Det kræver både opdaterede beredskabsplaner og at man øver sig, hvis redderne skal være klar til at løse de forventede opgaver. Redderne efterlyser flere øvelser og gerne fuldskalaøvelser med udgangspunkt i det eksisterende beredskab – fordi øvelserne skal være så realistiske, som muligt.

”Den der med, at alt kører efter en lige linje og evalueringen siger det gik godt. Sådan er det aldrig, når der sker noget i virkeligheden, derfor bør der være fuldskalaøvelser, hvor ingen ved, at nu sker det. Ellers ender vi i den situation, hvor lige præcis den læge, der er brug for, sidder klar ved telefonen og svarer med det samme. Sådan er det aldrig i virkeligheden,” siger Stefan Fyhn, ambulancebehandler, en del af Referencegruppen for ambulance i Reddernes Udviklingssekretariat og formand for Reddernes Landsklub.

Bagom skal man så sørge for, at der er indkaldt ambulancer fra en anden region, som kan fungere som opbakning til øvelsen, så den daglige drift ikke bliver berørt. Man skal huske på, at øvelserne ikke kun er for redderne. De øvrige faggrupper har også brug for at øve sig, men det er i fuldskalaøvelserne, at redderne for alvor lærer noget.

Flere typer af øvelser

Udbytte af øvelser kan måles igennem hvor mange der får udbytte af det og hvor stort et udbytte de medvirkende får. Ved fuldskalaøvelser er der meget stort udbytte, men kun for de medvirkende. Det er en erfaring, der er svær at give videre.

”Alt behøver ikke være fuldskalaøvelser, siger Lene Sandberg, lektor og forsker i kriseledelse, krisestyring og operativt beredskab på Københavns Professionshøjskole. Hun fokuserer på strategisk og koordinerende kriseorganisering inden for beredskabsområdet. I forhold til øvelserne har hun en vigtig pointe:

”Det giver ingen mening at øve uvidenhed. Jo mere vi øver os inden en hændelse, desto mindre båndbredde skal vi bruge for at udføre en konkret opgave. Det frigør ressourcer til at håndtere det uforudsete, når det virkelig gælder. Eller sagt på en anden måde: Noget bliver nødt til at være genkendeligt for at man kan klare det uigenkendelige,” understreger Lene Sandberg.

Den nationale øvelsesvejledning

Beredskabsstyrelsen har udgivet ”National øvelsesvejledning”, som beskriver hvordan beredskabsøvelser af forskellig karakter, bør foregå. Formålet med vejledningen er todelt: Dels vil man understøtte en fælles referenceramme og definitioner for øvelsesområdet. Dels skal vejledningen fungere som en manual til planlægning, gennemførsel og erfaringsopsamling fra øvelser.

Den første definition, der skal på plads er: Hvad er en øvelse egentlig? Ifølge den Nationale øvelsesvejledning er det: ”En øvelse er en aktivitet, som gennemføres med henblik på at træne organisationer og/eller enkeltpersoner med det formål at gøre sig klar til fremtidens beredskabsmæssige udfordringer. Øvelserne skal bidrage til at skabe organisationer, der kan begrænse konsekvenser og normalisere situationen, når en hændelse indtræffer,” hedder det i National øvelsesvejledning på side 3.

Vejledningen definerer desuden fire forskellige typer af øvelser: Procedureøvelser, dilemmaøvelser, krisestyringsøvelser og fuldskalaøvelser.

Procedureøvelser

Procedureøvelser er gode til:

  • At afprøve om nedskrevne procedurer, f.eks. action-cards, fungerer, er opdaterede og hensigtsmæssige samt kan anvendes af relevante medarbejdere
  • At teste om materiel eller elektronik virker samt kan anvendes af relevante medarbejdere

Formålet med procedureøvelserne er både kontrol af procedurerne og læring i proceduren. Det er korte kontorøvelser, der kan fungere som forberedelse til andre øvelser.

Procedureøvelser kan som regel gennemføres uden omfattende planlægning eller udgifter.

Dilemmaøvelser

Dilemmaøvelser er ofte en optakt til fuldskalaøvelser og er gode til:

  • At diskutere beredskabsplaner og procedurer inden for organisationen
  • At diskutere løsningen af specifikke opgaver eller relevante problemstillinger, f.eks. i forhold til krisestyringen
  • At drøfte erfaringer fra tidligere øvelser
  • At drøfte konkrete problemstillinger som optakt til en større øvelse

Krisestyringsøvelser

Krisestyringsøvelser kunne også kaldes kontormedarbejdernes fuldskalaøvelse. Øvelsesformen er god til:

  • At understøtte kendskabet til og brugen af beredskabsplaner
  • At afprøve og udvikle praktiske forhold i relation til krisestyringen
  • At afprøve samarbejdsrelationer og udvikle kendskab til roller og ansvar, både internt og på tværs af organisationer

Fuldskalaøvelserne

Det er her hvor det samlede beredskab bliver testet. Det er store og omfattende øvelser, der er gode til:

  • At afprøve og træne den taktiske/operative indsats i forbindelse med større hændelser
  • At afprøve og træne beredskabsroller under de praktiske forhold, som er gældende til daglig
  • At afprøve beredskabsplaner, f.eks. alarmerings- og mødeplaner, i praksis
  • At afprøve og træne indsatspersonales samarbejde og koordinering på tværs af myndigheder

Fuldskalaøvelser giver maksimalt udbytte for de involverede, men det er svært at få erfaringen til at brede sig. Reddernes Udviklingssekretariat arbejder for, at der bliver flere fuldskalaøvelser uden varsel. Det er den eneste måde man kan sikre en samlet indsats, når det bliver nødvendigt.

 

Beredskabsplanernes formål er at sikre at alle ved, hvad de skal gøre, når der planen bliver sat i værk: ”Planen skal beskrive, hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke længere slår til.” (Beredskabsstyrelsens hjemmeside).