Reddernes Udviklingssekretariat har i det nye år ansat Tommy Johansen som deltidskonsulent. Tommy skal stå for arbejdet med brand- og autohjælpsområderne.
– Min førsteprioritet bliver at få dannet nogle velfungerende referencegrupper på brand- og autohjælpsområdet. Referencegrupperne er en vigtig sparringspartner, når vi skal løfte og videreudvikle faggrupperne, siger Tommy.
Faglig stærk profil
Tommy har erfaring inden for både autohjælp, brand, ambulance, sygetransport og sværvovn. Han er arbejdsmiljørepræsentant for alle assistancereddere i Region Hovedstaden. Han er ansat i Falck Assistance Nordic, hvor han er tillidsmand for det tekniske personale på stationen i Farum, hvor han arbejder. Tommy sidder også i bestyrelsen i Transportgruppen i 3F Hillerød. Derudover sidder han med i AMU Falck Assistance DK og er bestyrelsesmedlem i BAU Brand og Redning.
Tommy er 54 år gammel og bor i Nærum. Han kommer til at være til stede i Reddernes Udviklingssekretariat om onsdagen mellem 8-16. Han kan kontaktes på telefon 88 92 03 33 og på mail tommy.johansen@3f.dk