DEMC er Nordeuropas største akutmedicinske konference og en af de vigtigste faglige mødepladser for medarbejdere i det præhospitale område. Konferencen byder på den nyeste viden, faglig inspiration og mulighed for at netværke med kolleger og eksperter fra hele akutberedskabet.
Økonomisk støtte til 3F-overenskomstdækkede ambulancereddere i Falck
Reddernes Uddannelses- og Kompetencefond ved 3F/CF har afsat en økonomisk pulje, som kan dække konferencegebyret for reddere ansat i Falck på en 3F-overenskomst.
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, så interesserede opfordres til at søge i god tid.
Ansøgningsfristen er 1. oktober 2026, hvorefter du vil modtage svar inden for fem hverdage.
Sådan søger du
For at komme i betragtning til en støttet plads skal du sende en mail til: dinfond@falck.dk
Mailen skal indeholde følgende:
- Fulde navn
- CPR-nummer
- E-mailadresse
- Stilling
- Ansættelsessted
- Hvilken eller hvilke konferencedage du ønsker at deltage
Hvis du får tildelt en plads, modtager du en skriftlig bekræftelse med link til registrering. Her kan du også tilmelde dig konferencemiddag og booke hotel, hvis du ønsker dette for egen regning.
Det er fondens sekretariat, der står for den samlede tilmelding til arrangørerne, så du skal ikke selv lægge ud for konferencegebyret.
Værd at vide
Hvis du ikke er medlem af 3F/CF-fagforeningen, opkræves et administrationsgebyr på 500 kroner, som skal betales, før tilmeldingen kan godkendes.
Bemærk også, at fondens støtte kun dækker konferencegebyret. Der ydes ikke tilskud til transport, hotel, konferencemiddag, øvrig forplejning eller løntab.
Tilmeldingen er bindende, hvis du får tildelt en plads.
Læs mere om DEMC11
Du kan finde program, oplægsholdere og øvrige oplysninger om konferencen på DEMC’s hjemmeside: https://www.demc.dk
