Lyt til podcasten Redderne: Er du godt kørende?
Du kan lytte til det nyeste afsnit af podcasten Redderne: Er du godt kørende? der hvor du plejer at høre podcast eller ved at trykke på dette link.
I det nyeste afsnit af podcasten Er du godt kørende møder vi Thorbjørn, paramediciner i Region Sjælland og Region Hovedstaden, som blev truet på livet af en borger under en udrykning. Episoden satte dybe spor og var tæt på at få ham til at forlade faget. Han valgte at anmelde episoden til politiet, men det er der mange, der ikke gør.
- Hvorfor anmelder så få vold og trusler?
- Hvordan kan du forberede dig på en truende situation?
- Og hvad kan du selv gøre for at beskytte dig og din makker?
Det taler Thorbjørn om med sine kolleger Camilla Ellegaard og Oksana Molin, der begge er erfarne Falck-reddere med stor viden om konflikthåndtering og arbejdsmiljø. Sammen deler de erfaringer, refleksioner og konkrete råd til, hvordan du som redder kan håndtere de svære situationer, der desværre opstår alt for ofte.
Podcasten indeholder små tænkepauser, hvor du kan stoppe op og overveje:
- Hvordan ville du selv reagere, hvis en borger truer dig og din makker?
Lyt med og bliv klogere på dine egne reaktionsmønstre, og på hvordan vi som faggruppe kan stå stærkere sammen.
Du finder afsnittet på Spotify og Apple podcast ved at søge “Redderne” eller ved at trykke her.
I dette afsnit medvirker:
- Camilla Ellegaard, ST-instruktør og tillidsrepræsentantsuppleant, kører sygetransport
- Oksana Molin, ambulancebehandler og arbejdsmiljørepræsentant, læser til paramediciner
- Thorbjørn Jespersen, paramediciner
- Bille Sterll, journalist og podcastproducent


Følg os på Facebook
Følg os på Instagram
Følg os på Linkedin 