”Kollegerne er meget berørte. Det er en rigtig god arbejdsplads vi har fået skabt her,” siger Torkild Hedehus, der er Fællestillidsrepræsentant i PreMed, og medlem af referencegruppen for ambulance i Reddernes Udviklingssekretariat.

”Det har bare kørt godt, og selvfølgelig havde vi nogle småproblemer i starten, men dem fik vi løst, og kollegaerne er glade for at arbejde her. Det viser de interne undersøgelser også,” siger fællestillidsrepræsentanten.

Udbudsrunder er som bekendt hård kost for medarbejderne. ”Det giver usikkerhed, nu vi har to år, hvad skal der så ske?” spørger Torkild Hedehus.

PreMeds direktør Anders Vikke er også ærgerlig over, at det ikke går længere:

Vilkårene afspejler ikke den reelle driftsvirkelighed

”Vi har behov for at få ændret de vilkår, som vi drifter på, ellers kan vi ikke få en forretning ud af det. Jeg er utrolig stolt af den ambulancetjeneste, vi har opbygget de seneste tre år. Men vi må samtidig erkende, at vi under de nuværende vilkår ikke kan sikre en forretning, der er langtidsholdbar og levedygtig,” siger Anders Vikke, administrerende direktør hos PreMed, der forventer, at PreMed vil byde, hvis der kommer en ny udbudsrunde på ambulancedriften i Region Nordjylland.

Reelt kunne kontrakten køre i årtier, den kan forlænges hvert femte år.

”Vi er meget stolte af, at vi som en ny privat aktør i et udfordrende marked har opretholdt en høj medarbejdertrivsel og et lavt sygefravær. Det har sikret, at langt de fleste af vores ambulancer har været på gaden for at hjælpe borgerne, hvilket har bidraget direkte til at opretholde Region Nordjyllands servicemål. Dette vil fortsat være vores primære fokus i de kommende to år,” understreger Anders Vikke.

Dansk Erhverv bekymret siden 2023 

Dansk Erhverv meldte ud  i november 2023, at de ikke mente, der var lige konkurrence på ambulancemarkedet, og erhvervsorganisationen frygtede, at private virksomheder ville ende med at trække sig. Den gang sagde markedschef Morten Jung følgende: “Som det er i dag, er der ikke fair og lige konkurrence mellem regionen og de private leverandører.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Region Nordjylland, men til TV2 Nord siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V), at han er ærgerlig over, PreMed siger op: “Vi har haft et godt samarbejde, som vi har været meget tilfredse med. Når det er sagt, så er der sket rigtig meget i verden de seneste fire år, så der er fuld forståelse for, at PreMed vælger at sige op,” lyder det fra regionsrådsformanden.

LUP Præhospital står for ”Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser” – LUP. Det er en spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres hver måned hele året.

Undersøgelsen er bygget op omkring otte nøglespørgsmål:

• Var den sundhedsfaglige person imødekommende, da du ringede 1-1-2?
• Var du tryg ved den vejledning, som den sundhedsfaglige person gav dig?
• Var ambulancepersonalet venligt og imødekommende?
• Var du tilfreds med den information, du fik fra ambulancepersonalet om, hvad de foretog sig?
• Var du tryg ved ambulancepersonalets håndtering af situationen?
• Blev dine pårørende inddraget i det omfang, som du ønskede det?
• Var du tilfreds med den overlevering ambulancepersonalet gav, da du blev afleveret på hospitalet?
• Er du alt i alt tilfreds med forløbet fra der blev ringet 1-1-2, ambulancepersonalets indsats og deres overlevering til hospitalet?

Målgruppen er patienter, som ringer 1-1-2 og efterfølgende får sendt en ambulance eller bliver visiteret til præhospitalet, fx igennem egen læge, vagtlæge eller et hospital. Der er tale om A-, B-, C- eller D-kørsler.

Der er otte nøglespørgsmål. Højest scorer ambulancereddernes imødekommenhed, næsthøjest er patienternes oplevelse af at være tryg ved ambulancereddernes håndtering af situationen.

Hvis du vil se undersøgelsen for din region, så klik videre her:

LUP Præhospital Region Hovedstaden 2024

LUP Præhospital Region Midtjylland 2024

LUP Præhospital Region Nordjylland 2024

LUP Præhospital Region Sjælland 2024

LUP Præhospital Region Syddanmark 2024

Den landsdækkende undersøgelse finder du her: LUP Præhospital landsdækkende for 2024

Generelt ligger ambulanceredderne højt i de forskellige undersøgelser af, hvordan patienterne vurderer reddernes indsats.

Hvert år bruger samfundet i omegnen af 2,3 milliarder kroner på ambulancedriften inklusive den liggende patienttransport (ST). Konklusionerne i beretningen er, at man har holdt prisen i to af de tre regioner, der er undersøgt. I de tre undersøgte regioner er hverken drift-tid eller mobiliseringstid overholdt. Dog er de private leverandører bedre til at overholde begge dele, end regionerne er, og kvaliteten er mere eller mindre den samme som før udbuddene i alle fem regioner. Kvaliteten måler man på responstiderne for de mest akutte hændelser, det vil sige a- og b-kørsler.

Statsrevisorerne bemærker blandt andet, at de private leverandører generelt har været bedre til at overholde kravene end regionerne selv. Desuden hæfter statsrevisorerne sig ved, at der ingen fælles standarder er for kvalitet eller effekt, dette gælder specifikt for ambulancedriften i de fem regioner. 

konkurrenceforvridende uden fælles standarder

”Vi ser jo gerne, at der kommer fælles standarder, både for ambulancedriften og for den liggende sygetransport,” siger Flemming Bjørn Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat og fortsætter: ”Man skal være opmærksom på, at de private udbydere får en bod, hvis de ikke lever op til driftsmålene, men det gør regionernes egen drift ikke. Det er konkurrenceforvridende, fordi det ikke er småbeløb i bod, der er tale om.”

Specifikt handler det om, at der er forskel på overenskomsterne alt efter om man er offentligt ansat på en FOA-overenskomst eller privatansat på en 3F-overenskomst. De privatansatte har døgnvagter med en begrænsning på, hvor meget tid de må kører på en døgnvagt. Denne beskyttelse træder i kraft, når der er udført effektiv beskæftigelse i 13 timer.

”Er der ikke regionale beredskaber nok på gaden, så stiger forbruget af beredskabstimer hos de private leverandører. Vi har en døgnvagtsordning, hvor ambulanceredderne stempler ud efter 13 timer på en døgnvagt, hvorefter ambulancen er ude af drift, fordi den har dækket ind for det regionale beredskab. Dette kan betyde, at den private leverandør ikke har nok biler på gaden, og derfor får en bod. En bod der ikke udløses til de regionale beredskaber,” siger Flemming Bjørn Overgaard.  

Regionernes begrundelse for at hjemtage var, ifølge beretningen, at øge konkurrencen og få en bedre økonomi for regionerne i ambulancedriften. For fire af regionerne – alle undtagen Region Hovedstaden, var begrundelsen endvidere en øget robusthed i ambulancedriften og en bedre mulighed for udvikling og innovation. Det er stadig uklart, hvorvidt robustheden og mulighederne for både innovation og udvikling er opfyldt. Det angiver beretningen ikke noget om.    

En region skiller sig ud, og to regioner er kun delvist undersøgt 

Region Midtjylland får en del kritik, fordi regionen ikke har haft en tilfredsstillende opfølgning på udgifterne til ambulancedriften.

Region Syddanmark og Region Sjælland er kun delvist med i Rigsrevisionens undersøgelse. Begrundelsen er, at de nye kontrakter har været gældende i for kort tid til at indgå i undersøgelsen. 

Hvad er en beretning fra Rigsrevisionen? 

Rigsrevisionens opgave er at føre kontrol med regeringen på vegne af Folketinget. Derfor har Rigsrevisionen uindskrænket adgang til alle offentlige informationer og data, når den undersøger konkrete forhold.

Statsrevisorerne er udpeget af Folketinget og deres opgave er at holde øje med, at skatteborgernes penge bruges til det, som Folketinget har besluttet. 

Statsrevisorerne er altså politisk udpeget, mens rigsrevisoren er en embedsmand ansat til at føre kontrol med regeringen på vegne af Folketinget. Rigsrevisionen har ca. 300 medarbejdere, der er optaget af at sikre, at den danske stat forvaltes effektivt og så økonomisk hensigtsmæssigt som muligt.  

Både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er uafhængige institutioner under Folketinget. Det betyder, at de ikke kan modtage instrukser fra regeringen eller Folketinget om, hvordan de skal udføre deres arbejde.

Du kan læse hele beretningen her.

Det følgende gælder kun i forbindelse med hjertestop og er målrettet ambulancereddere og ST-reddere. Fravalget af genoplivning gælder på tværs af alle sektorer. I skrivende stund afventer vi, at de enkelte regioner kommer med hver deres konkrete instruks.

Seks undtagelser – hvor redderne ikke skal forsøge genoplivning:

• Når døden er helt åbenbar eller var forventet af lægen
• Når en læge i situationen fravælger genoplivningsforsøg
• Når en læge på forhånd har fravalgt genoplivningsforsøg
• Når patienten selv har fravalgt genoplivningsforsøg i den aktuelle sygdomssituation
• Når det er besluttet i et behandlings- eller livstestamente, og patienten er vurderet varigt inhabil
• Når patienten har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

Hvornår er der tale om hjertestop? En klinisk vurdering på baggrund af:

• Bevidstløshed
• Vejrtrækningen er unormal eller ophørt
• Du kan ikke se nogen anden årsag til tilstanden

Ved hjertestop i ambulancen er patienten (normalt) fuldt monitoreret, og derfor ved man, hvornår der er hjertestop.

Identifikation af patienten kan sikres ved, at:

• Sundhedspersonen selv kender patienten
• Plejepersonale eller patientens nære pårørende kan identificere patienten
• Patienten har et gyldigt pas, kørekort eller legitimationskort eller både et sundhedskort og et billed-id på sig, der stemmer overens

Er du i tvivl, så genopliv!

Hvis du er i tvivl, så skal du forsøge genoplivning. Og kommer du til at genoplive en person, der har fravalgt genoplivningsforsøg, vil du ikke blive udsat for sanktioner, lyder det fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Muligheden for at fravælge genoplivning ved hjertestop gælder alle habile borgere, der er fyldt 60 år. Fravalget SKAL registreres enten ved log-in på sundhed.dk eller ved at sende en blanket til Sundhedsdatastyrelsen. Når fravalget er gyldigt, kan det ses i PPJ og i disponeringssystemerne.

Man er habil, når man har evne til at forstå konsekvenserne af sine beslutninger og er i stand til at varetage sine helbredsforhold. Det er alene en læge, der kan vurdere om, man er habil.

Hvor kan fravalget ses?

• De præhospitale patientjournalsystemer PPJ
• Vagtcentralernes disponeringssystemer
• Plejesektorens omsorgssystemer
• Hospitalernes elektroniske patientjournalsystemer EPJ
• De praktiserende lægers praksissystemer
• Lægevagtens journalsystem
• Sundhedsjournalen på sundhed.dk

Patienten kan fortryde!

To muligheder: Patienten kan logge ind på sundhed.dk og trække sig fravalg tilbage permanent.

I en aktuel sygdomssituation kan patienten sige til sundhedspersonen, at man gerne vil forsøges genoplivet, selv om patienten har registreret et fravalg.

Når patienten trækker sit fravalg tilbage, så skal du:  

• Give den behandlingsansvarlige læge besked
• Sige det videre til dem, der overtager patienten
• Fortælle patienten, at det kun gælder i den konkrete situation, hvis patienten ikke ændrer registreringen på sundhed.dk
• Dokumentere det i PPJ

Hjerteløbere skal altid forsøge genoplivning, men hvis AMK modtager et opkald om en borger, hvor AMK-lægen vurderer, at der er tale om hjertestop, og borgeren har registreret et fravalg af genoplivning, skal der ikke sendes hjerteløbere afsted.

Et par dilemmaer redderne kan komme ud for

For ambulanceredderne kan der opstå en række dilemmaer og grænseoverskridende situationer. Man kan komme ud til en hændelse, hvor familien er i gang med at genoplive. De ved ikke, at den pårørende har fravalgt genoplivning. Styrelse for Patientsikkerhed giver følgende eksempel:

I bliver kaldt ud til Sara på 72, der er faldet om i sit hjem. På vejen får I bekræftet hendes identitet af hendes to voksne børn, der er hos hende. I PPJ kan I se, at hun har registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Da  I kommer ud  til hende, er hun bevidstløs og trækker ikke vejret. I konstaterer, at hun har hjertestop og ikke skal genoplives, fordi hun har fravalgt det. Hendes børn kan ikke forstå, at I ikke forsøger genoplivning og protesterer over det, da de ikke kender til hendes fravalg og ikke er enige i hendes beslutning.

Hvad gør man så?

I fortæller Saras børn, at deres mor selv har registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, og at det er hendes eget ønske ikke at blive genoplivet i situationen. Muligheden for fravalg af genoplivningsforsøg er der for at understøtte patientens selvbestemmelse, livssyn og personlige ønsker. Fravalget gælder, selvom de pårørende er uenige, protesterer eller ikke kender til fravalget.

Et andet dilemma kan være, hvis man bliver kaldt ud til et selvmordsforsøg.

Selvmordsforsøg, hvor patienten har fravalgt genoplivning

Ved et selvmordsforsøg skal man hjælpe og redde den pågældende, medmindre hjertestoppet er indtrådt. Fravalget gælder altid, når hjertestop er indtrådt, men ikke før det er indtrådt!

Et tredje eksempel kan være en hændelse, hvor familien mener, at der ikke skal genoplivning til, at personen skal have lov til at dø. Men i PPJ er der ikke registreret et fravalg, derfor skal genoplivning forsøges.

Vanskelige dilemmaer, der kan være grænseoverskridende i situationen, men står det ikke i PPJ, at den pågældende har fravalgt genoplivning, så skal man forsøge genoplivning. Her gælder hverken pårørendes meninger eller tatoveringer, hvor personen frabeder sig genoplivning.

Det kan ikke være rigtigt, at nyuddannet dansk sundhedspersonale skal lide under, at skiftende regeringer har forsøgt at rekruttere sundhedspersonale i andre lande.

Danmark står over for en akut mangel på sundhedspersonale på tværs af faggrupper, og vi hører konstant, hvordan vores hospitaler og plejehjem er pressede til det yderste.

Alligevel har politikerne valgt at øge gebyret for autorisation af nyuddannede sundhedspersoner med mere end 300 procent – fra 313 kr. til hele 1.295 kr.

Det kan virke helt paradoksalt, at man over det meste af landet skriger efter mere sundhedspersonale, mens man samtidig hæver gebyret for at blive autoriseret.

Forklaringen skal man fra politisk hold finde i, at Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyneladende ikke længere kan dække udgifterne til autorisationerne, da der over de senere år er kommet et øget antal ansøgninger fra udenlandske sundhedspersoner, som gerne vil autoriseres i Danmark.

Men det kan ikke være rigtigt, at nyuddannet dansk sundhedspersonale skal lide under, at skiftende regeringer har forsøgt at rekruttere sundhedspersonale i andre lande.

Det skaber en unødvendig økonomisk barriere og sender et uheldigt signal til de nyuddannede, som gerne vil bidrage i sundhedsvæsnet.

En formssag

Vi har forståelse for, at det kan være en både dyr og kompliceret proces at behandle autorisationer til udenlandsk sundhedspersonale, hvor systemer og uddannelseskvalifikationer ikke nødvendigvis stemmer overens med den måde, vi gør det på i Danmark.

Men for danskuddannet sundhedspersonale er processen en formssag. Styrelsen for Patientsikkerhed modtager således dokumentation for det nyuddannede sundhedspersonale direkte fra uddannelsesstederne og udsteder på denne baggrund autorisationen.

Siden den danske regering aktivt har valgt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet, er det kun rimeligt, at staten også bærer de økonomiske omkostninger ved strategien – ikke vores nyuddannede.

Hvis regeringen og Folketinget faktisk ønsker at skabe et stærkere og mere robust sundhedsvæsen, bør de starte med at gøre det lettere – ikke sværere – for nyuddannede at træde ind på arbejdsmarkedet.

Lad os afskaffe autorisationsgebyret en gang for alle og sikre, at økonomi ikke bliver endnu en barriere i en i forvejen udfordrende overgang fra studerende til professionel sundhedsmedarbejder.

Vi opfordrer derfor til, at der i forbindelse med forhandlingerne til finansloven afsættes midler til helt at afskaffe autorisationsgebyret.

Det er ganske enkelt et spørgsmål om prioritering og anerkendelse af den vigtige rolle, som vores sundhedspersonale spiller i samfundet.

At pålægge de nyuddannede yderligere økonomiske byrder i en tid, hvor manglen på kollegaer er udtalt, er ulogisk og kortsigtet.

Læs debatindlægget i Sundhedsmonitor

Den 1. juli 2024 steg autorisationsgebyret for de sundhedspersoner, som er omfattet af § 1 og 4 i Bekendtgørelse om gebyr for autorisation m.v. af sundhedspersoner fra 313 kr. til 1.295 kr.

Ambulancebehandlere har været omfattet af en overgangsordning, hvor man har betalt omkring 1.000 kr. for at blive autoriseret. Ambulancepersonalet er også omfattet af det nye gebyr.

Gebyret blev hævet som en del af en ændring til loven om autorisation for udenlandsk sundhedspersonale. Stigningen rammer også sundhedspersoner med dansk uddannelse – ikke kun udenlandske ansøgere.

Styrelsen for Patientsikkerhed har peget på, at de ikke kan dække udgifterne til behandling af ansøgninger om autorisation med det tidligere gebyr, fordi de modtager flere ansøgninger fra sundhedspersonale med udenlandsk uddannelse.

Fjern økonomiske barrierer for nyuddannede sundhedspersoner

Det er en dyr og kompliceret proces at behandle autorisationer til udenlandsk sundhedspersonale, men for danskuddannet sundhedspersonale er processen en formssag. Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager dokumentation for nyuddannet sundhedspersonale direkte fra uddannelsesstederne og udsteder på denne baggrund autorisationen.

Nyuddannet sundhedspersonale skal ikke betale for at dække Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til, at mere udenlandsk sundhedspersonale søger dansk autorisation. Det skaber en unødvendig økonomisk barriere og sender et uheldigt signal til de nyuddannede, som gerne vil bidrage i sundhedsvæsnet.

Derfor foreslår Reddernes Udviklingssekretariat sammen med Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA, Radiografrådet, Jordemoderforeningen, Dansk Fodterapeuter, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Tandplejere og Fagligt selskab af Kliniske Diætister, at der afsættes midler på finansloven til at afskaffe gebyret for at få autorisation for sundhedspersoner omfattet af § 1 og 4 i Bekendtgørelse om gebyr for autorisation m.v. af sundhedspersoner.

Du kan læse hele finanslovsforslaget fra de 11 organisationer her.

Den europæiske akutmedicinkongres EUSEM 2024 forventes at samle op mod 7.000 deltagere i Bella Centeret i København fra den 12. til den 16. oktober 2024.

Til dette års EUSEM kommer der både til at være et tværfagligt nordisk spor, og der afholdes konkurrencen Paramedics Cup.

Skal der et dansk hold med til Paramedics Cup?

Paramedics Cup er en konkurrence, hvor paramedicinere dyster i bl.a. håndtering af store ulykker (mass casualty events). Der kan være mellem to og fire deltagere på et hold, og det vindende hold får den prestigefyldte Paramedics Cup med hjem.

Op til seks hold får mulighed for at demonstrere deres ekspertise inden for præhospital og katastrofemedicin til Paramedics Cup. Hvert hold skal over to dage igennem en række forskellige scenarier, som vil foregå på afgrænset område i udstillingshallen i Bella Centret. Dit hold vil blive evalueret af 2-3 dommere, som selv er paramedicinere og præhospitale akutlæger.

Du kan stadig nå at samle et hold og melde dig til.

Læs mere og meld dig til her.

Forestil dig følgende situation: En ambulance kommer ud til en 75-årig kvinde, der ikke er ved bevidsthed. Hun bor sammen med sin demente mand. Han kan kun fortælle hendes personnummer, intet andet.

Kvinden er i behandling med blodfortyndende medicin, hvilket kan være en bekræftende indikator på, at hun har fået en hjerneblødning.

Som det er i dag, så er ambulancepersonalet nødt til at få den slags informationer gennem patienterne eller de pårørende. Alternativet er at kontakte læge eller sygeplejerske. Det giver selvsagt problemer, hvis situationen er akut.

Styrk patienternes sikkerhed

Sundhedspersoners adgang til relevant tidstro data er afgørende for patientsikkerheden, når behandling sættes i gang.

I dag har ambulancebehandlere og paramedicinere ikke adgang til en række relevante og kritiske patientoplysninger. Det vil sige, når ambulancen kommer ud til akut syge patienter, så har de ikke den nødvendige viden om medicin eller om kroniske sygdomme, alvorlige psykiske lidelser, når de skal påbegynde behandlingen.

Det skal ikke være den tilskadekomne eller akut syge patient eller deres pårørende, som skal huske, hvilken medicin de tager, eller hvad de er allergiske over for. Derfor er der brug for at se på lovgivningen, så den bedre understøtter patientsikkerheden præhospitalt.

Ambulancebehandlere og paramedicinere er i dag autoriserede sundhedspersoner, der arbejder efter bestemmelser i sundhedsloven, autorisationsloven samt klage- og erstatningsloven.

De bør således have den samme adgang til relevante og kritiske patientoplysninger, som andre autoriserede sundhedspersoner har. Det gælder for eksempel for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Sund fornuft i et presset sundhedsvæsen

Set med vores øjne, så står argumenterne i kø for at give ambulancebehandlere og paramedicinere adgang til Det Fælles Medicinkort.

Det handler både om bedre patientsikkerhed præhospitalt, om en mere effektiv behandling, om at skabe bedre sammenhæng og om at få mindre bureaukratiske arbejdsgange.

Information om, hvilken medicin patienter tager, vil hjælpe ambulancepersonalet med at igangsætte den rigtige behandling på stedet. Ambulancepersonalet kan spare vigtig tid, hvis oplysninger om patienterne kan hentes via Det Fælles Medicinkort allerede, når ambulancepersonalet er på vej ud til patienten, og de kan komme hurtigere i gang med at give den rette behandling.

Dermed sikrer man både patienterne et bedre resultat, og man sparer sundhedsvæsenet for penge. I et presset sundhedsvæsen giver det god mening at spare arbejdsgange, samt at aflaste læger og sygeplejersker.

Folketinget behandlede i februar et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at give ambulancebehandlere og paramedicinere adgang til sundhedsdata.

Alle partiernes sundhedsordførere bakkede op om, at det var en god ide at give autoriseret ambulancepersonale adgang til Det Fælles Medicinkort, men sagen ligger stadig stille.

Så kære sundhedsordfører, data redder liv, så hvornår gør I forslaget til virkelighed?

Læs debatindlægget i Altinget

Reddernes Udviklingssekretariat har arbejdet for, at paramedicineruddannelsen skal styrkes.

“Vi har anbefalet, at paramedicineruddannelsen fortsat skal være en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen. Derfor er jeg også meget bekymret over, at der nu etableres en paramedicineruddannelse, som ikke kræver, at man først har en ambulancebehandleruddannelse,” siger Flemming Bjørn Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat.

Ændret ansøgerprofil kan føre til praksischok

Det præhospitale område adskiller sig fra det øvrige sundhedsvæsen. Idet indsatsen foregår på skadesstedet, i hjemmet hos den akut syge patient eller på vej i ambulancen. Man er med andre ord alene om den livredende behandling. Ambulancepersonalet får i dag en uddannelse, der ruster dem godt til mødet med virkeligheden, og dermed forbygges praksischok.

Paramedicinerens rolle er både at lede arbejdet på ulykkesstedet og forestå den første behandling i ambulancen. Når uddannelsen i dag er en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen, sikres det, at paramedicinere kan løfte begge opgaver.

“Når uddannelsen ændres til en professionsbachelor med mulighed for direkte optag fra gymnasiet. Så er der risiko for, at vi kaster unge mennesker ud i en lang række situationer, som de ikke er parate til. Vi skal passe på ambulancepersonalet ved at ruste dem bedst muligt til de opgaver, som de skal løse. Og det jeg er bange for, at vi ikke gør med en professionsbacheloruddannelse i paramedicin,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

I den nye paramedicineruddannelse er der dog lagt op til, at alle ansøgere skal optages via kvote 2, og at der skal være fysiske tests, da det er fysisk krævende at være paramediciner.

Ambulancebehandleruddannelsen må ikke blive en uddannelsesmæssig blindgyde

“I dag har op til 80-90 procent af ambulancebehandlereleverne en studentereksamen. Så hvorfor vælge en ambulancebehandleruddannelse, der tager næsten fire år. Når man kan tage en professionsbachelor i paramedicin på tre år. Og som samtidig placerer paramedicineren over ambulancebehandleren i beslutnings- og kompetencehierarkiet,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

“Der er derfor en risiko for, at ambulancebehandleruddannelsen bliver svækket. Men hvad værre er, at den bliver en uddannelsesmæssig blindgyde,” fortsætter Flemming Overgaard.

For Reddernes Udviklingssekretariat er det helt afgørende, at der etableres en meritvej for de nuværende ambulancebehandlere og paramedicinere, hvis der etableres en professionsbacheloruddannelse. Det er der også er lagt op til i den netop godkendte ansøgning om prækvalifikation fra UCN.

“Erfaringerne fra Norge skræmmer mig. Her er man aldrig kommet i gang med meritvejen ind til paramedicineruddannelsen, da der er stor søgning og konkurrence om studiepladserne. Dermed bliver det gymnasieelever og ikke ambulancebehandlere, der uddanner sig til paramedicinere,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

“Jeg vil derfor gøre alt, hvad jeg kan for, at der kommer en meritvej til den nye paramedicineruddannelse,” forsætter Flemming Bjørn Overgaard. “Det vil nemlig kun i meget begrænset omfang være muligt for uddannede ambulancebehandlere at tage en treårig uddannelse på SU,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse hele ansøgningen om prækvalifikation af professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt her.

Du kan læse Flemming Bjørn Overgaards debatindlæg om ambulancebehandleruddannelsen i Altinget fra januar 2024 her.

Du kan læse artiklen “Teori og praksis er ikke modsætninger” fra Redderen i april 2024 her.