Af Nana Toft
Thomas Haenschke Larsen sidder på Falck-stationen i Aarhus. Det er mandag d. 10. august 2026, klokken har passeret middag. Han har skænket sig selv en kop kaffe. Umiddelbart ser han måske rolig ud, men indeni myldrer tankerne rundt.
Kolleger kommer forbi. Lægger en hånd på hans skulder.
Thomas Henschke Larsen forsøger at berolige sig selv, men alle hans sanser er skærpet.
Kroppen er én stor flitsbue.
For nu skete det igen.
Så hører han dem: Rumlestriberne
Morgenen var ellers startet roligt, hvor første opgave var at hente en havareret bil, der holdt i en nødlomme ved tilkørslen til Grenå motorvej.
Da han nærmer sig, kommer han ind i en vejarbejderzone. Skiltemateriale leder trafikken, der er tæt, men langsom. Thomas Henschke Larsen stiller bilen foran den havarerede bil, ringer til Vejdirektoratet og træder ud af bilen i fluorescerende farver fra top til tå. Vejret er klart, udsynet er godt, og der er en markeret spærrelinje, som folk skal køre uden for.
Alligevel sætter Thomas Henschke Larsen tre kegler op langs det område, han skal arbejde i. Bare for en sikkerheds skyld.
Han får hurtigt læsset bilen, og da han er i færd med at lægge den sidste stopstrop på bilen, hører han dem.
Rumlestriberne.
Sekundet efter rammer en rød Scania lastbil den første kegle, der hamrer ind i autoværnet.
Thomas Henschke Larsen spænder kroppen op, da næste kegle banker ind under bagenden af autohjælpsvognen.
Han når lige at tænke: Er det nu, jeg hopper ud over autoværnet?
Så rammes han af et massivt vindtryk.
Med livet som indsats
Sikkerheden på vejene er kritisabel, lyder det fra assistancechef i Falck, Henrik Rytter. For bilisterne kører for hurtigt, for tæt, og de har mistet respekten for dem, der arbejder. Kameraoptagelser fra Vejdirektoratet viser billeder af folk, der sidder med mobiltelefoner, barberer sig eller tager make-up på.
”Der er endda eksempler på folk, der lægger tøj sammen,” fortæller Henrik Rytter, der – på linje med Dansk Erhverv, SOS Dansk Autohjælp, Dækbranchen Danmark, FDM, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F – anbefaler en lovændring, der gør en såkaldt TMA (Truck Mounted Attenuator, se faktaboks, red.) obligatorisk på enhver opgave på motor- og motortrafikveje. Ikke kun ved de akut farlige situationer, hvor en TMA blev gjort lovpligtig i 2018, men også ved de planlagte opgaver – som den Thomas Henschke Larsen var på d. 10. august.
For som situationen er nu, er det med livet som indsats, når autohjælpspersonale kører ud for at arbejde på motor- og motortrafikveje. Ifølge Henrik Rytter findes der ikke statistik over, hvor mange gange, der rykkes ud til havarerede køretøjer, hvor mange ulykker personalet er involveret i, eller hvor mange nærvedshændelser, der er om året.
Men der har været flere alvorlige ulykker, som både har kostet autohjælpere og andre trafikanter livet. I 2020 døde en trafikant på motorvejen, da han ramte en modkørende autohjælpsvogn fra Falck. I 2019 var der to meget alvorlige autohjælpsulykker på de sjællandske motorveje, mens der døde en autoredder i 2018, da en skiltevogn blev påkørt af en bilist med op mod 130 kilometer i timen. Senest, i januar 2026, blev to politifolk påkørt af en lastbil, mens de arbejdede i nødsporet. Den ene betjent døde.
”Nødsporet er et sindssygt farligt sted at arbejde uden en TMA,” understreger Henrik Rytter.
Hvor mange ulykker skal der til?
Thomas Haenschke Larsen registrerer ikke, hvor den tredje kegle hvirvler hen, før den røde Scania har passeret ham, og vindtrykket har fået hele vognen til at ryste. Tankerne arbejder på højtryk: Hvem var det? Hvor er han? Kører han videre, stopper han? Kan jeg nå at få registreringsnummeret? Hvilke optagelser har Vejdirektoratet? Så rammer en begyndende vrede: Så han ikke keglerne? Masten, det orange blink? Hvorfor passede han ikke på mig?
Men det professionelle mindset tager over, og Thomas Haenschke Larsen indberetter hændelsen til Falcks organisation, får læsset færdigt, kører bilen til en opbevaringsplads og sætter sig ind på stationen med en kop kaffe og en krop i sitrende alarmberedskab.
For hvor mange ulykker skal der til for, at vi får en TMA, som han spørger sig selv.
”Der var ingen alarmklokker, der ringede, da jeg ankom. Jeg laver altid en risikovurdering, og intet talte for, at det var nødvendigt med en TMA. Og så var der alligevel en 40 tons tung lastbil, der var centimeter fra at banke lige ind i mig. Jeg bør ikke være den, der træffer valget om en TMA eller ej,” konstaterer Thomas Haenschke Larsen.
En TMA redder liv
En udmelding som Henrik Rytter er enig i. For selvom Thomas Haenschke Larsen aldrig har fået et nej, når han har bedt om en TMA på planlagte opgaver, så burde den som sagt være med. Hver gang. For det redder liv.
”Vi har haft adskillige påkørsler af TMA’en efter, at den blev gjort obligatorisk ved akutte opgaver, og ingen af vores medarbejdere er kommet til skade. Det er ved de ikke-akutte opgaver, at risikoen for personskade er høj,” fortæller Henrik Rytter.
Udfordringen er, at en TMA koster penge. Vejdirektoratet vurderer, at en årlig udgift til et TMA-system for ikke-akutte hændelser vil koste 70-100 millioner kroner, og branchen foreslår derfor at oprette en fond eller en pulje, der kan finansieres via ansvarsforsikringen, registreringsafgiften, offerfonden eller indtægterne fra reguleringen om vanvidsbilisme.
”For alle kan se det urimelige i, hvis udgifterne ligger på det enkelte firma, der kan variere fra de helt små til større spillere som fx Falck,” forklarer Henrik Rytter.
Bliver det min tur næste gang?
I skrivende stund er det seks uger siden, Thomas Haenschke Larsen stod i nødsporet ved tilkørslen til Grenå og i et splitsekund overvejede at hoppe ud over autoværnet. Han har været i Falck i 10 år, og ser også sig selv være en del af Falck de næste 10 år.
”Mit job er at gøre en forskel for andre mennesker, og jeg elsker mit arbejde. Men så sent som i går var jeg på vejen igen og sætte kegler op. Der skete intet. Jeg kom hjem i ét stykke. Men vi skal have den TMA,” konstaterer han.
For spørgsmålet sidder stadig i kroppen på Thomas Haenschke Larsen. Et spørgsmål han ved, han deler med mange af sine kolleger:
”Bliver det min tur næste gang?”
22. juni 2026 sendte en samlet branche et brev til transportminister Signe Munk, hvori de forklarer behovet for et lovkrav om brug af TMA-systemer. Branchen foreslår et møde, hvor de kan uddybe, hvad der skal til for at forebygge fremtidige ulykker. Ministeren er endnu ikke vendt tilbage.