Sygefravær og ubesatte stillinger i akutberedskabet er et landsdækkende problem. Som tidligere beskrevet så er der over 200 ubesatte stillinger på landsplan, hvor der mangler enten en ambulancebehandler eller en paramediciner. Det fremgår af tal oplyst af Sundhedsminister Magnus Heunicke til Folketingets Sundhedsudvalg.
Sideløbende har der både i dagspressen og andre steder været omtalt et højt sygefravær som en konsekvens af mandskabsmangel generelt i akutberedskabet. Redderne er udsat for et ekstraordinært stort pres i øjeblikket.
Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der har stillet spørgsmålet igennem Folketingets Sundhedsudvalg til Sundhedsministeren.
Ingen kontrol
Eksterne leverandører skal betale bod, hvis der mangler et beredskab, men der er ingen ekstern kontrol med regionerne, hvis deres egne beredskaber mangler i driften.
”Det må være rimeligt, at vi kan få oplyst, hvor mange beredskaber der er nede uanset årsagen til nedetiden. Det er klart, at i de to regioner, hvor man stadig arbejder efter en responstidsmodel, der kan man ikke opgøre, hvor mange beredskaber der er nede,” siger Flemming Overgaard, der er formand for Reddernes Udviklingssekretariat.
Forskellen på de to måder at organisere akuttjenesten – beredskabsmodellen og responstidsmodellen – er netop, at man i responstidsmodellen skal være fremme inden for en på forhånd fastsat responstid, mens man i beredskabsmodellen leverer et konkret antal beredskaber. Uanset om man er ekstern eller intern leverandør. Region Nordjylland og Region Sjælland er, som de to sidste regioner, i gang med at skifte til beredskabsmodellen.
”Er mange beredskaber ude af drift, så øger det presset på de tilbageværende beredskaber, og dermed øger det presset på redderne,” siger Flemming Overgaard og efterlyser en mere ensartet opgørelse af, hvor mange beredskaber der er nede i de enkelte regioner.
Fem forskellige svar fra regionerne
Akutindsatsen i de fem regioner er organiseret på forskellige måder, og det har betydning for, om man kan måle nedetid. Region Nordjylland og Region Sjælland anvender begge responstidsmodellen, hvilket betyder, at begrebet nedetid ikke anvendes.
Region Syddanmark
Ambulancetjenesten registrerer ikke årsager til nedetid. Og det oplyses ikke i ministerens svar, hvor meget nedetid regionens ambulancetjeneste har.
Region Nordjylland
Ambulancedriften er organiseret efter responstidsmodellen, hvorfor man ikke har nedetid. Regionen står selv for driften af 3 akutlægebiler, 6 paramedicinerbiler og 1 akutbil, som alle er i daglig drift.
Region Sjælland
Udover ambulancedriften, som fungerer efter en responstidsmodel, har Region Sjælland, beredskabskontrakt på 24 paramedicinere med en ekstern leverandør. Der er på dette område ikke nedetid. Lige som regionens akutbiler ikke har stået stille.
Region Hovedstaden
Opgøres ud fra driftstid: Akutberedskabet køber ca 1092 timers driftstid dagligt fordelt på henholdsvis 684 timer hos den ene leverandør og 408 timer hos den anden leverandør. Siden 1. august 2021 har der ikke været registreret at fulde beredskaber har været ude i hele driftstiden. Dog har enkelte beredskaber været ude af drift i dele af den aftalte driftstid:
- Et beredskab i august
- To beredskaber i september
- Seks beredskaber i november (opgjort pr. 19. november)
Det er typisk aften og natdækningen, der har været ramt, som følge af manglende personaledækning hos leverandørerne.
Region Midtjylland
Det oplyses, at beredskaber i Region Midtjylland, typisk ikke er ude en hel dag på grund af sygefravær eller mangel på mandskab.
Regionens egne beredskaber udgøres af 21 ambulancer, der i perioden januar til oktober 2021 var ude af drift på grund af mandskabsmangel eller sygefravær i 59.178 minutter.
Kilde: Spørgsmål 119 til Sundhedsudvalget (SSU Alm.del 2021-22)
