Det kan ikke være rigtigt, at nyuddannet dansk sundhedspersonale skal lide under, at skiftende regeringer har forsøgt at rekruttere sundhedspersonale i andre lande.
Indlæggets forfattere:
Indlægget er underskrevet af:
- Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
- Mona Striib, forbundsformand for FOA
- Lis Munk, forkvinde for Jordemoderforeningen
- Cille Holse, formand for Danske Fodterapeuter
- Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter
- Elisabeth Gregersen, forperson for Danske Tandplejere
- Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
- Christian Gøttsch Hansen, formand for Radiograf Rådet
- Flemming Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat, 3F
- Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere
- Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet
- Mette Theil, formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD)
Danmark står over for en akut mangel på sundhedspersonale på tværs af faggrupper, og vi hører konstant, hvordan vores hospitaler og plejehjem er pressede til det yderste.
Alligevel har politikerne valgt at øge gebyret for autorisation af nyuddannede sundhedspersoner med mere end 300 procent – fra 313 kr. til hele 1.295 kr.
Det kan virke helt paradoksalt, at man over det meste af landet skriger efter mere sundhedspersonale, mens man samtidig hæver gebyret for at blive autoriseret.
Forklaringen skal man fra politisk hold finde i, at Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyneladende ikke længere kan dække udgifterne til autorisationerne, da der over de senere år er kommet et øget antal ansøgninger fra udenlandske sundhedspersoner, som gerne vil autoriseres i Danmark.
Men det kan ikke være rigtigt, at nyuddannet dansk sundhedspersonale skal lide under, at skiftende regeringer har forsøgt at rekruttere sundhedspersonale i andre lande.
Det skaber en unødvendig økonomisk barriere og sender et uheldigt signal til de nyuddannede, som gerne vil bidrage i sundhedsvæsnet.
En formssag
Vi har forståelse for, at det kan være en både dyr og kompliceret proces at behandle autorisationer til udenlandsk sundhedspersonale, hvor systemer og uddannelseskvalifikationer ikke nødvendigvis stemmer overens med den måde, vi gør det på i Danmark.
Men for danskuddannet sundhedspersonale er processen en formssag. Styrelsen for Patientsikkerhed modtager således dokumentation for det nyuddannede sundhedspersonale direkte fra uddannelsesstederne og udsteder på denne baggrund autorisationen.
Siden den danske regering aktivt har valgt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet, er det kun rimeligt, at staten også bærer de økonomiske omkostninger ved strategien – ikke vores nyuddannede.
Hvis regeringen og Folketinget faktisk ønsker at skabe et stærkere og mere robust sundhedsvæsen, bør de starte med at gøre det lettere – ikke sværere – for nyuddannede at træde ind på arbejdsmarkedet.
Lad os afskaffe autorisationsgebyret en gang for alle og sikre, at økonomi ikke bliver endnu en barriere i en i forvejen udfordrende overgang fra studerende til professionel sundhedsmedarbejder.
Vi opfordrer derfor til, at der i forbindelse med forhandlingerne til finansloven afsættes midler til helt at afskaffe autorisationsgebyret.
Det er ganske enkelt et spørgsmål om prioritering og anerkendelse af den vigtige rolle, som vores sundhedspersonale spiller i samfundet.
At pålægge de nyuddannede yderligere økonomiske byrder i en tid, hvor manglen på kollegaer er udtalt, er ulogisk og kortsigtet.
