Patientens behandlingsforløb starter allerede under transporten til hospitalet. Redderne i den siddende sygetransport kan også være den første person, patienterne taler med efter at have modtaget en diagnose eller måske en dårlig prognose.

I den siddende sygetransport kører man alene med patienterne og deres svære historier. Nogle gange opstår der vanskelige samtaler, og derfor skal en sygetransportredder have en god portion “lommepsykolog” med sig og være klar til at bruge meget af sig selv i arbejdet.

På dette gå-hjem-møde sætter vi fokus på, hvordan du bliver mentalt klar til en arbejdsdag, hvor du ikke ved, hvad der vil ske.

Hvad kan du forvente?

  • Indblik i belastningspsykologien og viden om, hvad der gør særligt indtryk og dermed potentielt belaster
  • Blik for både egne og kollegers faresignaler
  • Inspiration til forebyggelse
  • Og endelig og nærmest vigtigst: Et fælles sprog, der gør det lettere at være afstemt og i kontakt

Vi håber, at du med dette oplæg bliver lidt klogere på dig selv og dine egne reaktioner, når du skal køre patienter i krise til eller fra hospitalet.


Praktisk information

Tidspunkt: Mandag den 5. maj 2025, kl. 18:00-19:00

Sted: Naverland 11, 2600 Glostrup

Pris: Gratis, og der vil være noget at spise samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport

Tilmelding: Send en mail til TR Bente Baastrup på bente_strand@LIVE.DK , hvor du skriver dit navn og mail

Tilmeldingsfrist: Mandag den 28. april 2025