Den siddende sygetransport bliver i højere og højere grad en del af den præhospitale indsats. I takt med, at ambulancetjenesten bliver mere belastet, flyttes det der tidligere typisk var ambulance-opgaver, i højere grad til den liggende og den siddende sygetransport.

Sideløbende bliver vi som befolkning ældre og ældre, det er muligt at behandle mere og bedre, med kortere indlæggelsestider, hvilket alt sammen øger behovet for sygetransporter.

Referencegruppen for den siddende sygetransport arbejder på den baggrund, i den kommende tid med følgende tre mærkesager, med det formål at udvikle den siddende sygetransport fagligt:

 

  1. Sygetransport skal ses som en integreret del af behandlingen

Der er behov for et samlet blik på befordringsområdet, så kvaliteten og ligheden i tilbuddene øges. Det kræver, at transport til og fra behandling for svækkede patienter med nedsat funktionsevne og handicap ses som en integreret del af deres behandling.

 

  1. Et tydeligt regelsæt, der sikrer transport af svækkede personer

Der er behov for en gennemgribende revision af befordringsreglerne, så patienter, der ikke kan transportere sig selv, får samme adgang til sundhedsydelser som andre. Der bør på den baggrund etableres et tydeligt regelsæt, der sikrer transport af svækkede patienter.

 

  1. Ensartede krav om relevant uddannelse

Der er behov for bedre uddannelse målrettet de kompetencer, det kræver at køre siddende sygetransport. Derfor skal de nuværende kurser styrkes i forhold til blandt andet sygdomslære, kommunikation, konflikthåndtering og tekniske færdigheder som for eksempel at kunne betjene en trappelift.