Psykolog: Vurdér faren for dine pårørende

Mange reddere oplever i denne periode en markant anderledes hverdag. Der er måske mere travlt, og man skal måske ændre praksis, fordi der kommer nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, når man skal træffe hurtige beslutninger. Og mange reddere frygter, at de tager smitte med hjem til deres familie. Ifølge psykolog og forfatter Rikke Høgsted er det vigtigt, at man taler om bekymringerne med sin partner, og at man bruger sin sundhedsfaglige viden i stedet for at gå i panik.

– Lav en analyse i samspil med din partner eller dine venner. Lyt til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, brug din statistiske viden, og hold hovedet koldt. Det er vigtigt, at vi som sundhedspersonale ikke giver efter for den kollektive angst, der naturligt nok er gået i befolkningen, siger Rikke Høgsted.

Rikke Høgsted påpeger, at redderne faktisk er nogle af de bedste til at håndtere de mange ubekendte faktorer under coronakrisen, fordi de er vant til at træffe kritiske beslutninger på kort tid.

– Reddere er om nogen trænet i det med at være rettidigt handlekraftige. De er ikke overilede og skynder sig ikke på et sjusket grundlag, og modsat ved de godt, at man skal slå til, når et moment er tilpas fornuftigt. For ellers kan det være for sent. De er mestre i timing, og de har et stort forspring i forhold til andre faggrupper, siger hun.

Del pårørende ind i kategorier

Helt konkret anbefaler Rikke Høgsted, at man inddeler sine pårørende i tre kategorier, når man vurderer, hvilke pårørende man skal have fysisk kontakt med. En rød gruppe, som er de personer, der er i de særlige risikogrupper. Dem skal man undgå kontakt med. En gul gruppe, som er de personer, der ikke er direkte i risikogruppen, men som man bør foretage en individuel vurdering af. Og en grøn gruppe, der er raske børn og andre personer, der på ingen måde er i risikogruppen. Og ifølge Rikke Høgsted er det vigtigt, at redderne ikke lader sig styre af frygten for at bringe smitte videre til sin partner eller sine børn.

– Stil dig selv spørgsmålet: Hvis jeg smitter nogle i mit netværk, hvem ville det så få svære konsekvenser for, og hvem ville det ikke? Vi skal differentiere og ikke gå til alle med samme frygtniveau. Vi er alle kommet til at identificere os med de, der er i risikogruppen. Det er vigtigt, at vi som sundhedspersoner benytter vores statistiske viden og holder hovedet koldt, siger Rikke Høgsted.

Og til at håndtere egen og pårørendes bekymringer anbefaler hun, at man benytter sig af sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

– At stole på sundhedsmyndighedernes anbefalinger bør være ens guidelines, og de konkrete guidelines kan vi så bruge på vores eget liv. Vi navigerer i et farvand lige nu, hvor der er blevet skabt kollektiv frygt. Der er mange forskellige, der har et bud på risikobilledet, og der er mange selvudnævnte eksperter, siger hun.

Snak ekstra med dine kollegaer

Rikke Høgsted understreger, at det i en tid som denne, hvor der er mange ubekendte, er ekstra vigtigt, at man taler ekstra meget med sine kollegaer og leder.

– Når man er underlagt tavshedspligt, er det vigtigt, at man bruger sine kollegaer og sin nærmeste leder og får snakket tingene igennem med dem. Især i en periode som denne, hvor der vil opstå et skærpet behov, siger hun.

Og at dele bekymringer med sine kollegaer har også en positiv psykisk effekt.

– Det er virkelig god psykologisk medicin, at vi kan mærke, at andre også har samme følelser som os. Hver gang, vi finder ud af, at de andre også har det på samme måde, har det en stor psykologisk effekt på os. Så kan vi begynde at få det bedre sammen, siger hun.