Bagom optagelserne til ergonomi-videoerne.

Reddernes Udviklingssekretariat har produceret 7 ergonomi-videoer, der er målrettet PTR-redderne i den siddende sygetransport. Men faktisk kan de fleste reddere i Danmark får gavn af et lidt bedre arbejdsmiljø, når bilen er den primære arbejdsplads. Fokus er på, det du selv kan gøre i dagligdagen og formatet er Instagramvideoer. Det vil sige korte videoer, du kan se på din telefon, når du har et øjeblik i løbet af arbejdsdagen.

Et minut kan gøre en forskel

Hver video er omkring et minut lang og kan ses uden lyd, da der er undertekster på. Alle øvelserne kan laves i eller ved siden af bil en, så det er realistisk, at du får passet på dig selv ved at gennemføre øvelserne i løbet af arbejdsdagen.

Ny video hver dag i løbet af den internationale arbejdsmiljøuge

Du kan se en af de nye videoer herunder. I løbet af uge 43, der er den internationale arbejdsmiljøuge, lægger vi en video på Instagram og Facebook hver dag! Så skynd dig ind og følg os på både https://www.facebook.com/Reddernesudviklingssekretariat og https://www.instagram.com/reddernesudviklingssekretariat/

Se den første ergonomi-video her