Reddernes Udviklingssekretariat har arbejdet for, at paramedicineruddannelsen skal styrkes.
“Vi har anbefalet, at paramedicineruddannelsen fortsat skal være en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen. Derfor er jeg også meget bekymret over, at der nu etableres en paramedicineruddannelse, som ikke kræver, at man først har en ambulancebehandleruddannelse,” siger Flemming Bjørn Overgaard, formand for Reddernes Udviklingssekretariat.
Ændret ansøgerprofil kan føre til praksischok
Det præhospitale område adskiller sig fra det øvrige sundhedsvæsen. Idet indsatsen foregår på skadesstedet, i hjemmet hos den akut syge patient eller på vej i ambulancen. Man er med andre ord alene om den livredende behandling. Ambulancepersonalet får i dag en uddannelse, der ruster dem godt til mødet med virkeligheden, og dermed forbygges praksischok.
Paramedicinerens rolle er både at lede arbejdet på ulykkesstedet og forestå den første behandling i ambulancen. Når uddannelsen i dag er en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen, sikres det, at paramedicinere kan løfte begge opgaver.
“Når uddannelsen ændres til en professionsbachelor med mulighed for direkte optag fra gymnasiet. Så er der risiko for, at vi kaster unge mennesker ud i en lang række situationer, som de ikke er parate til. Vi skal passe på ambulancepersonalet ved at ruste dem bedst muligt til de opgaver, som de skal løse. Og det jeg er bange for, at vi ikke gør med en professionsbacheloruddannelse i paramedicin,” siger Flemming Bjørn Overgaard.
I den nye paramedicineruddannelse er der dog lagt op til, at alle ansøgere skal optages via kvote 2, og at der skal være fysiske tests, da det er fysisk krævende at være paramediciner.
Ambulancebehandleruddannelsen må ikke blive en uddannelsesmæssig blindgyde
“I dag har op til 80-90 procent af ambulancebehandlereleverne en studentereksamen. Så hvorfor vælge en ambulancebehandleruddannelse, der tager næsten fire år. Når man kan tage en professionsbachelor i paramedicin på tre år. Og som samtidig placerer paramedicineren over ambulancebehandleren i beslutnings- og kompetencehierarkiet,” siger Flemming Bjørn Overgaard.
“Der er derfor en risiko for, at ambulancebehandleruddannelsen bliver svækket. Men hvad værre er, at den bliver en uddannelsesmæssig blindgyde,” fortsætter Flemming Overgaard.
For Reddernes Udviklingssekretariat er det helt afgørende, at der etableres en meritvej for de nuværende ambulancebehandlere og paramedicinere, hvis der etableres en professionsbacheloruddannelse. Det er der også er lagt op til i den netop godkendte ansøgning om prækvalifikation fra UCN.
“Erfaringerne fra Norge skræmmer mig. Her er man aldrig kommet i gang med meritvejen ind til paramedicineruddannelsen, da der er stor søgning og konkurrence om studiepladserne. Dermed bliver det gymnasieelever og ikke ambulancebehandlere, der uddanner sig til paramedicinere,” siger Flemming Bjørn Overgaard.
“Jeg vil derfor gøre alt, hvad jeg kan for, at der kommer en meritvej til den nye paramedicineruddannelse,” forsætter Flemming Bjørn Overgaard. “Det vil nemlig kun i meget begrænset omfang være muligt for uddannede ambulancebehandlere at tage en treårig uddannelse på SU,” siger Flemming Bjørn Overgaard.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse hele ansøgningen om prækvalifikation af professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt her.
Du kan læse Flemming Bjørn Overgaards debatindlæg om ambulancebehandleruddannelsen i Altinget fra januar 2024 her.
Du kan læse artiklen “Teori og praksis er ikke modsætninger” fra Redderen i april 2024 her.
