”Evaluering indebærer også, at man er villig til at dele sine resultater offentligt. Det er ikke kun en intern proces, da man skal vurdere både de succesfulde og de mindre succesfulde aspekter. Evaluering betyder også åbenhed,” siger Lene Sandberg, lektor og forsker i kriseledelse, krisestyring og operativt beredskab på Københavns Professionshøjskole.

Rasmus Dahlberg og Andreas Hagedorn Krogh beskriver i artiklen ”Læring i krise: Barrierer for erfaringsopsamling i turbulente tider”, at der mangler systematiske evalueringer med fokus på læring efter større hændelser. Når katastrofer rammer, er det afgørende, at vi ikke kun reagerer effektivt i øjeblikket, men også lærer af vores erfaringer for at forbedre fremtidige indsatser. Desværre er der ofte en tendens til at overse denne vigtige fase. Artiklen findes i Samfundsøkonomen nr.1 2024, der er et temanummer om krisestyring i samfundet.

Evaluering og læring i to situationer

Det grundlæggende formål med at evaluere i forhold til læring, er at bibringe deltagernes erfaringer således, at de kan forbedre deres indsats. Med andre ord så skal evaluering føre til læring, som gør, at man agerer og reagerer på en bedre måde næste gang.

I denne sammenhæng er det muligt at inddrage evaluering og læring i to situationer:

  • Evaluering og læring fra øvelser
  • Evaluering og læring fra større hændelser

Reddernes Udviklingssekretariats anbefalinger retter sig specifikt mod en tendens til manglende eller mangelfuld evaluering efter større hændelser. Større hændelser kunne være ulykken på Storebæltsbroen, skyderiet i Fields eller en naturkatastrofe i stil med de voldsomme oversvømmelser, der kostede mere end 150 mennesker livet i Spanien i slutningen af oktober 2024.

Flere formål med at evaluere

Lene Sandberg. Lektor / Associate Professor, Københavns Professionshøjskole.

Men der er også et andet formål med evaluering. Det handler generelt om at forberede samfundet på den næste store hændelse eller krise: ”Hvordan skal vi informere borgerne i Danmark? Hvilket beredskab skal vi levere for at kunne håndtere kommende hændelser? Det kræver, at vi kender vores sårbarheder. Oversvømmelserne i Spanien er et ekstremt, men relevant eksempel på, hvad man skal være forberedt på i fremtiden,” siger Lene Sandberg og henviser til de massive oversvømmelser, der ramte Spanien i slutningen af oktober 2024.

Så evaluering kan også være med til at fortælle samfundet og befolkningen, hvad de kan forvente, og hvad de skal være forberedt på. Det kan give en stærkere modstandskraft i samfundet, når det uventede sker.

Evaluering af øvelser

Evaluering er en væsentlig del af øvelserne. I ”National øvelsesvejledning” – udgivet af Beredskabsstyrelsen – beskriver man også, hvordan man anbefaler at evaluere og drage læring af de forskellige typer øvelser.

Vejledningen har et afsnit om implementeringen af læring fra øvelsen. Uanset metoden for erfaringsopsamlingen bør den munde ud i en analyse, der udleder læringspunkterne fra øvelsen. Formålet med analysen er at få en række diskussionspunkter, der skal afdække den reelle læring. Læringspunkterne skal bruges aktivt i en løbende udvikling af beredskabsarbejdet. Analysen bør munde ud i en række konkrete anbefalinger. Herefter handler det om implementering af læring fra øvelsen.

Hvis du vil vide mere om evaluering af hændelser og øvelser, så har Beredskabsstyrelsen udgiv et metodehæfte, der hedder: ”Evaluering af beredskabshændelser, kriser og øvelser”. Hæftet finder du her 

 


Læs de øvrige artikler i denne serie her:

Styrket beredskab gennem erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse i ny beredskabsaftale

Socialdemokratiets beredskabsordfører fremhæver vigtigheden af flere øvelser og en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse i beredskabsaftalen, som regeringen indgik i januar 2025. Aftalen dækker i år og næste år. Danmark er i gang med at opgradere beredskabet, så det er robust nok til at imødegå de udfordringer, vi står over for.


Øvelser er nøglen til et effektivt beredskab

Uden beredskabsplaner og øvelser er beredskabet sårbart, derfor efterlyser redderne mere træning for at sikre beredskabets parathed. I denne artikel dykker vi ned i vigtigheden af regelmæssige øvelser.


”Vores beredskaber er enormt presset af, at der er så mange forskellige systemer, der skal tale sammen”

Forenklet og ensartet kommunikation på tværs af beredskaber er nødvendigt for at sikre et samlet beredskab, der kan løse de kritiske hændelser, når de opstår.


”Pludselig kan vi blive ramt af noget, der er stærkere, end vi er vant til at planlægge for. Det vil betyde en større ændring for redderne.”

Et ændret trusselbillede stiller krav til beredskabet i Danmark. Det drejer sig både om naturkatastrofer og menneskeskabte angreb – terror og hybridkrig. En måde man kan vurdere, hvordan det aktuelle trusselsbillede ser ud, er gennem en sårbarhedsanalyse. Vi har behov for en ny sårbarhedsundersøgelse, slår eksperterne fast.


Nyt beredskabsudspil fra Reddernes Udviklingssekretariat

Hybridkrig, oversvømmelser, voldsomme ulykker, terrorangreb. For ikke at tale om pandemier. Det står alt sammen i kø for at ramme os.