Som autohjælpsredder har du efter endt grunduddannelse mulighed for at specialisere dig yderligere. Her finder du dine muligheder for efteruddannelse ud over den lovpligte EU-efteruddannelse.  

Uddannelses- og kompetencefonden

  • Alle Falck-medarbejdere, der er ansat på 3F- eller CF overenskomst, har mulighed for  at søge økonomisk støtte til kursus eller uddannelse via uddannelses- og kompetencefonden.
  • Ansøgere, der ikke er medlem af 3F eller CF, vil blive opkrævet et administrationsgebyr, som dækker de udgifter, der er i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.
  • Alle AMU-kurser inden for transportsektorens område er forhåndsgodkendte, så hvis du ansøger om disse, vil det udløse bevilling fra kompetencefonden.
  • Kurser, der ikke er forhåndsgodkendte, vil blive vurderet fra ansøgning til ansøgning.
  • Du kan udfylde et elektronisk ansøgningsskema, som du finder på dinfond.dk.
  

Bjærgning (10 dage)

Deltageren kan udføre bjærgningsarbejde med og vedligehold af hydraulisk drevne spil med en SWL på op til og med 15 tons og anvende det til rådighed værende bjærgningsudstyr.

Kranbasis (10 dage)

Grundlæggende uddannelse i betjening af mobile kraner med en løfteevne over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter med integreret kranbasis. Krancertifikatuddannelse.

Autohjælp – ny teknologi (10 dage)

AMU-kurset giver deltageren forudsætninger for at kunne udføre autohjælp på køretøjer med brændstoføkonomisk opbygning og med indbygget avanceret teknologi og sikkerhedsudstyr samt på køretøjer, der fremføres med hel eller delvis el-drift.

Autohjælp – ny teknologi avanceret (5 dage)

AMU-kurset giver deltageren forudsætninger for at kunne udføre autohjælp på køretøjer med avanceret teknologi, herunder transmissionssystemer, komfortsystemer og sikkerhedsudstyr.