Sygefravær og ubesatte stillinger i akutberedskabet er et landsdækkende problem. Som tidligere beskrevet så er der over 200 ubesatte stillinger på landsplan, hvor der mangler enten en ambulancebehandler eller en paramediciner. Det fremgår af tal oplyst af Sundhedsminister Magnus Heunicke til Folketingets Sundhedsudvalg.

Sideløbende har der både i dagspressen og andre steder været omtalt et højt sygefravær som en konsekvens af mandskabsmangel generelt i akutberedskabet. Redderne er udsat for et ekstraordinært stort pres i øjeblikket.

Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der har stillet spørgsmålet igennem Folketingets Sundhedsudvalg til Sundhedsministeren.

Ingen kontrol

Eksterne leverandører skal betale bod, hvis der mangler et beredskab, men der er ingen ekstern kontrol med regionerne, hvis deres egne beredskaber mangler i driften.

”Det må være rimeligt, at vi kan få oplyst, hvor mange beredskaber der er nede uanset årsagen til nedetiden. Det er klart, at i de to regioner, hvor man stadig arbejder efter en responstidsmodel, der kan man ikke opgøre, hvor mange beredskaber der er nede,” siger Flemming Overgaard, der er formand for Reddernes Udviklingssekretariat.

Forskellen på de to måder at organisere akuttjenesten – beredskabsmodellen og responstidsmodellen – er netop, at man i responstidsmodellen skal være fremme inden for en på forhånd fastsat responstid, mens man i beredskabsmodellen leverer et konkret antal beredskaber. Uanset om man er ekstern eller intern leverandør. Region Nordjylland og Region Sjælland er, som de to sidste regioner, i gang med at skifte til beredskabsmodellen.

”Er mange beredskaber ude af drift, så øger det presset på de tilbageværende beredskaber, og dermed øger det presset på redderne,” siger Flemming Overgaard og efterlyser en mere ensartet opgørelse af, hvor mange beredskaber der er nede i de enkelte regioner.

Fem forskellige svar fra regionerne

Akutindsatsen i de fem regioner er organiseret på forskellige måder, og det har betydning for, om man kan måle nedetid. Region Nordjylland og Region Sjælland anvender begge responstidsmodellen, hvilket betyder, at begrebet nedetid ikke anvendes.

Region Syddanmark
Ambulancetjenesten registrerer ikke årsager til nedetid. Og det oplyses ikke i ministerens svar, hvor meget nedetid regionens ambulancetjeneste har.

Region Nordjylland
Ambulancedriften er organiseret efter responstidsmodellen, hvorfor man ikke har nedetid. Regionen står selv for driften af 3 akutlægebiler, 6 paramedicinerbiler og 1 akutbil, som alle er i daglig drift.

Region Sjælland
Udover ambulancedriften, som fungerer efter en responstidsmodel, har Region Sjælland, beredskabskontrakt på 24 paramedicinere med en ekstern leverandør. Der er på dette område ikke nedetid. Lige som regionens akutbiler ikke har stået stille.

Region Hovedstaden
Opgøres ud fra driftstid: Akutberedskabet køber ca 1092 timers driftstid dagligt fordelt på henholdsvis 684 timer hos den ene leverandør og 408 timer hos den anden leverandør. Siden 1. august 2021 har der ikke været registreret at fulde beredskaber har været ude i hele driftstiden. Dog har enkelte beredskaber været ude af drift i dele af den aftalte driftstid:

• Et beredskab i august
• To beredskaber i september
• Seks beredskaber i november (opgjort pr. 19. november)

Det er typisk aften og natdækningen, der har været ramt, som følge af manglende personaledækning hos leverandørerne.

Region Midtjylland
Det oplyses, at beredskaber i Region Midtjylland, typisk ikke er ude en hel dag på grund af sygefravær eller mangel på mandskab.

Regionens egne beredskaber udgøres af 21 ambulancer, der i perioden januar til oktober 2021 var ude af drift på grund af mandskabsmangel eller sygefravær i 59.178 minutter.

Kilde: Spørgsmål 119 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)

Danskerne skal kunne føle sig trygge, når de bliver akut syge og ringer efter ambulancen. Det er ikke et spørgsmål om 5, 10, 15 eller 20 nye nye akutberedskaber.

Det er vores påstand, at der med stor sandsynlighed er ambulancer nok, men at vi bruger ressourcerne forkert.

Der er mange forskellige grunde til, at presset på akutberedskaberne i regionerne vokser. Årsagerne er forskellige fra region til region, så der findes ikke en enkelt let løsning. Men som ambulancepersonale ser vi, at en af de helt store problemer er, at der visiteres forkert. Alt for ofte bliver der sendt en ambulance, når der bør sendes en liggende sygetransport, en siddende sygetransport eller hvor patienten kan transportere sig selv til hospitalet.

Vi har alt for ofte oplevet, at folk ringer 112, hvis de synes, at der er for lang ventetid på 1813 eller vagtlægerne. Det sker også for ofte, at lægehuse sender folk hjem i egen bil for at pakke tasken og fodre hunden, og så kommer ambulancen og henter dem hjemme. Der skal heller ikke tilkaldes en ambulance, fordi patienten ikke har råd til en taxa eller mulighed for at blive kørt af andre.

Akutberedskaberne er ikke skabt til at løse problemer andre steder i sundhedsvæsenet.

Vores forslag er derfor brug ambulancepersonalets kompetencer rigtig. Det kræver:

• Bedre forventningsafstemning ved borgerkontakt til sundhedssystemet, samt bedre koordination og styrkede kompetencer i vagtcentralerne
• Styrkede præhospitale kompetencer og forbedret præhospital visitation så unødvendige indlæggelser undgås
• Øget brug af liggende sygetransport til de ikke behandlingskrævende ture og i forlængelse heraf skal uddannelsen i den liggende sygetransport styrkes

Ambulancepersonalets fornemmeste opgave er at være klar, når ulykken sker, men det kan vi kun, hvis vi ikke har kørt i 12 timer i træk til ture, som kunne være kørt af en sygetransport eller som slet ikke skulle være kørt.

Reference Ambulance

Onsdag den 10. november holdt Jacob, Maja, Rune, Stefan og Søren møde i Referencegruppe Ambulance på dagsorden var blandt andet de mange sundhedspolitiske udspil, samt de aktuelle problemer i akutberedskaberne.