Regeringens målsætning om færre regler, mindre bureaukrati og 1000 færre årsværk i staten udmønter sig i øjeblikket i en række lovforslag, som har været sendt i høring.
Regeringens dagsorden om frisættelse og regelforenkling er prisværdig, men desværre er måden, den bliver gennemført på, kritisabel.
Der ser ud til at være nogle utilsigtede konsekvenser i form af forringelser af patient- og retssikkerheden i afbureaukratiseringens navn.
Vi mener ikke, at prisen for afbureaukratisering og reduktion i statslige årsværk skal ske på baggrund af patienters sikkerhed.Vi mener ikke, at prisen for afbureaukratisering og reduktion i statslige årsværk skal ske på baggrund af patienters sikkerhed.
Seneste skridt i den retning er forslaget om at fjerne patienternes ret til at klage over befordringsafgørelser og over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere samt ændring i indrapportering af utilsigtede hændelser.
Reglerne for befordring er en rettighed
Lad os se nærmere på området for patientbefordring.
Her er der virkelig brug for at rydde op, og det er grundlæggende positivt, at regeringen har lagt op til et serviceeftersyn af befordringsreglerne.
De er komplekse og spænder over både serviceloven, sundhedsloven og andre love. Det gør dem svære at forstå for både patienter og det personale, som administrerer dem.
For patienterne er befordringsområdet en jungle, som kræver store menneskelige ressourcer både at finde rundt i og at anvende.
De indviklede regler for patienttransport er ikke tidssvarende i forhold til det sundhedsvæsen, som vi har i dag, hvor mange patienter behandles på tværs af regionsgrænser.
Reglerne er også med til at skabe ulighed i sundhed, da de mennesker, der er afhængige af befordring, oftest er patienter med sociale og sundhedsmæssige udfordringer.
Tilbud er uoverskuelige
Udfordringerne med befordringstilbuddene betyder desværre, at nogle patienter har svært ved at overskue, hvordan de skal komme frem til behandling, og derfor er der nogle, som ikke fuldfører behandlingen.
I en undersøgelse fra 2021 i Region Sjælland har godt seks procent af alle borgere i regionen, svarende til 44.500 personer, undladt at bruge sundhedsvæsenets tilbud i løbet af et år på grund af transportproblemer.
Det gælder især patienter over 80 år, kronisk syge og multisyge.
Reglerne for befordring er en vigtig patientrettighed, som skal behandles med samme alvor som andre patientrettigheder. Det har stor betydning for, at patienter kan gennemføre deres behandling og for deres samlede oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen.
Muligheden for at kunne transportere sig selv eller blive transporteret til læge, hospital og øvrige behandlingstilbud er forudsætningen for at kunne tage imod sundhedsvæsenets tilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kom forleden til besindighed og fandt en løsning, så ordningen for utilsigtede hændelser bliver videreført af Danske Regioner.
Det er glædeligt. Vi håber nu, at man også vil genoverveje den øvrige del af lovforslaget.
Vi er med på, at befordringsreglerne trænger til et serviceeftersyn, men det, man nu gør, er ikke at ændre reglerne, men at fjerne mulighederne for at klage over kommunernes og regionernes afgørelser.
Klageadgang er en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier. Måske ville der komme færre klager, hvis reglerne var enkle og til at forstå?
AFsendere
- Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen.
- Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse.
- Anne Kaltoft, adm. direktør, Hjerteforeningen.
- Klaus Høm, adm. direktør, Scleroseforeningen.
- Mette Bryde Lind, adm. direktør Gigtforeningen.
- Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer.
- Jeanette Præstegaard, formand, Danske Fysioterapeuter.
- Tina Nør Langager, formand, Ergoterapeutforeningen.
- Martina Jürs, formand, Danske Bioanalytikere.
- Flemming Overgaard, formand, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F.
Læs debatindlægget i Altinget
