DEMC10: Se hvordan Uddannelsesfonden dækker dit deltagergebyr

Nordeuropas største akutkonference DEMC10 afholdes i København den 2. – 3. november 2023 på Comfort Hotel & Congress Copenhagen Airport.

DEMC er den største akutmedicinske event i Danmark og vil igen være en tværfaglig konference, hvor reddere, akutsygeplejersker og akutlæger samles for at dele den nyeste viden indenfor det akutmedicinske område.

Reddernes Uddannelses- og kompetencefond har bevilget en økonomisk pulje til DEMC10, som vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Reddere, ansat på en 3F-overenskomst i Falck, kan derfor få dækket konferencebyret ved at følge nedenstående procedure:

Hvis du ikke er mellem af 3F/CF-fagforening, vil du blive opkrævet et administrationsgebyr på 500,00 kr., som skal indbetales inden din tilmelding er godkendt.

Ansøgningen skal sendes til fondens sekretariatet senest mandag den 28. august 2023 hvorefter du vil modtage svar indenfor 5 hverdage. Hvis du bliver tildelt en plads, er din tilmelding bindende.

For at sikre dig en plads med støtte fra fonden skal du sende en mail til dinfond@falck.dk med dit fulde navn, cpr.nr. e-mail, stilling og ansættelsessted, samt angivelse af hvilke dage du ønsker at deltage.

Hvis du bliver tildelt en plads, vil du modtage en bekræftelse fra sekretariatet, med et link til registrering, hvor du også kan tilmelde/betale for konferencemiddag og booke hotel, såfremt du ønsker dette for egen regning.

Sekretariatet laver en samlet tilmelding til arrangørerne, så du har ikke et personlig udlæg på konferencegebyret.

OBS. Fonden yder ikke tilskud til transport, hotel, konferencemiddag forplejning eller løntab!

Læs mere om DEMC10 her.

Seneste nyheder

Året der gik i Reddernes Udviklingssekretariat 2025

Gå-hjem-møde i Aarhus den 14. januar: Er der fair spil i den offentlige patienttransport?

En hverdag i front: 58 beretninger fra first responders

Pressemeddelelse: Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og få sidste nyt fra Reddernes Udviklingssekretariat