Psykolog: Læg mærke til disse faresignaler

Det er vigtigt, at man som redder lytter til sin krop, når man arbejder i en stresset hverdag. Sådan lyder det fra psykolog og forfatter Rikke Høgsted, leder af Institut for Belastningspsykologi. Og hvilke advarselssignaler ens krop sender, når der er noget galt, er forskellig fra person til person.

– Nogle oplever symptomer – eller faresignaler – fra hovedet og får svært ved at koncentrere sig, oplever en svækket hukommelse eller bliver sort-hvid tænkende og mister evnen til at rumme kompleksitet. Andre oplever følelsesmæssige reaktioner med kort lunte eller følelsen af afmagt og hjælpeløshed eller kropslige symptomer som øget vagtsomhed, hovedpine eller låst åndedræt. Og atter andre distancerer sig socialt, siger Rikke Høgsted.

Hvis man oplever tegn på det, Rikke Høgsted kalder mental ubalance, er det vigtigt, at man tager det alvorligt. At afskære sig fra sine kollegaer betyder nemlig, at man fjerner sin kilde til ny energi.

-Noget af det, vi næsten altid finder ud af, når vi deler med andre, er, at det, vi gennemgår, er normalt. Det er virkelig god psykologisk medicin, at vi kan mærke, at andre genkender måden, vi har det på. Når vi distancerer os socialt, trækker vi os faktisk fra den benzinstander, der kan fylde vores tank op, siger hun.

Undgå udmattelse

Rikke Høgsted siger, at det er vigtigt, at man lytter til sin krops signaler og stopper op, inden man bliver udmattet.

– Hele forudsætningen for, at man kan tænke, er, at man ikke er løbet ind i en udmattelsestilstand. Når vi bliver udmattede, er vi i risiko for at blive sjuskede og for, at vores følelser kommer ud af kontrol.

Derfor er det vigtigt at holde øje med de helt basale fysiologiske behov.

– Det er vigtigt, at du er opmærksom, om du bruger kræfterne fornuftigt. Husk at spise og drikke, og hold pauser, siger hun.

Accepter fejlene

Som sundhedsperson kan man umuligt undgå at begå fejl, understreger Rikke Høgsted. Og når det sker, er det vigtigt, at man bruger fejlen til læring i stedet for at banke sig i hovedet, for der er brug for handling, når tingene skal gå stærkt.

– Det værste ville være, hvis vi ikke handlede overhovedet. Vores faglighed bunder i høj grad i at holde hjertet varmt, hovedet koldt og begge ben på jorden. Det vil sige, at vi fortsat kan være løsningsorienterede og analyserende, at vi fortsat er empatiske og bruger vores psykologiske intelligens, og at vi forbliver handlekraftige og tør tage valg, siger hun.

Og her har redderne en fordel, fordi de ofte skal danne overblik og træffe beslutninger i løbet af få sekunder.

– Redderne er mestre i timing, og der har de et stort forspring i forhold til andre faggrupper. De er ikke overilede og skynder sig ikke på et sjusket grundlag, og modsat ved de godt, at man skal slå til, når et moment er tilpas fornuftigt, siger hun.