Ved du, hvordan man uddanner sig til assistanceredder? Kender du dine muligheder for efteruddannelse? Og ved du hvilke kurser, der er lovpligtige? Vi har udarbejdet en uddannelsesguide, så du kan få et samlet overblik over de forskellige krav og muligheder.

Kompetencefonden

  • Alle Falck-medarbejdere, der er ansat på 3F- eller CF overenskomst, har mulighed for  at søge økonomisk støtte til kursus eller uddannelse via kompetencefonden.
  • Ansøgere, der ikke er medlem af 3F eller CF, vil blive opkrævet et administrationsgebyr, som dækker de udgifter, der er i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.
  • Alle AMU-kurser inden for transportsektorens område er forhåndsgodkendte, så hvis du ansøger om disse, vil det udløse bevilling fra kompetencefonden.
  • Kurser, der ikke er forhåndsgodkendte, vil blive vurderet fra ansøgning til ansøgning.
  • Du kan udfylde et elektronisk ansøgningsskema, som du finder på dinfond.dk.
  • Læs mere på siden kompetencefond.

Informationerne om uddannelserne er delt op i grunduddannelsen, EU-efteruddannelse og øvrig efteruddannelse.

I uddannelsen som assistanceredder begynder du med en grunduddannelse. På grunduddannelsen opnår du grundlæggende kompetencer for at køre autohjælp, såsom starthjælp, fejlfinding, mindre reparationer på forskellige køretøjer, samt bjærgning og bugsering af biler og motorcykler på grill- og ladvogn.

Som assistanceredder skal du hvert femte år gennemføre EU-efteruddannelse og ajourføring for fortsat at kunne arbejde som autohjælper.

Udover grundforløbet og de lovpligtige EU-efteruddannelser, kan du læse om øvrig efteruddannelse. Der er bl.a. bjærgning, kranbasis og uddannelse inden for ny og avanceret teknologi.

Læs mere her:

HAR DU VÆRET PÅ ET RELEVANT KURSUS?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har været på et fedt kursus, som du tror, dine kollegaer kunne få glæde af at vide noget om. Du må også meget gerne dele uddannelsesguiden med dine kollegaer.