”Vi skal have en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse; Det er meget nødvendigt og haster. I år og næste år er der penge til at lave forarbejdet, men jeg presser på for, at vi får uddannelsen så hurtigt som muligt – gerne næste år,” siger folketingsmedlem Kasper Roug, der er beredskabsordfører for Socialdemokratiet, og fortsætter:
”Vi har stået hårdt på, at det er nødvendigt. Hvordan det praktisk skal løses, har vi ikke taget stilling til, men pengene er der, og det skal gå stærkt.”
Vi er klar til at løse opgaven
”Vi er klar til at rykke. Vi har erfaringen med at udvikle redder-uddannelserne, se bare på ambulance- og autohjælpsredderne, og vi har gjort vores forarbejde til netop en brand- og redningsuddannelse,” siger Flemming Bjørn Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat og formand for TURs brancheudvalg for Ambulance og Redning, hvor en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse hører hjemme og bør lægge.

Med beredskabsaftalen for 2025 og 2026 er der sat penge af til forarbejdet med en brand- og redningsuddannelse.
Totalberedskab kræver uddannelse og øvelser
”Redderne er en del af rygrade i det danske krigs- og kriseberedskab. Vi har veluddannede reddere, men lige netop på brand- og redningsområdet har vi brug for en standardiseret uddannelse, der kan løfte niveauet til et endnu højere niveau,” forklarer Kasper Roug og nævner samtidig, at det er vigtigt, at vi ser det som et totalberedskab på samme måde, som vi tidligere talte om et totalforsvar.
Både ambulance- og autohjælpsreddere har i dag en erhvervsrettet uddannelse, og det har været med til at løfte reddernes faglige niveau til en ganske høj standard, men der er også brug for flere øvelser, som redderne efterlyser, bl.a. gennem Reddernes Udviklingssekretariats beredskabsudspil.
”Der skal flere ressourcer til hele landet og blive bedre til scenarier, vi ikke har mødt endnu og derfor ikke kender så godt. Det kunne være nedbrud af elnettet, cyberangreb, der lammer sygehusene, større oversvømmelser eller elefanten i rummet: større hybridangreb på større eller mindre broer.

Altså hybride angreb på vores infrastrukturs knudepunkter, der vil lamme dele af landet i en kortere periode – måske i flere dage,” uddyber Kasper Roug og tilføjer, at der på den anden side bliver brug for flere frivillige, der kan støtte op om redderne: ”De frivillige skal være klædt på til opgaven og her tror jeg, at vi skal skæve til Sverige. Min pointe er, at vi er nødt til at kigge på alle de redskaber, der er mulige at sætte i spil i forhold til vores samlede beredskab,” siger Kasper Roug.
Helt grundlæggende handler det om robusthed i beredskabet. Pejlemærket er sat i en tiårige horisont.
Den første aftale af flere
Beredskabsaftalen er den første af flere aftaler. Aftalen dækker 2025 og 2026, men rammen går frem til 2033. Udover de nævnte initiativer, vil regeringen nedsætte en kommission for samfundssikkerhed og beredskab i 2025, fordi der er behov for at analysere og belyse en række emner samt at danne overblik over samfundets sårbarheder.
Regeringen vil også nedsætte et forum for erhvervslivet og civilsamfundet, hvor relevante aktører kan drøfte, hvordan private virksomheder og civilsamfundet bedst muligt kan inddrages og bidrage til samfundssikkerhed samt beredskab med hver deres særlige kompetencer og kapaciteter.
Derudover skal der iværksættes en analyse af samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at afdække og understøtte fremtidige behov.
Fakta om aftalen
Beredskabsaftalen indeholder fem indsatsområder, fordelt på 14 initiativer, hvoraf flere øvelser og forberedelsen af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse, er et par af initiativerne.
De fem indsatsområder
- Akutpakke målrettet Beredskabsstyrelsen
- Klimamateriel og øget operationskapacitet
- Flere øvelser og uddannelse
- Styrket borgernær kommunikation og rådgivning
- Styrket cybersikkerhed og modstandsdygtighed i kritiske enheder.
De 14 initiativer i beredskabsaftalen
- Beredskabsstyrelsen tilføres mere uniformeret personale for blandt andet at kunne assistere kommunale beredskaber ved “komplekse og voldsomme vejrhændelser”.
- Akutte udfordringer i Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter skal udbedres “på kort sigt”.
- Der skal investeres i “specialiseret klimamateriel”, som kan assistere de kommunale beredskaber ved voldsomme vejrhændelser.
- Der skal tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet fra 2027.
- De kemiske og nukleare ekspertberedskaber skal styrkes.
- Der skal afholdes flere tværgående øvelser, som modsvarer “det komplekse trussels- og risikobillede”.
- Ventetiden på lederuddannelser i beredskabet skal nedbringes.
- Der skal forberedes en oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.
- Den borgerrettede beredskabs- og krisekommunikation skal styrkes gennem kampagner, kurser og lignende.
- Rådgivning af kommuner, myndigheder og virksomheder skal opprioriteres.
- Kapaciteten til at behandle beredskabsfaglige godkendelser skal øges.
- To EU-direktiver om cybersikkerhed skal implementeres.
- Der skal udarbejdes en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed.
- Den strategiske indsats for at styrke cybersikkerheden skal løftes.
Kilde: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026