Konkurrence: Kom med dit bud på en nytårstale

Du skal komme med dit bud på, hvad 2022 skal bringe for redderfagene. Det vil sige, hvor er vi lige nu, og hvor håber du, vi er i slutningen af 2022. Kom enten med dit bud indenfor ambulance, autohjælp, brand, liggende sygetransport eller siddende sygetransport.

Du kan aflevere din nytårstale på som et debatindlæg på max 2022 anslag til vores hjemmeside, en kort video med din tale på max 90 sekunder, et meme eller noget helt fjerde.

Du kan gøre det alene eller du kan gøre det sammen med dine kollegaer. Du må gerne sende flere bidrag. Det eneste krav er, at det skal kunne bringes på Facebook, Instagram eller på vores hjemmeside.

Fire gode råd til en nytårstale:

  • Gør din tale kort
  • Hav få budskaber
  • Lav en god struktur
  • Gør det til en fælles refleksion over et eller flere af redderfagene.

Sådan deltager du

Konkurrencen løber hele december. Så send dit bidrag senest den 31. december 2021.

Du deltager ved at sende en mail til rus@3f.dk, hvor du sender dit forslag og oplyser navn og kontaktoplysninger.

Vi viser de bedste bidrag på vores hjemmeside og på sociale medier.

Vi har tre præmier på spil. De tre bedste bud får et gavekort på 200 kr. og en sort drybag med vores logo.

Vinderne får direkte besked

Ny podcast: Vinderen er fundet

Reddernes Udviklingssekretariat lancerer ny podcast. De første afsnit handler om vendepunkter i reddernes arbejdsliv.

Vinderen fundet

Vi har tidligere efterlyst bud på navne til podcasten, og vi har modtaget mange gode bud på, hvilket navn podcasten skal have. Vi takker for jeres interesse.

Den heldige vinder er nu fundet. Det drejer sig Rasmus Pii Lyng, der med sit bud Redderen – et fag der gir mening, inspirerede os til den lidt kortere titel Redderne. Rasmus har fået direkte besked og vil modtage en drybag med posten.

Lyt til Redderne allerede nu

Første afsnit af Redderne er allerede ude og handler om Christian, der gik fra at være leder til redder.

Da Christian gik ned med stress og hjerteflimmer, sagde han farvel til sit job som stationsleder hos Falck i Rønne og satte sig bag rattet i ambulancen igen. Og det har han ikke fortrudt.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast, eller find den her.

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

Konkurrence: Kom med dit bud på et navn til vores nye podcast

Reddernes Udviklingssekretariat er på vej med en ny spændende podcast til og med redderne. De første tre afsnit handler om vendepunkter i reddernes arbejdsliv. De næste tre afsnit har faglig udvikling i den liggende sygetransport som omdrejningspunkt.

Afsnit 1-3: Vendepunkter

I de tre første afsnit kan du høre tre historier fra ambulancetjenesten. Ambulancereddere taler om vendepunkter i deres arbejdsliv. Fortællingerne handler om at gå ned med stress, om at ens arbejdsplads blive hjemtaget i forbindelse med de præhospitale udbud og om at blive udsat for vold fra en patient. De tre afsnit er produceret af journalisten Bille Sterll og bringes også på Fagbladet 3F’s podcast Arbejd, Arbejd. Første afsnit kommer mellem jul og nytår.

Afsnit 4-6: Faglig udvikling i den liggende sygetransport

I de følgende tre afsnit vil du kunne høre sygetransportredderen Camilla i samtale med sygetransportredderen Fatih og paramedicineren Peter. De vil tale om faglige spørgsmål, der optager redderne i den liggende sygetransport. Produktionen går i gang i det nye år, og den forventes udgivet i første kvartal af 2021.

Deltag og vind

Kom med dit bud på et navn til vores nye podcast. De tre bedste forslag får enten et gavekort på en værdi af 300 kr., en drybag med logo eller et stetoskop.

Send dit forslag i en mail til info-rus@3f.dk senest søndag den 3. januar eller skriv det som en kommentar på vores Facebook-opslag. Vinderne får direkte besked, og deres navne og forslag vil blive offentliggjort på 3frus.dk.