Referencegruppe Autohjælp: Behov for mere uddannelse

Møde i Referencegruppe Autohjælp med fokus på de nye TMA-vogne, uddannelse i elbiler og ønsket om et nyt certifkat.

Der var mandefald til gårsdagens møde, så det var kun Bjarne, Jonas og Ralf, der deltog på andet møde i Referencegruppe Autohjælp. Et møde med fokus på uddannelse. Uddannelse i at køre de nyanskaffede TMA-vogne, uddannelse i håndtering af elbiler og ønsket om certifikater til autoreddere.

Tavlevogne

De nye TMA-vogne skaber mere sikkerhed på vejene, men samtidig skaber de også et nyt uddannelsesbehov. Der er behov et uddannelsesforløb, der indeholder træning på et køreteknisk anlæg, så man kan træne i at køre i høj hastighed i et så stort køretøj.

Certifikat og licens

Referencegruppen vil arbejde for, at der bliver indført krav om certifikat til autoredderne og licens til virksomhederne. Referencegruppen mener, at virksomhederne bør have en licens for at kunne køre autohjælp. Tilsvarende bør autoredderne have et certifikat for at kunne køre autohjælp, der skal generhverves hver 4. eller 5. år. Målet er at skabe størst mulig sikkerhed på vejene og mere tryghed i branchen.

Elbiler

Referencegruppen oplever, at der er et stigende behov for uddannelse i elbiler, fordi der kommer flere og flere elbiler på vejene. Uddannelsen bør vare mere end en dag og bør foregå på et AMU-center. Det bør være små hold, så er der mulighed for praktiske ”hands on” øvelser.

Ny uddannelsesguide

Da uddannelse er et stort opmærksomhedspunkt for referencegruppen, er der udarbejdet en ny uddannelsesguide, hvor det både beskrives, hvordan man bliver autoredder, hvilke EU-efteruddannelseskrav der er, og hvilke øvrige efterudddannelsesmuligheder der er.

Du kan finde de nye uddannelsesguider her:

Seneste nyheder

DEMC11: Nordeuropas største akutmedicinske konference afholdes i november 2026

Året der gik i Reddernes Udviklingssekretariat 2025

Gå-hjem-møde i Aarhus den 14. januar: Er der fair spil i den offentlige patienttransport?

En hverdag i front: 58 beretninger fra first responders

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og få sidste nyt fra Reddernes Udviklingssekretariat