For fuldtidsbrandmanden Thomas, der arbejder på brandstationen i Kolding, er corona-foranstaltningerne, som brandfolkene skal tage sig, efterhånden blevet hverdag. På brandstationen bliver alle overflader ekstra grundigt rengjort flere gange dagligt, og på arbejdsopgaver har brandfolkene altid handsker og mundbind på. Ifølge Thomas er det dog lidt svært, at man ikke kan gå direkte til opgaven, når der er liv på spil.
– Det føles underligt, når vi kører udrykningskørsel til eksempelvis et trafikuheld, hvor vi skal klippe bilen op, og vi ikke kan gå direkte til opgaven, fordi vi først skal have værnemidler på. Men det er jo nødvendigt, og man vænner sig til det. Og til gengæld er der ikke så mange biler på vejene, som der plejer, så vi kommer hurtigere frem, siger Thomas.
Det er dog ikke alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer, man kan følge til fulde, når man sidder fire mand i en brandbil.
– Vi sidder tæt i bilen, så der kan vi ikke holde den påkrævede afstand. Men vi har jo en kritisk funktion, så sådan er det. Og vi har et fast vagthold, så jeg er kun i tæt kontakt med mine tre kollegaer fra samme vagthold, siger han.
Savner familie og kollegaer
Thomas bor med sin kone og to børn. De er alle sunde og raske, så han er ikke bange for at bringe smitte med hjem. Han får dog et chok, når han hører om unge mennesker, der bliver alvorligt syge eller dør.
– Der kommer en gang imellem nogle skrækhistorier med unge mennesker, der er døde, og der tænker man, hold da kæft, det kunne være os. Men vi har præget vores børn til at vaske hænder ofte, og det samme gør min kone og jeg, siger han
Mest af alt savner Thomas sin mor, der har en kronisk sygdom, og som han derfor ikke tør se.
– Min mor har en kronisk sygdom, så hende ser jeg ikke. Hende savner jeg. Jeg handler for hende, og vi taler i telefon, men det er ikke det samme som at være sammen med hende. Jeg savner at give hende et kram, siger han.
Og det er ikke kun sin mor, Thomas ikke ser. Faktisk holder resten af familien hinanden på afstand, indtil pandemien er ovre, og de kan fejre det.
– Jeg skulle have holdt stor fødselsdagsfest for hele familien i slutningen af marts, det blev selvfølgelig aflyst. Vi har aftalt, at vi alle sammen mødes, når det her er slut, siger han.
Thomas savner også det tværfaglige kollegaskab på brandstationen.
– Vi er både ambulancereddere og brandfolk på stadionen. Vi plejer at gå over til hinanden og drikke en kop kaffe, når der er tid til det. Men det gør vi jo ikke lige i øjeblikket. Det glæder jeg mig sgu til, vi kan igen, siger Thomas.
Thomas er fuldtidsbrandmand i Kolding. Det værste ved coronapandemien er, at han ikke kan se sin familie, siger han. FOTO: Privatfoto
Skrevet af: Rasmus Mørck Lange
