Vi har behov for et beredskab, der kan håndtere nutidens og fremtidens udfordringer. Det er nødvendigt at standardisere kommunikationskanaler og samarbejdsflader yderligere. Derudover skal vi kunne skalere indsatsen ved at træne samarbejdet mellem de mange aktører og efterfølgende evaluere dette samarbejde.
Aktuelle udfordringer
Beredskabet er for alvor kommet på dagsordenen de sidste par år efter corona-krisen og krigen i Ukraine. Danmark har derfor fået et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, som spiller en central rolle i at sikre bedre sammenhæng mellem det kommunale, regionale og statslige beredskab.
Fremtidige krav
Udviklingen i samfundet stiller nye krav til beredskabet, der skal træde til, når det går galt. Ulykker og kriser opstår og udvikler sig anderledes end tidligere, og beredskabet skal være klar til at håndtere nye og komplekse hændelser. Dette kræver nye kompetencer, mere mandskab og flere øvelser på tværs af sektorerne.
Vores fem anbefalinger
Reddernes Udviklingssekretariat har formuleret et beredskabsudspil, hvor vi sætter særligt fokus på større hændelser og akut hjælp, når behovet for ressourcer overstiger det reelle mandskab. Vi har fem anbefalinger til et fremtidssikret beredskab:
- Beredskabsplaner og øvelser er en nødvendighed.
- Flere ressourcer og bedre udstyr.
- Forenklet og ensartet kommunikation på tværs af beredskaber.
- Fokus på evaluering og læring.
- Øget faglighed og mere uddannelse.