Hvad bringer du selv med til festen?

Hvad kan man egentlig selv gøre for at sikre sin mentale sundhed? ST-reddere, og faktisk også alle andre typer af reddere, bliver ofte eksponeret for situationer og hændelser, som kan påvirke den mentale sundhed.

På den baggrund har podcasten Liggende sygetransport haft besøg af specialisten Jesper Knudsen, der er kognitiv psykoterapeut og har stor erfaring med at håndtere stressede og pressede situationer.

Vi begynder med det vigtigste: ”Det er jo vigtigt at vide, hvad der er dig, og hvad der er dem, I transporterer. Så man ikke overtager deres følelser, deres stemning og simpelthen overtager hele den energi, der ligger i det. For hvis man tager det på sig, så kan man jo blive bærer af alt, hvad patienterne kan have af dårligdomme, følelsesmæssigt. Og det kan blive utrolig hårdt at være i,” indleder Jesper Knudsen, der til daglig er en del af konsulentvirksomheden Knudsen & Hartmann.

”Så det med at kunne skelne. Selvfølgelig ikke på den måde, at man ikke lader sig påvirke af det. Man må gerne kunne mærke, hvad der sker for den anden. Men man skal ikke overtage følelserne. Det kan man blandt andet gøre ved at vide, hvad det er, man selv bringer med til festen. For eksempel når man møder en ny patient, der skal transporteres, skal man lige mærke, hvad ens egen tilstand er, inden man går i gang.”

De spørgsmål man kan stile sig selv er: Hvad er det egentlig for, hvordan har jeg det i dag? Hvad er min grundstemning? Hvad er det, jeg bringer med til det, jeg skal i dag?

”Hvis man har frustrationer derhjemmefra, så ved man, at man har noget andet med, måske en anden sårbarhed, end man plejer at have. Så det der med, hvad har jeg egentlig med hjemmefra, er en meget god måde lige at starte dagen på. Lige mærke efter, hvor er jeg egentlig henne? Hvad er egentlig min tilstand, når jeg går i gang med dagen? Lige mærke, hvor er jeg henne selv, så man har nulstillet sit eget system.”

De 90 sekunder

Selvom man er forberedt, så undgår man jo ikke at ende i en situation, hvor man rent faktisk bliver påvirket følelsesmæssigt. Så hvordan håndterer vi de stærke følelser?

”Det der med at kunne slippe det igen. Man kan jo holde følelserne køre rigtig længe med tanker. Det vil sige, at når du bekymrer dig over noget og grubler over det, så kan du holde det kørende i dagevis. Og det er her, de 90 sekunder kommer ind,” forklarer Jesper Knudsen og uddyber:

”Hvis du har en tanke, så kan du ikke holde den mere end ca. 90 sekunder. Hvis den er der i længere tid, så er det fordi, du aktivt begynder at gøre noget med den. Du begynder at tykke på den, bekymre dig om den, skubbe den væk, diskutere med den eller alt muligt andet. Med andre ord, du kan holde den i live, men en tanke, du ikke gør noget med, den forsvinder af sig selv. Og dermed forsvinder følelsen også af sig selv.”

”Faren er, når man begynder at forudse, hvad der kommer til at ske, så begynder man at få bekymringer, og bekymringer kan stimulere angst og det at blive bange, det er en negativ spiral,” siger Jesper Knudsen, som har en fortid, hvor han blandt andet var udsendt tre gange til Balkan som officer i Hæren.

Flyt din opmærksomhed

”Det handler om at styre sin opmærksomhed, jeg kan vælge at flytte min opmærksomhed. Hvis du fokuserer på det, så vil du opdage, at det langt hen ad vejen er dine tanker, der producerer følelserne. Det vil sige, du kan ændre måden, du tænker på, og så kan du slippe det igen.”

Det er ikke nok at skubbe en tanke væk, for så binder man, ifølge Jesper Knudsen, energi i tanken og så er den svær at slippe af med igen. ”Du binder dig selv på en tanke, hvis du siger, jeg vil ikke tænke på det. Så kommer du til at skubbe den væk. Hvis du siger dig selv, jeg vil hellere det her, som kunne være at gå en tur i skoven, så flytter du opmærksomheden på noget andet.”

”Læg mærke til, at det egentlig ikke er handlingen i sig selv. Det er derimod hensigten, du gør det med. Hvis hensigten er, jeg vil hellere bruge min energi på noget andet, så virker det. For eksempel at gå en tur i skoven. Men hvis du siger, jeg vil gå en tur i skoven for at slippe af med mine tanker, så kan jeg love dig, at de kommer farende.”

”Hvis du siger, jeg går en tur i skoven og lægger mærke til, hvad der er og nyder at gå en tur i skoven. Så slipper tankerne, fordi nu er du optaget af noget andet, der styrer effekten. Og det er noget, du selv kan kontrollere,” slår Jesper Knudsen fast.

Hvordan håndterer vi stærke følelser, når der sker noget voldsomt?

”Vi kan jo tage den med datteren og konen, der kommer kørende og ser, at der er brand inde i et plejehjem. Så løber konen for at hente hjælp, mens datteren sidder ude i bilen og kan se, at det er brand. Det viser sig så, at der er en person, som brænder inde og dør. Konen og datteren kommer efterfølgende hjem og er rimelig røstet. Jeg beder egentlig bare datteren om at gå ind og spille noget Nintendo. Og hun har aldrig nævnt episoden senere. Selvom det var rimelig dramatisk, fordi hun flyttede opmærksomhed. Ja, hun gav slip på tanken. Og så bliver det ikke flyttet fra korttidsudkomsten til langtidsudkomsten, simpelthen fordi du flytter opmærksomheden, bliver det ikke lagret.”

”Og det betyder, at det kan være et relativt godt redskab til traumeforebyggelse. Det er bedre at sætte folk til at spille Tetris end til at snakke, i nogle tilfælde. Og det er ikke det samme som debriefing eller defusing. Hvis man har et godt fællesskab, som redderne ofte har, så debriefing og defusing en faglig sparring, og det er noget andet.”

Der er altså forskel på at forudse og efterbehandle. Tanker om fremtiden er bekymringer, ”så det er det med at forudse. Det andet, vi snakker om, det er grublerier, de går bagud. Og de har mere til formål, at efterbehandle og finde svar og sige, hvorfor skete tingene, som de skete. For at vi kan forbedre os selv. Og igen, så er det ofte en uhensigtsmæssig strategi, fordi hvis vi skal gøre det, så skal vi gøre det sammen med andre, så vi kan blive klogere på noget og lærer af det.”

”Men hvis vi bare sidder og grubler og siger, hvorfor går det ikke an, så kan vi gøre os selv helt vildt kede af det og helt vildt vrede.” Her kommer broen ind. Man skal lade være med at krydse en bro, før man når til den: ”Lad være at bekymre dig. Tag det, når du kommer til det. Det er jo ikke sikkert, du overhovedet skal over broen, så vent til du rent faktisk kommer til den,” opfordrer psykoterapeuten.

Vi er ikke vores tanker – vi er vores opmærksomhed

”Du er den, der vælger, hvad vil du bruge din opmærksomhed på! Du kan jo vælge at rette den indad mod din tankeproces, og alt hvad der foregår inde i hovedet, velvidende, at det er noget, du selv lige har skabt for nyligt. Eller du kan vælge at rette den ud i den verden, der er milliarder af år gammel. Altså, det du har inde i hovedet, kan aldrig blive andet end en billig kopi af virkeligheden. Og vi lever i virkeligheden, ikke i tankerne. Så det der med at sige, hvor meget vil jeg være i min egen fantasi, eller min egen indre realitet, og hvor meget vil jeg være ude i den ydre virkelige verden? Hvilken rejse vil man på der? Når vi er metakognitive, så handler det meget om at komme ude i den ydre verden.”

Historien om de to munke afrunder det meget godt: ”Der er to munke – en ung og en lærd, som vandrer på vej tilbage til deres kloster. De har begge aflagt et løfte til gud om ikke at røre kvinder. De kommer gående langs en å, og på et tidspunkt møder de en ældre kvinde, der gerne vil have hjælp til at komme over åen. Den gamle munk tager hende på ryggen og bærer hende over åen. Den unge munk er fortvivlet og grubler over, at de begge jo aflagt et løfte om ikke at ville røre kvinder. De går videre, men han spekulerer stadig. Efter et par kilometer går han stadig og tænker og udbryder så: ”Hvordan kunne du gøre det mester? Vi har jo aflagt en ed. Den gamle munk kigger på ham og siger: ”Jag satte hende af for flere kilometer siden, men du går stadig og bærer på hende.