Mørketal om nedetid

Sygefravær og ubesatte stillinger i akutberedskabet er et landsdækkende problem. Som tidligere beskrevet så er der over 200 ubesatte stillinger på landsplan, hvor der mangler enten en ambulancebehandler eller en paramediciner. Det fremgår af tal oplyst af Sundhedsminister Magnus Heunicke til Folketingets Sundhedsudvalg.

Sideløbende har der både i dagspressen og andre steder været omtalt et højt sygefravær som en konsekvens af mandskabsmangel generelt i akutberedskabet. Redderne er udsat for et ekstraordinært stort pres i øjeblikket.

Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der har stillet spørgsmålet igennem Folketingets Sundhedsudvalg til Sundhedsministeren.

Ingen kontrol

Eksterne leverandører skal betale bod, hvis der mangler et beredskab, men der er ingen ekstern kontrol med regionerne, hvis deres egne beredskaber mangler i driften.

”Det må være rimeligt, at vi kan få oplyst, hvor mange beredskaber der er nede uanset årsagen til nedetiden. Det er klart, at i de to regioner, hvor man stadig arbejder efter en responstidsmodel, der kan man ikke opgøre, hvor mange beredskaber der er nede,” siger Flemming Overgaard, der er formand for Reddernes Udviklingssekretariat.

Forskellen på de to måder at organisere akuttjenesten – beredskabsmodellen og responstidsmodellen – er netop, at man i responstidsmodellen skal være fremme inden for en på forhånd fastsat responstid, mens man i beredskabsmodellen leverer et konkret antal beredskaber. Uanset om man er ekstern eller intern leverandør. Region Nordjylland og Region Sjælland er, som de to sidste regioner, i gang med at skifte til beredskabsmodellen.

”Er mange beredskaber ude af drift, så øger det presset på de tilbageværende beredskaber, og dermed øger det presset på redderne,” siger Flemming Overgaard og efterlyser en mere ensartet opgørelse af, hvor mange beredskaber der er nede i de enkelte regioner.

Fem forskellige svar fra regionerne

Akutindsatsen i de fem regioner er organiseret på forskellige måder, og det har betydning for, om man kan måle nedetid. Region Nordjylland og Region Sjælland anvender begge responstidsmodellen, hvilket betyder, at begrebet nedetid ikke anvendes.

Region Syddanmark
Ambulancetjenesten registrerer ikke årsager til nedetid. Og det oplyses ikke i ministerens svar, hvor meget nedetid regionens ambulancetjeneste har.

Region Nordjylland
Ambulancedriften er organiseret efter responstidsmodellen, hvorfor man ikke har nedetid. Regionen står selv for driften af 3 akutlægebiler, 6 paramedicinerbiler og 1 akutbil, som alle er i daglig drift.

Region Sjælland
Udover ambulancedriften, som fungerer efter en responstidsmodel, har Region Sjælland, beredskabskontrakt på 24 paramedicinere med en ekstern leverandør. Der er på dette område ikke nedetid. Lige som regionens akutbiler ikke har stået stille.

Region Hovedstaden
Opgøres ud fra driftstid: Akutberedskabet køber ca 1092 timers driftstid dagligt fordelt på henholdsvis 684 timer hos den ene leverandør og 408 timer hos den anden leverandør. Siden 1. august 2021 har der ikke været registreret at fulde beredskaber har været ude i hele driftstiden. Dog har enkelte beredskaber været ude af drift i dele af den aftalte driftstid:

  • Et beredskab i august
  • To beredskaber i september
  • Seks beredskaber i november (opgjort pr. 19. november)

Det er typisk aften og natdækningen, der har været ramt, som følge af manglende personaledækning hos leverandørerne.

Region Midtjylland
Det oplyses, at beredskaber i Region Midtjylland, typisk ikke er ude en hel dag på grund af sygefravær eller mangel på mandskab.

Regionens egne beredskaber udgøres af 21 ambulancer, der i perioden januar til oktober 2021 var ude af drift på grund af mandskabsmangel eller sygefravær i 59.178 minutter.

Kilde: Spørgsmål 119 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Skuffende at ikke alle reddere omfattes af vinterpakken

Regionerne beslutter i disse dage, hvordan midlerne for Regeringens coronavinterpakke skal fordeles. I Region Midtjylland og i Region Syddanmark ser det ud til, at regionerne kun har besluttet at tildele midler fra vinterpakken til de regionalt ansatte reddere i præhospitalet og ikke de privatansatte.

“Coronakrisen har skabt et ekstra pres på hele den præhospitale indsats. Både den del regionerne selv driver og den del de private leverandører driver. Derfor synes jeg, at det er meget skuffende, at regionerne nu kun tilgodeser de offentligt ansatte reddere”, udtaler Reddernes Udviklingssekretariats formand Flemming Overgaard.

Reddernes Udviklingssekretariat i 3F har tidligere på måneden taget kontakt til alle fem regionsrådsformænd. Opfordringen herfra var, at regeringens coronavinterpakke ikke alene gives på tværs af faggrupper. Men også på tværs af privat og offentligt ansatte.

“I 3F har vi i forhandlingerne om udmøntningen af regeringens coronavinterpakke kæmpet for, at også de privatansatte ambulance- og sygetransportreddere skulle omfattes. Det ser desværre ud til, at regionerne ikke har valgt at lytte. Det er problematisk, at de privat- og offentligt ansatte reddere, der løfter de samme opgaver, ikke ligestilles i denne situation,” slutter Flemming Overgaard.

Som et led i Folketingets behandling af Finansloven for 2022 er det aftalt, at der afsættes en coronavinterpakke på 1 mia. kr. til sygehusvæsenet. Midlerne skal bidrage til at:

  • Styrke aktiviteten
  • Understøtte aktiviteten
  • Fastholde sundhedspersonale

Hvis du vil vide mere:

  • Region Midtjyllands udmedling om vinterpakken kan læses her
  • Dagsorden fra regionsrådsmøde i Region Syddanmark, hvor udmøntningen besluttes, kan læses her 
  • Du kan læse vores henvendelse til de fem regionsrådsformænd her.

 

 

Husk alt frontpersonale i coronavinterpakken – også de privatansatte reddere

Regeringen har netop afsat 1 mia. kroner i den coronavinterpakke, der kan styrke sygehusvæsenets robusthed over vinteren. Reddernes Udviklingssekretariat opfordrer til, at regeringens coronavinterpakke ikke alene gives på tværs af faggrupper, men også på tværs af privat og offentligt ansatte.

Coronakrisen har skabt et ekstra pres på den præhospitale indsats. Redderne i ambulance og liggende sygetransport er ofte patienternes første møde med sundhedsvæsenet.

Redderne har under corona måtte arbejde under utrygge rammer og påtage sig nye opgaver. Mange reddere oplevede i starten af corona-krisen, at de manglede værnemidler. Flere reddere er blevet smittet med COVID-19. Flere reddere oplevede også, at de kom bageste i køen af frontpersonale, da der skulle vaccineres første gang.

“Den præhospitale indsats løses både af regionerne selv og af private leverandører. Det er derfor min opfordring, at både privat- og offentligt ansatte ambulancepersonale og sygetransportredderne bliver tænkt ind i forbindelse med udmøntningen af regeringens coronavinterpakke”, skriver Flemming Overgaard blandt andet i en henvendelse til finansminister Nicolai Wammen og til dem fem regionsrådsformænd.

Hvis du vil vide mere

  • Du kan læse vores henvendelse til finansminister Nicolai Wammen og de fem regionsrådsformænd her.
  • Du kan læse delaftalen om coronavinterpakke til sundhedsvæsenet her.

Podcast: Den sorte Volvo

Bilerne suser afsted på motorvejen med 110 kilometer i timen. Mindst. Først, når de får øje på tavlevognen med den store, blinkende pil, slækker de på speederen. Danni er ikke bange for at køre tavlevogn. Men han savner, at de andre bilister tager mere hensyn.

Indimellem sker det, at de overser tavlevognen og fortsætter med kurs mod Danni, som står på kørebanen i sin orange vest. Sådan var det med den sorte Volvo.

Hør autoredderen Dannis historie her.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Konkurrence: Kom med dit bud på en nytårstale

Du skal komme med dit bud på, hvad 2022 skal bringe for redderfagene. Det vil sige, hvor er vi lige nu, og hvor håber du, vi er i slutningen af 2022. Kom enten med dit bud indenfor ambulance, autohjælp, brand, liggende sygetransport eller siddende sygetransport.

Du kan aflevere din nytårstale på som et debatindlæg på max 2022 anslag til vores hjemmeside, en kort video med din tale på max 90 sekunder, et meme eller noget helt fjerde.

Du kan gøre det alene eller du kan gøre det sammen med dine kollegaer. Du må gerne sende flere bidrag. Det eneste krav er, at det skal kunne bringes på Facebook, Instagram eller på vores hjemmeside.

Fire gode råd til en nytårstale:

  • Gør din tale kort
  • Hav få budskaber
  • Lav en god struktur
  • Gør det til en fælles refleksion over et eller flere af redderfagene.

Sådan deltager du

Konkurrencen løber hele december. Så send dit bidrag senest den 31. december 2021.

Du deltager ved at sende en mail til rus@3f.dk, hvor du sender dit forslag og oplyser navn og kontaktoplysninger.

Vi viser de bedste bidrag på vores hjemmeside og på sociale medier.

Vi har tre præmier på spil. De tre bedste bud får et gavekort på 200 kr. og en sort drybag med vores logo.

Vinderne får direkte besked

Podcast: Slået hjem af corona

I Skejby var de 13 reddere, som blev smittet med corona på samme tid. Da Finn gik i seng nytårsaften forestillede han sig ikke, at der ville gå næsten et halvt år, før han var tilbage på fuld tid i bilen.

Men corona har gjort ham til en bedre redder, for efter han selv har prøvet at være patient, er der ting, han gør anderledes, når han kører sygetransport.

Du kan høre Finns historie her.

Podcasten er produceret for Reddernes Udviklingssekretariat af journalist Bille Sterll.

FORTÆL OS DIN HISTORIE

Hvis du er redder og har en god historie om et vendepunkt i dit arbejdsliv, som du gerne vil fortælle os om, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en mail på rus@3f.dk.

KOM I GANG MED AT LYTTE TIL PODCAST

Har du ikke lyttet til podcast før, så får du her en hurtig introduktion.

En podcast er et slags radioprogram du kan lytte til, lige når du har lyst. Du kan lytte til podcasts fra din smartphone, computer eller tablet. Det eneste det kræver er, at du har et program til at afspille podcasts.

Der er mange forskellige podcast-programmer. Den hyppigst anvendte er Apples app ’Podcast’, hvis du har en iPhone. Mens du kan lytte i Googles Podcast app, hvis du har en Android smartphone. Du kan også lytte til podcasts på Spotify.

Gå ind på din foretrukne podcast-app og søg efter “Redderne”. Husk at du kan abonnere på podcasten, så du ikke går glip af nye episoder.

Lyt til Redderne, der hvor du plejer at høre podcast eller tryk på billedet.

Referencegruppe: Brug ambulancepersonalets kompetencer rigtigt

Danskerne skal kunne føle sig trygge, når de bliver akut syge og ringer efter ambulancen. Det er ikke et spørgsmål om 5, 10, 15 eller 20 nye nye akutberedskaber.

Det er vores påstand, at der med stor sandsynlighed er ambulancer nok, men at vi bruger ressourcerne forkert.

Der er mange forskellige grunde til, at presset på akutberedskaberne i regionerne vokser. Årsagerne er forskellige fra region til region, så der findes ikke en enkelt let løsning. Men som ambulancepersonale ser vi, at en af de helt store problemer er, at der visiteres forkert. Alt for ofte bliver der sendt en ambulance, når der bør sendes en liggende sygetransport, en siddende sygetransport eller hvor patienten kan transportere sig selv til hospitalet.

Vi har alt for ofte oplevet, at folk ringer 112, hvis de synes, at der er for lang ventetid på 1813 eller vagtlægerne. Det sker også for ofte, at lægehuse sender folk hjem i egen bil for at pakke tasken og fodre hunden, og så kommer ambulancen og henter dem hjemme. Der skal heller ikke tilkaldes en ambulance, fordi patienten ikke har råd til en taxa eller mulighed for at blive kørt af andre.

Akutberedskaberne er ikke skabt til at løse problemer andre steder i sundhedsvæsenet.

Vores forslag er derfor brug ambulancepersonalets kompetencer rigtig. Det kræver:

  • Bedre forventningsafstemning ved borgerkontakt til sundhedssystemet, samt bedre koordination og styrkede kompetencer i vagtcentralerne
  • Styrkede præhospitale kompetencer og forbedret præhospital visitation så unødvendige indlæggelser undgås
  • Øget brug af liggende sygetransport til de ikke behandlingskrævende ture og i forlængelse heraf skal uddannelsen i den liggende sygetransport styrkes

Ambulancepersonalets fornemmeste opgave er at være klar, når ulykken sker, men det kan vi kun, hvis vi ikke har kørt i 12 timer i træk til ture, som kunne være kørt af en sygetransport eller som slet ikke skulle være kørt.

Reference Ambulance

Onsdag den 10. november holdt Jacob, Maja, Rune, Stefan og Søren møde i Referencegruppe Ambulance på dagsorden var blandt andet de mange sundhedspolitiske udspil, samt de aktuelle problemer i akutberedskaberne.

Gå-hjem-møder i Hvidovre: Ergonomi – når du har bilen som arbejdsplads

Når du kører siddende sygetransport, så har du mange løft og skub, samt mange ind- og udstigninger af bilen i løbet af en arbejdsdag, men sidder du korrekt, og løfter du rigtigt?

Kom til gratis oplæg om ergonomi på Falck Stationen i Hvidovre. Gå-hjem-mødet afholdes to gange torsdag den 25. november kl. 16-18 og torsdag den 2. december kl. 16-18.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Oplægget holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål.

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig til AMR Linda Firlings. Udover ergonomioplæg bydes der også på en sandwich og noget at drikke.

Praktisk information

Første gå-hjem-møde: Torsdag den 25. november 2021 kl. 16-18

Andet gå-hjem-møde: Torsdag den 2. december 2021 kl. 16-18

Sted: Falck Hvidovre, Avedøre Havnevej 35, 2650 Hvidovre

Pris: Gratis og der vil være sandwich samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport

Tilmelding: Send en mail til AMR Linda Firlings, hvor du skriver, navn, email, og hvilken dag du ønsker at tilmeldes, senest en uge før gå-hjem-mødet.

Tilmeldingsfrist: Syv dage før gå-hjem-mødet, det vil sige henholdsvis den 18. november og den 25. november

 

Redder på valg: Johnny Kristensen (A) i Nordfyns Kommune

I Nordfyns Kommune stiller Johnny Kristensen op for første gang. ”Jeg har ikke haft tid før, og skal jeg gøre det, skal jeg gøre det 100 procent. Det er jo halvandet år siden, vi startede med forberedelsen. Hvis man vil have indflydelse, så bliver man også nødt til at lægge noget energi. Jeg tror ikke, at det handler så meget om partifarve, når man skal vælges. Mere om hvor kendt man er i bybilledet,” siger den 51-årige ambulancebehandler.

Fakta om Johnny Kristensen

  • Ambulancebehandler i Responce
  • Tillidsrepræsentant siden 1993
  • Redder siden 1988, begyndte i Falck
  • Stiller op for Socialdemokratiet i Nordfyns Kommune

TRE MÆRKESAGER

Mere kvalitet i ældreplejen

Hvem skal passe vores gamle mennesker? Hvis vi ikke har en velfungerende hjemmepleje, og det har vi ikke i dag. Jeg tror ikke, vi skal have flere penge til opgaven, men måske en omfordeling eller en reorganisering af den måde vi gør tingene på,” forklarer Johnny Kristensen og fortsætter:

”Man har talt faget ned! En velfungerende hjemmepleje er grundstenen i vores velfærdssamfund. Vi skal ikke have engelske tilstande, hvor man selv betaler. Det skal vi ikke. Derfor skal vi først og fremmest have opgraderet vores sosu-hjælpere og -assistenter. Eksempelvis skal det ikke være et fokusområde for en sosu-assistent at gøre rent. Det kan et rengøringsfirma klare. Vi bliver nødt til at kigge på deres arbejdsforhold. Hvad vil vi egentlig byde de her mennesker i vilkår? Både løn- og arbejdsforhold. Vi kunne honorere bedre. I min egen kommune – lige nu – mangler vi 34 sosu’er,” siger Johnny Kristensen.

Mere kvalitet i folkeskolen

”Mere kvalitet betyder fokus på tal- og ordblindhed. Jeg ved godt, at det koster penge at gøre noget ved det. Men nogle gange så koster det penge at tjene penge, og vi kommer til at tjene på den lange bane, når folk kan tjene deres penge selv,” siger Johnny Kristensen og understreger, at det er svært at klare sig i dag, hvis man ikke får en uddannelse. Han er ikke selv ordblind, men kender problematikken fra sin egen familie.

Det handler om børnene

Som den tredje mærkesag, nævner Johnny børnene: ”Vi skal sikre at vores børn har en god og tryk barndom i nogle institutioner og rammer, som de trives i. Det koster penge, og det gælder både børnehave, vuggestuer og fritidsordninger og i skolerne,” slutter Johnny Kristensen.

Stiller du op?

Er du redder og stiller du op til valget, så kontakt journalist i Reddernes Udviklingssekretariat – Morten Hansen – hvis du ikke allerede er blevet kontaktet.

E-mail: morten.hansen@3f.dk eller mobil: 2448 0023

Redder på valg: Johannes Stougård (V) i Struer Kommune

”Bortset fra ambulance, så har jeg kørt det hele som redder,” indleder den 44-årige far til to, der bor i Linde mellem Holstebro og Struer. ”Som redder kan man faktisk få indflydelse også på ambulancedriften, selvom det er et anliggende for regionsrådet,” siger Johanes Stougård, der tidligere har kørt assistance i mere end ni år.

Et eksempel er som ”for nogle år siden, hvor vi fik et ekstra beredskab i Struer. Der var udsigt til, at der kun skulle være et beredskab, men byrådet stod sammen og sagde nej, de kæmpede for, at der kom to ambulancer og det lykkedes,” siger Johannes Stougård. Netop samarbejde er et ST-redderens mantraer:

”Det handler om at være konstruktiv og samarbejdsvillig, uanset om man er blå, rød eller grøn. Når først man er valgt ind, så er det ikke farven, men samarbejdet, der tæller. Vi skal være sammen om fremgang,” siger venstremanden fra Linde, der har tre mærkesager, som der skal kæmpes for, hvis han bliver valgt ind i Struer Byråd.

Fakta om Johannes Stougård

  • ST-redder i Holstebro
  • Har tidligere kørt assistance i 9½ år
  • Stiller op i Struer Kommune for Venstre

Tre mærkesager

Det gode liv for alle

Et liv i lokalområderne kræver decentrale aktiviteter for alle aldre. Det er afgørende, at vi understøtter nærhed med et godt børneliv og et godt ældre liv med gode skoler, institutioner og valgmuligheder for borgerne,” siger Johannes Stougård. I sin fritid er han selv meget aktiv i det lokale foreningsliv, og sidder således i skolebestyrelsen og er engageret i etableringen af et medborgerhus i Linde.

”I mange yderområder er Struer Kommune velsignet af et godt foreningsliv og mange ildsjæle, der får tingene til at ske, men det kræver, at de lokale ildsjæle bliver involveret og hørt, der hvor beslutningerne tages. Det er den måde, vi kan sikre den fortsatte lyst til at engagere sig i lokale aktiviteter, og det er vi i høj grad afhængige af i Struer Kommune,” siger Johannes Stougård.

Tænk alternativt

Plejesektoren er udfordret på varme hænder. Er der måske opgaver, som kunne løses af andre borgere og dermed frigive tid i plejesektoren? Det handler om, at vi som politikere evner at tænke alternativt og tør praktisere god ledelse. Jeg vil arbejde for en større inddragelse af personalet. De kan se strukturproblemerne, og de skal være med til at finde nye løsninger på problemerne i den offentlige sektor,” siger Johanes Stougård.

God infrastruktur er afgørende

”Skal sammenhængskraften fortsat udvikle sig i Struer Kommune, så skal vi sikre en god infrastruktur med blandt andet cykelstier og busruter, der når ud i yderområderne,” siger Johannes Stougård og understreger, at der er brug for gode og trygge transportmuligheder til egnens skoler og efterskole.

Johannes Stougård vil bruge sin baggrund som redder i det politiske arbejde. ”Det handler om faglig indsigt i hvordan tingene hænger sammen. Det vigtigste er sådan set nu, at folk kommer hen og stemmer. Jeg er lokalt engageret og med en troværdighed, der arbejder i det politiske for de værdier, som også Falck står for,” slutter kandidaten.

Stiller du op?

Er du redder og stiller du op til valget, så kontakt journalist i Reddernes Udviklingssekretariat – Morten Hansen – hvis du ikke allerede er blevet kontaktet.

E-mail: morten.hansen@3f.dk eller mobil: 2448 0023