Workshop om arbejdsmiljø og branchevejledninger

”Branchevejledninger, der dækker sygetransport- og ambulanceområdet, er alle mere end ti år gamle. Derfor trænger de til at blive fornyet. Og måske ikke bare fornyet, men måske er der også brug for, at man samler nogle vejledninger og deler andre op, så de passer bedre til den dagligdag redderne rent faktisk oplever,” siger Benny Nymark.

ST og ambulance kan for eksempel have en fælles branchevejledning, mens det måske er mere hensigtsmæssigt, at den siddende sygetransport har sin egen branchevejledning.

Hvad er en branchevejledning?

En branchevejledning udtrykker arbejdsmarkedets parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard og praksis inden for branchen. En branchevejledning er ikke en lov, men er udarbejdet ud fra den gældende arbejdsmiljølovgivning. Du kan læse mere om hvad en branchevejledning er og kan her: Hvad er en branchevejledning?

Klippe, klistre – hvad skal med?

Med udgangspunkt i de tidligere branchevejledninger blev de 14 referencegruppemedlemmer delt op i grupper, der bogstaveligt talt skulle klippe og klistre nye bud sammen. Gruppearbejdet tager nogle timer inden ideer og muligheder gennemgås i plenum. Her kommer en række af pointerne – i tilfældig rækkefølge og uden at være fuldstændig fyldestgørende:

 

  •  Det kan være svært at finde branchevejledningerne og meget få kender til dem i den daglige drift. Generelt skal branchevejledningerne være mere digitalt, fx ved brug af QR-koder, også til specifikke dele af de enkelte vejledninger.
  • Fysisk Træning og Brand skal have deres egne selvstændige branchevejledninger.
  • Branchevejledningen for forflytning er god, fotos og detaljer skal opdateres, men ellers er den næsten som den skal være.
  • En ny branchevejledning for Ambulance og ST skal blandt andet indeholde følgende emner:
  • Udrykningskørsel
  • Definition af både ambulance og ST (Her mangler der en bekendtgørelse for ST)
  • Påklædning
  • Hjælpeudstyr – delt i tre: bårerum, båre og trappestol
  • Forflytning
  • Psykisk belastning

En ny branchevejledning for den siddende sygetransport skal blandt andet indeholde følgende emner:

 

  • Lift, Trappelift og Forflytningsteknik
  • Hvilket udstyr skal der være i bilen
  • Ergonomi i hverdagen
  • Kørestol / handicap – kan genbruges fra en tidligere branchevejledning for handicaptransport
  • Hygiejne – både den personlige og i bilen
  • Trafiksikkerhed
  • Vold og trusler (psykisk)
  • Kost og motion (KRAM)
  • Hvad kan du egentlig klare alene? Hvor meget kan du fx løfte alene med hjælpemidler?
  • Tyveri

Det tager et par år

”Processen med at opdatere, og i det her tilfælde omorganisere, branchevejledningerne tager et stykke tid. Dels skal arbejdsgiverne være enige både med sig selv og med os, herefter får Arbejdstilsynet dem til gennemlæsning inden branchevejledningerne udgives. Alt i alt vil det tage omkring to år, men så er det til gengæld også et rigtig godt redskab at have i hånden i forhold til arbejdet med arbejdsmiljø, fordi alle relevante parter er enige om vejledningen,” siger Benny Nymark.

Du kan finde og læse de forskellige branchevejledninger, der gælder for brand og redning på Bau transport og engros hjemmeside. Klik her for at komme direkte til siden: www.bautransport.dk/brand-og-redning/brand-og-redning

 

PTR-reddernes arbejdsmiljø er i fokus med 7 nye ergonomi-videoer

Bagom optagelserne til ergonomi-videoerne.

Reddernes Udviklingssekretariat har produceret 7 ergonomi-videoer, der er målrettet PTR-redderne i den siddende sygetransport. Men faktisk kan de fleste reddere i Danmark får gavn af et lidt bedre arbejdsmiljø, når bilen er den primære arbejdsplads. Fokus er på, det du selv kan gøre i dagligdagen og formatet er Instagramvideoer. Det vil sige korte videoer, du kan se på din telefon, når du har et øjeblik i løbet af arbejdsdagen.

Et minut kan gøre en forskel

Hver video er omkring et minut lang og kan ses uden lyd, da der er undertekster på. Alle øvelserne kan laves i eller ved siden af bil en, så det er realistisk, at du får passet på dig selv ved at gennemføre øvelserne i løbet af arbejdsdagen.

Ny video hver dag i løbet af den internationale arbejdsmiljøuge

Du kan se en af de nye videoer herunder. I løbet af uge 43, der er den internationale arbejdsmiljøuge, lægger vi en video på Instagram og Facebook hver dag! Så skynd dig ind og følg os på både https://www.facebook.com/Reddernesudviklingssekretariat og https://www.instagram.com/reddernesudviklingssekretariat/

Se den første ergonomi-video her

 

 

Podcast: Den sorte Volvo

Bilerne suser afsted på motorvejen med 110 kilometer i timen. Mindst. Først, når de får øje på tavlevognen med den store, blinkende pil, slækker de på speederen. Danni er ikke bange for at køre tavlevogn. Men han savner, at de andre bilister tager mere hensyn.

Indimellem sker det, at de overser tavlevognen og fortsætter med kurs mod Danni, som står på kørebanen i sin orange vest. Sådan var det med den sorte Volvo.

Hør autoredderen Dannis historie her.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Podcast: Slået hjem af corona

I Skejby var de 13 reddere, som blev smittet med corona på samme tid. Da Finn gik i seng nytårsaften forestillede han sig ikke, at der ville gå næsten et halvt år, før han var tilbage på fuld tid i bilen.

Men corona har gjort ham til en bedre redder, for efter han selv har prøvet at være patient, er der ting, han gør anderledes, når han kører sygetransport.

Du kan høre Finns historie her.

Podcasten er produceret for Reddernes Udviklingssekretariat af journalist Bille Sterll.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Podcast: Malene og Torben blev overfaldet

Det tegnede til at blive en dag som så mange andre på stationen. Torben og Malene mødte ind på vagt og drak kaffe, inden de blev kaldt ud. Men siden den dag er der ting, de gør anderledes. De fik brug for hjælp fra både kolleger og politiet, da de blev overfaldet i bårerummet.

Vold og trusler følger desværre med jobbet for alt for mange reddere. Hver femte ambulanceredder har oplevet fysisk vold på jobbet inden for det sidste år, og hver tredje har oplevet trusler om vold inden for det sidste år, viser Reddernes Udviklingssekretariats arbejdsmiljøundersøgelse fra 2020.

Blandt danske lønmodtagere som helhed har 6% været udsat for vold inden for det sidste år, og 8% har været udsat for trusler om vold inden for det sidste år. Ambulancereddere er altså langt mere udsatte end andre faggrupper.

Du kan høre Malene og Torbens historie her.

Podcasten er produceret for Reddernes Udviklingssekretariat af journalist Bille Sterll.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Ny podcast: Christian gik fra leder til redder

Christian Mejlvang kører i dag som paramediciner for Falck i Rønne. Det har han dog ikke altid gjort. Den sommer, Falck vandt brandslukningen i Rønne og Nexø, havde stationsleder Christian Mejlvang kun to dages ferie. Det var en stor dag, da han bød de nye brandmænd velkommen.

Men da Christian gik ned med stress og hjerteflimmer, sagde han farvel til sit job som stationsleder hos Falck i Rønne og satte sig bag rattet i ambulancen igen. Og det har han ikke fortrudt.

Du kan høre Christians historie her.

Podcasten er produceret for Reddernes Udviklingssekretariat af journalist Bille Sterll.

Fortæl os din historie

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

Kom i gang med at lytte til podcast

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

 

Ny undersøgelse: To ud af tre har følt sig stresset inden for de sidste to uger

Fakta om svarpersonerne

  • 1059 har besvaret spørgeskemaet
  • 10% er kvinder
  • 58% arbejder i ambulancetjenesten
  • 21% kører sygetransport
  • 55% er over 50 år
  • 17% har et tillidshverv

Stress kan afdækkes på flere måder i spørgeskemaer. Enten ved indirekte at spørge ind til symptomer på stress eller direkte ved at bruge ordet stress i spørgsmålet. I denne undersøgelse er der spurgt direkte ind til stress, og dermed afhænger svarene af, hvad svarpersonerne forstår ved stress. De fleste må formodes tillægge stress negativ betydning, men vi ved ikke, hvad svarpersonerne forstår ved at være stresset.

Hver tiende har altid eller ofte følt sig stresset inden for de sidste to uger

I medlemsundersøgelsen spørges der bl.a. ind til, om redderne har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Hertil svarer 1%, at de altid har følt sig stresset, mens 8% svarer ofte, 20% svarer sommetider, og 39% svarer sjældent.

 

I undersøgelsen er der en lige stor andel mandlige og kvindelige svarpersoner, der svarer, at de har følt sig stresset inden for de sidste to uger.

Der er dog en højere andel af kvinder (77%) end mænd (49%), der svarer, at den vigtigste kilde til stress skyldes en blanding af forhold i arbejdsliv og privatliv, mens færre kvinder (12%) end mænd (46%) der svarer, at den vigtigste kilde til stress er forhold i deres arbejdsliv.

Arbejdsmiljø-undersøgelse

Reddernes Udviklingssekretariat har i 2020 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes arbejdsmiljø.

Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.

Metode

Dataindsamlingsperiode
Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 24. juni til 2. juli 2020 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.

Dataindsamlingsmetode og målgruppe
Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.

Antal besvarelser og svarprocent
Spørgeskemaet er sendt til de 3307 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. 1195 er påbegyndt besvarelsen, men 136 er enten sorteret fra fordi de ikke er i arbejde eller er elever, eller fordi de ikke har besvaret hele spørgeskemaet. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1059 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 32%.

Repræsentativitet
Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere og reddere med tillidshverv (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mm.). Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.

Statistisk usikkerhed
Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.

Spørgeskemaet
Spørgeskemaet bestod af omkring 40 spørgsmål og er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat. Spørgsmålene er blandt andet taget fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgelser Arbejdsliv og helbred.

Ny undersøgelse: Ambulancepersonalet udsættes for vold og trusler

Fakta om svarpersonerne

  • 1059 har besvaret spørgeskemaet
  • 10% er kvinder
  • 58% arbejder i ambulancetjenesten
  • 21% kører sygetransport
  • 55% er over 50 år
  • 17% har et tillidshverv

Der kan være en øget risiko for, at man bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold, når man arbejder med mennesker og særligt når man arbejder med mennesker, der er syge og udsatte og kan føle sig misforstået eller truet fx på grund af psykisk sygdom, demens.

Blandt alle danske lønmodtagere har 6% oplevet fysisk vold inden for de seneste 12 måneder, mens 8% har været udsat for trusler om vold inden for de senste 12 måneder (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark).

Hver femte ambulanceredder har været udsat for fysisk vold inden for det sidste år

20 % af ambulanceredderne i undersøgelsen svarer, at de har været udsat for vold inde for de sidste 12 måneder. Heraf svarer 1%, at de har været udsat for vold månedligt, mens 19% svarer, at de har været udsat for fysisk vold sjældnere end en gang om måneden.

4% af de øvrige faggrupper i undersøgelsen, svarer, at de har været udsat for fysisk vold inden for det sidste år. De øvrige faggrupper er sygetransport, brand, autohjælp, teknik og lufthavnen.

96% af dem, der svarer, at de har været udsat for vold inden for de sidste 12 måneder, svarer, at det er patienter, klienter mm., der har udsat dem for vold. De øvrige svarer, at det er kollegaer og ledere, der har udsat dem for vold.

Hver tredje ambulanceredder har været udsat for trusler om vold inden for det sidste år

37% af dem, der arbejder i ambulancetjenesten svarer, at de har oplevet trusler om vold inden for det sidste år. Heraf har 2% oplevet det månedligt og 34% har oplevet det sjældnere end det.

6% af de øvrige faggrupper i undersøgelsen, svarer, at de har været udsat for trusler om vold inden for det sidste år. De øvrige faggrupper er sygetransport, brand, autohjælp, teknik og lufthavnen.

98% af dem, der svarer, at de har været udsat for trusler vold inden for de sidste år, svarer, at det er patienter, klienter m.fl., der har udsat dem for vold. De øvrige svarer, at det er kollegaer og ledere, der har udsat dem for trusler om vold.

 

Har du eller en af dine kollegaer været udsat for vold eller trusler om vold har Arbejdstilsynet udarbejdet en række vejledninger om vold på arbejdspladsen. Læs mere her.

Arbejdsmiljø-undersøgelse

Reddernes Udviklingssekretariat har i 2020 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes arbejdsmiljø.

Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.

Metode

Dataindsamlingsperiode
Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 24. juni til 2. juli 2020 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.

Dataindsamlingsmetode og målgruppe
Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.

Antal besvarelser og svarprocent
Spørgeskemaet er sendt til de 3307 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. 1195 er påbegyndt besvarelsen, men 136 er enten sorteret fra fordi de ikke er i arbejde eller er elever. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1059 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 32%.

Repræsentativitet
Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere og reddere med tillidshverv (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mm.). Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.

Statistisk usikkerhed
Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.

Spørgeskemaet
Spørgeskemaet bestod af omkring 40 spørgsmål og er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat. Spørgsmålene er blandt andet taget fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgelser Arbejdsliv og helbred.

Ny undersøgelse: Udbud påvirker reddernes arbejdsmiljø

Medlemsundersøgelsens formål har været at afdække forhold omkring reddernes arbejdsmiljø med særligt fokus på de vilkår, der er for reddernes arbejde – både det overordnede så som udbud og det mere arbejdspladsnære så som arbejdstid, valgplaner og pauser.

I den kommende tid kan du læse undersøgelsens resultater. Denne artikel sætter fokus på udbud, hjemtagelser og overenskomstskift.

Fakta om svarpersonerne

  • 1059 har besvaret spørgeskemaet
  • 10% er kvinder
  • 58% arbejder i ambulancetjenesten
  • 21% kører sygetransport
  • 55% er over 50 år
  • 17% har et tillidshverv

De præhospitale udbud

Det blev i 2003 besluttet, at amterne (nu regionerne) var forpligtede til at sende ambulancekørslen i udbud, frem for blot at indgå kontrakt med en ambulanceoperatør. Den første store udbudsrunde blev gennemført i 2008-2009. Regionerne har siden haft ambulanceberedskabet sendt i udbud to gange.

Regionerne har de seneste år forsøgt at øge konkurrencen på ambulanceområdet. Det er sket ved at eksperimentere med forskellige udbudsformer, opdeling i udbudsområder, stille krav om flere udbydere i den enkelte region.

VIVEs undersøgelse ”Udbud af den præhospitale indsats – hvordan sikres kvalitetsudvikling og innovation?” fra 2018 peger på, at arbejdsmiljø fylder meget for ambulancepersonalet i forbindelse med udbud. Ambulancepersonalet giver i undersøgelsen udtryk for, at arbejdsmiljøet er blevet forringet, blandt andet som følge af den større afstand, der er kommet mellem dem, der laver arbejdet, og dem, der træffer beslutningerne.

Besvarelserne i denne undersøgelse peger også på, at både udbud, hjemtagelse og overenskomstskift påvirker reddernes arbejdsmiljø.

Udbud, hjemtagelse og overenskomstskift

Der er stillet tre spørgsmål om udbud, hjemtagelse og overenskomstskift i undersøgelsen.

83% af redderne i undersøgelsen svarer, at det i høj eller i nogen grad påvirker deres arbejdsmiljø, hvis deres arbejdsområde bliver sendt i udbud. Kun 6% svarer, at det ikke påvirker deres arbejdsmiljø, hvis deres arbejdsområde bliver sendt i udbud.

73% af redderne i undersøgelsen svarer, at det i høj grad eller i nogen grad påvirker deres arbejdsmiljø, hvis deres arbejdsområde bliver hjemtaget.

72% af redderne i undersøgelsen svarer, at det i høj grad eller i nogen grad påvirker deres arbejdsmiljø, hvis de skal skifte overenskomst, fordi deres arbejdsområde bliver hjemtaget af regionen.

Undersøgelsens resultater peger på, at der er behov for et fornyet fokus på, at udbud ikke må ske på bekostning af reddernes arbejdsvilkår. Reddernes Udviklingssekretariat vil i den kommende tid arbejde videre med, hvordan udbud og hjemtagelser påvirker reddernes arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø-undersøgelse

Reddernes Udviklingssekretariat har i 2020 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes arbejdsmiljø.

Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.

Metode

Dataindsamlingsmetode
Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 24. juni til 2. juli 2020 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.

Dataindsamlingsmetode og målgruppe
Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.

Antal besvarelser og svarprocent
Spørgeskemaet er sendt til de 3307 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. 1195 er påbegyndt besvarelsen, men 136 er enten sorteret fra fordi de ikke er i arbejde eller ikke er elever. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1059 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 32%.

Repræsentativitet
Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere og reddere med tillidshverv (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mm.). Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.

Statistisk usikkerhed
Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.

Spørgeskemaet
Spørgeskemaet bestod af omkring 40 spørgsmål og er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat. Spørgsmålene er blandt andet taget fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgelser Arbejdsliv og helbred.

 

Patientsikkerhedsdag sætter fokus på de ansattes sikkerhed

Den 17. september 2020 sætter WHO for andet år i træk fokus på patientsikkerhed. I år er der fokus på de ansattes sikkerhed.

Chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Simon Tulloch fortæller her, hvordan psykologisk tryghed kan sikre en bedre oplevelse for både patienter og ansatte i den præhospitale indsats.

HVad er Psykologisk tryghed?

Patientsikkerhed har mange forskellige aspekter, og det er vigtigt både at se på patienternes og de ansattes sikkerhed. Det er især væsentligt at have fokus på de medarbejdere, der står helt i front. Sådan lyder det fra Simon Tulloch, der har beskæftiget sig med begrebet psykologisk tryghed.

Psykologisk tryghed handler kort fortalt om, at medarbejdere skal føle sig selvsikre og trygge nok til at sige højt, hvis de føler tvivl om noget i deres arbejdsprocesser. Det er her vitale fejl kan undgås.

– Hvis medarbejdere ikke føler psykologisk tryghed, får de ikke sagt noget, hvis de mener, der er ved at ske en fejl. Når medarbejdere ikke føler sig trygge nok til at udtrykke deres tvivl, kan et helt team gå glip af en mulighed for at lære og forhindre fejl, siger Simon Tulloch.

Ambulancepersonalet har en unik rolle

– Ambulancepersonalet har en meget central rolle, fordi de står i front, når akut syge patienter møder sundhedsvæsenet, siger Simon Tulloch.

– De har en kritisk rolle i behandlingsprocessen for ​​patienten. Deres ansvar er enormt. Lige netop her er det vigtigt, at der er psykologisk tryghed. Hvis en ambulanceredder ikke føler sig sikker nok til at spørge efter hjælp, når der opstår tvivl, kan det ende ud i vitale fejl, fortsætter Simon Tulloch.

Hvordan sikres psykologisk tryghed?

Som sundhedsperson er det næsten umuligt at undgå fejl, understreger Simon Tulloch. Og når det sker, er det vigtigt, at man bruger fejlen til læring i stedet for at slå sig selv i hovedet. For der er brug for handling, når tingene skal gå stærkt, og der står meget på spil.

Et centralt spørgsmål er også, hvordan kollegaer og ledelse kan sikre, at medarbejdere føler en høj grad af psykologisk tryghed. Simon Tulloch har forslag til nogle konkrete værktøjer, der kan benyttes:

  • En mulighed er at øve og indramme det arbejde, der udføres. At have øje for potentielle vaner i teamet, situationer og gøre det klart for medarbejderne, at chancen for, at der opstår fejl, er til stede.
  • Anerkende fejl og se, hvad medarbejderne kan lære af den konkrete fejl. En person kan ikke vide alt og for at sikre psykologisk tryghed, er det vigtigt, at medarbejderne er klar over dette.
  • Præsentér nye muligheder for teamet. Hvis der er en høj grad af usikkerhed, må medarbejderne se muligheden i at ændre nogle processer, der skaber mere psykologisk tryghed.

Du kan læse mere om psykologisk tryghed på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside.