Ambulancer bemandes måske med elever

Et par uger inden dispensationen til at anvende 3. mands elever i den daglige ambulancedrift udløb, henvendte Flemming Overgaard sig til Sundhedsministeriet for at opfordre dem til ikke at forlænge dispensationen (læs her).

”Det er jo vigtigt, at eleverne får tid til at opbygge nok praksiserfaring, inden de kommer til at stå med ansvaret alene,” understreger Flemming Overgaard, som er meget bedrøvet over udsigten til, at ordningen sandsynligvis fortsætter men nu med en anden begrundelse – nemlig almindelige rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet. Brevet fra ministeriet kan læses her: Svar til 3F vedr. dispensation fra ambulancebekendtgørelsen.

”Meningen er jo, at eleven skal være 3. mand i en periode for at opbygge nok praksiserfaring til selv at stå med ansvaret. Når man pludselig står med ansvaret ved en akut ulykke, hvor der både kan være lemlæstelse og død, så er man alene sammen med sin makker. Andre steder i sundhedssystemet har man kollegaer på stuen ved siden af, sådan er det ikke, når man kører udrykning. Derfor er det så vigtigt, at redderne er klædt på til opgaven. Det betyder, at man har brug for en periode, hvor man er med som tredjemand i ambulance,” forklarer Flemming Overgaard, der selv har kørt ambulance i en del år.

Tidligere dispensation flittig brugt

Under covid-19 blev ordningen flittigt brug. Det viste en undersøgelse, som Reddernes Udviklingssekretariat gennemførte i samarbejde med analyseinstituttet Analyse Danmark. Undersøgelsen viste, at 25% af de adspurgte reddere på landsplan havde kørt med en elev som 2. mand på baggrund af dispensationen.

Efterfølgende gik regionerne ud med fejlagtige oplysninger i Beredskabsinfo (læs artiklen her), hvor det, at der slet ikke er brugt 3. mands elever i Region Syddanmark. Måske glemte man, at en del af ambulanceberedskabet i Region Syddanmark varetages af Responce, og her har man anvendt 3. mands elever.

Reddernes Udviklingssekretariat har ikke undersøgt de fejlbehæftede oplysninger fra regionerne yderligere. Dog vækker det undren, at man umiddelbart ikke kan stole på oplysningerne fra regionerne, da der intet forkert er i at køre med elever under en godkendt dispensation.

Fakta om undersøgelsen: Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 9. – 23. maj 2022 gennemført denne undersøgelse for Reddernes Udviklingssekretariat. Undersøgelsen er gennemført ved at invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail, som er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail til at besvare et online-spørgeskema. Undersøgelsens resultater består af svar fra 497 / 442 respondenter.

Stop dispensation, der gør det muligt at bruge elever i stedet for uddannede ambulancereddere

Regionerne har en dispensation til at køre med 3. mands elever frem til 20. juni 2022. Reddernes Udviklingssekretariat og 3F opfordre til, at ordningen ikke forlænges. Dispensationen blev givet i forbindelse med Covid-19, det er ikke længere et problem for ambulancetjenesten, derfor bør dispensationen falde bort, lyder det.

”Meningen er jo, at eleven skal være tredje mand i en periode for at opbygge nok praksiserfaring til selv at stå med ansvaret. Når man pludselig står med ansvaret ved en akut ulykke, hvor der både kan være lemlæstelse og død, så er man alene sammen med sin makker. Andre steder i sundhedssystemet har man kollegaer på stuen ved siden af, sådan er det ikke, når man kører udrykning. Derfor er det så vigtigt, at redderne er klædt på til opgaven. Og det betyder, at man har brug en periode, hvor man er med som tredjemand i ambulance,” forklarer Flemming Overgaard, der selv har kørt ambulance i en del år.

”Eleverne vil naturligvis gerne vokse med opgaven, og det gør de også, når de følger uddannelsesplanen, men går man for tidligt i gang eller får et for stort ansvar for hurtigt, så risikerer vi, at de brænder ud eller bliver skræmt væk, derfor er det vigtigt, at dispensationen ikke forlænges,” understreger Flemming Overgaard. Og af samme grund har Flemming Overgaard skrevet til ministeriet for at opfordre dem til, ikke at forlænge dispensationen.

Flittigt brugt

Reddernes Udviklingssekretariat har netop gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark. Tallene viser, at 25 % på landsplan har kørt med en 3. mands elev.

Når man dykker ned i tallene, så er der regionale forskelle. Ordningen er ifølge undersøgelsen mest brugt i Region Nordjylland, hvor 35% angiver, at de har kørt med en elev på dispensationsordningen. I Region Hovedstaden angiver 19%, at de har kørt med en 3. mands elev som 2. mand.

Andel af reddere, der har kørt med 3. mands elever som 2. mand:

  • Region Nordjylland 35,4%
  • Region Midtjylland 30,2%
  • Region Syddanmark 27,1%
  • Region Sjælland 22,8%
  • Region Hovedstaden 19,7%

Om undersøgelsen: Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 9. maj – 23. maj 2022 gennemført denne undersøgelse for Reddernes Udviklingssekretariat. Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail til at besvare et online-spørgeskema. Undersøgelsens resultater består af svar fra 497 / 442 respondenter.

3. mands elever – hvad nu?

3. mands elever er et af fokusområderne Referencegruppen for ambulance i Reddernes Udviklingssekretariat vil arbejde med i den kommende tid. Det er vigtigt at sidemandsoplæringen foregår i et trygt rum, for det har stor betydning for arbejdsmiljøet, både for eleven og for de uddannede kollegaer. Konkret betyder dispensationen, at 3. mands elever kan køre som 2. mand m/k på ambulancen i særlige situationer. Det er vigtigt for fagets udvikling, at eleverne får den nødvendige tid til at udvikle sig til fuldbårne reddere, inden de kastes ud i et for stort ansvar.

Politisk indflydelse for at forbedre arbejdsforholdene 

Referencegruppen koncentrer sig også om at trænge igennem til det politiske lag for at skabe større politisk bevågenhed om arbejdsforholdene i ambulancerne. Dette vil blandt andet ske på Folkemødet på Bornholm i juni, hvor spørgsmålet om ambulancetjenesten har brug for førstehjælp, rejses overfor relevante politikere.

Referencegruppen er med til at præge den faglige udvikling på den præhospitale indsats. Referencegruppen for ambulance giver sparring og input til Reddernes Udviklingssekretariat, så ambulancepersonalets arbejdsopgaver, uddannelse og kompetencer fremtidssikres. Referencegruppens funktion er at være rådgivende vedrørende relevante tematikker.

Branchevejledning, adgang til FMK og en ny paramedicineruddannelse

I løbet af 2022 vil Reddernes Udviklingssekretariat samle input til at opdatere branchevejledninger for ambulance og sygetransport. Det er for eksempel 11 år siden, at branchevejledningen for Forflytningsteknik i ambulance og sygetransport sidst blev opdateret. Der er sket en omfattende udvikling af både ambulancetjenesten og sygetransporten siden 2011. Derfor er det ved at være tid til at få opdateret de relevante branchevejledninger for området.

Adgang til FMK og en ny paramedicineruddannelse er stadig fokusområder i referencegruppen for ambulance.

Du kan læse mere om Branchearbejdsmiljøudvalget transport og engros her

Mørketal om nedetid

Sygefravær og ubesatte stillinger i akutberedskabet er et landsdækkende problem. Som tidligere beskrevet så er der over 200 ubesatte stillinger på landsplan, hvor der mangler enten en ambulancebehandler eller en paramediciner. Det fremgår af tal oplyst af Sundhedsminister Magnus Heunicke til Folketingets Sundhedsudvalg.

Sideløbende har der både i dagspressen og andre steder været omtalt et højt sygefravær som en konsekvens af mandskabsmangel generelt i akutberedskabet. Redderne er udsat for et ekstraordinært stort pres i øjeblikket.

Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der har stillet spørgsmålet igennem Folketingets Sundhedsudvalg til Sundhedsministeren.

Ingen kontrol

Eksterne leverandører skal betale bod, hvis der mangler et beredskab, men der er ingen ekstern kontrol med regionerne, hvis deres egne beredskaber mangler i driften.

”Det må være rimeligt, at vi kan få oplyst, hvor mange beredskaber der er nede uanset årsagen til nedetiden. Det er klart, at i de to regioner, hvor man stadig arbejder efter en responstidsmodel, der kan man ikke opgøre, hvor mange beredskaber der er nede,” siger Flemming Overgaard, der er formand for Reddernes Udviklingssekretariat.

Forskellen på de to måder at organisere akuttjenesten – beredskabsmodellen og responstidsmodellen – er netop, at man i responstidsmodellen skal være fremme inden for en på forhånd fastsat responstid, mens man i beredskabsmodellen leverer et konkret antal beredskaber. Uanset om man er ekstern eller intern leverandør. Region Nordjylland og Region Sjælland er, som de to sidste regioner, i gang med at skifte til beredskabsmodellen.

”Er mange beredskaber ude af drift, så øger det presset på de tilbageværende beredskaber, og dermed øger det presset på redderne,” siger Flemming Overgaard og efterlyser en mere ensartet opgørelse af, hvor mange beredskaber der er nede i de enkelte regioner.

Fem forskellige svar fra regionerne

Akutindsatsen i de fem regioner er organiseret på forskellige måder, og det har betydning for, om man kan måle nedetid. Region Nordjylland og Region Sjælland anvender begge responstidsmodellen, hvilket betyder, at begrebet nedetid ikke anvendes.

Region Syddanmark
Ambulancetjenesten registrerer ikke årsager til nedetid. Og det oplyses ikke i ministerens svar, hvor meget nedetid regionens ambulancetjeneste har.

Region Nordjylland
Ambulancedriften er organiseret efter responstidsmodellen, hvorfor man ikke har nedetid. Regionen står selv for driften af 3 akutlægebiler, 6 paramedicinerbiler og 1 akutbil, som alle er i daglig drift.

Region Sjælland
Udover ambulancedriften, som fungerer efter en responstidsmodel, har Region Sjælland, beredskabskontrakt på 24 paramedicinere med en ekstern leverandør. Der er på dette område ikke nedetid. Lige som regionens akutbiler ikke har stået stille.

Region Hovedstaden
Opgøres ud fra driftstid: Akutberedskabet køber ca 1092 timers driftstid dagligt fordelt på henholdsvis 684 timer hos den ene leverandør og 408 timer hos den anden leverandør. Siden 1. august 2021 har der ikke været registreret at fulde beredskaber har været ude i hele driftstiden. Dog har enkelte beredskaber været ude af drift i dele af den aftalte driftstid:

  • Et beredskab i august
  • To beredskaber i september
  • Seks beredskaber i november (opgjort pr. 19. november)

Det er typisk aften og natdækningen, der har været ramt, som følge af manglende personaledækning hos leverandørerne.

Region Midtjylland
Det oplyses, at beredskaber i Region Midtjylland, typisk ikke er ude en hel dag på grund af sygefravær eller mangel på mandskab.

Regionens egne beredskaber udgøres af 21 ambulancer, der i perioden januar til oktober 2021 var ude af drift på grund af mandskabsmangel eller sygefravær i 59.178 minutter.

Kilde: Spørgsmål 119 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Over 200 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten

”Der er jo ingen tvivl om, at der mangler reddere over hele landet, og som Magnus Heunicke noterer sig i svaret til Folketingets Sundhedsudvalg, så er det positivt, at der er skruet op for optaget på ambulancebehandleruddannelsen, for det er en af de måder kollegerne i ambulancerne kan blive lidt mindre presset på i de kommende år,” siger Flemming Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat og ansvarlig for overenskomsterne for de privatansatte reddere.

”Det er blandt andet på den baggrund, at vi i Reddernes Udviklingssekretariat foreslår, at man opkvalificerer ST-redderne, så den liggende sygetransport kan aflaste ambulancepersonalet noget mere. Der bør stilles nationale minimumskrav til uddannelse i en bekendtgørelse for den liggende sygetransport,” fastslår Flemming Overgaard.

Når det kommer til sygefraværet, så kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes på tværs af de fem regioner, men alligevel underbygger tallene nogle tendenser, som i forvejen skaber panderynker i Reddernes Udviklingssekretariat:

”Vi ved, at redderne mange steder er under pres. Det skyldes dels mandskabsmangel, men det er også forbundet med den store usikkerhed redderne oplever, når deres job med jævne mellemrum sendes i udbud. Den struktur som redderne arbejder i, har samtidig været igennem en stor forandring med skiftet fra responstidsmodel til beredskabsmodel. Det viser sig at have ret store konsekvenser for dagligdagen som redder,” forklarer Flemming Overgaard og fortsætter:

”Regionernes skifte af leverandører eller hjemtagning af ambulancedrift og sygetransport er med til at gøre reddermanglen tydeligere og lægger et yderligere pres på redderne,” siger Flemming Overgaard, der samtidig gør opmærksom på, at corona-situationen presser de ansatte i ambulancetjenesten ekstraordinært.

 

Ledige stillinger i de fem regioner

Regionerne har indhentet data internt og hos de eksterne leverandører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres opmærksom på, at opgørelserne ikke er sket på samme dato, og at der ikke er data med fra to mindre eksterne leverandører. Der gøres opmærksom på, at antallet af vakante stillinger skal ses i sammenhæng med antallet af fuldtidsstillinger.

Region Hovedstaden

  • 70 ubesatte stillinger som ambulanceredder/paramediciner hos de to eksterne leverandører, samt fem vakante stillinger i ambulancerne i Region Hovedstadens eget akutberedskab.

Region Sjælland

  • 36 vakante stillinger hos den eksterne leverandør, og der er i skrivende stund ingen vakante stillinger i Præhospital Center Region Sjælland, hvor paramedicinere er ansat til andre opgaver end ambulanceberedskab.

Region Syddanmark

  • 20 ubesatte stillinger som ambulanceredder eller paramediciner i regionens egen ambulancetjeneste. Det er ikke oplyst, hvor mange ubesatte stillinger der hos den eksterne leverandør.

Region Midtjylland

  • 12 vakante stillinger som ambulanceredder/paramediciner pr. 1. december hos deres eksterne leverandør, mens regionen egen ambulancetjeneste havde 38 vakante stillinger.

Region Nordjylland

  • 21 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten hos den eksterne leverandører i skrivende stund. Ingen vakante stillinger som ambulanceredder/paramediciner i driften af øvrige præhospitale enheder, som varetages af regionen.

Kilde: Spørgsmål 116 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Sygefravær i de fem regioner

Regionerne har indhentet data omkring sygefravær internt og hos de eksterne leverandører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres opmærksom på, at opgørelserne fra regionerne ikke kan sammenlignes.

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden udgør langtidssyge ambulancereddere/paramedicinere på årsbasis hos den ene eksterne leverandør 2,4 % og hos den anden eksterne leverandør 3,95 %. Langtidssygdom blandt ambulancepersonalet ansat direkte i Region Hovedstadens Akutberedskab udgør på årsbasis 1,87 %.

Region Sjælland

I Region Sjælland har der ikke været langtidssygemeldinger hos Præhospitalt Center Region

Sjælland, mens der hos den eksterne leverandør har i år til dato 5,68% i sygefravær.

Region Syddanmark

I Region Syddanmarks egen ambulancetjeneste er den gennemsnitlige fraværsprocent for ambulancepersonale i perioden fra januar 2021 til september 2021 5,12 %. Tallet inkluderer ikke barselsrelateret sygdom.

Region Midtjylland

I Region Midtjylland har sygefraværet blandt ambulancepersonale ansat i regionens ambulancetjeneste i gennemsnit udgjort 3,64 % i perioden fra januar 2021 til september 2021. Hos de eksterne leverandører er sygefraværet på hhv. 4,77 % og 7,44 %.

Region Nordjylland

I Region Nordjylland har den eksterne leverandør, der varetager ambulancedriften, et sygefravær på 5,22 % inkl. langtidsfravær.

Kilde: Spørgsmål 117 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Pit Crew: Ny metode til hjertestop bliver introduceret i 2022

Dansk Råd for Genoplivning er i gang med at introducere Pit Crew modellen. Det sker som et sæt nationale anbefalinger for teamsamarbejde under hjertestop uden for hospitalerne.

Kort sagt handler Pit Crew om at forbedre overlevelsesraten ved hjertestop og stroke ved at gribe den akutte indsats an på en måde, så man udnytter ressourcer og kompetencer mere effektivt i situationen. Der er derfor ingen nye tricks i Pit Crew.

Modellen er uafhængig af, hvem der kommer først. Nogle gange er ambulance først med tre mand, hvor den ene er elev. Andre gange er paramedicineren første mand eller en akutlæge eller måske en hjerteløber.

Hvordan fungerer Pit Crew

Begrebet Pit Crew er hentet fra motorsporten. Når eksempelvis en Formel-racerbil kører i pit under et løb, så har crewet meget veldefinerede roller. Man bruger den samme fremgangsmåde, forløbet er koreograferet ned til mindste detalje. Det går hurtigt og det er effektivt. Netop hvad der er brug ved hjertestop.

”Det er vigtigt, at det er en simpel model. Er modellen for kompleks vil den ikke blive brugt. Modellen kan beskrives på en A4-side. Den dækker kun omkring 90% af de hjertestop og stroke som redderne kommer ud til, men når man er forberedt og har en metode, så er det at man kan sætte sin faglighed i spil, når situationen afviger fra modellen. Det er her redderne trækker på deres erfaring og viden,” siger Rasmus Lyngby, der har været med til at udvikle Pit Crew modellen i Danmark. Herefter er det DRG og de fem præhospitale organisationer, som arbejder videre med implementering af Pit Crew modellen.

Redderne skal ikke til at lære en masse nyt: “Vi italesætter det, vi allerede gør og tilfører nogle små, men væsentlige detaljer. Særligt justeringer af logistikken og måden vi organiserer os på i situationen. Lige som crewet gør, når racerbilen kommer i pit. Det går ud på at optimere og koreografere samarbejdet om patienten og skabe den mest effektive måde at gribe situationen an på, når redderne når ud til et hjertestop,” forklarer Rasmus Lyngby, paramediciner og ph.d.-studerende i Region Hovedstaden.

4 x 4 x 4

Der er fire zoner, der er fire opgaver, og der er fire personer. Det er ikke ny viden, ikke nye greb eller nye behandlingsmetoder. Det handler alene om, hvordan man tilgår situationen og får alle ressourcer i spil.

”Koreografien er vigtig. Vi træner et setup, som skal kunne virke på mange forskellige scener. Hver hændelse er en ny scene, hvor koreografien skal virke instinktivt. Derfor skal hver enkelt redder kende 4 x 4 x 4, så det i situationen bliver muligt at indtage alle fire positioner,” siger Rasmus Lyngby.

Zone1: Brystkassen – kompressioner 

  • Opgave 1: Kompression
  • Opgave 2: Kompression
  • Opgave 3: Kompression
  • Opgave 4: Kompression

Zone 2: Hovedregionen – Airway / Defi

  • Opgave 1: Betjening af defibrillator
  • Opgave 2: Luftvejshåndtering og ventilation
  • Opgave 3: Tidsstyring
  • Opgave 4: Rytme og pulscheck

Zone 3: Fodende IV og medicin

  • Opgave 1: IV/IO anlæggelse
  • Opgave 2: Administration af medicin
  • Opgave 3: Teamledelse ved tre tilstedeværende
  • Opgave 4: Betjening af mekanisk brystkompressionsmaskine / klargøring til transport

Zone 4: Fri placering – Teamledelse

  • Opgave 1: Teamledelse ved fire tilstedeværende
  • Opgave 2: Anamnese
  • Opgave 3: Beslutningstagning
  • Opgave 4: Transportovervejelse og visitation

Handlinger der kun udføres en eller få gange, og som oftest kræver, men ikke altid, PM eller lægelige kompetencer (der er regionale forskelle). Fokuser på intervention og procedure og ikke hvem der laver dem. Pit Crew kræver træning, man kan ikke læse sig til det.

Det videre forløb

I Region Nordjylland og i Falck har man testet modellen. Erfaringerne viser, at modellen virker. Pit Crew modellen er godkendt af de fem præhospitale organisationer, som er i gang med at implementere Pit Crew modellen. Som en del af implementeringen optages der i starten af 2022 uddannelsesfilm, hvor modellen gennemgås. ”I Dansk Råd for Genoplivning er vi glade for, at der nu er et fælles, nationalt princip for samarbejde ved hjertestop udenfor hospital i Danmark, som alle regionerne bakker op om. Det er med til at forbedre danskernes overlevelse efter hjertestop,” siger Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Reddernes Udviklingssekretariat understreger, at man altid skal følge instrukser fra arbejdsgiveren, og Pit Crew er endnu ikke implementeret.

Vigtige pointer

  • Zonerne er bygget op omkring patienten. Zone numrene angiver i hvilken rækkefølge zonerne besættes. På samme måde er opgaverne prioriteret i rækkefølge.
  • Anbefalingen gælder ikke ved traumatisk hjertestop.
  • Zonerne besættes i prioriteret rækkefølge og i takt med, at flere ressourcer ankommer til hændelsen.
  • En person, der besætter en given zone, er ansvarlig for at ALLE opgaver tilhørende den respektive zone udføres enten ved selv at udføre opgaverne eller ved at uddelegere opgaven. Når en person forlader en zone, bortfalder ansvaret for opgaven. Ansvaret overtages af den person, der bevæger sig ind i zonen for at overtage pladsen.
  • Man kan ikke varetage opgaver eller zoner, som man ikke bestrider kompetencer til at løse.
  • Uanset hvor mange ressourcer der bliver til rådighed under forløbet, det vil sige reddere, vedbliver opgaverne og ansvaret i de fastlagt zoner.
  • Hjerteløbere, akuthjælpere og nødbehandlere anvendes som ressourcer efter de kompetencer den enkelte besidder. Det er til enhver tid ambulancepersonalets ansvar at opgaver tildelt hjælpere løses jævn før gældende retningslinjer (ERC og lokale instrukser), er af tilfredsstillende kvalitet og at det sker patientsikkert.

Referencegruppe: Brug ambulancepersonalets kompetencer rigtigt

Danskerne skal kunne føle sig trygge, når de bliver akut syge og ringer efter ambulancen. Det er ikke et spørgsmål om 5, 10, 15 eller 20 nye nye akutberedskaber.

Det er vores påstand, at der med stor sandsynlighed er ambulancer nok, men at vi bruger ressourcerne forkert.

Der er mange forskellige grunde til, at presset på akutberedskaberne i regionerne vokser. Årsagerne er forskellige fra region til region, så der findes ikke en enkelt let løsning. Men som ambulancepersonale ser vi, at en af de helt store problemer er, at der visiteres forkert. Alt for ofte bliver der sendt en ambulance, når der bør sendes en liggende sygetransport, en siddende sygetransport eller hvor patienten kan transportere sig selv til hospitalet.

Vi har alt for ofte oplevet, at folk ringer 112, hvis de synes, at der er for lang ventetid på 1813 eller vagtlægerne. Det sker også for ofte, at lægehuse sender folk hjem i egen bil for at pakke tasken og fodre hunden, og så kommer ambulancen og henter dem hjemme. Der skal heller ikke tilkaldes en ambulance, fordi patienten ikke har råd til en taxa eller mulighed for at blive kørt af andre.

Akutberedskaberne er ikke skabt til at løse problemer andre steder i sundhedsvæsenet.

Vores forslag er derfor brug ambulancepersonalets kompetencer rigtig. Det kræver:

  • Bedre forventningsafstemning ved borgerkontakt til sundhedssystemet, samt bedre koordination og styrkede kompetencer i vagtcentralerne
  • Styrkede præhospitale kompetencer og forbedret præhospital visitation så unødvendige indlæggelser undgås
  • Øget brug af liggende sygetransport til de ikke behandlingskrævende ture og i forlængelse heraf skal uddannelsen i den liggende sygetransport styrkes

Ambulancepersonalets fornemmeste opgave er at være klar, når ulykken sker, men det kan vi kun, hvis vi ikke har kørt i 12 timer i træk til ture, som kunne være kørt af en sygetransport eller som slet ikke skulle være kørt.

Reference Ambulance

Onsdag den 10. november holdt Jacob, Maja, Rune, Stefan og Søren møde i Referencegruppe Ambulance på dagsorden var blandt andet de mange sundhedspolitiske udspil, samt de aktuelle problemer i akutberedskaberne.

DEMC9: Akut vidensdeling på højt niveau

DEMC9

Reddernes Udviklingssekretariat organiserer DEMC sammen med Fagligt selskab for Akutpleje (Daena) og Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM).

Konferencen er den niende af sin slags og den største inden for akutområdet i Nordeuropa.

I løbet af to dage, torsdag den 14. oktober og fredag den 15. oktober 2021 har deltagerne mulighed for at hente viden og inspiration fra et af de mere end 40 oplæg fordelt på 29 sessioner. Desuden præsenterer en lang række aktører og specialleverandører inden for det akutte område, deres teknik og nyudviklede metoder i konferencens udstillingsområde.

DECM9 handler om udvikling, vidensdeling, læring  og perspektiver på akutområdet. Det er en tværfaglig konference, der statuerer, at akutmedicin er kommet for at blive: “Lægernes akutmedicinske speciale er etableret, sygeplejerskernes speciale er på vej og ambulancepersonalet er blevet autoriseret. Det vidner om at akutområdet er et helt centralt område i det danske sundhedssystem,” hedder det i konferencens programtekst.

Pit crew: Ny model for hjertestop uden for hospital

Flere medlemmer fra Referencegruppen for Ambulance i Reddernes Udviklingssekretariat er moderatorer for redderfaglige oplæg. For eksempel er Stefan Fyhn moderator for et oplæg, der handler om nye nationale anbefalinger for teamsamarbejde under hjertestop uden for hospitalerne. Det hedder Pit Crew, og er noget alle reddere kommer til at høre en hel del mere om i fremtiden. I næste nummer af Redderen vil Reddernes Udviklingssekretariat beskrive, hvad Pit Crew modellen er.

Kort sagt handler det om at forbedre overlevelsesraten ved hjertestop og stroke ved at gribe den akutte indsats an på en måde, så man udnytter ressourcer og kompetencer mere effektivt i situationen:

“Vi italesætter det vi allerede gør og tilfører nogle små, men væsentlige detaljer. Særligt justeringer af logistikken og måden vi organiserer os på i situationen. Lige som crewet gør, når racerbilen kommer i pit. Det går ud på at optimere og koreografere samarbejdet om patienten og skabe den mest effektive måde at gribe situationen an på, når redderne når ud til et hjertestop,” forklarer Rasmus Lyngby, paramediciner og ph.d.-studerende i Region Hovedstaden, fra scenen på konferencen.

Du kan se det fulde program her.

DEMC9: Se hvordan Uddannelsesfonden dækker dit deltagergebyr

Dagene vil indeholde aktuelle faglige oplæg af høj kvalitet, belyst af både nationale og internationale oplægsholdere. Alle faggrupper med interesse for den akutte patient, både på og udenfor hospitalet, er velkomne.

Uddannelsesfonden trækker lod om deltagergebyr

Uddannelsesfonden har bevilget en økonomisk pulje til DEMC9, som vil blive fordelt ved lodtrækning, som fortages via samarbejde med Reddernes Udviklingssekretariat.

Reddere, ansat på en 3F-overenskomst i Falck og Response, kan derfor få betalt deltagergebyret ved at følge nedenstående procedure:

Hvis ikke du er mellem af 3F/CF fagforening, vil du blive opkrævet et administrationsgebyr på 500,00 kr., som skal indbetales inden deltagelse i lodtrækningen.

Ansøgningen skal sendes senest den 20. september 2021, hvorefter du vil modtage svar indenfor 5 dage.

Hvis du bliver tildelt en plads, er din tilmelding bindende.

For at være med i lodtrækningen, skal du sende en mail til dinfond@falck.dk med dit fulde navn, cpr.nr., e-mail, stilling og ansættelsessted, samt angivelse af hvilke dage du ønsker at deltage.

Hvis du bliver tildelt en plads, vil du i udgangen af uge 38 modtage en bekræftelse fra sekretariatet, med et link til registrering, hvor du også kan tilmelde/betale for konferencemiddag og booke hotel, såfremt du ønsker dette for egen regning.

Uddannelsesfonden yder ikke tilskud til transport, hotel, konferencemiddag forplejning eller løntab!

Læs mere om DEMC9 her.

DEMC9: Indsend dit abstract

Akutkonferencen DEMC9 arrangeres i et bredt samarbejde mellem Dansk selskab for akutmedicin (DASEM), Fagligt Selskab for akutsygepleje (DAENA) og Reddernes Udviklingssekretariat (RUS).

DEMC9-konferencen byder på to inspirerende dage med fokus på det akutmedicinske område. Dagene indeholder aktuelle faglige oplæg af høj kvalitet, der afholdes af nationale oplægsholdere – alt sammen med udgangspunkt i den nyeste viden på området.

Alle faggrupper med interesse for den akutte patient, både på og udenfor hospitalet, er velkomne til at deltage.

Konferencen afholdes torsdag den den 14. oktober og fredag den 15. oktober på Clarion Hotel & Congress Copenhagen Airport.

Indsend dit abstract

Der bliver igen i år et akademisk spor med fokus på forskning indenfor akutområdet. Der er mulighed for at indsende abstracts på engelsk, hvoraf nogle udvælges til oral præsentation andre til poster-sessions.

Præsentation af udvalgte er abstracts er på dansk, men indsendelse skal være på engelsk. Posters i forbindelse med posterudstiling, må gerne præsenteres på dansk eller engelsk. Den trykte poster skal være på engelsk.

Deadline for abstract submission er den 15. juni 2021 kl. 23.59, mens svar fremsendes omkring den 15. september 2021.

Læs mere og indsend din abstract her.

Tilmeld dig til akutkonferencen her.