Lyt til podcasten Ligggende sygetransport

Du kan lytte til podcasten Liggende sygetransport, der hvor du plejer at høre podcast eller ved at trykke på dette link.

Hvert afsnit har et tema og tager udgangspunkt i en konkret, oplevet case, som ST-redder Fatih Kasap kommer med. ST-instruktør Camilla Ellegaard og forskellige gæster kommenterer og kommer med faglige input til casen.

Podcasten er produceret af Munck Studios for Reddernes Udviklingssekretariat.

Forflytning

Reddernes i den liggende sygetransport har mange løft og forflytninger i løbet af en arbejdsdag, når patienter skal ind og ud af deres senge og op på båren. I denne episode får du gode råd til, hvad du skal overveje, når du skal flytte en patient fra seng til båre.

I denne episode er Camilla Ellegaard, der er ST-instruktør for Falck i Region Hovedstaden og uddannet forflytningsinstruktør, gæst, mens Fatih Kasap, ST-redder i Falck på Station Tårnby, er din vært.

Du kan lytte til det nye afsnit om forflytning nu. Afsnittet varer cirka 20 minutter.

Du finder afsnittet på blandt andet Spotify og Apple podcast ved at søge “Liggende sygetransport” eller ved at trykke her.

Har du en ide til et emne?

Det var Camilla, der i sin tid fik ideen til podcasten, da Referencegruppe Liggende Sygetransport på et møde diskuterede, hvordan referencegruppen kan arbejde med faglig udvikling.

– Det har været både lærerigt og sjovt at være med til at lave podcasten, og jeg håber, at den vil blive taget godt imod, samt at ST-redderne vil komme med input til emner for kommende afsnit, siger Camilla.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har en ide til et emne, som vi skal tage op i podcasten. Ligesom vi gerne vil høre, hvad du synes om podcasten. Send os en mail til rus@3f.dk med din ide eller dine kommentarer.