I et interview bragt den 8. marts 2022 i TV-avisen kl. 21 holder en af de danske ambulancer i baggrunden med blå blink, i nærheden af Irpin, udkanten af Kiev.

Tommy Johansen, der er konsulent i Reddernes Udviklingssekretariat, kørte som co-driver, en af de ambulancer, Falck donerede for en uge siden. I en af de øvrige 30 ambulancer sad bl.a. Jacob Guldberg, der udover at være formand Reddernes Landsklub også er bestyrelsesmedlem i RUS, og som har taget billederne til denne artikel.

 

Pres fra omgivelser og kolleger

For formanden for Redernes Landsklub, Jacob Guldberg kom presset både fra kolleger over hele landet og fra den lokale sognepræst, hvor han bor. ”Sognepræsten i Glyngøre henvendte sig fordi hun vidste, at jeg var i Falck, så hun håbede virksomheden kunne donere noget, for eksempel førstehjælpskasser. Samtidig kommer der mange henvendelser fra kolleger over hele landet, kan vi ikke gøre noget i Falck. Jeg sendte selvfølgelig henvendelserne videre i systemet,” siger Jacob Guldberg. Og otte dage efter invasionen begyndte, var ambulancerne på vej.

 

To hårde døgn

Fredag morgen drak Tommy Johansen sin morgenkaffe derhjemme, som han plejer. Næste gang han fik en kop kaffe var 48 timer senere på færgen på vej hjem fra Rostock:

”Vi hentede en ambulance i Sorø kl 13 fredag eftermiddag. Klokken 16 kørte vi fra Ringsted, færgen kl 18 i Gedser og ved ca 13-tiden lørdag, nåede vi frem til Lublin,” forklarer Tommy Johansen, der bl.a. tager sig af Referencegrupperne Brand og Autohjælp. Og netop autohjælp blev der brug for, da en af ambulancerne brød sammen på vejen.

 

”Heldigvis fik vi gang i den igen med hjælp fra en lokalkranvogn, så alle ambulancer nåede frem til deres bestemmelsessteder,” siger Tommy Johansen. På vejen til Lublin havde kortegen afleveret fem ambulancer syd for Warszawa, hvor Falck også har aktiviteter. Hver ambulance var pakket med udstyr, ”så det var ikke muligt at lægge sig om på bårelejet for at sove på vejen derned. Det måtte foregå på passagersædet foran,” siger Tommy Johansen. I hver ambulance var der to mand, som kunne skiftes til at køre. Vikingbus havde stillet en bus til rådighed med chauffør, som kørte redderne hjem igen.

Tre timer i Lublin

”I Lublin kom vi til at vente i tre timer, inden det stod klart, at vi skulle videre med ambulancerne. De 25 ambulancer skulle køres op på togvogne, tæt på grænsen til Ukraine. Da de stod på toget, blev de camoufleret for at undgå russiske luftangreb, under transporten ind igennem det krigshærgede land. Vi måtte ikke offentliggøre billeder og andet, der kunne afsløre, hvor toget med ambulancen var, før der var gået 24 timer, for at undgå, at russiske angreb,” fortæller Tommy Johansen.

”Da vi havde kørt ambulancerne op på togvognene, blev vi samlet op af bussen, også gik det mod Danmark igen,” siger Tommy Johansen. Søndag morgen kl. 6, sad de 67 frivillige reddere på færgen fra Rostock. ”Vi var trætte på det tidspunkt. Det var første gang jeg fik kaffe igen, siden vi forlod hjemmet,” siger Tommy Johansen.

 

Mange reddere ville gerne hjælpe

Mere end 500 medarbejdere i Falck meldte sig til den frivillige opgave. Der skulle bruges 67 frivillige og en gruppe blev sammensat, så de forskellige rør i Falck var repræsenterede. Virksomheden donerede de 30 ambulancer og Vikingbus bød ind med hjemtransporten af de frivillige reddere.

 

7 ambulancer til Moldova

7 af ambulancerne skulle til Moldova, der er et af Europas fattigste lande, klemt indimellem Ukraine og Rumænien, men hverken medlem af EU eller NATO. Til gengæld huser landet den 14. sovjetiske arme, som blev efterladt ved Sovjetunionens sammenbrud i regionen Transnistrien.