”Fordelen ved at være den første er jo, at konkurrencen om stillingerne ikke er særlig stor. Til gengæld er der tæt på ”nul stillinger”, der kræver en paramediciner med en ph.d. – så jeg skal opfinde og byde ind. Det giver et stort pres og ansvar og en meget stor frihed,” indleder Rasmus Lyngby, da Reddernes Udviklingssekretariat spørger Danmarks først og hidtil eneste ph.d.-paramediciner, hvad sådan en egentlig laver?

På samme måde som Rasmus Lyngby selv fandt vejen igennem uddannelsessystemet til en ph.d., finder han nu selv vejen igennem til stillingerne for en paramediciner med en ph.d. ”for de er der ikke, stillingerne – de er ikke defineret, og det kommer også til at gælde de bachelorer, vi får hjem fra Future Paramedic programmet. Deltagerne er blandt andet valgt efter en pionerånd og skal selv være med til at skabe deres og fagets muligheder bagefter,” forklarer Rasmus Lyngby. Dermed bevæger vi os for alvor ind på den bane, der handler om, hvad en ph.d.-paramediciner foretager sig til dagligt.

”Den akademisk tilgang handler om processen, bearbejdning af data, analysen og diskussionen af det, man undersøger.”

I øjeblikket er han projektleder – ansat i Region Hovedstaden – for Future Paramedics, der er støttet af Trygfonden i samarbejde mellem de fem regioner, Falck, Norsk Luftambulance og PreMed. 17 danske paramedicinere får en irsk bachelorgrad i Paramedic Studies fra Limerick University.

Baseret på egne erfaringer

”Ambulancefolk lever af at kunne handle hurtigt! Vi skal hurtigt kunne beslutte og vælge ved fx et færdselsuheld, hvem skal vi først behandle, hvem kan vente lidt. Det er en sort-hvid verden, succes eller fiasko. Det harmonerer dårligt med den akademiske metode. Den akademiske verden er næsten det modsatte: Meget mere nuanceret, eftertænksom og reflekterer over problemstillinger. Omvendt minder uddannelsen til Ph.d. på sin vis meget om uddannelsen til at blive ambulancebehandler: Det er meget ”sidemandsoplæring” afbrudt af perioder med undervisning,” forklarer Rasmus Lyngby.

”Konkret gav det mig en formel evne til at reflektere og forholde mig til egen praksis. Man skal også kunne foretage litteratursøgning, afgrænse et problemfelt etc. Tilegne mig den akademiske approach og kunne begynde at forholde mig til problemstillinger – reflektorisk – blev i stand til at grave dybere ned i en problemstilling ved at følge de akademiske spilleregler. Den akademiske metode… holde tungen lige i munden,” uddyber Rasmus Lyngby og fortsætter:

”Ud over refleksionen, så er det også en personlig udvikling, man vokser i det, ser sammenhænge og afledte konsekvenser – det gør noget ved ens måde at tænke på.”

4 x 4 x 4

Et projekt afledt af Rasmus Lyngsbys ph.d.-afhandling mundede ud i Pit Crew modellen, som blev introduceret i 2022.

Formålet med hans afhandling var at undersøge kvaliteten af hjerte-lunge-redning leveret af professionelle ambulancereddere, og om denne kvalitet kan forbedres ved at implementere real-time feedback under genoplivningsforsøget og en mundtlig post-event debriefing procedure udført af teamlederen baseret på de faktiske begivenhedsydelsesdata. Du kan læse om Pit Crew her.

”Som ambulanceredder tænker man ofte meget kategorisk – det ligger jo i opgaven. Vi træffer nogle svære valg i afgørende og tidspressede situationer. Der ikke altid tid til et for eller i mod når en patient er kritisk syg eller tilskadekommen.”

Hvad er en ph.d. egentlig?

En ph.d. er en grundlæggende forskeruddannelse, som sætter den studerende i stand til selvstændigt at drive forskning. ”Så egentlig er jeg bare en paramediciner, der er i stand til – formelt set – selvstændigt at drive forskning,” siger Rasmus Lyngby.

”Ph.d.-uddannelsen er verdens bedste projektlederuddannelse, synes jeg. Man får lov til at planlægge projekter, gennemfører undersøgelser, analysere, evaluere og alt hvad der ellers er en del af et projekt,” forklarer Rasmus Lyngby, der kan deltage i eller selv definere forskningsprojekter. ”Med min ambulancebaggrund som paramediciner, kan jeg nu innovere præhospitalt,” siger ph.d.en.

Rasmus Lyngbys vej til en ph.d.

Dimitterede som ph.d. i december 2022 fra Kingston University i London.

Vejen til en forskeruddannelse som paramediciner, det vi kalder en ph.d. i daglig tale, gik over to britiske universiteter. Først en bachelorgrad på universitetet i Coventry, tæt på Birmingham, og senere et par års studier ved det skotsk universitet i Stirling, lidt nord for Edinburgh. Herefter fire år på Kingston University i London.

Fra 2008 – 2017 var Rasmus Lyngby ambulancebehandler og paramediciner hos Falck i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Hvad er Future Paramedics?

Future Paramedics er et 2-årigt nationalt pilotprojekt i et offentligt-privat samarbejde. Projektet har deltagelse af de fem regioner og de private ambulanceselskaber – Falck, Norsk Luftambulance og PreMed – der driver offentlig ambulancetjeneste. Projektet er støttet af TrygFonden.

De 17 deltagere i projektet er indskrevet på det 2-årige forløb Bachelor of Paramedic Studies på det irske Limerick University.

Uddannelsen består af fire semestre fordelt på otte moduler. Undervisningen er online-baseret med ét fremmødemodul af ca. en uges varighed hvert semester. Derudover vil der blive afholdt et antal seminarer i Danmark.

”Future Paramedics projektet blev skabt da jeg ønskede at flere kolleger fik muligheden for at bygge videre på deres ambulanceuddannelse med en bacheloruddannelse, præcis som jeg gjorde det tilbage i 2016,” siger Rasmus Lyngby.