Siddende sygetransport: Sådan er dine uddannelsesmuligheder

Ved du, hvordan man uddanner sig som chauffør i den siddende sygetransport? Kender du dine muligheder for efteruddannelse? Vi har udarbejdet en uddannelsesguide, så du kan få et samlet overblik over de forskellige krav og muligheder.

Kompetencefonden

  • Alle Falck-medarbejdere, der er ansat på 3F- eller CF overenskomst, har mulighed for  at søge økonomisk støtte til kursus eller uddannelse via kompetencefonden.
  • Ansøgere, der ikke er medlem af 3F eller CF, vil blive opkrævet et administrationsgebyr, som dækker de udgifter, der er i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.
  • Alle AMU-kurser inden for transportsektorens område er forhåndsgodkendte, så hvis du ansøger om disse, vil det udløse bevilling fra kompetencefonden.
  • Kurser, der ikke er forhåndsgodkendte, vil blive vurderet fra ansøgning til ansøgning.
  • Du kan udfylde et elektronisk ansøgningsskema, som du finder på dinfond.dk.
  • Læs mere på siden kompetencefond.

Ny uddannelsesguide

Hvis du vil være chauffør i den siddende sygetransport, skal du starte med et BAB-kursus, der sammenlagt varer en uge og består af tre moduler. Her lærer du alle de basale teknikker, det kræver at arbejde i den siddende sygetransport.

Udover BAB-kurset har du mulighed for efteruddannelse. Der findes et sygetransportsuppleringskursus, som tager fem dage. Kurset er for sygetransportchauffører, der har erhvervserfaring med siddende sygetransport. På kurset lærer blandt andet at udføre skånsom transport og flytning af borgere.

Læs mere her:

Har du været på et relevant kursus?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har været på et fedt kursus, som du tror, dine kollegaer kunne få glæde af at vide noget om. Du må også meget gerne dele uddannelsesguiden med dine kollegaer.

Mød Helle fra Siddende Sygetransport: Vi skal løfte uddannelsen

Som redder i den siddende sygetransport kører Helle hver dag hjemme fra sin egen bolig, også selvom hun hører til på Falck stationen i Ballerup. Helle har kørt sygetransport i 3 år og har arbejdet for Falck siden 2018, før Helle kørte PTR arbejdede hun som bogbinderassistent og brevbærer. Helle har også arbejdet hos Flextrafik, inden hun skiftede til Falck i 2018.

Portræt af Referencegrupperne

Reddernes Udviklingssekretariat laver løbende portrætter af medlemmer fra vores referencegrupper. Der udkommer et nyt portræt cirka hver måned.

Læs portrætterne her:

 

 

Frihed under ansvar og gode kollegaer

Helle har kørt RH2 PTR i 3 år og Helle nyder at møde nye mennesker og ser det som noget af det mest værdifulde i sit arbejde. Helle forklarer udover at møde nye mennesker, anser hun også sine kollegaer som en stor motivation i sit daglige arbejde:

– Det har altid ligget lidt i baghovedet på mig, at jeg gerne ville arbejde med mennesker. Jeg vil rigtigt gerne hjælpe andre, og jeg er også meget interesseret i andre mennesker. Og der er også noget frihed under ansvar, som tiltaler mig. Derfor synes jeg, at mit job passer godt til mig, siger Helle.

Helle kører hjemmefra, og derfor er det begrænset, hvor mange af sine kollegaer, hun møder på sine daglige opgaver. Derfor sætter hun stor pris på at starte en samtale og høre historier fra de borgere, hun kører med: 

– Du møder en masse forskellige mennesker, når du arbejder som sygetransporter. Også selvom du kører hjemmefra og ikke ser dine kollegaer så meget. Hvis du er interesseret i borgeren og kan mærke, at de gerne vil snakke, kan du høre en masse forskellige historier om deres tidligere liv, arbejde osv. Det synes jeg, er en del af mit arbejde, som jeg sætter stor pris på, siger Helle.

Større krav til uddannelse

Helle kører RH2 PTR og henter og bringer hver dag, de borgere, der ikke kan tage offentlig transport, og derfor har ret til kørsel til og fra hospitalet på regionens regning. Helle møder derfor mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag, og meget ofte er det svækkede og syge ældre mennesker. Det kræver, at man som redder er i stand til hurtigt at skabe tillid. Da man som redder i den siddende sygetransport ofte, er den første person, som borgeren taler med efter at have fået en alvorlig diagnose eller en prognose for det videre forløb på hospitalet. 

Helle meldte sig til at deltage i Referencegruppe Siddende Sygetransport, fordi der er behov for, at der stilles for større krav til uddannelse af chauffører i den siddende sygetransport:

– Det er meget vigtigt, at der bliver stillet krav til sprogkompetencer og uddannelse til personer, der vil arbejde i sygetransporten. Hvis du som en gammel og svag person skal køres til og fra hospitalet, og du føler dig utilpas og så heller ikke kan have en samtale med chaufføren, så bliver turen måske ikke en god oplevelse, siger Helle Vind Danielsen.

Referencegruppen arbejder for at udvikle faget og forbedre rammerne for redderne blandt andet gennem fokus på uddannelse og arbejdsmiljø. Referencegruppe Siddende Sygetransport startede op i efteråret 2020, og der har derfor kun været holdt to møder.

Du kan her læse mere om Referencegruppe Siddende sygetransport og hvad de arbejder for. 

Sygetransport: Indviklede regler skaber ulighed i sundhed

For mange patienter er befordringsområdet en jungle at finde rundt i, som det kræver store menneskelige ressourcer at anvende. De indviklede regler for patienttransport er med til at skabe ulighed i sundhed. Udfordringerne med befordringstilbuddene betyder, at der er patienter, der ikke kan overskue, hvordan de skal komme frem til behandling, og derfor er det ikke alle, der gennemfører deres behandling.

Muligheden for at blive transporteret til og fra behandling må aldrig afhænge af, om man har pårørende, der kan køre en, om man har mulighed for at køre i egen bil, eller om man har ressourcer til at gennemskue reglerne. Ligesom det er afgørende, at man som patient har de samme rettigheder, uanset om behandlingen foregår hos egen læge, i kommunen eller på sygehus, og at transporten varetages af kvalificeret personale.

Revision af befordringsreglerne påkrævet

Patienterne møder et befordringsregelsæt, der er utidssvarende, uigennemsigtigt, bureaukratisk og yderst mangelfuldt i forhold til nutidens sundhedsvæsen. Der opleves meget stor forskel på kvalitet og service på tværs af landets fem regioner og 98 kommuner. Der er mange forskellige aktører og mange forskellige regler.

Der er behov for et samlet blik på befordringsområdet, så kvaliteten og ligheden i tilbuddene øges. Det kræver, at transport til behandling for svækkede patienter med nedsat funktionsevne ses som en integreret del af behandlingen.

Organisationerne opfordrer derfor til, at der skal ske en gennemgribende revision af befordringsreglerne, således at patienter, der ikke selv kan transportere sig, får samme adgang til sundhedsydelser som andre, samt at der etableres et tydeligt regelsæt i sundhedsloven, der sikrer transport og ledsagelse af svækkede patienter.

Syv forslag til befordringsområdet

Ældre Sagen, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Lægeforeningen, Danske Fysioterapeuter, FOA og Reddernes Udviklingssekretart har syv konkrete forslag til, hvordan tiltag på befordringsområdet kan skabe mindre ulighed i sundhed, bedre sammenhæng og løse patienternes befordringsudfordringer:

  1. Forpligt kommuner og regioner til at indtænke patienttransporten som en del af behandlingen
  2. Etabler et reelt frit valg i forbindelse med behandling
  3. Udvidet og forbedret ret til ledsagelse
  4. Ensartet kvalitet og krav om relevant uddannelse af personale ved sygetransport
  5. Ret til godtgørelse for billigst mulig transport uanset transportform
  6. Behov for transport til andre steder end eget hjem
  7. Transport på tværs af regioner og hospitaler

Uddannelseskrav til personale ved sygetransport

Reddernes Udviklingssekretariat har særligt fokus på forslag 4 om ensartet kvalitet og krav om relevant uddannelse af personale ved sygetransport. I den fælles henvendelse foreslår alle syv organiseringer, at der stilles minimumskrav til uddannelse samt bemanding, indretning og udrustning i forbindelse med transport mellem sygehuse eller mellem kommune og sygehus. Det kan gøres i en bekendtgørelse for siddende og liggende sygetransport, ligesom der i dag eksisterer en bekendtgørelse for ambulancekørsel, hvor der er fastsat minimumsstandarder for blandt andet uddannelse.

Du kan læse hele henvendelsen her

Ny referencegruppe: Stor interesse for at deltage

Bestyrelsen for Reddernes Udviklingssekretariat besluttede i august, at der skal dannes en ny referencegruppe for den siddende sygetransport.

Reddernes Udviklingssekretariat har tidligere efterlyst medlemmer til den nye referencegruppe, og der har været rigtig stor interesse for at deltage.

Der har i alt været 15 kandidater til en ny referencegruppe for siddende sygetransport. Der er valgt syv ud, og der er så vidt muligt taget hensyn til spredning i forhold til geografi, køn og alder.

Der er nu nedsat en referencegruppe. Der er aftalt et første møde med gruppen i november.

Referencegruppen består af:

  • Bent fra Ebeltoft, Region Midtjylland
  • Bente fra Hvidovre, Region Hovedstaden
  • Malene fra Vejle, Region Syddanmark
  • Martin fra Købnhavn, Region Hovedstaden
  • Mette fra Holstebro, Region Midtjylland
  • Ole fra Horsen, Region Midtjylland
  • Søren fra Terndrup, Region Nordjylland

Referencegrupperne er et vigtigt fundament i sekretariats arbejde, da det er helt centralt, at reddernes viden og erfaringer inddrages.

Du kan læse kommissoriet for referencegruppen sygetransport her.

Under COVID-19: Nadja oplever ny respekt om sygetransporten

Det er ingen hemmelighed, at det danske sundhedsvæsen har løftet en kæmpe opgave i forbindelse med COVID-19 – og her er sygetransporten ingen undtagelse.

Ifølge nye tal fra Region Hovedstaden har den liggende og siddende sygetransport kørt 14.960 ture i perioden fra den 15. marts til den 16. juni, hvor 25 procent af disse ture har været i forbindelse med COVID-19. Sygetransporten har kørt 75 procent af alle COVID-19 relaterede ture i Region Hovedstaden.

Klar besked fra ledelsen skabte tryghed

Reddernes Udviklingssekretariat har derfor været på besøg på Falck-stationen i Tårnby for at høre mere. 30-årige Nadja Pingel-Tindø arbejder til dagligt på Falck-stationen i Tårnby og har været en del af det team, der har kørt mange COVID-19 relaterede ture.

– Det var meget nyt for os alle, og vi var alle i tvivl om, hvordan det hele skulle forløbe og hvor farligt det egentligt var, hvis man blev smittet, siger Nadja.

Næsten ingen ansatte i sygetransport i Region Hovedstaden er blevet smittet med COVID-19.

– Min daglige leder var generelt god til at sætte os ind i, hvilke forholdsregler vi skulle tage os i perioden. Hver gang vi skulle transportere en COVID-19 patient, havde vi store dragter, mundbind og handsker på. Båren blev også sprittet af hver gang. Der var generelt en god rutine, der gjorde, at både vi og patienter følte sig trygge, siger Nadja.

COVID-19 har givet ny respekt om sygetransporten

I den periode, hvor Danmark var lukket ned og mange var sendt hjem, var det det modsat for Nadja og hendes team. Der har været travlt på Falck-stationen i Tårnby.

– Før COVID-19 var der ikke meget respekt for os på vejene. Det kunne være alt fra høje dyt, fuck-fingre osv. Der var ikke forståelse for, at vi kørte med en syg person, der for eksempel kunne have slået ryggen, og af hensyn til patienterne bliver vi nødt til at køre under fartgrænsen, siger Nadja.

– Efter COVID-19 har det dog ændret sig. Vi oplever i højere grad mere respekt på vejene, hvilket vi har været enormt glade for, fortsætter Nadja.

’’Tak for jeres indsats’’

Nadja fortæller om en oplevelse på en af hendes ture, der overraskede hende positivt. På en normal tur, en normal dag, hvor hun og hendes makker er ved at spritte en båre af, går en mand og hans to små børn forbi, mens han siger ’’Tak for jeres indsats’’, fortæller Nadja.

– Det overraskede mig og min makker. Det er vi slet ikke vant til at få at vide. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere, så jeg grinede bare og sagde velbekomme, men jeg var meget rørt og taknemmelig, slutter Nadja.

Sådan er dine muligheder for efteruddannelse i den liggende sygetransport

Det kan være svært at overskue, hvilke videreuddannelsesmuligheder man har som redder i den liggende sygetransport. Derfor har vi i RUS nu lavet en uddannelsesguide, så du kan få et samlet overblik.

Gå ikke glip af vigtige reddernyheder

Husk at tilmelde dig RUS’ nyhedsbrev, hvis du ikke vil gå glip af relevante reddernyheder fra sekretariatet.

Vi trækker løbende lod blandt vores abonnenter om en sort drybag med RUS’ logo.

Tilmeld dig her

I uddannelsesguiden kan du læse om blandt andet nødbehandleruddannelsen og forflytningskuser for svært overvægtige patienter. Du finder også en vejledning til at søge uddannelsesmidler til kurserne gennem kompetencefonden. Vidste du for eksempel, at nødbehandleruddannelsen er dækket af Falcks kompetencefond? I uddannelsesguiden er der også råd at hente til dig, der gerne vil være redder i den liggende sygetransport, men ikke ved, hvor du skal starte.

Har du været på et relevant kursus?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har været på et fedt kursus, som du tror, dine kollegaer kunne få glæde af at vide noget om. Du må også meget gerne dele uddannelsesguiden med dine kollegaer.

Se filmen om ST-redderen Camilla

Alle årets dage og på alle tider af døgnet transporterer redderne i den liggende sygetransport borgere sikkert til og fra hospitalet. Animationsfilmen giver et indblik i de varierende opgaver, man som sygetransport-redder oplever til hverdag, og de mange særlige hensyn, man skal tage for at give patienterne den bedste og mest trygge oplevelse.

Referencegruppen for sygetransport er under hele processen kommet med input og sparring, så filmen bedst muligt afspejler den virkelighed, som redderne i den liggende sygetransport møder til hverdag. Se filmen herunder, og del den gerne med venner og bekendte.