”Om 14 dage er det tid til den næste test for at forblive brandmand. Det er nok den sidste jeg tager,” siger den 68-årige brandmand. ”Nu kører jeg lige vinterhalvåret igennem, så må vi se. Man kan jo sige, at havde jeg været utilfreds med jobbet, så havde jeg jo nok fundet noget andet at lave,” siger brandmanden, der startede som 18-årige i Stenløse.
Det gælder om at holde sig i form for at kunne blive ved i så mange år: ”Jeg spillede fodbold i mange år – det blev for hårdt for knæene. Vi træner jo som en del af jobbet med øvelserne, men jeg spiller også noget badminton, og her de senere år styrketræning – det er rigtig godt, når man kommer lidt op i årene, så er man nødt til at holde ens form mere ved lige. Jeg kan også godt li’ at cykle og tager gerne et par spinningtimer i løbet af ugen,” forklarer Jan Michael Olsen og fortsætter: ”Når man bliver 68, så kan man da godt mærke, at man ikke er 28 længere, bliver lidt hurtigere træt og har brug for lidt mere tid til at restituere.” Men lad os hoppe 50 år tilbage i tiden:
Fra begyndelsen i 1973
”Da jeg blev 18 kom jeg til at køre brand i Stenløse, men så var der jo værnepligten, hvor jeg kom i søværnet, det gav mulighed for at være brandmand i de perioder, hvor vi ikke sejlede,” indleder Jan Michael Olsen.
I 70’erne blev Jan uddannet på Søværnets Brandskole på Margretheholm i den nordlige ende af Amager. Han tilbragte nogle år i søværnet, hvor han samtidig var brandmand i de måneder, hvor der var landorlov. ”Vi kunne jo være hjemme to til tre måneder ad gange,” siger Jan Michael Olsen, der også var brandmand ombord i Søværnet. Da han gik i land, fortsatte han som falckredder.
16 udrykninger på et døgn
I 1980 blev Jan ansat som redder på brandstationen i Greve og kom med i det daværende SiD, som mange år senere blev til 3F. ”I 80’erne kørte vi 800 brandrykninger om året. Mange flere end i dag. Der var mange gårdbrande og markbrande, på det tidspunkt måtte de jo brande markerne af. Rekorden kom i 1983 eller 84 – der havde vi 16 udrykninger på et døgn,” husker Jan Michael Olsen.
Senere – i 90’erne – trængte det faglige arbejde sig på: ”Vores forhold var ikke ret gode dengang, så jeg blev TR for at gøre noget ved det. Vi havde en dårlig løn og vi havde mange vagter, men det fik vi gjort noget ved, så vi i det mindste fik en ordentlig løn, når de misbrugte os.”
Senere blev Jan Michael Olsen Arbejdsmiljørepræsentant for at forbedre arbejdsforholdene, men denne stafet blev givet videre i 2022. ”Nu har vi jo dygtige folk, der kan afløse, så det skal nok gå,” slår den tidligere arbejdsmiljørepræsentanten fast.
Til lands og til vands og næsten i luften
Fortiden i søværnet blev relevant i 2010, da Jan blev brandmand i brandslukningsberedskabet til søs: ”Vi skulle flyve ud i helikopter fra Tune ved Roskilde, men jeg nåede jeg at være i beredskab, kom aldrig ud at flyve. En af brandene vi var i beredskab på, var i november 2010, hvor der var brand på Oslo-færgen Pearl of Scandinavia. Det var en bilbrand og sprinkleranlægget havde slukket ilden inden vi nåede at lette,” husker Jan Michael Olsen.
En af de andre gode historier kommer fra ambulancen, hvor han nåede niveau 2 behandler, inden han valgte at fokusere på branddelen: ”Vi blev kaldt ud til en tvillingefødsel engang i begyndelsen af det nye årtusinde. Det skulle gå stærkt og vi fik at vide, at vandet var gået. Da vi nåede frem, var den første født og den anden på vej. Det var jo ikke som i dag, hvor ambulancebehandlere og paramedicinere har lært noget konkret, der kan bruges i situationen. Vores opgave var at få borgerne frem til et sygehus, hurtigst muligt, men det blev lidt svært, når fødslen allerede var i gang. Men vi fik bragt både mor og tvillinger til sygehuset. Den nybagte far sejlede i søværnet, så jeg trak på min erfaring og vi fik kaldt op igennem Lyngby Radio og kunne lykønskede ham samt fortælle, at alt var gået godt,” siger Jan Michael Olsen. Der bliver et øjebliks pause i talestrømmen, så siger han: ”Den gang havde vi jo almindelige radioer, der var hverken mobiltelefonener eller noget af alt det vi har i dag.”
Specialisering af reddernes opgaver
I 2010 stoppede han med at køre ambulance og flyttede til stationen i Lellinge. I 2010’erne kom Jan Michael Olsen også med i Reddernes Udviklingssekretariat i referencegruppen for brand. ”Det var jo for at påvirke den politiske udvikling. Der er sket rigtig meget de sidste 12 – 13 år, en enorm specialisering inden for alle redder-områderne. Da jeg startede, skulle man dårligt nok have et førstehjælpskursus, hvis man fik en tur i ambulancen, men i dag har man forskellige uddannelser alt efter om man kører ambulance, autohjælp eller brand. Førhen kørte vi det hele alt efter hvad der lige var behov for på dagen,” slutter Jan Michael Olsen. Han håber, at det bliver muligt at få nogle timer, når han på et tidspunkt hopper af sprøjten. ”Måske er der noget, jeg kan hjælpe med, bare det ikke er så mange timer og lange vagter, hvor man er væk hjemmefra.”
Jan Michael Olsen var med til at lave denne film om brandfolkenes arbejde, hvor brandmanden hedder Jan:
