Podcast: Den sorte Volvo

Bilerne suser afsted på motorvejen med 110 kilometer i timen. Mindst. Først, når de får øje på tavlevognen med den store, blinkende pil, slækker de på speederen. Danni er ikke bange for at køre tavlevogn. Men han savner, at de andre bilister tager mere hensyn.

Indimellem sker det, at de overser tavlevognen og fortsætter med kurs mod Danni, som står på kørebanen i sin orange vest. Sådan var det med den sorte Volvo.

Hør autoredderen Dannis historie her.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Podcast: Slået hjem af corona

I Skejby var de 13 reddere, som blev smittet med corona på samme tid. Da Finn gik i seng nytårsaften forestillede han sig ikke, at der ville gå næsten et halvt år, før han var tilbage på fuld tid i bilen.

Men corona har gjort ham til en bedre redder, for efter han selv har prøvet at være patient, er der ting, han gør anderledes, når han kører sygetransport.

Du kan høre Finns historie her.

Podcasten er produceret for Reddernes Udviklingssekretariat af journalist Bille Sterll.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Podcast: Malene og Torben blev overfaldet

Det tegnede til at blive en dag som så mange andre på stationen. Torben og Malene mødte ind på vagt og drak kaffe, inden de blev kaldt ud. Men siden den dag er der ting, de gør anderledes. De fik brug for hjælp fra både kolleger og politiet, da de blev overfaldet i bårerummet.

Vold og trusler følger desværre med jobbet for alt for mange reddere. Hver femte ambulanceredder har oplevet fysisk vold på jobbet inden for det sidste år, og hver tredje har oplevet trusler om vold inden for det sidste år, viser Reddernes Udviklingssekretariats arbejdsmiljøundersøgelse fra 2020.

Blandt danske lønmodtagere som helhed har 6% været udsat for vold inden for det sidste år, og 8% har været udsat for trusler om vold inden for det sidste år. Ambulancereddere er altså langt mere udsatte end andre faggrupper.

Du kan høre Malene og Torbens historie her.

Podcasten er produceret for Reddernes Udviklingssekretariat af journalist Bille Sterll.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Ny podcast: Christian gik fra leder til redder

Christian Mejlvang kører i dag som paramediciner for Falck i Rønne. Det har han dog ikke altid gjort. Den sommer, Falck vandt brandslukningen i Rønne og Nexø, havde stationsleder Christian Mejlvang kun to dages ferie. Det var en stor dag, da han bød de nye brandmænd velkommen.

Men da Christian gik ned med stress og hjerteflimmer, sagde han farvel til sit job som stationsleder hos Falck i Rønne og satte sig bag rattet i ambulancen igen. Og det har han ikke fortrudt.

Du kan høre Christians historie her.

Podcasten er produceret for Reddernes Udviklingssekretariat af journalist Bille Sterll.

Fortæl os din historie

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

Kom i gang med at lytte til podcast

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

 

Ny undersøgelse: To ud af tre har følt sig stresset inden for de sidste to uger

Fakta om svarpersonerne

  • 1059 har besvaret spørgeskemaet
  • 10% er kvinder
  • 58% arbejder i ambulancetjenesten
  • 21% kører sygetransport
  • 55% er over 50 år
  • 17% har et tillidshverv

Stress kan afdækkes på flere måder i spørgeskemaer. Enten ved indirekte at spørge ind til symptomer på stress eller direkte ved at bruge ordet stress i spørgsmålet. I denne undersøgelse er der spurgt direkte ind til stress, og dermed afhænger svarene af, hvad svarpersonerne forstår ved stress. De fleste må formodes tillægge stress negativ betydning, men vi ved ikke, hvad svarpersonerne forstår ved at være stresset.

Hver tiende har altid eller ofte følt sig stresset inden for de sidste to uger

I medlemsundersøgelsen spørges der bl.a. ind til, om redderne har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Hertil svarer 1%, at de altid har følt sig stresset, mens 8% svarer ofte, 20% svarer sommetider, og 39% svarer sjældent.

 

I undersøgelsen er der en lige stor andel mandlige og kvindelige svarpersoner, der svarer, at de har følt sig stresset inden for de sidste to uger.

Der er dog en højere andel af kvinder (77%) end mænd (49%), der svarer, at den vigtigste kilde til stress skyldes en blanding af forhold i arbejdsliv og privatliv, mens færre kvinder (12%) end mænd (46%) der svarer, at den vigtigste kilde til stress er forhold i deres arbejdsliv.

Arbejdsmiljø-undersøgelse

Reddernes Udviklingssekretariat har i 2020 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes arbejdsmiljø.

Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.

Metode

Dataindsamlingsperiode
Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 24. juni til 2. juli 2020 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.

Dataindsamlingsmetode og målgruppe
Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.

Antal besvarelser og svarprocent
Spørgeskemaet er sendt til de 3307 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. 1195 er påbegyndt besvarelsen, men 136 er enten sorteret fra fordi de ikke er i arbejde eller er elever, eller fordi de ikke har besvaret hele spørgeskemaet. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1059 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 32%.

Repræsentativitet
Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere og reddere med tillidshverv (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mm.). Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.

Statistisk usikkerhed
Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.

Spørgeskemaet
Spørgeskemaet bestod af omkring 40 spørgsmål og er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat. Spørgsmålene er blandt andet taget fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgelser Arbejdsliv og helbred.

Ny undersøgelse: Ambulancepersonalet udsættes for vold og trusler

Fakta om svarpersonerne

  • 1059 har besvaret spørgeskemaet
  • 10% er kvinder
  • 58% arbejder i ambulancetjenesten
  • 21% kører sygetransport
  • 55% er over 50 år
  • 17% har et tillidshverv

Der kan være en øget risiko for, at man bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold, når man arbejder med mennesker og særligt når man arbejder med mennesker, der er syge og udsatte og kan føle sig misforstået eller truet fx på grund af psykisk sygdom, demens.

Blandt alle danske lønmodtagere har 6% oplevet fysisk vold inden for de seneste 12 måneder, mens 8% har været udsat for trusler om vold inden for de senste 12 måneder (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark).

Hver femte ambulanceredder har været udsat for fysisk vold inden for det sidste år

20 % af ambulanceredderne i undersøgelsen svarer, at de har været udsat for vold inde for de sidste 12 måneder. Heraf svarer 1%, at de har været udsat for vold månedligt, mens 19% svarer, at de har været udsat for fysisk vold sjældnere end en gang om måneden.

4% af de øvrige faggrupper i undersøgelsen, svarer, at de har været udsat for fysisk vold inden for det sidste år. De øvrige faggrupper er sygetransport, brand, autohjælp, teknik og lufthavnen.

96% af dem, der svarer, at de har været udsat for vold inden for de sidste 12 måneder, svarer, at det er patienter, klienter mm., der har udsat dem for vold. De øvrige svarer, at det er kollegaer og ledere, der har udsat dem for vold.

Hver tredje ambulanceredder har været udsat for trusler om vold inden for det sidste år

37% af dem, der arbejder i ambulancetjenesten svarer, at de har oplevet trusler om vold inden for det sidste år. Heraf har 2% oplevet det månedligt og 34% har oplevet det sjældnere end det.

6% af de øvrige faggrupper i undersøgelsen, svarer, at de har været udsat for trusler om vold inden for det sidste år. De øvrige faggrupper er sygetransport, brand, autohjælp, teknik og lufthavnen.

98% af dem, der svarer, at de har været udsat for trusler vold inden for de sidste år, svarer, at det er patienter, klienter m.fl., der har udsat dem for vold. De øvrige svarer, at det er kollegaer og ledere, der har udsat dem for trusler om vold.

 

Har du eller en af dine kollegaer været udsat for vold eller trusler om vold har Arbejdstilsynet udarbejdet en række vejledninger om vold på arbejdspladsen. Læs mere her.

Arbejdsmiljø-undersøgelse

Reddernes Udviklingssekretariat har i 2020 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes arbejdsmiljø.

Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.

Metode

Dataindsamlingsperiode
Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 24. juni til 2. juli 2020 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.

Dataindsamlingsmetode og målgruppe
Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.

Antal besvarelser og svarprocent
Spørgeskemaet er sendt til de 3307 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. 1195 er påbegyndt besvarelsen, men 136 er enten sorteret fra fordi de ikke er i arbejde eller er elever. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1059 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 32%.

Repræsentativitet
Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere og reddere med tillidshverv (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mm.). Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.

Statistisk usikkerhed
Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.

Spørgeskemaet
Spørgeskemaet bestod af omkring 40 spørgsmål og er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat. Spørgsmålene er blandt andet taget fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgelser Arbejdsliv og helbred.

Ny undersøgelse: Udbud påvirker reddernes arbejdsmiljø

Medlemsundersøgelsens formål har været at afdække forhold omkring reddernes arbejdsmiljø med særligt fokus på de vilkår, der er for reddernes arbejde – både det overordnede så som udbud og det mere arbejdspladsnære så som arbejdstid, valgplaner og pauser.

I den kommende tid kan du læse undersøgelsens resultater. Denne artikel sætter fokus på udbud, hjemtagelser og overenskomstskift.

Fakta om svarpersonerne

  • 1059 har besvaret spørgeskemaet
  • 10% er kvinder
  • 58% arbejder i ambulancetjenesten
  • 21% kører sygetransport
  • 55% er over 50 år
  • 17% har et tillidshverv

De præhospitale udbud

Det blev i 2003 besluttet, at amterne (nu regionerne) var forpligtede til at sende ambulancekørslen i udbud, frem for blot at indgå kontrakt med en ambulanceoperatør. Den første store udbudsrunde blev gennemført i 2008-2009. Regionerne har siden haft ambulanceberedskabet sendt i udbud to gange.

Regionerne har de seneste år forsøgt at øge konkurrencen på ambulanceområdet. Det er sket ved at eksperimentere med forskellige udbudsformer, opdeling i udbudsområder, stille krav om flere udbydere i den enkelte region.

VIVEs undersøgelse ”Udbud af den præhospitale indsats – hvordan sikres kvalitetsudvikling og innovation?” fra 2018 peger på, at arbejdsmiljø fylder meget for ambulancepersonalet i forbindelse med udbud. Ambulancepersonalet giver i undersøgelsen udtryk for, at arbejdsmiljøet er blevet forringet, blandt andet som følge af den større afstand, der er kommet mellem dem, der laver arbejdet, og dem, der træffer beslutningerne.

Besvarelserne i denne undersøgelse peger også på, at både udbud, hjemtagelse og overenskomstskift påvirker reddernes arbejdsmiljø.

Udbud, hjemtagelse og overenskomstskift

Der er stillet tre spørgsmål om udbud, hjemtagelse og overenskomstskift i undersøgelsen.

83% af redderne i undersøgelsen svarer, at det i høj eller i nogen grad påvirker deres arbejdsmiljø, hvis deres arbejdsområde bliver sendt i udbud. Kun 6% svarer, at det ikke påvirker deres arbejdsmiljø, hvis deres arbejdsområde bliver sendt i udbud.

73% af redderne i undersøgelsen svarer, at det i høj grad eller i nogen grad påvirker deres arbejdsmiljø, hvis deres arbejdsområde bliver hjemtaget.

72% af redderne i undersøgelsen svarer, at det i høj grad eller i nogen grad påvirker deres arbejdsmiljø, hvis de skal skifte overenskomst, fordi deres arbejdsområde bliver hjemtaget af regionen.

Undersøgelsens resultater peger på, at der er behov for et fornyet fokus på, at udbud ikke må ske på bekostning af reddernes arbejdsvilkår. Reddernes Udviklingssekretariat vil i den kommende tid arbejde videre med, hvordan udbud og hjemtagelser påvirker reddernes arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø-undersøgelse

Reddernes Udviklingssekretariat har i 2020 gennemført en medlemsundersøgelse om reddernes arbejdsmiljø.

Du kan læse notater om undersøgelsens resulatater opdelt efter emner her.

Metode

Dataindsamlingsmetode
Analyseinstituttet Analyse Danmark har i perioden 24. juni til 2. juli 2020 gennemført undersøgelsen for Reddernes Udviklingssekretariat.

Dataindsamlingsmetode og målgruppe
Undersøgelsen er gennemført ved invitere alle reddere, som er medlem af 3F og har oplyst en mail eller et mobilnummer, og er i arbejde eller elev, til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne er inviteret via e-mail eller SMS til at besvare et online-spørgeskema.

Antal besvarelser og svarprocent
Spørgeskemaet er sendt til de 3307 medlemmer med redderbaggrund, der har opgivet mail eller mobilnummer til 3F. 1195 er påbegyndt besvarelsen, men 136 er enten sorteret fra fordi de ikke er i arbejde eller ikke er elever. Undersøgelsens resultater består af svar fra 1059 respondenter, hvilket svarer til en svarprocent på 32%.

Repræsentativitet
Det har ikke været muligt at vurdere stikprøvens repræsentativitet, hverken blandt reddere i 3F eller blandt alle reddere. Besvarelserne peger på, at der er en overrepræsentation af ældre reddere og reddere med tillidshverv (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mm.). Data er ikke vægtet og undersøgelsens resultater skal læses med de forbehold.

Statistisk usikkerhed
Da det kun er et udsnit af redderne, der har deltaget i undersøgelsen, er alle analyser forbundet med en statistisk usikkerhed. Alle sammenhænge og forskelle, der beskrives i teksten, er testet statistisk signifikante (med chi i anden-test) på et signifikansniveau på minimum 95%.

Spørgeskemaet
Spørgeskemaet bestod af omkring 40 spørgsmål og er udviklet i samarbejde mellem Analyse Danmark og Reddernes Udviklingssekretariat. Spørgsmålene er blandt andet taget fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgelser Arbejdsliv og helbred.

 

Patientsikkerhedsdag sætter fokus på de ansattes sikkerhed

Den 17. september 2020 sætter WHO for andet år i træk fokus på patientsikkerhed. I år er der fokus på de ansattes sikkerhed.

Chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Simon Tulloch fortæller her, hvordan psykologisk tryghed kan sikre en bedre oplevelse for både patienter og ansatte i den præhospitale indsats.

HVad er Psykologisk tryghed?

Patientsikkerhed har mange forskellige aspekter, og det er vigtigt både at se på patienternes og de ansattes sikkerhed. Det er især væsentligt at have fokus på de medarbejdere, der står helt i front. Sådan lyder det fra Simon Tulloch, der har beskæftiget sig med begrebet psykologisk tryghed.

Psykologisk tryghed handler kort fortalt om, at medarbejdere skal føle sig selvsikre og trygge nok til at sige højt, hvis de føler tvivl om noget i deres arbejdsprocesser. Det er her vitale fejl kan undgås.

– Hvis medarbejdere ikke føler psykologisk tryghed, får de ikke sagt noget, hvis de mener, der er ved at ske en fejl. Når medarbejdere ikke føler sig trygge nok til at udtrykke deres tvivl, kan et helt team gå glip af en mulighed for at lære og forhindre fejl, siger Simon Tulloch.

Ambulancepersonalet har en unik rolle

– Ambulancepersonalet har en meget central rolle, fordi de står i front, når akut syge patienter møder sundhedsvæsenet, siger Simon Tulloch.

– De har en kritisk rolle i behandlingsprocessen for ​​patienten. Deres ansvar er enormt. Lige netop her er det vigtigt, at der er psykologisk tryghed. Hvis en ambulanceredder ikke føler sig sikker nok til at spørge efter hjælp, når der opstår tvivl, kan det ende ud i vitale fejl, fortsætter Simon Tulloch.

Hvordan sikres psykologisk tryghed?

Som sundhedsperson er det næsten umuligt at undgå fejl, understreger Simon Tulloch. Og når det sker, er det vigtigt, at man bruger fejlen til læring i stedet for at slå sig selv i hovedet. For der er brug for handling, når tingene skal gå stærkt, og der står meget på spil.

Et centralt spørgsmål er også, hvordan kollegaer og ledelse kan sikre, at medarbejdere føler en høj grad af psykologisk tryghed. Simon Tulloch har forslag til nogle konkrete værktøjer, der kan benyttes:

  • En mulighed er at øve og indramme det arbejde, der udføres. At have øje for potentielle vaner i teamet, situationer og gøre det klart for medarbejderne, at chancen for, at der opstår fejl, er til stede.
  • Anerkende fejl og se, hvad medarbejderne kan lære af den konkrete fejl. En person kan ikke vide alt og for at sikre psykologisk tryghed, er det vigtigt, at medarbejderne er klar over dette.
  • Præsentér nye muligheder for teamet. Hvis der er en høj grad af usikkerhed, må medarbejderne se muligheden i at ændre nogle processer, der skaber mere psykologisk tryghed.

Du kan læse mere om psykologisk tryghed på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside.

Psykolog: Læg mærke til disse faresignaler

Det er vigtigt, at man som redder lytter til sin krop, når man arbejder i en stresset hverdag. Sådan lyder det fra psykolog og forfatter Rikke Høgsted, leder af Institut for Belastningspsykologi. Og hvilke advarselssignaler ens krop sender, når der er noget galt, er forskellig fra person til person.

– Nogle oplever symptomer – eller faresignaler – fra hovedet og får svært ved at koncentrere sig, oplever en svækket hukommelse eller bliver sort-hvid tænkende og mister evnen til at rumme kompleksitet. Andre oplever følelsesmæssige reaktioner med kort lunte eller følelsen af afmagt og hjælpeløshed eller kropslige symptomer som øget vagtsomhed, hovedpine eller låst åndedræt. Og atter andre distancerer sig socialt, siger Rikke Høgsted.

Hold øje med faresignalerne

  • Tegn på mental ubalance kan være en svækket hukommelse, at man bliver sort-hvid tænkende og mister evnen til at rumme kompleksitet.
  • Nogle får følelsesmæssige reaktioner og oplever kort lunte eller følelse af afmagt og hjælpeløshed.
  • Kropslige reaktioner kan være øget vagtsomhed, hovedpine eller låst åndedræt.
  • Andre distancerer sig socialt fra andre mennesker.
  • Hvis du oplever disse tegn, er det vigtigt, at du tager det alvorligt, på samme måde som du ville med fysisk sygdom.

Kilde: Rikke Høgsted

Hvis man oplever tegn på det, Rikke Høgsted kalder mental ubalance, er det vigtigt, at man tager det alvorligt. At afskære sig fra sine kollegaer betyder nemlig, at man fjerner sin kilde til ny energi.

-Noget af det, vi næsten altid finder ud af, når vi deler med andre, er, at det, vi gennemgår, er normalt. Det er virkelig god psykologisk medicin, at vi kan mærke, at andre genkender måden, vi har det på. Når vi distancerer os socialt, trækker vi os faktisk fra den benzinstander, der kan fylde vores tank op, siger hun.

Undgå udmattelse

Rikke Høgsted siger, at det er vigtigt, at man lytter til sin krops signaler og stopper op, inden man bliver udmattet.

– Hele forudsætningen for, at man kan tænke, er, at man ikke er løbet ind i en udmattelsestilstand. Når vi bliver udmattede, er vi i risiko for at blive sjuskede og for, at vores følelser kommer ud af kontrol.

Derfor er det vigtigt at holde øje med de helt basale fysiologiske behov.

– Det er vigtigt, at du er opmærksom, om du bruger kræfterne fornuftigt. Husk at spise og drikke, og hold pauser, siger hun.

Accepter fejlene

Som sundhedsperson kan man umuligt undgå at begå fejl, understreger Rikke Høgsted. Og når det sker, er det vigtigt, at man bruger fejlen til læring i stedet for at banke sig i hovedet, for der er brug for handling, når tingene skal gå stærkt.

– Det værste ville være, hvis vi ikke handlede overhovedet. Vores faglighed bunder i høj grad i at holde hjertet varmt, hovedet koldt og begge ben på jorden. Det vil sige, at vi fortsat kan være løsningsorienterede og analyserende, at vi fortsat er empatiske og bruger vores psykologiske intelligens, og at vi forbliver handlekraftige og tør tage valg, siger hun.

Og her har redderne en fordel, fordi de ofte skal danne overblik og træffe beslutninger i løbet af få sekunder.

– Redderne er mestre i timing, og der har de et stort forspring i forhold til andre faggrupper. De er ikke overilede og skynder sig ikke på et sjusket grundlag, og modsat ved de godt, at man skal slå til, når et moment er tilpas fornuftigt, siger hun.