Ny professionsbachelor i paramedicin vækker bekymring

Reddernes Udviklingssekretariat har arbejdet for, at paramedicineruddannelsen skal styrkes.

“Vi har anbefalet, at paramedicineruddannelsen fortsat skal være en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen. Derfor er jeg også meget bekymret over, at der nu etableres en paramedicineruddannelse, som ikke kræver, at man først har en ambulancebehandleruddannelse,” siger Flemming Bjørn Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat.

Ændret ansøgerprofil kan føre til praksischok

Det præhospitale område adskiller sig fra det øvrige sundhedsvæsen. Idet indsatsen foregår på skadesstedet, i hjemmet hos den akut syge patient eller på vej i ambulancen. Man er med andre ord alene om den livredende behandling. Ambulancepersonalet får i dag en uddannelse, der ruster dem godt til mødet med virkeligheden, og dermed forbygges praksischok.

Paramedicinerens rolle er både at lede arbejdet på ulykkesstedet og forestå den første behandling i ambulancen. Når uddannelsen i dag er en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen, sikres det, at paramedicinere kan løfte begge opgaver.

“Når uddannelsen ændres til en professionsbachelor med mulighed for direkte optag fra gymnasiet. Så er der risiko for, at vi kaster unge mennesker ud i en lang række situationer, som de ikke er parate til. Vi skal passe på ambulancepersonalet ved at ruste dem bedst muligt til de opgaver, som de skal løse. Og det jeg er bange for, at vi ikke gør med en professionsbacheloruddannelse i paramedicin,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

I den nye paramedicineruddannelse er der dog lagt op til, at alle ansøgere skal optages via kvote 2, og at der skal være fysiske tests, da det er fysisk krævende at være paramediciner.

Ambulancebehandleruddannelsen må ikke blive en uddannelsesmæssig blindgyde

“I dag har op til 80-90 procent af ambulancebehandlereleverne en studentereksamen. Så hvorfor vælge en ambulancebehandleruddannelse, der tager næsten fire år. Når man kan tage en professionsbachelor i paramedicin på tre år. Og som samtidig placerer paramedicineren over ambulancebehandleren i beslutnings- og kompetencehierarkiet,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

“Der er derfor en risiko for, at ambulancebehandleruddannelsen bliver svækket. Men hvad værre er, at den bliver en uddannelsesmæssig blindgyde,” fortsætter Flemming Overgaard.

For Reddernes Udviklingssekretariat er det helt afgørende, at der etableres en meritvej for de nuværende ambulancebehandlere og paramedicinere, hvis der etableres en professionsbacheloruddannelse. Det er der også er lagt op til i den netop godkendte ansøgning om prækvalifikation fra UCN.

“Erfaringerne fra Norge skræmmer mig. Her er man aldrig kommet i gang med meritvejen ind til paramedicineruddannelsen, da der er stor søgning og konkurrence om studiepladserne. Dermed bliver det gymnasieelever og ikke ambulancebehandlere, der uddanner sig til paramedicinere,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

“Jeg vil derfor gøre alt, hvad jeg kan for, at der kommer en meritvej til den nye paramedicineruddannelse,” forsætter Flemming Bjørn Overgaard. “Det vil nemlig kun i meget begrænset omfang være muligt for uddannede ambulancebehandlere at tage en treårig uddannelse på SU,” siger Flemming Bjørn Overgaard.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse hele ansøgningen om prækvalifikation af professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt her.

Du kan læse Flemming Bjørn Overgaards debatindlæg om ambulancebehandleruddannelsen i Altinget fra januar 2024 her.

Du kan læse artiklen “Teori og praksis er ikke modsætninger” fra Redderen i april 2024 her.

Teori og praksis går hånd i hånd

Interview med Emil Raun, nyuddannet ambulancebehandler: Jeg er født og opvokset i Nordsjælland, langt ude på landet, og har taget en gymnasial uddannelse i Hillerød med biologi i fokus. Har altid været sådan dybt fascineret af det, og tænkte, at jeg skulle læse medicin og kom også ind, men jeg ville aftjene min værnepligt først.

Jeg brugte 2-3 år i militæret som befalingsmand, men fandt ud af, at jeg skulle en anden vej. Igennem nogle af de kurser vi havde i militæret med taktisk førstehjælp og sanitet og sådan noget, så blev jeg bare bidt af den måde at arbejde på, og jeg kunne ikke rigtig se mig selv læse på universitetet mere, fordi min arbejdsgang var blevet en anden, og min måde at lære på var forandret. Så søgte jeg ind og havde egentlig ikke helt regnet med at komme ind i første hug, men det gjorde jeg, og 4 måneder senere sad jeg på skolebækken.

Jeg brugte lang tid på at undersøge, hvordan man søger ind og bliver ambulancebehandler. Det var jo ikke ligesom at søge kvote 1 på universitet, der var noget med nogle grunduddannelser og sådan noget, det fandt jeg jo så ud af.

Jeg begyndte på grundforløbet i Hillerød, det kolliderede med covid, som gjorde det lidt besværligt, men det lykkedes, og jeg startede i Tåstrup i sommeren 2020 på min første praktikperiode. Flyttede til Tårnby med det nye udbud februar 2023. Blev udlært i november 2023 og helt færdigudlært her i februar 2024 – ja, for tre dage siden og har fået fast plads på Tårnby sammen med min bedste ven fra klassen. Vi starter første vagt i morgen. Det bliver superspændende.

Føler du dig klar?

Ja, det synes jeg. Jeg føler ikke, at der er noget, jeg mangler. Jeg synes, at den måde, vi er lært op på, og de ting vi har prøvet undervejs, har gjort, at man er ret godt klædt på med de rigtige redskaber. Jeg tror altid, der vil være lidt nervøsitet, nu er det jo ligesom mit ansvar. Men det jeg skal lave i morgen, er jo det samme, jeg har lavet de sidste tre måneder. Nu er der jo bare en anden titel på mig! Det er jo ikke, fordi der er noget nyt i det, jeg skal, så jeg føler mig egentlig klar. Det synes jeg, at jeg gør. Praktikperioderne er jo ret lange under uddannelsen.

Hvilken funktion har det?

Det har jo den funktion, at man bliver klædt på, til det du står i efter de her tre et halvt-fire år, så du ikke ender i en ny og ukendt situation. Min uddannelse er slut, og lige pludselig har jeg ansvaret, men der er jo ikke noget, der kommer som en overraskelse, når jeg kører ud i morgen.

Du har jo ligesom fået lov til at se og prøve det meste, ikke alt, men du får lov til at se og prøve rigtig, rigtig meget. Og du får ligesom sådan en gradvis opbygning og ansvar, som gør, at du ikke lige pludselig står efter fire år, og så får du bare, ”her, du er den”. Værsgo at prøve lykken, ikke?

Man bliver gradvist bygget op til at køre ambulance. Du har jo retten til at sige, det her er jeg ikke klar til, den her situation kan jeg trække mig fra.

Er det vigtigt?

Ja, det synes jeg. Det er vigtigt, at man stadig har lov til at have den lange periode som anden-mand efterfølgende. Fordi du bliver klædt på til at komme ud og være kun to personer i ambulancen. Når du er tre, så er det noget helt andet. Så kan man sige, ”okay, der er to, der er mere erfarne end jeg er”. Og de to vil altid kunne løse opgaven uden tredjemanden. Så kan man trække sig og være ekstra hænder, eller være mere engageret, eller mindre engageret, alt efter hvordan man ligesom har aftalt at gøre det på bilen.

Hvad kunne få dig til at trække dig, da du var tredjemand?

Det har jeg ikke oplevet. Jeg har ikke følt, at jeg har haft behov for det, men jeg er bevidst om, at jeg havde muligheden. Jeg kunne da forestille mig, at hvis man kommer ud og er splinterny ambulanceelev på sin anden praktikperiode, og så sker Fields, eller… én, der springer ud fra en høj bygning eller sådan noget. Hvis det er et eller andet ekstremt eller voldsomt, noget man ikke lige har gjort sig mentalt parat på, så kunne det være, at man har måske haft et behov for at sige, okay, det er ikke lige mig, der står i front på den her.

Noget med børn, eksempelvis. Så har vi perioden som tredjemand til at vænne sig til det. Man oplever nogle ting og ser verden for, hvad den i virkeligheden er inden for ambulancen. Nogle gange er tingene lidt hårde, og det skal man også kunne lære at kapere i et eller andet omfang.

Man skal jo lære at distancere sig på en eller anden måde, og så stadig samtidig føle empati. Men man kan jo ikke undgå, at der vil være ting, der påvirker en i højere eller mindre grad følelsesmæssigt. Og det er måske meget sundt at opleve det og finde ud af, hvor ens grænser er, imens man ikke officielt har noget ansvar.

I morgen – på din første vagt som fuldbefaren – kan du jo risikere, at der er et barn, der kommer frygteligt til skade. Du er sammen med dine makker, som også er helt nyuddannet. Hvad så?

Så hænger den på os. Men der kan vi jo så sige, at vi har den erfaring. Vi har jo kun været i gang i fire år, så erfaring er erfaring. Men vi har begge to oplevet at stå med et hammerdårligt barn. Eller et barn, der er gået bort.

Det kunne også være en, der har mistet sine forældre, eller hvad det nu skulle være. Så man har stået i det følelsesmæssigt. Jeg ved, at jeg reagerer sådan her. Og jeg ved også, at jeg godt kan pakke det væk. For så at tale om det bagefter. Første gang, så kommer det ligesom et chok, man skal lige finde ud af, hvem man selv er i den situation.

Det er i hvert fald vigtigt for ens eget mentale helbred, men også for patientens behandling. Det nytter jo ikke noget, at jeg eller min makker står og går fuldstændig i stå i vores behandling. Den følelsesmæssige påvirkning, den må vi tage bagefter i en eller anden grad. Så det er jo vigtigt at have mærket sig selv, før man står med hele ansvaret.

Vi kan undersøge om de folk, vi kommer ud til, har en blodprop i hjernen eller noget andet, også ved vi, at nu gør vi sådan her. Reelt skal de teoretiske ting ind under huden, så man har kapacitet til at udføre behandlingen. Og det kommer kun ind under huden ved, at man øver det igen og igen. Det er netop derfor vi øver hjertestop så meget. Fordi man så ved instinktivt, når man kommer ind i situationen, så skal vi gøre sådan og sådan, i en specifik rækkefølge. Fordi man har øvet det til hudløshed, så det er blevet en standard, når man først står i situationen.

Det var det samme med militæret. Så har man jo øvet til hudløshed, at det er den her måde vi går ind i en bygning på. Vi renser et rum, som det hedder, på den her måde. Og så har man jo øvet det milliard gange. Så når man står i det, så er det sådan man gør. Det er den standard man får øvet så mange gange, at det kører på rygraden.

Det er jo svært at hænge teori op på praksis, hvis man ikke øver det, og det er man bare nødt til i et fag som vores.  Vores fag er jo et håndværk. Der er jo ikke så meget at rafle om. Man skal være teoretisk stærk. Man skal vide en hel del om anatomi og fysiologi. Og farmakologi og så videre. Men i sidste ende, så er det jo vores hænder, vi bruger, i et eller andet omfang. Selvfølgelig skal man have hovedet med. Man skal vide, hvad det er man laver. Men i bund og grund er det jo et håndværk.

Jeg går personligt rigtig meget op i at være stærk teoretisk og fagligt, men hvis man ikke kan finde ud af at føre det ud i praksis, så fungerer det jo ikke rigtigt.

Jeg synes uddannelsen har været sindssygt fed. Og jeg valgte den jo fordi, den er bygget op, på den måde den er! Ellers havde jeg jo læst medicin.

Så jeg valgte uddannelsen fordi den er bygget op af teori og praksis, som hånd i hanke, og at praksis faktisk vægtede højere i den forstand, at praktikperioderne er så lange, som de er. Når vi var på skolen, så havde vi intensive teoretiske dage om, hvordan hjertet fungerer, eller hvordan sygdomme præsenterer sig. Bagefter går vi ud og øver det, til vi ved, hvordan vi skal reagere.

Hvad så med fremtiden? Jeg går ud fra, at du har en idé om at køre ambulance i nogle år?

Jeg har en klar forventning om, at ambulance, er det jeg gerne vil. Jeg har jo taget en uddannelse tidligere i Forsvaret. Men måske vil jeg gerne videreuddanne mig om nogle år. Og det er der jo heldigvis også rigtig mange muligheder for. Det synes jeg er rigtig fedt! Faktisk kommer der flere og flere muligheder – man kan uddanne sig til paramediciner. På Sjælland kan man blive advanced paramediciner. Men der er også mulighed for at køre Babylancen eller lægebil. Man kan flyve helikopter. Der er garanteret også mulighed for at komme mere til udlandet og køre der.

Hvis man er opsøgende og ønsker det, så der er jo virkelig mange muligheder for at videreuddanne sig inden for vores fag.

Det jo også et fag i udvikling. Der kommer jo hele tiden nye kompetencer. Der kommer ny medicin eller et nyt indgreb. Det står jo aldrig rigtig stille. Det præhospitale område udvikler sig rigtig hurtigt i disse år. Både i Danmark og i resten af verden. Det er et fag i kraftig vækst. Man gik fra bare at losse folk ind bag i en bil og hurtigt køre til en akutmodtagelse. Nu behandler vi jo hele vejen. Det er sket inden for ca. 20 år.

Kører I meget med udrykning?

Det er meget lidt. Det allerførste jeg fik at vide, da jeg startede, det var: Hvis du tror, at det her, det er blå blink, bål og brand hele tiden, så bliver du overrasket. For det er det jo ikke. Det er måske fem procent, af det vi kører.

Vi kører en del udrykning ud til patienterne. Men ind til hospitalet, altså patienter som er i livsfare, er et fåtal.

Der er færre, der kommer rigtig til skade i et færdsudhæld, end der var engang. Det er en del af udviklingen, men vi får flere og flere livsstilssygdomme. Man har jo haft en generation, der ikke troede man tog skade af cigaretter. Så fik vi junkfood. Og det er jo det der rammer nu. Så vi har jo alle livsstilssygdomme. De kommer jo i kæmpe stimer nu. Og det bliver også akut. Det gør det. Det kan meget hurtigt blive meget akut.

Før når man kørte galt i en bil, så kom man jo meget til skade fordi bilen var lavet til ikke at gå i stykker. I dag kommer personerne, der kører galt, sjældent alvorligt til skade. Fordi bilerne er blevet så sikre.

Vi kommer også ud til borgere, som føler, at de står i en situation, de ikke selv kan løse, og har derfor ringet 112 eller 1813. Alarmcentralen har vurderet, at der skulle komme en ambulance ud. Vores opgave er i højere og højere grad at komme ud og vurdere, i hvilket omfang de skal have hjælp på stedet. Måske er det noget, der skal løses hos egen læge, måske skal de selv tage på hospitalet, for det behøves ikke nødvendigvis at være med os.

Der må også der være en del sygetransporter?

Ja, der er jo sindssygt mange. Der er rigtig, rigtig mange sygetransportopgaver. De (ST, red.) løfter jo en koloenorm opgave.

Der er et skridt over mod en højere grad af visitering. Det er klart noget, jeg kan mærke, der er sket en udvikling i, på de her fire år min uddannelse har taget. Det bliver mere og mere en ting, at folk skal kunne behandles på plejehjemmet, eller at de skal kunne behandles i eget hjem. Alternativt, at folk godt selv køre på hospitalet, hvis det ikke er noget, der er ambulancekrævende. Vi kan også om-visitere patienten til en siddende sygetransport. Nogle gange ender det med, at vi anbefaler, at du søger din egen læge i morgen. Så på den måde er vi jo også blevet en udekørende, vurderingsenhed, som jo så først og fremmest er PHV’ens opgave.

Hvad er en PHV?

Det er en præhospital visitationsenhed. Det plejer at være en paramediciner, der kører i en akutbil. De har også heddet PHV-biler. Deres primære opgave er at køre ud og vurdere de patienter, som alarmcentralen ikke helt ved, om de er indlæggelseskrævende, eller om der skal findes en anden løsning.

Der var en paramediciner, der forklarede mig, at en del af opgaven også byggede på mønstergenkendelse. Altså det der med at komme ud og se en, og så vide, at det der er et hjertestop, eller det der er ikke et hjertestop, der er noget andet galt her.

Ja, det er det, jeg har kaldt det ”kliniske blik”. Det er det man lærer sindssygt meget i sin praktik. Du ser så mange patienter hele tiden, og du møder folk, der var lige ved at stille træskoene. Så man lærer rigtig hurtigt at kunne se, helt over fra hoveddøren af, at den her patient er faktisk virkelig, virkelig dårlig.

Det kan også være omvendt: Patienten er panisk i en eller anden grad nervøs, eller noget helt tredje. Vi skal måske finde en anden løsning. Jeg vil ikke sige, at der er nogen, der spiller syge, men der er der jo bare nogen, der måske føler sig mere syge, end de er. Det lærer man at kunne spotte ret hurtigt. Og det er jo det, der er så vigtigt ved, at man ser så mange patienter, som man gør i sin elevtid, så er du klædt på, når du kommer ud og kan se helt over fra døren af – okay, den her patient er faktisk akut. Der skal ske noget nu.

Det er jo også vores fornemmeste opgave at komme ind i en situation, hvor folk er i panik, og så prøve at bevare roen. Ens kliniske blik udvikler sig helt enormt de fire år, og det bliver jo kun bedre og bedre. Det er jo en af de ting, der er ved den erfaring, man får, når man har kørt ambulance i rigtig lang tid, ikke? Man har fire år til at begynde at udvikle sit kliniske blik .

Hvis du skal beskrive uddannelsen som ambulancebehandler, hvordan vil du beskrive den?

Det er en uddannelse, hvor man kombinerer rigtig meget teori og prøver det i praksis på skolen, hvor man øver det til ukendelighed. Derefter kommer i praktik, på sin station. I praktikken får man lov til at se, hvordan tingene egentlig hænger sammen i virkeligheden. Teori og praksis.

Det er jo primært en praktisk uddannelse, funderet på en masse teoretiske grundviden og et teoretisk grundlag, som man er nødt til at gøre sig så dygtig i, som man overhovedet kan. Når man så kommer ud i en akutsituation, så skal man ikke først holde rådslagning. Man er nødt til at handle på det, man oplever. Derfor er man nødt til at være ekstremt dygtig, teoretisk, for at man kan tage de praktiske valg. Og så skal man have øvet det mange gange. De to ting – teori og praksis – skal arbejde sammen, for at man kan tage de hurtige valg, som man er nødt til. De to ting sammen – teori og praksis – gør, at man kan handle hurtigt og selvsikkert.

Den praktiske erfaring er også vigtig, fordi man lige pludselig står med en patient, mens der står folk og råber og skriger, om det ene og det andet. Så på den måde skal man jo også have opbygget en eller anden… selvtillid, så man kan være i situationen som ambulancebehandler, mens der står en hund og gør og en pårørende, der råber samtidig med, at din makker beder dig om at gøre sådan og sådan. Så der skal man jo også lære at finde sin egen personlighed og finde noget ro i alt det der kaos, der kan være en gang imellem.

Første behandling: Ambulancepersonalets adgang til sundhedsdata

Der var bred opbakning til intentionen bag beslutningensforslaget blandt alle Folketingets partier, da beslutningsforslag 55 i dag blev første behandlet i Folketinget. Forslaget blev dog ikke vedtaget, da der bl.a. ikke var fremsat et forslag til finansiering af beslutningsforslaget.

Alle Folketingets partier tilkendegav på talerstolen, at de bakker op om at give ambulancepersonalet adgang til relevant sundhedsdata, således lød det blandt andet fra talerstolen, at det er det faglige og patientsikkerhedsmæssige rigtige at gøre.

Der bliver nu forhåbentlig igangsat et arbejde i Sundhedsudvalget, hvor en udredning af området kan vise, hvilke udgifter der er forbundet med at give ambulancepersonalet adgang til FMK og CAVE. I første omgang bliver det nok lettere at give ambulancepersonalet adgang til FMK end til CAVE, da allergiregisteret endnu ikke er fuldt udviklet eller udbredt i alle fem regioner.

Du kan læse beslutningsforslaget i sin helhed her.

Hvad er et beslutningsforslag?

Beslutningsforslag er en kort tekst, der forklarer den handling eller det initiativ, som de folketingsmedlemmer, der har fremsat forslaget, gerne vil pålægge regeringen.

Vedtagne beslutningsforslag kan f.eks. pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om et bestemt emne eller at undersøge en sag nærmere. Folketinget kan på den måde tage initiativ til ny lovgivning.

Både regeringen og folketingsmedlemmerne kan fremsætte beslutningsforslag. Oppositionen fremsætter flest. Der er dog ikke tradition for, at regeringen stemmer for beslutningsforslag fra oppositionen, men regeringen kan efterfølgende fremsætte et lignende eller tilpasset forslag, hvis de bakker op om beslutningsforslaget.

Du kan læse mere om forskellen på lovforslag og beslutningeforslag her.

Nej FOA, vi skal ikke gamble med ambulancebehandleruddannelsen

FOA vil flytte en af de mest velfungerende erhvervsuddannelser i Danmark.

De vil have, at uddannelsen skal kategoriseres som en sundhedsfaglig uddannelse i stedet for at være et transportfag, som er placeret under Transporterhvervets Uddannelser (TUR). Sådan skriver organisationen i Altinget.

Det er vi helt uenige i.

For det første er uddannelsen unik og fungerer fantastisk godt. Vi anser det for at være en ambulanceuddannelse, som er placeret under TUR. Ambulancebehandleruddannelsen er nemlig udviklet i TUR-regi, og man skal have historikken med for at forstå, hvorfor uddannelsen er blevet en stor succes.

For det andet skriver FOA i indlægget, at vi kalder det et transportfag. Det gør vi ikke. Vi kalder det et redderfag. Der er tale om ambulancebehandlere, der har en ambulancebehandleruddannelse.

De uddannede har fået sundhedsfaglige kompetencer

Jeg er formand for Brancheudvalg for Ambulance og redning i Transporterhvervets Uddannelser (TUR), der som fagligt udvalg har ansvaret for ambulancebehandleruddannelsen. Det ved Thomas Brücker godt, for han sidder selv i udvalget.

Thomas og jeg er i øvrigt to ud af seks medlemmer i udvalget, der har kørt ambulance. For mit eget vedkommende igennem 19 år. Det er netop den erfaring, jeg trækker på, når vi udvikler uddannelsen, men det er ikke min erfaring alene.

I forbindelse med udvikling og etablering af den nuværende ambulancebehandleruddannelse i 2017 til 2018 nedsatte det faglige udvalg for uddannelsen – hvor FOA og Danske Regioner også var repræsenteret – en arbejdsgruppe, der skulle sikre, at alle relevante interessenter fik indflydelse på indholdet og strukturen i den fremtidige uddannelse.

Deltagerne i arbejdsgruppen bestod blandt andet af repræsentanter fra arbejdstagerside, FOA og 3F, arbejdsgiverside, Dansk Erhverv og Danske Regioner, og Sundhedsstyrelsen.

Kommissoriet for arbejdsgruppen var primært, at der skulle fokuseres på de sundhedsfaglige kompetencer. Det skulle sikre, at eleverne fik de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, og den nødvendige sundhedsfaglige identitet inden for rammerne af erhvervsuddannelsessystemet, og i forhold til kravene i bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale. Arbejdsgruppen var således med til at beskrive kompetencemålene for uddannelsen.

Det, vi har haft succes med, er at skabe en ambulancebehandleruddannelse, som uddanner ambulancereddere, der har nøjagtig de kvalifikationer, der skal til for at løse de livsvigtige ambulanceopgaver.

Folk bliver i jobbet efter uddannelse

Ambulancebehandlerne er dygtige, og når vi spørger aftagerne, ambulanceoperatørerne, så er der meget stor tillid til ambulancebehandlernes kompetencer og evner. Spørger vi de måske vigtigste, nemlig patienterne, så viser undersøgelser at 92 til 93 procent er i meget høj grad trygge ved ambulancepersonalets håndtering af situationen. Det viste Defactum-undersøgelsen fra 2020.

Succesen måler vi ud fra følgende parametre: Hvor tilfredse er aftagerne, og hvor tilfredse er de erfarne kollegaer, som de nyuddannede ambulancebehandlere ender med at sidde ved siden af i ambulancen under udrykning. Alle involverede parter udtrykker tilfredshed med ambulanceredderne, det gælder også på hospitalerne.

Kigger vi så på selve uddannelsen, så er der næsten intet frafald, hverken undervejs i uddannelsen, eller når ambulanceredderne er fuldbefarne. Vi ser ikke det praksischok, som i andre uddannelser, blandt andet visse sundhedsuddannelser, hvor op i mod 25 procent af en årgang er væk inden, de får deres første årslønning.

Det vil være en stor glæde, hvis vi kan virke som inspiration for eksempelvis sundhedsuddannelserne. Vi kunne måske endda ligefrem tilbyde at lave en workshop, så vi kan videregive vores erfaringer.

Vi risikerer at tabe uddannelsen på gulvet

Med andre ord: Løsningen er altså ikke at trække en velfungerende erhvervsuddannelse ud af den ramme, som den fungerer godt i. Tværtimod vil en unødvendig handling give en betragtelig risiko for, at vi ødelægger en god erhvervsuddannelse.

Vi har skabt en af de bedste erhvervsuddannelser i Danmark. Det er vigtigt at forstå, hvordan det lykkedes: Oprindelig var ambulanceopgaven en transportopgave, men da man indså at flere liv kunne reddes, hvis man satte ind med behandling på ulykkesstedet og fortsatte behandlingen under transporten til hospitalet, så var vi nødt til at udvikle uddannelsen fra en kort AMU-uddannelse til en fireårig erhvervsuddannelse. Vi har løbende udviklet uddannelsen, og det har vi ikke gjort i blinde.

At flytte uddannelsen til et andet sekretariat vil ikke gøre noget godt. Tværtimod risikerer vi, at uddannelsen bliver tabt på gulvet.

UTH’er – utilsigtede hændelser – en guide for reddere

”Utilsigtede hændelser er ikke noget man skal være bange for, det er sanktionsfrit at rapportere. Formålet er læring, så vi som sundhedspersoner ikke gentager de samme fejl,” indleder Rikke Mørch Jørgensen, der er afdelingslæge i Styrelsen for Patientsikkerheds afdeling for Læring og Kommunikation. Hun arbejder til daglig med de utilsigtede hændelser.

”Ingen af de oplysninger du skriver i en UTH kan bruges imod dig! Det er i kontrast til klagesystemet, og derfor er vi placeret i hver sin styrelse på hver sin adresse,” siger Rikke Mørch Jørgensen.

I 2022 blev der rapporteret 368 utilsigtede hændelser fra det præhospitale område, herunder ambulancer og visitation.

§ 201. Den rapporterende person og de sundhedspersoner, der indgår i en rapportering, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af arbejdsgiveren, tilsynsmæssige reaktioner af Styrelsen for Patientsikkerhed eller strafferetlige sanktioner af domstolene.

Bekendtgørelsen af sundhedsloven
Kapitel 61 – Patientsikkerhed og læring  

”Når noget går galt i forbindelse med sundhedsfaglige opgaver, kalder man det en utilsigtet hændelse. Det er en hændelse, som har eller kunne have haft konsekvenser for patienten i forskellig grad. Man kalder det utilsigtet, fordi det ikke var hensigten, at det skulle ske,” forklarer Rikke Mørch Jørgensen.

En utilsigtet hændelse kan være mange forskellige ting!

Det omfatter fx ambulancekørsel til forkert adresse, mangelfuld overlevering af patientoplysninger, men også tekniske svigt af devices, der er løbet tør strøm og derfor ikke kan anvendes i situationen. Herunder gennemgår vi nogle af de grundlæggende spørgsmål, som utilsigtede hændelser rejser for ambulancereddere.

Derfor og sådan gør du

Hvorfor skal jeg rapportere utilsigtede hændelser?

Når du rapporterer UTH, er du med til at forbedre patientsikkerheden.
Formålet med at rapportere UTH er nemlig at forebygge, at en lignende hændelse sker igen. Når I rapporterer UTH på din arbejdsplads, bliver det synligt, hvor der er risiko for patientsikkerheden, og hvor I kan arbejde med at lære af og forbedre det, der ikke gik, som det skulle.
Utilsigtede hændelser kan derfor være et værktøj til fx at se, hvor man skal sætte ind og ændre arbejdsgange og bestemte måder at gøre noget på.

Hvem skal rapportere?

Alle, der udfører sundhedsfaglige opgaver i deres arbejde, har pligt til at rapportere UTH.

Du har pligt til at rapportere UTH, hvis du:

  • Er autoriseret sundhedsperson. Det er ambulancereddere (senest medio 2024)
  • Ikke er autoriseret sundhedsperson, men udfører sundhedsfaglige opgaver som fx ST-reddere i nogle tilfælde gør.

Du må også gerne rapportere UTH, selvom du ikke hører ind under en af de grupper, som har pligt til at rapportere.

Pligten til at rapportere gælder i situationer, hvor:

  • Du selv er involveret i en UTH.
  • Du bliver opmærksom på eller oplever en UTH, som andre er involveret i.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Hvilke hændelser skal jeg rapportere?

Du har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser, som:

  • Har bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren.
  • Kunne have bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren.
  • Efter en konkret vurdering kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne af de enkelte utilsigtede hændelser ikke er eller kunne have været alvorlige eller dødelige for patienten.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Hvad sker der, når jeg har rapporteret?

Når du rapporterer en UTH, bliver den i første omgang bearbejdet lokalt – altså der, hvor den er sket. Her vil den UTH-ansvarlige gennemgå hændelsen for at finde ud af:

  • Hvad der er sket
  • Hvordan det kunne ske
  • Hvordan en lignende hændelse kan forebygges.

Hvis du har skrevet dine kontaktinformationer, da du rapporterede hændelsen, har den medarbejder, som har ansvar for at analysere hændelsen, mulighed for at kontakte dig, hvis der er brug for uddybende informationer.

Det er ikke sikkert, at du bliver kontaktet, og du får ikke besked om, hvad der er sket af ændringer ud fra netop din beskrivelse.

Når hændelsen er blevet bearbejdet lokalt, bliver den i anonymiseret form sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Alle de rapporterede UTH’er kan fortælle Styrelsen for Patientsikkerhed, om der er mønstre og tendenser på tværs af landet, der kræver særlig opmærksomhed og kan sættes fokus på med fx nationale tiltag og kampagner.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

3 minutter om utilsigtede hændelser?

Styrelsen for Patientsikkerhed har publiceret videoen herunder, hvor du får forklaret UTH-ordningen på tre minutter. Videoen henvender sig til alle, der har pligt til at rapportere utilsigtede hændelse:

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
https://stps.dk/sundhedsfaglig/viola-viden-og-laering/utilsigtede-haendelse

Ambulancebehandlere skal have adgang til flere sundhedsdata

Louise Brown – sundhedsordfører fra Liberal Alliance har fremsat et beslutningsforslag, der vil give autoriserede ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence adgang til Det Fælles Medicinkort og CAVE.

“Jeg har løbende modtaget flere henvendelser fra forskellige reddere om den manglende adgang til vigtige oplysninger i de akutte situationer, hvilket har fået mig til at stille forslaget om adgang til både Det Fælles Medicinkort og CAVE,” siger Louise Brown.

”Jeg har tillid til, at når redderne beder om det her, så er det, fordi det vil gavne i deres job,” siger Louise Brown og fortsætter: “Det er tåbeligt, at vi stiller forhindringer i vejen for en hurtig og effektiv indsats i den akutte indsats. Hvis redderne fx kommer ud til en akutpatient, som ikke selv er i stand til at tale, så er det unødvendigt bureakrati, hvis man skal vente på besked fra en læge i stedet for selv at slå op, hvad den pågældende patient kan tåle,” forklarer Louise Brown.

Reddernes Udviklingssekretariat arbejder målrettet med at udvikle ambulancereddernes arbejdsforhold. Ambulancepersonalet har ikke adgang til elektroniske patientjournaler så som Det Fælles Medicinkort. Når ambulancepersonalet rykker ud til kritisk syge eller tilskadekomne personer, har de ikke altid mulighed for at spørge ind til patientens sygdomshistorik eller medicin. Derfor arbejder Reddernes Udviklingssekretariat for, at ambulancebehandlere og paramedicinere får adgang til relevant sundhedsdata. Forslaget fra Louise Brown og Liberal Alliance er et vigtigt skridt i den retning.

Beslutningsforslaget bliver ifølge planen 1. behandlet i februar 2024. Du kan læse beslutningsforslaget i sin helhed her.

Louise Brown deltog i Reddernes Udviklingssekretariats paneldebat med titlen Akuthjælp til ambulancetjenesten. Se debatten her.

Nu kan du få dækket dit autorisationsgebyr

Autorisationsloven bestemmer at alle, der arbejder som ambulancebehandlere og paramedicinere i Danmark, skal være autoriseret og registreret for at bestride sit virke fra den 30. juni 2024.

Hvad gælder for dig?

  • Er du ambulancebehandler eller paramediciner uddannet før 1. juli 2019, skal du være autoriseret (ambulancebehandler) og registreret (paramediciner) for at kunne bestride dit virke. Betaling for autorisation og registrering støttes.
  • Er du nyuddannet ambulancebehandler (uddannet efter den 1. juli 2019), skal du søge autorisation direkte efter fuldført uddannelse for at kunne bestride dit virke som ambulancebehandler. Betaling for autorisation støttes.
  • Er du nyuddannet paramediciner (uddannet efter den 1. juli 2019), skal du søge registrering direkte efter fuldført uddannelse for at kunne bestride dit virke som paramediciner. Betaling for registrering støttes.
  • Assistenter skal ikke have en autorisation. Frem til 1. januar 2029 vil den ene af de to ambulancebehandlere i ambulancen kunne erstattes af en ambulanceassistent.

Har du tidligere fået økonomisk støtte?

3F har gennem en årrække ydet økonomisk støtte til autorisation og registrering til meritelever og paramedicinere, når særlige kriterier var opfyldt. Har du tidligere modtaget økonomisk støtte fra 3F eller andre, vil det ikke være muligt at modtage økonomisk støtte igen.

Du vil, ved ansøgning om økonomisk støtte, skulle underskrive en tro- og loveerklæring på, at du ikke tidligere har fået udbetalt støtte til autorisation eller registrering.

Hvilket beløb støttes?

Den økonomiske støtte til autorisation udgør op til 1.040,00 kr. Dog maksimalt den reelle udgift.

Hvis du er uddannet paramediciner, vil du, udover økonomisk støtte til autorisation, få dækket dine udgifter til registrering. Den økonomiske støtte til registrering udgør pt. 1.033,00 kr. Dog maksimalt den reelle udgift.

Uddannelses- og Kompetencefonden dækker det beløb, som autorisation og registrering koster i dag. Det betyder, at du måske ikke får dækket hele udgiften til autorisation og registrering, hvis udgiften har ændret sig. Skulle udgiften til autorisation eller registrering falde, vil det være den faktiske udgift, der dækkes.

Der kan ansøges om økonomisk støtte til autorisation og registrering frem til den 1. juli 2024. Der er nu tale om en kendt udgift, når man kommer ind i faget, og derfor er det ikke en permanent ordning.

Hvordan opnår du økonomisk støtte?

Send en ansøgning til Uddannelses- og Kompetencefonden via dinfond.dk senest den 1. juli 2024. Der er oprettet en særskilt formular til ansøgning om økonomisk støtte til autorisation.

Ansøgning om autorisation følger den normale procedure i fonden, hvilket betyder, at hvis du ikke er mellem af 3F/CF-fagforening, vil du blive opkrævet et administrationsgebyr på 500,00 kr., som skal indbetales, inden støtten kan udbetales.

Der skal vedhæftes følgende med ansøgningen:

  • Kvittering for udgift til autorisation/registrering
  • Tro- og loveerklæring på, at du ikke tidligere har modtaget økonomisk støtte til autorisation/registrering.
  • Bankoplysninger (reg.nr. og kontonummer til brug for indbetaling).

Søg autorisation og/eller registrering nu

Det er dit ansvar, at du har din autorisation og registrering på skæringsdatoen den 30. juni 2024. Hvis du ikke allerede har den på plads, opfordrer vi dig til at søge Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation/registrering nu.

Der er lige nu op til tre måneders sagsbehandlingstid, og sagsbehandlingstiden kan risikere at blive længere frem mod 30. juni 2024, da der skal behandles mange ansøgninger. Søg derfor i god tid.

Relevante links

”Ambulancefolk lever af at kunne handle hurtigt”

”Fordelen ved at være den første er jo, at konkurrencen om stillingerne ikke er særlig stor. Til gengæld er der tæt på ”nul stillinger”, der kræver en paramediciner med en ph.d. – så jeg skal opfinde og byde ind. Det giver et stort pres og ansvar og en meget stor frihed,” indleder Rasmus Lyngby, da Reddernes Udviklingssekretariat spørger Danmarks først og hidtil eneste ph.d.-paramediciner, hvad sådan en egentlig laver?

På samme måde som Rasmus Lyngby selv fandt vejen igennem uddannelsessystemet til en ph.d., finder han nu selv vejen igennem til stillingerne for en paramediciner med en ph.d. ”for de er der ikke, stillingerne – de er ikke defineret, og det kommer også til at gælde de bachelorer, vi får hjem fra Future Paramedic programmet. Deltagerne er blandt andet valgt efter en pionerånd og skal selv være med til at skabe deres og fagets muligheder bagefter,” forklarer Rasmus Lyngby. Dermed bevæger vi os for alvor ind på den bane, der handler om, hvad en ph.d.-paramediciner foretager sig til dagligt.

”Den akademisk tilgang handler om processen, bearbejdning af data, analysen og diskussionen af det, man undersøger.”

I øjeblikket er han projektleder – ansat i Region Hovedstaden – for Future Paramedics, der er støttet af Trygfonden i samarbejde mellem de fem regioner, Falck, Norsk Luftambulance og PreMed. 17 danske paramedicinere får en irsk bachelorgrad i Paramedic Studies fra Limerick University.

Baseret på egne erfaringer

”Ambulancefolk lever af at kunne handle hurtigt! Vi skal hurtigt kunne beslutte og vælge ved fx et færdselsuheld, hvem skal vi først behandle, hvem kan vente lidt. Det er en sort-hvid verden, succes eller fiasko. Det harmonerer dårligt med den akademiske metode. Den akademiske verden er næsten det modsatte: Meget mere nuanceret, eftertænksom og reflekterer over problemstillinger. Omvendt minder uddannelsen til Ph.d. på sin vis meget om uddannelsen til at blive ambulancebehandler: Det er meget ”sidemandsoplæring” afbrudt af perioder med undervisning,” forklarer Rasmus Lyngby.

”Konkret gav det mig en formel evne til at reflektere og forholde mig til egen praksis. Man skal også kunne foretage litteratursøgning, afgrænse et problemfelt etc. Tilegne mig den akademiske approach og kunne begynde at forholde mig til problemstillinger – reflektorisk – blev i stand til at grave dybere ned i en problemstilling ved at følge de akademiske spilleregler. Den akademiske metode… holde tungen lige i munden,” uddyber Rasmus Lyngby og fortsætter:

”Ud over refleksionen, så er det også en personlig udvikling, man vokser i det, ser sammenhænge og afledte konsekvenser – det gør noget ved ens måde at tænke på.”

4 x 4 x 4

Et projekt afledt af Rasmus Lyngsbys ph.d.-afhandling mundede ud i Pit Crew modellen, som blev introduceret i 2022.

Formålet med hans afhandling var at undersøge kvaliteten af hjerte-lunge-redning leveret af professionelle ambulancereddere, og om denne kvalitet kan forbedres ved at implementere real-time feedback under genoplivningsforsøget og en mundtlig post-event debriefing procedure udført af teamlederen baseret på de faktiske begivenhedsydelsesdata. Du kan læse om Pit Crew her.

”Som ambulanceredder tænker man ofte meget kategorisk – det ligger jo i opgaven. Vi træffer nogle svære valg i afgørende og tidspressede situationer. Der ikke altid tid til et for eller i mod når en patient er kritisk syg eller tilskadekommen.”

Hvad er en ph.d. egentlig?

En ph.d. er en grundlæggende forskeruddannelse, som sætter den studerende i stand til selvstændigt at drive forskning. ”Så egentlig er jeg bare en paramediciner, der er i stand til – formelt set – selvstændigt at drive forskning,” siger Rasmus Lyngby.

”Ph.d.-uddannelsen er verdens bedste projektlederuddannelse, synes jeg. Man får lov til at planlægge projekter, gennemfører undersøgelser, analysere, evaluere og alt hvad der ellers er en del af et projekt,” forklarer Rasmus Lyngby, der kan deltage i eller selv definere forskningsprojekter. ”Med min ambulancebaggrund som paramediciner, kan jeg nu innovere præhospitalt,” siger ph.d.en.

Rasmus Lyngbys vej til en ph.d.

Dimitterede som ph.d. i december 2022 fra Kingston University i London.

Vejen til en forskeruddannelse som paramediciner, det vi kalder en ph.d. i daglig tale, gik over to britiske universiteter. Først en bachelorgrad på universitetet i Coventry, tæt på Birmingham, og senere et par års studier ved det skotsk universitet i Stirling, lidt nord for Edinburgh. Herefter fire år på Kingston University i London.

Fra 2008 – 2017 var Rasmus Lyngby ambulancebehandler og paramediciner hos Falck i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Hvad er Future Paramedics?

Future Paramedics er et 2-årigt nationalt pilotprojekt i et offentligt-privat samarbejde. Projektet har deltagelse af de fem regioner og de private ambulanceselskaber – Falck, Norsk Luftambulance og PreMed – der driver offentlig ambulancetjeneste. Projektet er støttet af TrygFonden.

De 17 deltagere i projektet er indskrevet på det 2-årige forløb Bachelor of Paramedic Studies på det irske Limerick University.

Uddannelsen består af fire semestre fordelt på otte moduler. Undervisningen er online-baseret med ét fremmødemodul af ca. en uges varighed hvert semester. Derudover vil der blive afholdt et antal seminarer i Danmark.

”Future Paramedics projektet blev skabt da jeg ønskede at flere kolleger fik muligheden for at bygge videre på deres ambulanceuddannelse med en bacheloruddannelse, præcis som jeg gjorde det tilbage i 2016,” siger Rasmus Lyngby.

Nedtælling til Nordens største akutkonference DEMC10

Der kommer over 600 akutlæger, akutsygeplejersker og ambulancepersonale til DEMC10, som løber af staben den 2. og 3. november 2023. Du kan stadig nå at melde dig til her.

Det er Sundhedsstyrelsens nye direktør Jonas Egebart, der åbner DEMC10 med oplægget: Akutområdet: Muligheder og potentialer i det samlede sundhedsvæsen.

Der er over 50 oplægsholdere til DEMC10. Du kan blandt andet høre følgende:

  • Forskning i det præshospitale felt ved Rasmus Lyngby
  • Er titrering af ilt til KOL-patienter en bedre præhospital behandling? ved Arne Nielsen
  • Video og symptombaserede skalaer til præhospital visitering af stroke-patienter ved Trine Nielsen
  • Fremskudte visitationsenheder i Kolding og Sygehus Lillebælt ved Gitte Sparke og Thais Roy Petersen

Du kan finde hele programmet til DEMC10 her.

Konferencen arrangeres i et bredt samarbejde mellem Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Fagligt Selskab for akutsygepleje (DAENA) og Reddernes Udviklingssekretariat (RUS).

DEMC10: Se hvordan Uddannelsesfonden dækker dit deltagergebyr

DEMC er den største akutmedicinske event i Danmark og vil igen være en tværfaglig konference, hvor reddere, akutsygeplejersker og akutlæger samles for at dele den nyeste viden indenfor det akutmedicinske område.

Reddernes Uddannelses- og kompetencefond har bevilget en økonomisk pulje til DEMC10, som vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Reddere, ansat på en 3F-overenskomst i Falck, kan derfor få dækket konferencebyret ved at følge nedenstående procedure:

Hvis du ikke er mellem af 3F/CF-fagforening, vil du blive opkrævet et administrationsgebyr på 500,00 kr., som skal indbetales inden din tilmelding er godkendt.

Ansøgningen skal sendes til fondens sekretariatet senest mandag den 28. august 2023 hvorefter du vil modtage svar indenfor 5 hverdage. Hvis du bliver tildelt en plads, er din tilmelding bindende.

For at sikre dig en plads med støtte fra fonden skal du sende en mail til dinfond@falck.dk med dit fulde navn, cpr.nr. e-mail, stilling og ansættelsessted, samt angivelse af hvilke dage du ønsker at deltage.

Hvis du bliver tildelt en plads, vil du modtage en bekræftelse fra sekretariatet, med et link til registrering, hvor du også kan tilmelde/betale for konferencemiddag og booke hotel, såfremt du ønsker dette for egen regning.

Sekretariatet laver en samlet tilmelding til arrangørerne, så du har ikke et personlig udlæg på konferencegebyret.

OBS. Fonden yder ikke tilskud til transport, hotel, konferencemiddag forplejning eller løntab!

Læs mere om DEMC10 her.