Workshop om ergonomi kommer til Odense torsdag den 16. november og til Fredericia torsdag den 30. november. Det er gratis at deltage i workshoppen, men du skal melde dig til hos TR Malene F. Holbek.

Du vil blandt andet få viden om, hvordan du indstiller din bil bedst, hvordan du sidder mest korrekt, og hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt. Alt sammen så du undgår unødvendige belastninger, når du har bilen som arbejdsplads.

Workshoppen holdes af ergoterapeut Marie Merrild fra Evivo, der har mange års erfaring med rådgivning om ergonomi. Der vil både være oplæg, praktiske øvelser og tid til spørgsmål. Marie har tidligere afholdt lignende vellykkede og velbesøgte workshops i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Workshoppen afholdes i samarbejde mellem Reddernes Udviklingssekretariat og Falck og afholdes i forbindelse med et områdemøde. Man kan dog deltage i workshoppen uden deltage i områdemødet. Derfor er dersærskilt tilmelding til workshoppen, som er åben for alle PT- og autohjælpsansatte i det syddanske.

Til dem, der også deltager i områdemødet, vil der være forplejning som vanligt.

Praktisk information

Gå-hjem-møde i Dalum: Torsdag den 16. november kl. 16:30

Sted: Sivlandvænget 2. 5260 Odense

Gå-hjem-møde i Fredericia: Torsdag den 30. november kl. 16:30

Sted: Vejlevej 119. 7000 Fredericia

Pris: Gratis og der vil være noget at spise samt lidt at drikke

Målgruppe: Medarbejderne i den siddende sygetransport og autohjælp

Tilmelding: Send en mail til TR Malene F. Holbek hvor du skriver dit navn og email

Tilmeldingsfrist: Syv dage før workshoppen, det vil sige henholdsvis den 9. november og den 23. november.