Hver gang rykker beredskabets kernetropper ud for at redde, afbøde, afhjælpe, sikre borgerne i Danmark. Blandt dem redderne i ambulancerne, autohjælpen, brandbilerne og sygetransporten.

Når man nu skal rykke ud til 100-års-hændelser årligt, så kræver det, at man er forberedt, at man kan sit kram, sit fag, at udstyret er i orden, at man kan bruge udstyret, at man ved, hvad man skal gøre, hvor man skal gå hen, hvilken opgave, der skal løses.

Den del er redderne generelt ret gode til! De øver sig, hvis de er usikre på opgaven, de tilegner nye færdigheder, hvis det er nødvendigt. Man kunne sige at rykke ud akut er en definition på at være omstillingsparat. At være klar til det uforudsete, at være beredt, og det er netop det, beredskabet skal! Danmark har brug for et beredskab, der kan håndtere fremtidens udfordringer.

Derfor har Reddernes Udviklingssekretariat udarbejdet ”Et Fremtidssikret Beredskab – Anbefalinger til et styrket beredskab”.

De samlede anbefalinger kan du læse her.

Trusselbilledet er ændret og det stiler større krav til redderne 

Et ændret trusselbillede betyder blandt andet, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev etableret i slutningen af august 2024. Ministeriets opgave er at forebygge, modstå og håndtere hændelser, som udfordrer samfundets grundlæggende funktioner. Herunder det koordinerende ansvar for krisestyring og forsyningssikkerhed, men også Beredskabsstyrelsen, cybersikkerhed og digital informationssikkerhed.

Det ændrede trusselsbillede betyder også, at naturkatastrofer, pandemier, cybe­rangreb, terrortrusler og hybridkrig hører til den nye dagsorden. Trus­selbilledet er blevet mere komplekst og uforudsigeligt. Det kræver en proaktiv tilgang til sikkerhed. Beredskabets skal styrkes og tilpasses for at imødegå nutidens og fremtidens udfordringer. Derfor har Reddernes Udviklingssekretariat følgende fem anbefalinger:

Beredskabsplaner og øvelser er en nødvendighed

  • At man har tværsektorielle beredskabsplaner, der samtidig er lokalt forankret, samt at man sikrer en praksisnær og beredskabsfaglig tilgang ved at inddrage ambulancepersonale og brandfolk i udarbejdelsen af beredskabsplanerne.
  • At der afsættes flere ressourcer til at afholde øvelser, samt at øvelserne også foregår uvarslet og inden for det eksisterende beredskab, så de bliver så realistiske som muligt.

Flere ressourcer og bedre udstyr

  • At der er nationale minimumsstandarder for bilernes indretning og udstyr. I dag er alle biler forskellige fra region til region, fra kommune til kommune, fra privat til offentlig leverandør.
  • At der er depoter med medicinsk udstyr, værnemidler, brændstof, mad til alle faggrupper fx på beredskabscentrene.

Forenklet og ensartet kommunikation på tværs af beredskaber

  • At kommunikation på tværs af beredskaber, private og offentlige aktører forenkles og ensrettes, da der i dag er forskellige måder at kommunikere på, alt efter om det er SINE, egne vagtcentraler, AMK.
  • At der er regelmæssigt træning i brug af SINE, som kommunikationsværktøj på tværs af aktører, og at alle relevante faggrupper får adgang til SINE, i dag har hverken liggende sygetransport eller autohjælp adgang til brug af SINE.

Fokus på evaluering og læring

  • At der implementeres en struktureret evalueringsproces efter større hændelser, som har fokus på forbedring af praksis, og at denne evaluering foretages eksternt, det kunne være en oplagt opgave for det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.
  • At der udarbejdes erfaringsopsamlinger med henblik på læring, og at erfaringerne indbygges i egne og fælles praksisser med henblik på at styrke evnen til at håndtere fremtidens kriser.

Øget faglighed og mere uddannelse

  • At der stilles krav om et kursus i udrykningskørsel for brandfolk og autohjælpere i udrykningsbekendtgørelsen.
  • At der etableres en kort erhvervsuddannelse til brandmand, så det ikke længere er ufaglært arbejde.

De samlede anbefalinger kan du læse her.