i sundhedshuset – hvilket er helt unikt. Fremover har borgerne et sted, hvor de skal gå hen for at få hjælp,” siger en stolt Finn Thranum.

Omsorg

Finn Thranums tredje mærkesag er omsorg: Det handler om at sikre en værdig omsorg for ældre, og for yngre med psykiske eller fysiske udfordringer.

”Jeg har valgt at prioritere i mit liv nu for at have tid til at holde mig i form. Samtidig er min kone gået på efterløn, og jeg har en udviklingshæmmet storebror og fire voksne døtre, det er familien, der er vigtigst. Og for at holde mig i form og forebygge, slutter den tidligere ambulancechef, der sluttede redderkarrieren med at køre som ambulancebehandler i Odder.

STILLER DU OP?

Er du redder og stiller du op til valget, så kontakt journalist i Reddernes Udviklingssekretariat – Morten Hansen – hvis du ikke allerede er blevet kontaktet.

E-mail: morten.hansen@3f.dk eller mobil: 2448 0023

 

Redder på valg: Peter Højberg Gudmundsen (F) i Holstebro Kommune

”Når man bliver aktiv i politik og stiller op som kandidat, så får man også en mulighed for at kunne påvirke andre politikere, som man møder igennem arbejdet. For eksempel regionspolitikere. På den måde kan man komme til at påvirke politikere i forhold til arbejdsforhold for reddere,” forklarer Peter Højberg Gudmundsen. Han er paramediciner og tidligere tillidsrepræsentant på stationen i Holstebro, men ”i dag arbejder jeg på stationen i Struer.”

Fakta om Peter Højberg Gudmundsen

  • Paramediciner på Station Struer
  • Tidligere tillidsrepræsentant på stationen i Holstebro
  • Stiller op til byrådet i Holstebro for SF
  • Står nr. fem på liste F
  • Bor i Mejdal i udkanten af Holstebro

TRE MÆRKESAGER

Kædeansvar i kommunen

Når det gælder de kommunale udbud, så arbejder Peter Højberg Gudmundsen for at kædeansvar bliver en del af pakken. ”Men også for at kommunen bliver bedre til at følge op på, om det rent faktisk overholdes, herunder om der ansættes lærlinge, så kommunen kan understøtte et ordentligt arbejdsmarked,” siger Peter Højberg Gudmundsen.

Cykelstier som understøtter grøn omstilling og beskytter de bløde trafikanter

”Fra mit arbejde kender jeg alt for godt, hvad der sker med de bløde trafikanter, når det går galt. Med flere og sikre cykelstier kan vi både understøtte den grønne omstilling og beskytte de bløde trafikanter. Det er win win,” siger Peter Højberg Gudmundsen.

Generel modstander af mammutinstitutioner

Jeg vil gerne have, at vi arbejder henimod mindre institutioner og skoler. De der mammutinstitutioner er ikke godt for nogen. Samtidig en fremrykning af minimumsnomineringer på børnehave- og dagplejeområdet. Og for de ældre skal der sikres ro på. Det kan skal ske ved at etablere faste teams omkring borgerne,” forklarer Peter Højberg Gudmundsen.

Derudover har Peter Højberg Gudmundsen en række lokale dagsordner: ”Jeg foreslår, at der bygges en ny skole og en ny institution imellem Mejdal-Halgård og Mejrup. Det skal ske for at imødegå det øgede antal børn, der kommer i forbindelse med den planlagte udstykning i den østlige del af Holstebro. Der er i forvejen hårdt pres på skolerne. Jeg ser hellere denne løsning frem for udvidelser af de eksisterende skoler, så vi undgår storskoler med op mod 1200 -1500 elever,” siger Peter Højberg Gudmundsen, der også arbejder for en cykelsti på hver side af Prins Buris Vej. ”Der er meget højt trafiktal på den vej, og der er mange nye små cyklister på den,” slutter han.

STILLER DU OP?

Er du redder og stiller du op til valget, så kontakt journalist i Reddernes Udviklingssekretariat – Morten Hansen – hvis du ikke allerede er blevet kontaktet.

E-mail: morten.hansen@3f.dk eller mobil: 2448 0023

Redder på valg: Martin Michel Hansen (A) i Vejen Kommune

”Jeg vil gerne have, at Vejen Kommune trækker sig ud af Trekantbrand og styre sit eget brandberedskab. Jeg tror det er bedre,” indleder assistanceredderen, der også er deltidsbrandmand i Brørup, Martin Michel Hansen.

Trekantbrand er ejet af- og dækker de seks kommuner Vejen, Vejle, Kolding, Billund, Fredericia og Middelfart. Men ifølge kandidaten, så ”taber borgerne på at være en del af det store fællesskab. Vi er seks kommuner i samarbejdet, og vi er den eneste kommune, der mister mandskab og køretøjer,” siger Martin Michel Hansen. Det er en af hans tre mærkesager:

Fakta om Martin Michel Hansen

  • Assistanceredder i Århus
  • Stiller op i Vejen kommune
  • Har tidligere kørt ST i 2½ år i Responce-regi
  • Har også kørt Covid19-test for Falck i Midtjylland i et års tid
  • Deltidsbrandmand i sin fritid

”Jeg vil gerne have et stærkt og lokalt beredskab, hvor man når borgerne hurtigt. Lige nu er vi en del af et fællesskab, hvor man glemmer at prioritere landkommunerne. Jeg er simpelthen ikke fan af sammenlægningerne,” siger deltidsbrandmanden.

TO ANDRE MÆRKESAGER

Stærkt socialt ansvar fra kommunen

En anden af assistanceredderens mærkesager er et stærkt socialt kommunalt ansvar: ”Det er vigtigt, at en kommune sørger for alle sine borgere, hjælper de svageste i arbejde – de skal ikke være overladt til sig selv. Man skal se mennesket i stedet for ’bare’ at finde et fleksjob eller skåne job,” forklarer Martin Michel Hansen. Dermed ønsker han, at det enkelte menneske er i fokus for den kommunale sagsbehandling.

En del af det kommunale ansvar er også, at skolebygningerne, og andre kommunale bygninger, ikke falder fra hinanden. Et tredje ben i det kommunale ansvar er en værdig ældrepleje.

En kommune hvor by og land hører sammen

Der skal ifølge kandidaten være balance mellem land og by: ”Land og by hører sammen! Det er ikke modsætninger, tværtimod. Det er ikke kun de store byer, der tæller, men også de små landsbyer. Det er vigtigt, at man har for øje at også folkeskolerne i landsbyerne har det godt, lokale indkøbsmuligheder og busser så børn kan komme til fritidsaktiviteter i andre landsbyer i kommunen. Det vil også gøre det attraktivt for tilflyttere i forhold til de små landsbyer ikke kun de store,” siger Martin Michel Hansen.

Stiller du op?

Er du redder og stiller du op til valget, så kontakt journalist i Reddernes Udviklingssekretariat – Morten Hansen – hvis du ikke allerede er blevet kontaktet.

E-mail: morten.hansen@3f.dk eller mobil: 2448 0023