Patientsikkerhedsdag sætter fokus på de ansattes sikkerhed

Den 17. september 2020 sætter WHO for andet år i træk fokus på patientsikkerhed. I år er der fokus på de ansattes sikkerhed.

Chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Simon Tulloch fortæller her, hvordan psykologisk tryghed kan sikre en bedre oplevelse for både patienter og ansatte i den præhospitale indsats.

HVad er Psykologisk tryghed?

Patientsikkerhed har mange forskellige aspekter, og det er vigtigt både at se på patienternes og de ansattes sikkerhed. Det er især væsentligt at have fokus på de medarbejdere, der står helt i front. Sådan lyder det fra Simon Tulloch, der har beskæftiget sig med begrebet psykologisk tryghed.

Psykologisk tryghed handler kort fortalt om, at medarbejdere skal føle sig selvsikre og trygge nok til at sige højt, hvis de føler tvivl om noget i deres arbejdsprocesser. Det er her vitale fejl kan undgås.

– Hvis medarbejdere ikke føler psykologisk tryghed, får de ikke sagt noget, hvis de mener, der er ved at ske en fejl. Når medarbejdere ikke føler sig trygge nok til at udtrykke deres tvivl, kan et helt team gå glip af en mulighed for at lære og forhindre fejl, siger Simon Tulloch.

Ambulancepersonalet har en unik rolle

– Ambulancepersonalet har en meget central rolle, fordi de står i front, når akut syge patienter møder sundhedsvæsenet, siger Simon Tulloch.

– De har en kritisk rolle i behandlingsprocessen for ​​patienten. Deres ansvar er enormt. Lige netop her er det vigtigt, at der er psykologisk tryghed. Hvis en ambulanceredder ikke føler sig sikker nok til at spørge efter hjælp, når der opstår tvivl, kan det ende ud i vitale fejl, fortsætter Simon Tulloch.

Hvordan sikres psykologisk tryghed?

Som sundhedsperson er det næsten umuligt at undgå fejl, understreger Simon Tulloch. Og når det sker, er det vigtigt, at man bruger fejlen til læring i stedet for at slå sig selv i hovedet. For der er brug for handling, når tingene skal gå stærkt, og der står meget på spil.

Et centralt spørgsmål er også, hvordan kollegaer og ledelse kan sikre, at medarbejdere føler en høj grad af psykologisk tryghed. Simon Tulloch har forslag til nogle konkrete værktøjer, der kan benyttes:

  • En mulighed er at øve og indramme det arbejde, der udføres. At have øje for potentielle vaner i teamet, situationer og gøre det klart for medarbejderne, at chancen for, at der opstår fejl, er til stede.
  • Anerkende fejl og se, hvad medarbejderne kan lære af den konkrete fejl. En person kan ikke vide alt og for at sikre psykologisk tryghed, er det vigtigt, at medarbejderne er klar over dette.
  • Præsentér nye muligheder for teamet. Hvis der er en høj grad af usikkerhed, må medarbejderne se muligheden i at ændre nogle processer, der skaber mere psykologisk tryghed.

Du kan læse mere om psykologisk tryghed på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside.

Psykolog: Læg mærke til disse faresignaler

Det er vigtigt, at man som redder lytter til sin krop, når man arbejder i en stresset hverdag. Sådan lyder det fra psykolog og forfatter Rikke Høgsted, leder af Institut for Belastningspsykologi. Og hvilke advarselssignaler ens krop sender, når der er noget galt, er forskellig fra person til person.

– Nogle oplever symptomer – eller faresignaler – fra hovedet og får svært ved at koncentrere sig, oplever en svækket hukommelse eller bliver sort-hvid tænkende og mister evnen til at rumme kompleksitet. Andre oplever følelsesmæssige reaktioner med kort lunte eller følelsen af afmagt og hjælpeløshed eller kropslige symptomer som øget vagtsomhed, hovedpine eller låst åndedræt. Og atter andre distancerer sig socialt, siger Rikke Høgsted.

Hold øje med faresignalerne

  • Tegn på mental ubalance kan være en svækket hukommelse, at man bliver sort-hvid tænkende og mister evnen til at rumme kompleksitet.
  • Nogle får følelsesmæssige reaktioner og oplever kort lunte eller følelse af afmagt og hjælpeløshed.
  • Kropslige reaktioner kan være øget vagtsomhed, hovedpine eller låst åndedræt.
  • Andre distancerer sig socialt fra andre mennesker.
  • Hvis du oplever disse tegn, er det vigtigt, at du tager det alvorligt, på samme måde som du ville med fysisk sygdom.

Kilde: Rikke Høgsted

Hvis man oplever tegn på det, Rikke Høgsted kalder mental ubalance, er det vigtigt, at man tager det alvorligt. At afskære sig fra sine kollegaer betyder nemlig, at man fjerner sin kilde til ny energi.

-Noget af det, vi næsten altid finder ud af, når vi deler med andre, er, at det, vi gennemgår, er normalt. Det er virkelig god psykologisk medicin, at vi kan mærke, at andre genkender måden, vi har det på. Når vi distancerer os socialt, trækker vi os faktisk fra den benzinstander, der kan fylde vores tank op, siger hun.

Undgå udmattelse

Rikke Høgsted siger, at det er vigtigt, at man lytter til sin krops signaler og stopper op, inden man bliver udmattet.

– Hele forudsætningen for, at man kan tænke, er, at man ikke er løbet ind i en udmattelsestilstand. Når vi bliver udmattede, er vi i risiko for at blive sjuskede og for, at vores følelser kommer ud af kontrol.

Derfor er det vigtigt at holde øje med de helt basale fysiologiske behov.

– Det er vigtigt, at du er opmærksom, om du bruger kræfterne fornuftigt. Husk at spise og drikke, og hold pauser, siger hun.

Accepter fejlene

Som sundhedsperson kan man umuligt undgå at begå fejl, understreger Rikke Høgsted. Og når det sker, er det vigtigt, at man bruger fejlen til læring i stedet for at banke sig i hovedet, for der er brug for handling, når tingene skal gå stærkt.

– Det værste ville være, hvis vi ikke handlede overhovedet. Vores faglighed bunder i høj grad i at holde hjertet varmt, hovedet koldt og begge ben på jorden. Det vil sige, at vi fortsat kan være løsningsorienterede og analyserende, at vi fortsat er empatiske og bruger vores psykologiske intelligens, og at vi forbliver handlekraftige og tør tage valg, siger hun.

Og her har redderne en fordel, fordi de ofte skal danne overblik og træffe beslutninger i løbet af få sekunder.

– Redderne er mestre i timing, og der har de et stort forspring i forhold til andre faggrupper. De er ikke overilede og skynder sig ikke på et sjusket grundlag, og modsat ved de godt, at man skal slå til, når et moment er tilpas fornuftigt, siger hun.