FOA vil flytte en af de mest velfungerende erhvervsuddannelser i Danmark.

De vil have, at uddannelsen skal kategoriseres som en sundhedsfaglig uddannelse i stedet for at være et transportfag, som er placeret under Transporterhvervets Uddannelser (TUR). Sådan skriver organisationen i Altinget.

Det er vi helt uenige i.

For det første er uddannelsen unik og fungerer fantastisk godt. Vi anser det for at være en ambulanceuddannelse, som er placeret under TUR. Ambulancebehandleruddannelsen er nemlig udviklet i TUR-regi, og man skal have historikken med for at forstå, hvorfor uddannelsen er blevet en stor succes.

For det andet skriver FOA i indlægget, at vi kalder det et transportfag. Det gør vi ikke. Vi kalder det et redderfag. Der er tale om ambulancebehandlere, der har en ambulancebehandleruddannelse.

De uddannede har fået sundhedsfaglige kompetencer

Jeg er formand for Brancheudvalg for Ambulance og redning i Transporterhvervets Uddannelser (TUR), der som fagligt udvalg har ansvaret for ambulancebehandleruddannelsen. Det ved Thomas Brücker godt, for han sidder selv i udvalget.

Thomas og jeg er i øvrigt to ud af seks medlemmer i udvalget, der har kørt ambulance. For mit eget vedkommende igennem 19 år. Det er netop den erfaring, jeg trækker på, når vi udvikler uddannelsen, men det er ikke min erfaring alene.

I forbindelse med udvikling og etablering af den nuværende ambulancebehandleruddannelse i 2017 til 2018 nedsatte det faglige udvalg for uddannelsen – hvor FOA og Danske Regioner også var repræsenteret – en arbejdsgruppe, der skulle sikre, at alle relevante interessenter fik indflydelse på indholdet og strukturen i den fremtidige uddannelse.

Deltagerne i arbejdsgruppen bestod blandt andet af repræsentanter fra arbejdstagerside, FOA og 3F, arbejdsgiverside, Dansk Erhverv og Danske Regioner, og Sundhedsstyrelsen.

Kommissoriet for arbejdsgruppen var primært, at der skulle fokuseres på de sundhedsfaglige kompetencer. Det skulle sikre, at eleverne fik de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, og den nødvendige sundhedsfaglige identitet inden for rammerne af erhvervsuddannelsessystemet, og i forhold til kravene i bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale. Arbejdsgruppen var således med til at beskrive kompetencemålene for uddannelsen.

Det, vi har haft succes med, er at skabe en ambulancebehandleruddannelse, som uddanner ambulancereddere, der har nøjagtig de kvalifikationer, der skal til for at løse de livsvigtige ambulanceopgaver.

Folk bliver i jobbet efter uddannelse

Ambulancebehandlerne er dygtige, og når vi spørger aftagerne, ambulanceoperatørerne, så er der meget stor tillid til ambulancebehandlernes kompetencer og evner. Spørger vi de måske vigtigste, nemlig patienterne, så viser undersøgelser at 92 til 93 procent er i meget høj grad trygge ved ambulancepersonalets håndtering af situationen. Det viste Defactum-undersøgelsen fra 2020.

Succesen måler vi ud fra følgende parametre: Hvor tilfredse er aftagerne, og hvor tilfredse er de erfarne kollegaer, som de nyuddannede ambulancebehandlere ender med at sidde ved siden af i ambulancen under udrykning. Alle involverede parter udtrykker tilfredshed med ambulanceredderne, det gælder også på hospitalerne.

Kigger vi så på selve uddannelsen, så er der næsten intet frafald, hverken undervejs i uddannelsen, eller når ambulanceredderne er fuldbefarne. Vi ser ikke det praksischok, som i andre uddannelser, blandt andet visse sundhedsuddannelser, hvor op i mod 25 procent af en årgang er væk inden, de får deres første årslønning.

Det vil være en stor glæde, hvis vi kan virke som inspiration for eksempelvis sundhedsuddannelserne. Vi kunne måske endda ligefrem tilbyde at lave en workshop, så vi kan videregive vores erfaringer.

Vi risikerer at tabe uddannelsen på gulvet

Med andre ord: Løsningen er altså ikke at trække en velfungerende erhvervsuddannelse ud af den ramme, som den fungerer godt i. Tværtimod vil en unødvendig handling give en betragtelig risiko for, at vi ødelægger en god erhvervsuddannelse.

Vi har skabt en af de bedste erhvervsuddannelser i Danmark. Det er vigtigt at forstå, hvordan det lykkedes: Oprindelig var ambulanceopgaven en transportopgave, men da man indså at flere liv kunne reddes, hvis man satte ind med behandling på ulykkesstedet og fortsatte behandlingen under transporten til hospitalet, så var vi nødt til at udvikle uddannelsen fra en kort AMU-uddannelse til en fireårig erhvervsuddannelse. Vi har løbende udviklet uddannelsen, og det har vi ikke gjort i blinde.

At flytte uddannelsen til et andet sekretariat vil ikke gøre noget godt. Tværtimod risikerer vi, at uddannelsen bliver tabt på gulvet.