Workshop om ergonomi kommer til Næstved mandag den 29. april 2024 kl. 16:30. Det er gratis at deltage i workshoppen, men du skal melde dig til hos Tommy Johansen.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt, og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Workshoppen holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål. Marie har tidligere afholdt lignende vellykkede og velbesøgte workshops i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Workshoppen afholdes i samarbejde mellem Reddernes Udviklingssekretariat og Falck, og der vil være lidt at spise efter workshoppen. Workshoppen er åben for alle PT- og autohjælpsansatte i det sydsjællandske.

PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: Mandag den 29. april 2024 kl. 16:30

Sted: Holsted Park 1, 4700 Næstved

Pris: Gratis og der vil være noget at spise samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport og autohjælp

Tilmelding: Send en mail til Tommy Johansen, hvor du skriver dit navn og email

Tilmeldingsfrist: Mandag den 22. april 2024.