Kommunikation har vist sig at være en af de helt store udfordringer i det danske beredskab.
Radio-kommunikationssystemet, som bruges på tværs af det samlede beredskab, hedder SINE. Det anvendes af beredskabsmyndighederne til løsning af beredskabsmæssige opgaver. Når der sker større ulykker og katastrofer, hvor der er behov for at koordinere en fælles indsats, benyttes SINE som kommunikationsnetværk på tværs af politi, brand, redning og ambulance.
Redderne oplever, at kvaliteten af den kommunikation, der foregår i og på tværs af enhederne er varierende. Det skyldes formentlig, at de forskellige enheder har forskellige traditioner for anvendelse af radiokommunikation og forskellige oplæringsmetoder i SINE-terminalerne.
Dertil kommer, at SINE-terminalerne kan være forskellige, da leverandørerne ikke nødvendigvis er de samme, til bl.a. politi, brand, redning og ambulance. Det samme gælder andet udstyr på tværs af regioner, kommuner og operatører.
Hver tredje har konkrete problemer med at bruge SINE
Hvad er SINE
SINE er en forkortelse af SIkkerhedsNEttet i Danmark. Det er et selvstændigt og digitalt radionet, som dækker hele Danmark. Krypteret, nødstrømssikret og kan ikke aflyttes. Nettet er designet, så der både er kapacitet til hverdagens hændelser og til store ulykker. Radionettet sørger for, at de vigtigste opkald altid kommer først igennem.
SINE har mere end 45.000 brugere fordelt på 19.000 tilsluttede radioer.
Netværket består af 500 selvstændige mobilmaster, og radiosignalet går via kabler i jorden til SINE-centralen, der også kaldes SWITCH.
Nettet er krypteret, men datakapaciteten er yderst begrænset.
Kilder: Ingeniøren (ing.dk) og Center for Beredskabskommunikation (sikkerhedsnet.dk)
Tager vi to af de senere års store hændelser, så var der problemer med SINE-radioerne både ved togulykken på Storebæltsbroen i 2019 og ved skyderiet i Fields i 2022.
Ved Fields-skyderiet var det – ifølge Ingeniøren – hver tredje ambulanceredder, der havde bøvl med radioerne. De var indstillet forkert. Lidt bedre end ved ulykken på Storebælt tre år tidligere, hvor det var 40%, der angiveligt var problemer med.
I de pressede situationer er kommunikationen altafgørende, det siger næsten sig selv.
“Grundlæggende handler det om, at under store og komplekse hændelser, skal redderne både kunne danne sig et overblik over situationen og samtidig træffe korrekte beslutninger ud fra et fagligt perspektiv. Redderne arbejder altid under tidspres, men de skal formå at indsamle tilstrækkelig information, for at være i stand til at handle hurtigt. Den erfaring, som de opnår gennem uddannelse og træning gør dem kompetente til at agere i pressede situationer,” siger Lene Sandberg, lektor og forsker i kriseledelse, krisestyring og operativt beredskab på Københavns Professionshøjskole. Hun fokuserer på strategisk og koordinerende kriseorganisering inden for beredskabsområdet.
Med andre ord, så skal man kunne modtage informationer, og man skal kunne dele informationer.
”Derfor er det så vigtigt, at man kan tilgå hinanden. Vigtigt med procedure, for vi kan ikke alle sammen tale på samme tid. Kun en kan holde knappen inde og tale. Derfor er det også vigtigt, at vi øver det, fordi det skal foregå under pres,” forklarer Lene Sandberg og fortsætter:
”Når det er i gang, så er det ikke tid til at lære nye systemer, det skal sidde på rygraden. Vi har brug for simple værktøjer til komplekse hændelser. Det handler om, hvor du skal bruge din båndbredde! Båndbredden skal bruges på at forstå situationen og handle rigtigt. Det drejer sig om hverdagsrutiner.”
Redderne vil have mere ensartethed
Generelt ønsker redderne og Reddernes Udviklingssekretariat, at det bliver mere ensartet på tværs af aktørerne. Dette gælder ikke kun kommunikationen, men alle relevante systemer på tværs af” aktørerne – både de private og de offentlige aktører.
”Vores beredskaber er enormt presset af, at der er så mange forskellige systemer, der skal tale sammen,” slår Lene Sandberg fast.
Reddernes Udviklingssekretariat arbejder også for at forenkle og ensrette kommunikationen.
Det er ikke kun teknikken, der skal være ensartet, det er også måden, man gør det på. Kommunikationen skal trænes på tværs af de mange forskellige aktører, det skal være den samme metode, man kommunikerer på.
I praksis har aktørerne forskellige måder at kommunikere på. Redderne skal som eksempel selv indstille, hvilken kanal der kommunikeres på, mens andre aktører har mulighed for at sikre, at kanalen er valgt på forhånd. Derfor ønsker vi mere ensartethed på tværs af politi, brand, redning og ambulance.
