Fordommene mellem generationerne kan der være mange af: De gamle er forstokkede, de unge er for følsomme for blot at nævne et par stykker. Vi går mod et mere og mere mangfoldigt arbejdsmarked – derfor skal vi finde nye måder at gøre tingene på.
Mangfoldighed, lighed og inklusion – på engelsk kaldes det DEI (Diversity, Equity, Inclusion) – men er det nu ikke bare noget krænkelsesparthed pakket ind i pæne ord?
Faktisk ikke! Det handler om fremtidens arbejdspladser, og der skal være plads til alle. Det handler om at bryde nogle forældede og gammeldags mønstre, i den måde vi omgås hinanden og samarbejder på. Simpelthen fordi det virker ekskluderende – og det er det sidste, vi har brug for. Vi har brug for at alle bidrager, og et af de steder, hvor man er foran og tilsyneladende har løst udfordringen, er på brandstationen i Esbjerg.
”Det er helt bevidst, den måde vi gør det på. Før januar 2025 havde vi ingen kvinder ansat, og vi havde få unge – nu har vi seks kvinder og samtidig en del flere unge fra Generation Z,” siger Benne Rodkjær, der er daglig leder for Falck i Esbjerg med overordnet ansvar for drift og personale. Han er ansvarlig for otte operative ledere og cirka 50 brandmænd på døgnvagt med et aldersspænd fra 21 til 60 år.
Diversitet i dagligdagen
Der er stor forskel på generationerne, i hvert fald set fra ledelsens side: De unge kræver noget andet, de skal undervises på en anden måde, de skal ledes på en anden måde: ”Helt grundlæggende så betyder fællesskabet alt for dem. De vil være med i beslutninger, de vil forstå, hvorfor de skal gøre, som vi beder dem om, og der er også forskel på den måde, man gerne vil lære på. Groft sagt, så vil de ældre have det stoppet ned i halsen, helst lidt hurtigt. De yngre vil gerne tale om det og være en del af processen. Så det er vigtigt, at vi tilpasser både undervisning og ledelse,” siger Benne Rodkjær.
De unge vil gerne inddrages og forstå, og når de først er med, så leverer de fuldt ud. ”Baselinen er, at alle kan det hele, og selvfølgelig er der noget, man er bedre til andet, så man må gerne sige – det er jeg ikke tryg ved, så kan man støtte sig til en kollega, der ved det,” forklarer Benne Rodkjær.
For redderne går det begge veje mellem generationerne, og det er de unge opmærksomme på: ”Lige som de gamle skal acceptere, at der kommer nye til, så skal de nye også acceptere, at de gamle har noget erfaring – sådan er det bare. Det går begge veje, alt går begge veje,” siger Bianca Putri. Hun er 25 år og en af de seks kvinder, der nu er en del af Esbjerg Brandstation. På 3frus.dk kan du finde en artikel, hvor Bianca Putri sammen med sine kvindelige kollegaer fortæller om at være brandmand.
”God ledelse er at lede forskelligt. Man kan ikke lede alle på samme måde – situationsbestemt og diversitet i vores ledelse. Det betyder også, at vi prøver nogle ting, og det er ikke altid, at det virker. Nogle ting virker, andre gør ikke,” forklarer Benne Rodkjær.
Generationsforskelle
For Generation Z er fællesskabsfølelsen altså vigtig. Sociologer og samfundsforskere deler ofte befolkningen op i generationsbetegnelser, der beskriver særlige kendetegn ved den pågældende generation. Sådanne beskrivelser gælder aldrig for 100% af en generation, det er mønstre og strømninger. På samme måde er alderen ikke altafgørende for om, man tilhøret den ene eller den anden generation.
”Fællesskabsfølelsen er det vigtigste for Z’erne,”siger Benne Rodkjær, der bl.a. fik inspiration og hjælp fra ambulancerøret, hvor man har erfaring med at inkludere de yngre generationer. Kønsfordelingen i ambulancerne er under tydelig forandring, hvor flere og flere kvinder kommer til. Det samme er ved at ske inden for brand.
”Da vi startede, skulle man skrive sig på, hvis man spiser med til aftensmaden. Nu er det sådan, at man skal skrive sig på, hvis man ikke vil spise med. Det siger næsten alt om fællesskabet,” slutter Benne Rodkjær.
Her kan du læse om de fem kvindelige brandmænd i Esbjerg: