En risiko kan være distanceblænding, som betyder, at vi ikke opdager vores egne signaler. Vi er på en måde fanget i lygternes lyskegle og kan ikke komme ud, fordi vi ikke er klar over, at vi er fanget.
Det var et af budskaberne, da knapt 20 PTR-reddere brugte en time i selskab med belastningspsykolog Lars Andersen, og det foregik mandag den 5. maj i Glostrup, hvor PTR-redderne fik flere gode og håndgribelige værktøjer med sig:
Simple værktøjer kan faktisk hjælpe med at holde os mentale stabile i et følelsesmæssigt og mentalt krævende job, som redder-jobbene er. ”Den mentale vedligeholdelse er en holdsport, som løbende kræver, at man som kollegaer er opmærksomme på hinanden,” var blandt andet et af budskaberne fra Lars Andersen.
Med sin redderbaggrund kom han med relevante eksempler på, hvordan forskellige situationer kan påvirke en i løbet af arbejdsdagen:
”Der kan være stor forskel på, hvem man kører med. Med nogle føles turen lang og man er helt flad bagefter, og med andre tænker man, vi kunne køre hele dagen, og man får bare mere energi.
Noget andet kan være små hændelser som påvirker os – og det er forskelligt, hvad der påvirker os hver især.
Vær opmærksomme på de pludselige skift
”Særligt pludselige skift i den daglige adfærd. Det er ikke problematisk, at man for eksempel træner meget, men hvis man pludselig begynder at træne rigtig meget, så er det måske et tegn på, at der er noget galt,” sagde Lars Andersen, Institut for Belastningspsykologi.
De pludselige skift kan være mange ting. Det kan være, at man er mere træt, men trætheden kommer snigende og bliver langsomt mere omfattende.
De deltagende PTR-reddere delte flittigt deres erfaringer og egne reaktioner. Og det er ret godt, for ofte får vi ikke set vores egne reaktioner. ”Man opdager ganske enkelt ikke sine egne signaler,” understregede psykologen og fortsætte: ”Vi kan blive bedre til at opdage signalerne hos hinanden. Desuden skal man huske, at man ikke skal ”føle med”, men som passageren har det.”
