Forflytning – sådan gør du

”Tal om det, planlæg forflytningen, spørg patienten og sørg for at have plads til at arbejde på,” så er du godt i gang med en god forflytning,” forklarer Camilla Rihn Ellegaard Eilertsen, der er ST-instruktør for Falck i Region Hovedstaden og uddannet forflytningsvejleder.

For ST-reddere er forflytning af patienter fra fx seng til båre, en daglig udfordring med en indbygget risiko: Gør man det forkert, så risikerer man at det går ud over patienten og en selv. Men gør man det rigtigt, så ”jeg har ikke haft en eneste skade i mine 11 år i den liggende sygetransport,” siger Camilla Rihn Ellegaard Eilertsen og fortsætter: ”Jeg er aldrig blevet skadet af en forflytning, det handler om at planlægge sin opgave, og det er det, vi har tid til i ST. Det har man fx ikke altid, hvis det er akut i ambulancen.”

De grundlæggende regler

”Helt grundlæggende regler, så skal fødderne, knæene og næsen vende samme vej. Så man altid har en lige kropsstilling. Det er en af de små ting, man kan gøre i sin hverdag, også ved nogle af de forflytninger, der ikke er efter bogen, for dem har vi også hver dag,” forklarer forflytningsvejlederen. ”Vi arbejder ude i folks hjem, og det er sjældent at tingene er optimale. For at få det bedste ud af det, så kan man hjælpe sig selv til at undgå at blive slidt.”

Udnyt patientens ressourcer og udnyt omgivelserne, du befinder dig i

”Hvis de kan noget som helst selv, så udnytte det. Spørg fx om Fru Jensen selv kan sætte sig op, i stedet for at tage fat i hende. Få afdækket, hvad patienten selv kan. Og kan patienten fx ikke selv sætte sig op, så kan hun nok heller ikke selv stå på benene. Så det er en god måde at afdække, om det er relevant, det patienten siger. For hvis de ikke gør tegn til, at de kan sætte sig op – det kan godt være, de skal have en hånd, men gør de ikke selv tegn til at sætte sig op, så kan de nok heller ikke stå. Så er de nok ikke relevante omkring det. Og det er der, hvor redderne risikerer at få et knæk i ryggen. Fordi man så tager fat i fru Olsen, når hun skal op at stå, som hun har sagt, hun kan, men så kan hun ikke.”

Det kan også være patienten skal flyttes til kanten af sengen: ”Hvis der er behov for hjælp til det, så læg et glidestykke ind under trykpunktet, det vil typisk være under numsen, køre hovedgærdet ned af og eventuelt benenden lidt op. Guide dem til, hvad du gerne vil have dem til.”

”Brug de hjælpemidler der er – dem vi har med selv. Glidestykke og glidebræt – de er altid ved hånden. Det er vores ven, når de skal fra båre til stol og stol til båre og længere op eller ned i sengen, eller hvad de nu end skal. Det mindsker sliddet på vores skulder, men det er faktisk også mere rart for patienten, for det der med, at vi bare tager fat i armen eller under armen uden videre, det er faktisk ikke særligt rart.”

Det er helt lavpraktisk – enkel planlægning

”Planlægning er helt lavpraktisk. Når man kommer ind i rummet, kig rundt, hvad har vi af plads, kan vi gøre noget for at skabe bedre plads, kan vi få båren helt op til sengen, skal vi eventuelt flytte noget, måske flytte sengen, hvis det er en seng med hjul. Så gør klar, så du får de helt optimale arbejdsforhold.”

Helt lavpraktisk: ”Hvis du kan få båren med ind, så kør den til, lås hjulene og kør sengen helt op til, hvis det er en plejeseng. I stedet for at køre båren helt tæt på, for så kommer du til at løfte i båren for at få den helt tæt på. Parkerer du den, låser hjulene og kører plejesengen helt op til, så har du ikke brugt nogle kræfter på det. Det er en af de mange små ting, man kan gøre for at gøre det nemmere, så igen… sæt båren så benenden af båren er længere nede end sengen, fordi patienterne altid vil glide længere ned, når de kommer over på båren.”

”Helt generelt så tal om forflytning i dagligdagen med din kollega, tænk højt og inddrag patienten. Der er en del kultur i det her – sådan plejer vi at gøre – men taler vi om det, så kan vi ændre vores kultur omkring forflytning, og det vil både være til patientens og vores egene fordel,” slutter Camilla Rihn Ellegaard Eilertsen.

De fem forflytningsprincipper?

1. Det naturlige bevægemønster. Det er minimere gnidningsmodstanden ved at bruge patientens ressourcer, måske kan patienten hjælpe en lille smule til ved at løfte sig op.
2. Trykpunkterne er hoved, numse, hælene – der hvor kroppen hviler tungest. Nedsæt gnidningsmodstanden – her bruger vi et glidestykke koncentrer vægt og træk direkte på glidestykket.
3. Bådprincippet er en gammel teknik, som går ud på at samarbejde med de fysiske love. Bådprincippet bygger på viden om både det naturlige bevægemønster og trykpunkter.
4. Vægtstangsprincippet: jo længere væk fra omdrejningspunktet, du arbejder med tunge ting, jo mindre kraft skal du bruge. I en forflytning skal du bruge mindre kraft og fysisk anstrengelse, hvis du fx bruger patientens lårben som vægtstang, når du skal vende patienten.
5. Brug patientens ressourcer som tidligere beskrevet, og brug patientens ressourcer under forflytningen.

De syv gyldne regler

• Udnyt borgerens egne ressourcer.
• Brug de hjælpemidler, du selv har med.
• Rulle, trække og skubbe patienten – undgå løft.
• Vær enige om, hvad der skal ske – både reddere imellem, men patienten skal også være med på, hvad der skal ske.
• Pas på pludselige hændelser.
• Bed om hjælp hos personalet på sygehuset eller plejehjemmet.
• Tænk kreativt.
• Husk du må ikke bruge hjælpemidler, du ikke selv har haft med. Plejehjemmets eller sygehusets hjælpemidler skal betjenes af deres personale.

Pas på de fem benspænd

Fem typiske benspænd kan forvandle en forflytning til noget uheldigt. De fem benspænd er vaner, travlhed og stress, dilemmaer, usikkerhed og patientens tilstand.

Vaner: Uheldige vaner kan gøre, at du ikke forholder dig til den konkrete situation. Tal om forflytning i dagligdagen, så ændres kulturen og vanerne omkring det at forflytte patienter.

Travlhed og stress: Har du for travlt eller er for stresset i situationen, så går det let galt. Brug den tid, det kræver at forberede og gennemføre forflytningen. Der vil blive meget mere travlt, hvis det ikke går godt.

Dilemmaer: Opstår når redderen oplever, at hensynet til patienten vejer tungere end hensynet til eget arbejdsmiljø. Husk, at du ikke kan hjælpe nogen, hvis du selv er skadet.

Usikkerhed: Der er ofte flere ting, som spiller ind, når man står i en patients hjem. Forholdene er sjældent optimale.

Patientens tilstand: Måske er patienten ikke helt relevant, det kan skyldes demens eller andre forhold, der gør, at patienten har modstand på at blive forflyttet. Derfor tal med patienten og vurder, hvor relevant patienter er. Er du stadig usikker, så tal med personalet på det pågældende sted, de kender sandsynligvis patienten bedre og kan afklare patientens reelle tilstand.

___

Hvis du vil vide mere, så se læs videre her:

Branchearbejdsmiljørådet for Social og Sundhed har lavet denne forflytningsguide.

Gode forflytningsmetoder giver mindre belastning på kroppen på denne hjemmeside

Specifikt om de grundlæggende principper

Forflytningsguiden på GODTARBEJDSMILJØ.DK