Dansk Råd for Genoplivning er i gang med at introducere Pit Crew modellen. Det sker som et sæt nationale anbefalinger for teamsamarbejde under hjertestop uden for hospitalerne.

Kort sagt handler Pit Crew om at forbedre overlevelsesraten ved hjertestop og stroke ved at gribe den akutte indsats an på en måde, så man udnytter ressourcer og kompetencer mere effektivt i situationen. Der er derfor ingen nye tricks i Pit Crew.

Modellen er uafhængig af, hvem der kommer først. Nogle gange er ambulance først med tre mand, hvor den ene er elev. Andre gange er paramedicineren første mand eller en akutlæge eller måske en hjerteløber.

Hvordan fungerer Pit Crew

Begrebet Pit Crew er hentet fra motorsporten. Når eksempelvis en Formel-racerbil kører i pit under et løb, så har crewet meget veldefinerede roller. Man bruger den samme fremgangsmåde, forløbet er koreograferet ned til mindste detalje. Det går hurtigt og det er effektivt. Netop hvad der er brug ved hjertestop.

”Det er vigtigt, at det er en simpel model. Er modellen for kompleks vil den ikke blive brugt. Modellen kan beskrives på en A4-side. Den dækker kun omkring 90% af de hjertestop og stroke som redderne kommer ud til, men når man er forberedt og har en metode, så er det at man kan sætte sin faglighed i spil, når situationen afviger fra modellen. Det er her redderne trækker på deres erfaring og viden,” siger Rasmus Lyngby, der har været med til at udvikle Pit Crew modellen i Danmark. Herefter er det DRG og de fem præhospitale organisationer, som arbejder videre med implementering af Pit Crew modellen.

Redderne skal ikke til at lære en masse nyt: “Vi italesætter det, vi allerede gør og tilfører nogle små, men væsentlige detaljer. Særligt justeringer af logistikken og måden vi organiserer os på i situationen. Lige som crewet gør, når racerbilen kommer i pit. Det går ud på at optimere og koreografere samarbejdet om patienten og skabe den mest effektive måde at gribe situationen an på, når redderne når ud til et hjertestop,” forklarer Rasmus Lyngby, paramediciner og ph.d.-studerende i Region Hovedstaden.

4 x 4 x 4

Der er fire zoner, der er fire opgaver, og der er fire personer. Det er ikke ny viden, ikke nye greb eller nye behandlingsmetoder. Det handler alene om, hvordan man tilgår situationen og får alle ressourcer i spil.

”Koreografien er vigtig. Vi træner et setup, som skal kunne virke på mange forskellige scener. Hver hændelse er en ny scene, hvor koreografien skal virke instinktivt. Derfor skal hver enkelt redder kende 4 x 4 x 4, så det i situationen bliver muligt at indtage alle fire positioner,” siger Rasmus Lyngby.

Zone1: Brystkassen – kompressioner 

  • Opgave 1: Kompression
  • Opgave 2: Kompression
  • Opgave 3: Kompression
  • Opgave 4: Kompression

Zone 2: Hovedregionen – Airway / Defi

  • Opgave 1: Betjening af defibrillator
  • Opgave 2: Luftvejshåndtering og ventilation
  • Opgave 3: Tidsstyring
  • Opgave 4: Rytme og pulscheck

Zone 3: Fodende IV og medicin

  • Opgave 1: IV/IO anlæggelse
  • Opgave 2: Administration af medicin
  • Opgave 3: Teamledelse ved tre tilstedeværende
  • Opgave 4: Betjening af mekanisk brystkompressionsmaskine / klargøring til transport

Zone 4: Fri placering – Teamledelse

  • Opgave 1: Teamledelse ved fire tilstedeværende
  • Opgave 2: Anamnese
  • Opgave 3: Beslutningstagning
  • Opgave 4: Transportovervejelse og visitation

Handlinger der kun udføres en eller få gange, og som oftest kræver, men ikke altid, PM eller lægelige kompetencer (der er regionale forskelle). Fokuser på intervention og procedure og ikke hvem der laver dem. Pit Crew kræver træning, man kan ikke læse sig til det.

Det videre forløb

I Region Nordjylland og i Falck har man testet modellen. Erfaringerne viser, at modellen virker. Pit Crew modellen er godkendt af de fem præhospitale organisationer, som er i gang med at implementere Pit Crew modellen. Som en del af implementeringen optages der i starten af 2022 uddannelsesfilm, hvor modellen gennemgås. ”I Dansk Råd for Genoplivning er vi glade for, at der nu er et fælles, nationalt princip for samarbejde ved hjertestop udenfor hospital i Danmark, som alle regionerne bakker op om. Det er med til at forbedre danskernes overlevelse efter hjertestop,” siger Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Reddernes Udviklingssekretariat understreger, at man altid skal følge instrukser fra arbejdsgiveren, og Pit Crew er endnu ikke implementeret.

Vigtige pointer

  • Zonerne er bygget op omkring patienten. Zone numrene angiver i hvilken rækkefølge zonerne besættes. På samme måde er opgaverne prioriteret i rækkefølge.
  • Anbefalingen gælder ikke ved traumatisk hjertestop.
  • Zonerne besættes i prioriteret rækkefølge og i takt med, at flere ressourcer ankommer til hændelsen.
  • En person, der besætter en given zone, er ansvarlig for at ALLE opgaver tilhørende den respektive zone udføres enten ved selv at udføre opgaverne eller ved at uddelegere opgaven. Når en person forlader en zone, bortfalder ansvaret for opgaven. Ansvaret overtages af den person, der bevæger sig ind i zonen for at overtage pladsen.
  • Man kan ikke varetage opgaver eller zoner, som man ikke bestrider kompetencer til at løse.
  • Uanset hvor mange ressourcer der bliver til rådighed under forløbet, det vil sige reddere, vedbliver opgaverne og ansvaret i de fastlagt zoner.
  • Hjerteløbere, akuthjælpere og nødbehandlere anvendes som ressourcer efter de kompetencer den enkelte besidder. Det er til enhver tid ambulancepersonalets ansvar at opgaver tildelt hjælpere løses jævn før gældende retningslinjer (ERC og lokale instrukser), er af tilfredsstillende kvalitet og at det sker patientsikkert.