Forskere vil undersøge, om flere, der får hjertestop uden for hospitalet, overlever, hvis man måler kvaliteten af hjertelungeredningen ved at anlægge en arteriekanyle allerede i ambulancen.
Ifølge Jesper Fjølner, forsker ph.d.-studerende fra Præhospitalet i Region Midtjylland og forskningsleder på projektet, er tæt samarbejdet mellem reddere, lægeassistent og læge en vigtig forudsætning for, at projektet bliver en succes.
– Det bliver kun en succes, hvis reddere, lægeassistent og læge samarbejder om hele forløbet. Det vil sige alt fra øvrig behandling, forflytning fra findested til bårerum og opmærksomhed på- og efterlevelse af hjertestopalgoritmen undervejs, siger Jesper Fjølner.
Med den invasive blodtryksmåling kan lægen løbende overvåge kvaliteten af hjertelungeredningen. På landets intensivafdelinger måler man allerede kvaliteten på denne måde, og nu vil forskerne undersøge, om metoden også kan bruges præhospitalt.
Skal skabe bedre overlevelse
Anlæggelsen af arteriekanylen kan betyde, at lægen og lægeassistenten er fuldt fokuserede på det i en periode. I de situationer er det ifølge Jesper Fjølner afgørende, at redderne redderne tager ejerskab over situationen – nøjagtigt som de plejer.
– Kvaliteten af den basale hjertelungeredning må ikke reduceres i dette forsøg på at indføre en avanceret intervention. Det kan lykkes, hvis redderne, som de plejer, føler ejerskab over situationen. Det er afgørende, at hele teamet arbejder tæt sammen, siger han.
Ifølge Hjerteforeningen lever kun 16 procent af dem, der får hjertestop uden for hospitalet, efter 30 dage. Forskningsprojektet løber af stablen fra efteråret. Jesper Fjølner tror på, at resultaterne af forskningsprojektet betyder, at flere patienter overlever på sigt.
