Lemp reglerne for klage og tilsyn under coronakrisen

Reddernes Udviklingssekretariat har rettet henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed for at få lempet reglerne for tilsyn og klage under coronakrisen.

Redderne Udviklingssekretariat mener, at der er behov for, at sundhedsmyndighederne lemper klage- og tilsynsreglerne for ambulancepersonalet og sygetransportredderne under coronakrisen.

”Når der kommer udmeldinger om, at færre patienter skal indlægges på hospitalet, eller at der kan mangle værnemidler til ambulancepersonalet, som vi ser det i Region Syddanmark, så betyder det, at det præhospitale personale skal ændre praksis”, siger Flemming Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat.

“Det kan skabe usikkerhed, derfor er der behov for en klar udmelding fra sundhedsmyndighederne om, at man lemper klage og -tilsynesreglerne i en presset situation”, fortsætter Flemming Overgaard.

Reddernes Udviklingssekretariat har derfor rettet henvendelse til både Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke og direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne Marie Vangsted.

”Redderne i ambulancetjenesten og sygetransporten yder sammen med det øvrige sundhedspersonale en kæmpe indsats for at beskytte Danmark under coronakrisen, derfor bør sundhedsmyndighederne også beskytte sundhedspersonalet under disse helt ekstraordinære omstændigheder”, udtaler Flemming Overgaard.

Du kan læse henvendelsen til Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke og direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted her.

Seneste nyheder

Året der gik i Reddernes Udviklingssekretariat 2025

Gå-hjem-møde i Aarhus den 14. januar: Er der fair spil i den offentlige patienttransport?

En hverdag i front: 58 beretninger fra first responders

Pressemeddelelse: Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og få sidste nyt fra Reddernes Udviklingssekretariat