Luk

Kompetencefond

Alle Falck-medarbejdere, der er ansat på 3F- eller CF overenskomst, har mulighed for igennem uddannelses-/kompetencefonden at søge økonomisk støtte til kursus eller uddannelse.
Ansøgere, der ikke er medlem af 3F eller CF, vil blive opkrævet et administrationsgebyr, som dækker de udgifter, der er i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.

Hvem skal jeg kontakte?

Har du yderligere spørgsmål til og omkring kompetencefonden, kan du kontakte fondens kursusadministrator i Falck

  • Telefon: 40 15 06 59
  • Mail: dinfond@falck.dk

HVAD KAN JEG FÅ DÆKKET AF KOMPETENCEFONDEN?

En række AMU-kurser er forhåndsgodkendt, og ansøgninger om disse udløser derfor bevilling, hvis man opfylder adgangskravene til kurset. Det gælder for eksempel alle kurser inden for transportsektorens område. Diverse IT-kurser i AMU-regi som begynderkurser i Word og Excel er også forhåndsgodkendte.

De kurser, der ikke er forhåndsgodkendte, vil blive vurderet fra ansøgning til ansøgning. Uddannelsesudbuddet ændrer sig løbende i forhold til de kompetencebehov, der efterspørges. Der kan derfor ske ændringer i forhold til, hvilke kurser og uddannelser kompetencefonden kan godkende.

HVORDAN SØGER JEG MIDLER GENNEM KOMPETENCEFONDEN?

Du kan udfylde et elektronisk ansøgningsskema på dinfond.dk. Du finder et link til skemaet i bunden af denne side. Du kan også benytte det ansøgningsskema, du finder på Falcks Intranet. Det skal udfyldes, printes ud og scannes ind og derefter sendes til dinfond@falck.dk.

HVORDAN BLIVER MIN ANSØGNING VURDERET?

Din ansøgning bliver vurderet af et bedømmelsesudvalg, der består af en repræsentant fra henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Ved principielle beslutninger kan bedømmelsesudvalget vælge at rejse sagen for bestyrelsen. Derudover kan bestyrelsen forelægges en ansøgning, hvis der i bestemmelsesudvalget ikke kan opnås enighed.

HVAD MED BEFORDRING?

Skal du på AMU-kursus, kan du søge befordring hos din A-kasse. Du kan også søge VEU-godtgørelse. Skal du på et kursus, der ikke afholdes i AMU-regi, dækker fonden, hvad der svarer til den billigste offentlige transportform (bus- eller togbillet).
Fonden har samme regler for befordring, som er gældende for AMU-kurser. Satsen reguleres hvert år i januar.




Ansøgningsskema til dinfond.dk