3. mands elever er et af fokusområderne Referencegruppen for ambulance i Reddernes Udviklingssekretariat vil arbejde med i den kommende tid. Det er vigtigt at sidemandsoplæringen foregår i et trygt rum, for det har stor betydning for arbejdsmiljøet, både for eleven og for de uddannede kollegaer. Konkret betyder dispensationen, at 3. mands elever kan køre som 2. mand m/k på ambulancen i særlige situationer. Det er vigtigt for fagets udvikling, at eleverne får den nødvendige tid til at udvikle sig til fuldbårne reddere, inden de kastes ud i et for stort ansvar.

Politisk indflydelse for at forbedre arbejdsforholdene 

Referencegruppen koncentrer sig også om at trænge igennem til det politiske lag for at skabe større politisk bevågenhed om arbejdsforholdene i ambulancerne. Dette vil blandt andet ske på Folkemødet på Bornholm i juni, hvor spørgsmålet om ambulancetjenesten har brug for førstehjælp, rejses overfor relevante politikere.

Referencegruppen er med til at præge den faglige udvikling på den præhospitale indsats. Referencegruppen for ambulance giver sparring og input til Reddernes Udviklingssekretariat, så ambulancepersonalets arbejdsopgaver, uddannelse og kompetencer fremtidssikres. Referencegruppens funktion er at være rådgivende vedrørende relevante tematikker.

Branchevejledning, adgang til FMK og en ny paramedicineruddannelse

I løbet af 2022 vil Reddernes Udviklingssekretariat samle input til at opdatere branchevejledninger for ambulance og sygetransport. Det er for eksempel 11 år siden, at branchevejledningen for Forflytningsteknik i ambulance og sygetransport sidst blev opdateret. Der er sket en omfattende udvikling af både ambulancetjenesten og sygetransporten siden 2011. Derfor er det ved at være tid til at få opdateret de relevante branchevejledninger for området.

Adgang til FMK og en ny paramedicineruddannelse er stadig fokusområder i referencegruppen for ambulance.

Du kan læse mere om Branchearbejdsmiljøudvalget transport og engros her