”Der er god grund til, at brandmænd er bekymret for deres helbred, fordi de er i kontakt med mange farlige stoffer, når de slukker en brand. Det kan blandt andet være benzen, asbest og formaldehyd, blot for at nævne nogle stykker. Og særligt farligt bliver det, fordi under en brand opstår en kemisk cocktail, som ingen kender konsekvenserne af,” siger Tommy Bækgaard Kjær, der er formand for Brandfolkenes Cancerforening.
Derfor bliver brandfolk oftere ramt af 27 forskellige kræftformer end den øvrige befolkning. “Hver gang man deltager i en slukning af en ildebrand, så kommer man i kontakt med giftige stoffer. Det kan ikke undgås, derfor skal de kræftformer, som rammer brandfolk hyppigere end den almindelige befolkning, anerkendes som erhvervsbetingede,” siger Tommy Bækgaard Kjær, der har fået fortræde for Beskæftigelsesudvalget i Folketinget den 13. oktober.
Her vil foreningen argumentere for en formodningslov, som det kendes frontpersonale, der har arbejdet med COVID-19 patienter. Altså en lov eller en politisk aftale der sikrer, at brandfolk får anerkendt en række kræftsygdomme uden at skulle dokumentere specifikke hændelser, hvor den enkelte kan være blevet eksponeret for de kræftfremkaldende stoffer. ”Sammenhænge kunne fremover sandsynliggøres på samme måde, som man gør det med Corona,” siger Tommy Bækgaard Kjær.
I blandt andet Canada, Australien og i USA er brandfolks følgevirkninger i form af forskellige kræftformer anerkendt som erhvervsbetingede. ”Der er god dokumentation fra udlandet for, hvilke typer af kræft, der typisk udvikler sig hos brandfolk. Og de udenlandske undersøgelser stemmer overens med danske tal,” siger Tommy Bækgaard Kjær.
Sod giver DNA-skader
Arbejdstilsynet har de sidste par år haft fokus på, at sod og røg kan give DNA-skader, der kan føre til kræft. Derfor anbefaler Arbejdstilsynet, at man hurtigt kommer i bad og skifter tøj efter brandslukningen. En tommelfingerregel er, at skal branddragten vaskes, så skal brandmanden også vaskes, man kunne kalde det ren brandmand.
Arbejdstilsynet skriver i deres kampagnemateriale, at ”Risikoen er ikke overstået, når branden er slukket. Forskning viser, at sod giver dig en øget mængde tjærestoffer på huden og i urinen efter brandslukning. Tjærestoffer skader DNA’et i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du tager bad efter branden.”
Mere fokus på forebyggelse
”Det koster jo at gennemføre ren brandmand. Der skal noget økonomi til, for at vi kan få mobil omklædning ud, så man umiddelbart efter slukningsarbejdet kan gå i bad og skifte tøj,” siger Jan Michael Olsen, der fuldtidsbrandmand i Lellinge på Sjælland, Arbejdsmiljørepræsentant og medlem af Referencegruppe Brand i Reddernes Udviklingssekretariat.
”Falck er i gang med at udskifte deres branddragter, så der ikke slipper så meget igennem. Det er nogle rigtig gode dragter, vi får der. Og vi får ikke længere noget i lungerne, når vi bruger trykluftapparaterne i alle situationer, hvor vi kan blive påvirket af røg eller farlige stoffer. Men det med en mobilomklædning, er noget som beredskaberne skal sætte penge af til, og dermed bliver det en politisk beslutning, som vi må forsøge at påvirke,” siger Jan Michael Olsen, der også er røgdykker.
”Det er jo ikke så ofte, at vi ser større brandforløb, så måske kunne én mobilomklædning med badeforhold dække flere beredskabsområder. Det kræver et godt samarbejde mellem de forskellige beredskaber, som der i nogle områder af landet,” afslutter Jan Michael Olsen.
Læs mere
Brandfolkenes Cancerforening har sammen med 3F Københavns Chauffører rettet henvendelse til Sundhedsministeren, Beskæftigelsesministeren samt sundhedsordførerne og beskæftigelsesordførerne. Du kan læse hele henvendelsen her.
Du finder flere oplysninger om “Tag ikke sod med hjem” på Arbejdstilsynets hjemmeside, som du finder et link til her.