Podcasten “Liggende Sygetransport” runder 3000 downloads

“Liggende Sygetransport” er en podcast dedikeret til at belyse de mange facetter af liggende sygetransport. Vi dykker ned i emner som forflytning, arbejdsmiljø, patientoplevelser og meget mere.

Podcasten er struktureret omkring konkrete cases og temaer, som redderne i den liggende sygetransport møder i deres daglige arbejde. Afsnittene indeholder diskussioner om:

  • Dilemmaer og svære situationer: Vi tager fat på de etiske og praktiske udfordringer, som redderne står overfor, og hvordan de bedst kan håndteres.
  • Patienthåndtering: Fokus på forskellige patientgrupper, såsom KOL-patienter, patienter med psykiske lidelser, og patienter med urinvejsinfektioner. Vi diskuterer, hvad ST-redderne skal være særligt opmærksomme på, og hvordan de kan bruge metoder som ABCDE til at vurdere og hjælpe patienterne.
  • Samarbejde med pårørende: Hvordan redderne kan kommunikere og samarbejde effektivt med pårørende, især i krisesituationer.

Hvad kan du forvente fremover?

Vores mål er at informere og engagere ST-reddere med indsigtsfulde og relevante episoder. Vi er derfor meget taknemmelige for hver eneste af jer, der har lyttet, delt og støttet vores podcast. Fortsæt endelig med at lytte og deltage i samtalen omkring liggende sygetransport.

Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har ideer til nye episoder. Send en mail til rus@3f.dk

Lyt til podcasten

Hvis du endnu ikke har haft mulighed for at lytte til “Liggende Sygetransport”, kan du finde alle vores episoder, der hvor du plejer at høre podcast, eller lige her: Podcasten Liggende Sygetransport

 

Debatindlæg: 12 organisationer i fælles opråb om autorisationsgebyr

Det kan ikke være rigtigt, at nyuddannet dansk sundhedspersonale skal lide under, at skiftende regeringer har forsøgt at rekruttere sundhedspersonale i andre lande.

Indlæggets forfattere:

Indlægget er underskrevet af:

  • Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
  • Mona Striib, forbundsformand for FOA
  • Lis Munk, forkvinde for Jordemoderforeningen
  • Cille Holse, formand for Danske Fodterapeuter
  • Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter
  • Elisabeth Gregersen, forperson for Danske Tandplejere
  • Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
  • Christian Gøttsch Hansen, formand for Radiograf Rådet
  • Flemming Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat, 3F
  • Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere
  • Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet
  • Mette Theil, formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD)

Danmark står over for en akut mangel på sundhedspersonale på tværs af faggrupper, og vi hører konstant, hvordan vores hospitaler og plejehjem er pressede til det yderste.

Alligevel har politikerne valgt at øge gebyret for autorisation af nyuddannede sundhedspersoner med mere end 300 procent – fra 313 kr. til hele 1.295 kr.

Det kan virke helt paradoksalt, at man over det meste af landet skriger efter mere sundhedspersonale, mens man samtidig hæver gebyret for at blive autoriseret.

Forklaringen skal man fra politisk hold finde i, at Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyneladende ikke længere kan dække udgifterne til autorisationerne, da der over de senere år er kommet et øget antal ansøgninger fra udenlandske sundhedspersoner, som gerne vil autoriseres i Danmark.

Men det kan ikke være rigtigt, at nyuddannet dansk sundhedspersonale skal lide under, at skiftende regeringer har forsøgt at rekruttere sundhedspersonale i andre lande.

Det skaber en unødvendig økonomisk barriere og sender et uheldigt signal til de nyuddannede, som gerne vil bidrage i sundhedsvæsnet.

En formssag

Vi har forståelse for, at det kan være en både dyr og kompliceret proces at behandle autorisationer til udenlandsk sundhedspersonale, hvor systemer og uddannelseskvalifikationer ikke nødvendigvis stemmer overens med den måde, vi gør det på i Danmark.

Men for danskuddannet sundhedspersonale er processen en formssag. Styrelsen for Patientsikkerhed modtager således dokumentation for det nyuddannede sundhedspersonale direkte fra uddannelsesstederne og udsteder på denne baggrund autorisationen.

Siden den danske regering aktivt har valgt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet, er det kun rimeligt, at staten også bærer de økonomiske omkostninger ved strategien – ikke vores nyuddannede.

Hvis regeringen og Folketinget faktisk ønsker at skabe et stærkere og mere robust sundhedsvæsen, bør de starte med at gøre det lettere – ikke sværere – for nyuddannede at træde ind på arbejdsmarkedet.

Lad os afskaffe autorisationsgebyret en gang for alle og sikre, at økonomi ikke bliver endnu en barriere i en i forvejen udfordrende overgang fra studerende til professionel sundhedsmedarbejder.

Vi opfordrer derfor til, at der i forbindelse med forhandlingerne til finansloven afsættes midler til helt at afskaffe autorisationsgebyret.

Det er ganske enkelt et spørgsmål om prioritering og anerkendelse af den vigtige rolle, som vores sundhedspersonale spiller i samfundet.

At pålægge de nyuddannede yderligere økonomiske byrder i en tid, hvor manglen på kollegaer er udtalt, er ulogisk og kortsigtet.

Læs debatindlægget i Sundhedsmonitor

Kom til ergonomi-workshop i Glostrup den 18. november

Workshop om ergonomi kommer til Glostrup mandag den 18. november 2024 kl. 17:00. Det er gratis at deltage i workshoppen, men du skal melde dig til ved at sende en mail til Bente Baastrup.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt, og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Workshoppen holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål. Marie har tidligere afholdt lignende vellykkede og velbesøgte workshops i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark.

Workshoppen afholdes i samarbejde mellem Reddernes Udviklingssekretariat og Falck, og der vil være lidt at spise efter workshoppen. Workshoppen er åben for alle PTR- og autohjælpsansatte på hovedstadsområdet.

PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: Mandag den 18. november 2024 kl. 17:00

Sted: Naverland 11, 2600 Glostrup

Pris: Gratis og der vil være noget at spise samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport og autohjælp

Tilmelding: Send en mail til Bente Baastrup, hvor du skriver dit navn og email

Tilmeldingsfrist: Mandag den 11. november 2024. Gåhjemmødet afholdes kun, hvis der er mere end 15 tilmeldte.

Debatindlæg: Regeringens spareplaner skal ikke gennemføres på bekostning af patienters sikkerhed

Regeringens målsætning om færre regler, mindre bureaukrati og 1000 færre årsværk i staten udmønter sig i øjeblikket i en række lovforslag, som har været sendt i høring.

Regeringens dagsorden om frisættelse og regelforenkling er prisværdig, men desværre er måden, den bliver gennemført på, kritisabel.

Der ser ud til at være nogle utilsigtede konsekvenser i form af forringelser af patient- og retssikkerheden i afbureaukratiseringens navn.

Vi mener ikke, at prisen for afbureaukratisering og reduktion i statslige årsværk skal ske på baggrund af patienters sikkerhed.Vi mener ikke, at prisen for afbureaukratisering og reduktion i statslige årsværk skal ske på baggrund af patienters sikkerhed.

Seneste skridt i den retning er forslaget om at fjerne patienternes ret til at klage over befordringsafgørelser og over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere samt ændring i indrapportering af utilsigtede hændelser.

Reglerne for befordring er en rettighed

Lad os se nærmere på området for patientbefordring.

Her er der virkelig brug for at rydde op, og det er grundlæggende positivt, at regeringen har lagt op til et serviceeftersyn af befordringsreglerne.

De er komplekse og spænder over både serviceloven, sundhedsloven og andre love. Det gør dem svære at forstå for både patienter og det personale, som administrerer dem.

For patienterne er befordringsområdet en jungle, som kræver store menneskelige ressourcer både at finde rundt i og at anvende.

De indviklede regler for patienttransport er ikke tidssvarende i forhold til det sundhedsvæsen, som vi har i dag, hvor mange patienter behandles på tværs af regionsgrænser.

Reglerne er også med til at skabe ulighed i sundhed, da de mennesker, der er afhængige af befordring, oftest er patienter med sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

Tilbud er uoverskuelige

Udfordringerne med befordringstilbuddene betyder desværre, at nogle patienter har svært ved at overskue, hvordan de skal komme frem til behandling, og derfor er der nogle, som ikke fuldfører behandlingen.

I en undersøgelse fra 2021 i Region Sjælland har godt seks procent af alle borgere i regionen, svarende til 44.500 personer, undladt at bruge sundhedsvæsenets tilbud i løbet af et år på grund af transportproblemer.

Det gælder især patienter over 80 år, kronisk syge og multisyge.

Reglerne for befordring er en vigtig patientrettighed, som skal behandles med samme alvor som andre patientrettigheder. Det har stor betydning for, at patienter kan gennemføre deres behandling og for deres samlede oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen.

Muligheden for at kunne transportere sig selv eller blive transporteret til læge, hospital og øvrige behandlingstilbud er forudsætningen for at kunne tage imod sundhedsvæsenets tilbud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kom forleden til besindighed og fandt en løsning, så ordningen for utilsigtede hændelser bliver videreført af Danske Regioner.

Det er glædeligt. Vi håber nu, at man også vil genoverveje den øvrige del af lovforslaget.

Vi er med på, at befordringsreglerne trænger til et serviceeftersyn, men det, man nu gør, er ikke at ændre reglerne, men at fjerne mulighederne for at klage over kommunernes og regionernes afgørelser.

Klageadgang er en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier. Måske ville der komme færre klager, hvis reglerne var enkle og til at forstå?

AFsendere

  • Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen.
  • Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse.
  • Anne Kaltoft, adm. direktør, Hjerteforeningen.
  • Klaus Høm, adm. direktør, Scleroseforeningen.
  • Mette Bryde Lind, adm. direktør Gigtforeningen.
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer.
  • Jeanette Præstegaard, formand, Danske Fysioterapeuter.
  • Tina Nør Langager, formand, Ergoterapeutforeningen.
  • Martina Jürs, formand, Danske Bioanalytikere.
  • Flemming Overgaard, formand, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F.

Læs debatindlægget i Altinget 

Kom til ergonomi-workshop i Ringsted den 12. november (aflyst)

Workshop om ergonomi kommer til Ringsted tirsdag den 12. november 2024 kl. 17:00. Det er gratis at deltage i workshoppen, men du skal melde dig til ved at sende en mail til Tommy Johansen.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt, og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Workshoppen holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål. Marie har tidligere afholdt lignende vellykkede og velbesøgte workshops i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark.

Workshoppen afholdes i samarbejde mellem Reddernes Udviklingssekretariat og Falck, og der vil være lidt at spise efter workshoppen. Workshoppen er åben for alle PTR- og autohjælpsansatte på Sjælland.

PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: Tirsdag den 12. november 2024 kl. 17:00

Sted: Klosterparks Allé 30, 4100 Ringsted

Pris: Gratis og der vil være noget at spise samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport og autohjælp

Tilmelding: Send en mail til Tommy Johansen, hvor du skriver dit navn og email

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 5. november 2024. Gåhjemmødet afholdes kun, hvis der er mere end 15 tilmeldte.

Afskaf autorisationsgebyret for nyuddannet sundhedspersonale

Den 1. juli 2024 steg autorisationsgebyret for de sundhedspersoner, som er omfattet af § 1 og 4 i Bekendtgørelse om gebyr for autorisation m.v. af sundhedspersoner fra 313 kr. til 1.295 kr.

Ambulancebehandlere har været omfattet af en overgangsordning, hvor man har betalt omkring 1.000 kr. for at blive autoriseret. Ambulancepersonalet er også omfattet af det nye gebyr.

Gebyret blev hævet som en del af en ændring til loven om autorisation for udenlandsk sundhedspersonale. Stigningen rammer også sundhedspersoner med dansk uddannelse – ikke kun udenlandske ansøgere.

Styrelsen for Patientsikkerhed har peget på, at de ikke kan dække udgifterne til behandling af ansøgninger om autorisation med det tidligere gebyr, fordi de modtager flere ansøgninger fra sundhedspersonale med udenlandsk uddannelse.

Fjern økonomiske barrierer for nyuddannede sundhedspersoner

Det er en dyr og kompliceret proces at behandle autorisationer til udenlandsk sundhedspersonale, men for danskuddannet sundhedspersonale er processen en formssag. Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager dokumentation for nyuddannet sundhedspersonale direkte fra uddannelsesstederne og udsteder på denne baggrund autorisationen.

Nyuddannet sundhedspersonale skal ikke betale for at dække Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til, at mere udenlandsk sundhedspersonale søger dansk autorisation. Det skaber en unødvendig økonomisk barriere og sender et uheldigt signal til de nyuddannede, som gerne vil bidrage i sundhedsvæsnet.

Derfor foreslår Reddernes Udviklingssekretariat sammen med Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA, Radiografrådet, Jordemoderforeningen, Dansk Fodterapeuter, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Tandplejere og Fagligt selskab af Kliniske Diætister, at der afsættes midler på finansloven til at afskaffe gebyret for at få autorisation for sundhedspersoner omfattet af § 1 og 4 i Bekendtgørelse om gebyr for autorisation m.v. af sundhedspersoner.

Du kan læse hele finanslovsforslaget fra de 11 organisationer her.

Kom til ergonomi-workshop i Ballerup den 7. oktober

Workshop om ergonomi kommer til Ballerup mandag den 7. oktober 2024 kl. 17:00. Det er gratis at deltage i workshoppen, men du skal melde dig til hos områdeleder Jimmy Rostgaard.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt, og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Workshoppen holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål. Marie har tidligere afholdt lignende vellykkede og velbesøgte workshops i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark.

Workshoppen afholdes i samarbejde mellem Reddernes Udviklingssekretariat og Falck, og der vil være lidt at spise efter workshoppen. Workshoppen er åben for alle PTR-ansatte i Storkøbenhavn.

PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: Mandag den 7. oktober 2024 kl. 17:00

Sted: Gl. Rådhusvej 86, 2750 Ballerup

Pris: Gratis og der vil være noget at spise samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport

Tilmelding: Send en mail til områdeleder Jimmy Rostgaard, hvor du skriver dit navn og email

Tilmeldingsfrist: Mandag den 30. september.

EUSEM 2024: Skal du med til Paramedics Cup?

Den europæiske akutmedicinkongres EUSEM 2024 forventes at samle op mod 7.000 deltagere i Bella Centeret i København fra den 12. til den 16. oktober 2024.

Til dette års EUSEM kommer der både til at være et tværfagligt nordisk spor, og der afholdes konkurrencen Paramedics Cup.

Skal der et dansk hold med til Paramedics Cup?

Paramedics Cup er en konkurrence, hvor paramedicinere dyster i bl.a. håndtering af store ulykker (mass casualty events). Der kan være mellem to og fire deltagere på et hold, og det vindende hold får den prestigefyldte Paramedics Cup med hjem.

Op til seks hold får mulighed for at demonstrere deres ekspertise inden for præhospital og katastrofemedicin til Paramedics Cup. Hvert hold skal over to dage igennem en række forskellige scenarier, som vil foregå på afgrænset område i udstillingshallen i Bella Centret. Dit hold vil blive evalueret af 2-3 dommere, som selv er paramedicinere og præhospitale akutlæger.

Du kan stadig nå at samle et hold og melde dig til.

Læs mere og meld dig til her.

 

FOA og 3F: Giv ambulancepersonalet adgang til FMK

Forestil dig følgende situation: En ambulance kommer ud til en 75-årig kvinde, der ikke er ved bevidsthed. Hun bor sammen med sin demente mand. Han kan kun fortælle hendes personnummer, intet andet.

Kvinden er i behandling med blodfortyndende medicin, hvilket kan være en bekræftende indikator på, at hun har fået en hjerneblødning.

Som det er i dag, så er ambulancepersonalet nødt til at få den slags informationer gennem patienterne eller de pårørende. Alternativet er at kontakte læge eller sygeplejerske. Det giver selvsagt problemer, hvis situationen er akut.

Styrk patienternes sikkerhed

Sundhedspersoners adgang til relevant tidstro data er afgørende for patientsikkerheden, når behandling sættes i gang.

I dag har ambulancebehandlere og paramedicinere ikke adgang til en række relevante og kritiske patientoplysninger. Det vil sige, når ambulancen kommer ud til akut syge patienter, så har de ikke den nødvendige viden om medicin eller om kroniske sygdomme, alvorlige psykiske lidelser, når de skal påbegynde behandlingen.

Det skal ikke være den tilskadekomne eller akut syge patient eller deres pårørende, som skal huske, hvilken medicin de tager, eller hvad de er allergiske over for. Derfor er der brug for at se på lovgivningen, så den bedre understøtter patientsikkerheden præhospitalt.

Ambulancebehandlere og paramedicinere er i dag autoriserede sundhedspersoner, der arbejder efter bestemmelser i sundhedsloven, autorisationsloven samt klage- og erstatningsloven.

De bør således have den samme adgang til relevante og kritiske patientoplysninger, som andre autoriserede sundhedspersoner har. Det gælder for eksempel for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Sund fornuft i et presset sundhedsvæsen

Set med vores øjne, så står argumenterne i kø for at give ambulancebehandlere og paramedicinere adgang til Det Fælles Medicinkort.

Det handler både om bedre patientsikkerhed præhospitalt, om en mere effektiv behandling, om at skabe bedre sammenhæng og om at få mindre bureaukratiske arbejdsgange.

Information om, hvilken medicin patienter tager, vil hjælpe ambulancepersonalet med at igangsætte den rigtige behandling på stedet. Ambulancepersonalet kan spare vigtig tid, hvis oplysninger om patienterne kan hentes via Det Fælles Medicinkort allerede, når ambulancepersonalet er på vej ud til patienten, og de kan komme hurtigere i gang med at give den rette behandling.

Dermed sikrer man både patienterne et bedre resultat, og man sparer sundhedsvæsenet for penge. I et presset sundhedsvæsen giver det god mening at spare arbejdsgange, samt at aflaste læger og sygeplejersker.

Folketinget behandlede i februar et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at give ambulancebehandlere og paramedicinere adgang til sundhedsdata.

Alle partiernes sundhedsordførere bakkede op om, at det var en god ide at give autoriseret ambulancepersonale adgang til Det Fælles Medicinkort, men sagen ligger stadig stille.

Så kære sundhedsordfører, data redder liv, så hvornår gør I forslaget til virkelighed?

Læs debatindlægget i Altinget

Ses vi på Folkemødet?

I år deltager Redderens Udviklingssekretariat i Det Fælles Sundhedstelt med en debat om den liggende sygetransport og stand fredag og lørdag formiddag, hvor man kan møde redderne uden det er akut.

Åbningsdebat i Det Fælles Sundhedstelt

Reddernes Udviklingssekretariat åbner Det Fælles Sundhedstelt med debatten Er vi ved at skabe en discoutambulance? I debatten står et stærkt panel, der blandet andet består af Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen og Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart.

Vi oplever et stigende pres på ambulancetjenesten, hvilket medfører flere ture med liggende sygetransport. Der er mere end 200.000 kørsler om året, og antallet stiger. Samtidig oplever redderne, at de patienter, som transporteres liggende bliver mere og mere syge. Men der mangler lovgivning, regulering og nationale standarder, hvilket medfører, at der er store regionale forskelle.  og det kun kræver 20 dages AMU-kursus at køre liggende sygetransport.

Debatten foregår i Det Fælles Sundhedstelt på Kæmpestranden (J50), torsdag fra 13:00 til 13:45.

Mød redderne uden det er akut

Fredag og lørdag formiddag fra kl. 9:00-12:30 er vi en del af Det fælles Sundhedstelts store præsentation, hvor 12 sundhedsfaglige organisationer har hver sin stand med mulighed for at møde virkelighedens sundhedsfaglige medarbejdere. Udover redderne, kan man bl.a. møde fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker.

Kig forbi fredag eller lørdag, få lidt morgenmad, tag en snak med redderne, besvar vores quiz og vind en præmie.

Mød redderne i Det Fælles Sundhedstelt på Kæmpestranden (J50).

 

De 11 organisationer vi deler telt med er: Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Tandplejere, Ergoterapeutforeningen, Forum for Mænds Sundhed, Komiteen for Sundhedsoplysning, Sygt Stærk og sundhed.dk.

Ambulanceredderne deltager også i Styrelsen for patientsikkerheds event: Mød hverdagens sundhedshelte, hvor der er en skattejagt med et ambulanceredder-element. Det foregår torsdag eftermiddag.