Rikke Høgsted: Lyt til hoved og krop

Redderne står i øjeblikket hver eneste dag i uvante situationer, hvor beslutninger skal træffes på et svagere datagrundlag, end man er vant til. Det kan være enormt hårdt psykisk, og det er ifølge Rikke Høgsted, der er psykolog og forfatter, vigtigt, at man lytter til sin krops advarselssignaler.

– Tegn på, at man mentalt er ved at miste sin balance, er forskellige fra person til person. Nogle oplever symptomer i hovedet og får svært ved at koncentrere sig, oplever en svækket hukommelse eller bliver sort-hvid tænkende og mister evnen til at rumme kompleksitet, siger Rikke Høgsted.

Hvis man oplever dette, er det ifølge Rikke Høgsted vigtigt, at man tager det alvorligt, på samme måde som man ville ved tegn på en fysisk sygdom. Andre reagerer ved at trække sig socialt på arbejdet, og det betyder ifølge Rikke Høgsted, at man afskærer sig fra sin kilde til fornyet energi.

– Distancering er et faresignal, fordi andre mennesker på arbejde er en resurse. Kollegaer er nogle, man kan blive tanket op af. Noget af det, vi næsten altid finder ud af, når vi deler med andre, er, at det, vi gennemgår, er normalt. Det er virkelig god psykologisk medicin, at vi kan mærke, at andre genkender måden vi har det på. Når vi distancerer os socialt, trækker vi os faktisk fra den benzinstander, der kan fylde vores tank op, siger hun.

Undgå udmattelse

Rikke Høgsted siger, at det er vigtigt, at man lytter til sin krops signaler og stopper op, inden man bliver udmattet.

– Hele forudsætningen for, at man kan tænke, er, at man ikke er løbet ind i en udmattelsestilstand. Når vi bliver udmattede, er vi i risiko for at blive sjuskede og for, at vores følelser kommer ud af kontrol.

Derfor er det vigtigt at holde øje med de helt basale fysiologiske behov.

– Det er vigtigt, at du er opmærksom, om du bruger kræfterne fornuftigt. Husk at spise og drikke, og hold pauser, siger hun.

Fejl er uundgåelige

I en tid med mange ubekendte er det ifølge psykolog og forfatter Rikke Høgsted også vigtigt, at man som sundhedsperson bevarer sammenholdet og erkender, at der vil ske fejl, når man navigerer i ukendt farvand.

– Der er ingen, der kender den her sygdom tilstrækkeligt endnu. Som sundhedspersoner må vi træffe valg på et tyndere datagrundlag. Det er vigtigt at huske, at vi alle sammen er i det her sammen, at vi er på hold med de andre. Og når vi begår fejl, og det vil vi, så er det vigtigt, at vi stræber efter læring og ikke bliver straffet for fejlen, siger Rikke Høgsted.

For det værste ville være, hvis usikkerheden fik sundhedspersonalet til ikke at handle.

– Det værste ville være, hvis vi ikke handlede overhovedet. Vores faglighed bunder i høj grad i at holde hjertet varmt, hovedet koldt og begge ben på jorden. Det vil sige, at vi fortsat kan være løsningsorienterede og analyserende, at vi fortsat er empatiske og bruger vores psykologiske intelligens, og at vi forbliver handlekraftige og tør tage valg, selvom datagrundlaget er mangelfuldt.

Og her har redderne en fordel, fordi de ofte skal danne overblik og træffe beslutninger i løbet af få sekunder.

– Redderne er om nogen trænet i det med at være rettidigt handlekraftige. De er ikke overilede og skynder sig ikke på et sjusket grundlag, og modsat ved de godt, at man skal slå til, når et moment er tilpas fornuftigt. For ellers kan det være for sent. De er mestre i timing, og der har de et stort forspring i forhold til andre faggrupper, siger hun.

Skrevet af: Rasmus Mørck Lange